Resen sogn

(Vroue-R. kom.) omgives af Daugbjerg og Frederiks so., Lysgård hrd. (Karup so.), Ringkøbing a. (Grove og Haderup so. i Ginding hrd.) samt Vridsted og Vroue so. Grænsen til Ringkøbing a. dannes af Skive ås slyngede løb. Det store og tyndt befolkede so. ligger helt og holdent på hedeslette (Karup hede og en del af Alheden), og kun de skarpt nedskårne ådale (Resen bæk og Rabis bæk) bryder det jævne terræn, foruden de to terrassehak i hedesletten, der angiver forsk. stadier i Karup ås historie. I tidl. tid var bebyggelsen indskrænket til åernes umiddelbare nærhed, men efterhånden er større og større dele af heden blevet opdyrket og udskiftet. Endnu hører Resen so. dog til Danmarks hederigeste med næsten 1000 ha lynghede. En del heraf indgår i den 1953 oprettede Kongenshus mindepark, der omfatter et areal på ca. 1200 ha. Mod s. en større mose, Høgild mose. Den tertiære undergrund indeholder lag af brunkul, der har været genstand for brydning efter 2. verdenskrig. Gennem det nordøstl. hjørne af so. løber landevejen Skive-Knudstrup (ved hovedvej A 13).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 4505 ha. Befolkning 26/9 1960: 596 indb. fordelt på 154 husstande (1801: 155, 1850: 327, 1901: 396, 1930: 494, 1955: 594).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Resen (*1485 Resen; u. 1795) m. kirke, skole (opf. 1955, arkt. Orla Nielsen, Kjellerup), bibl. (i skolen; opret. 1949; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1946), alderdomshjem og andelsmejeri; Høgild (*1465 Høgild, 1524 Høggill; u. 1794) m. skole m. afdelingsbibl. (omb. 1955, arkt. Orla Nielsen, Kjellerup). – Saml. af gde og hse: Koldkur (*1507 Koldkudt, 1524 Koolkudt, 1591 Kol(d)kur; u. 1793); Moshale; Rabis (1541 Rabbis, Robbis; u. 1798); Åhuse; Resen Østerhede. – Gårde: Mølgd.; Over Torp (1541 Torp, *1581 Offuer Torp; u. 1800); Neder Torp (*1507 Neddertorup); Kongenshus m. mindepark (anl. 1953, se ndf.) og hotel. I so. flere store brunkulslejer.

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

R. so., der sa. m. Vroue so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 146. lægd og har sessionssted i Viborg.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den ret anselige kirke består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v. Den romanske s. 261 bygn. er opf. af granitkvadre på en svagt markeret, noget ujævn skråkantsokkel, og murene er i vid udstrækning omsat, mest s.murene. N.døren, der har været meget smal, er bev. tilmuret, mens s.døren er helt forsv. En tympanon med hammerkors sidder i skibets s.side lige over sokkelen. Tilmurede vinduer ses i korets ø.mur og i skibets n.mur. I det indre, der har bjælkelofter står den rundbuede korbue, der dog synes noget udvidet. Det sengotiske v.tårn, der er opf. af genanvendte kvadre og munkesten, har snævert, krydshvælvet underrum, der benyttes som våbenhus med ny yderdør mod s. og opr. rundbuevindue i spidsbuet spejl mod v. Taggavlene, der vender mod v. og ø., har begge blændingsdekorationer – ø.gavlen af nordvestjy. type m. fire ensidigt aftrappede højblændinger, hvis overkant følger taglinien, v.gavlen et blændingskors med tværarm forneden. – Altertavlen er et landligt snedkerarbejde i senrenæssance, 1671, med maleri, Kristus, fra 1917. I koret et skab sammensat af dele i renæssance, skænket til kirken 1953. Snedkret træfont 1710, givet af provst Chr. Erichsøn. Sydty. fad o. 1575 m. spejderne i Kanaan. Enkel renæssance prædikestol med 1700t.s malerier i felterne. Et Naleri, nadveren, kopi efter Leonardo da Vinci, er ophængt i skibet.

Erik Horskjær redaktør

(Foto). Lynghede i Kongenshus mindepark.

Lynghede i Kongenshus mindepark.

Det store hedeareal omkr. Kongenshus købtes omkr. 1910 af Hans Dall, Hamburg, der her indrettede en rensdyrpark og opførte en ret anselig bestyrerbolig. Den ophørte dog allr. 1922, og inden for hedeselskabet og hedebruget opstod nu den tanke her i Jyllands største tilbageværende hedeareal at skabe en mindepark for hedens opdyrkere. Ca. 1200 ha blev indkøbt, og i et dalstrøg blev oprejst 321 mindesten for fortjente hedeopdyrkere; i hovedbygn. blev indrettet restaurant. Mindeparken indviedes juni 1953.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Jeppe Aakjær i Fra Agermuld og Hedesand. 1930. 93–102. Hedens opdyrkning i Danmark. 1954.

Skove: I so. findes en del af den 1213 ha store naturfredede Kongenshus mindepark m. Kongenshus plantage, 65 ha, anl. 1949 og overvejende tilplantet med en blanding af rødgran og bjergfyr. Der findes i øvrigt en del større og mindre plantager, der tilhører forsk. gde i so.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

s. 262

Fredede oldtidsminder: 68 høje, hvoraf en stor del ligger i et bælte langs Skive å forbi Koldkur, Mølgård, Resen og Over Torp. Ret anselige er to høje, der ligger i en gruppe på 8 ved Mølgård, Tohøjene, Brandhøj og to andre høje ved Koldkur og en høj nær n.skellet. – Sløjfet el. ødelagt: 52 høje; i grupperne ved Mølgård og Koldkur er undersøgt en del høje, der har givet gode fund fra stenalderens enkeltgravskultur. Også et par gode bronzealdergrave kendes fra denne højrække: Ved Mølgård dolk, tutulus m.m., ved Over Torp pålstav, dolk, bæltekrog, 2 guldtråde til bøjlenål. – Ved Ågård er nær Skive å påvist en boplads fra gudenå-kulturen. En smuk dyrefigur af rav fra ældre stenalder stammer antagelig fra dette Resen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: J. P. Jepsen. Blade af Røsefolkets Sagabog, AarbViborg. 1933. 99–118. Jeppe Aakjær. Den jydske Hede før Kolonisationen. JySaml. 3. Rk. IV. 353–435.

Om Frederiks sogn, hvoraf den nordl. del (Grønhøj) hører til Fjends hrd., se Lysgård hrd., hvorunder den sydl. del hører.