Rødding sogn

(R.-Løvel-Pederstrup kom.) omgives af Sønderlyng hrd. (Tjele, Viskum og Vejrum so.), Tapdrup og Asmild so., Viborg kbst., Viborg Gråbrødre landdistrikt, Løvel, Pederstrup og Vammen so. Ved det nordøstl. hjørne ligger den 160 ha store Rødsø (1489 Rødsiø), og fra denne strækker der sig et tunneldalstrøg med dettes karakteristiske stejlsider forbi den udtørrede Rødding sø ad Nørremølle ås dal og gennem den 50 ha store Loldrup sø ved skellet til Gråbrødre landdistrikt til Viborgsøerne. Et tilsvarende dalkompleks går fra Tjele Langsø mod sv. forbi Sdr. Ingstrup og gennem den 20 ha store Vansø (*1484 s. 324 Wandtz Sø). Uden for disse dale er landskabet ret storbakket og når i Vanhøje 71 m. I so. en del skov (den store Sødal skov) og mindre plantager, og på enkelte bakketoppe og stejle skrænter findes lyngbevoksninger.

Areal i alt 1955: 3042 ha. Befolkning 26/9 1960: 798 indb. fordelt på 223 husstande (1801: 248, 1850: 404, 1901: 723, 1930: 876, 1955: 847).

I so. byerne: Rødding (*1424 Røding, Reddinge; u. 1796) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1901), bibl. (opret. 1922; 1900 bd.), forsamlingshus (opf. 1951), sportspl., andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1911 og 1946, arkt. E. V. Lind, Skive) og telf.central; Batum (*1440 Bartum; u. 1793). – Saml. af gde og hse: Nr. og Sdr. Ingstrup (*1478 Ingstrop, *1484 Nørre Ingstrup, Sønder Ingstrop; u. 1788 og 1794) m. skole (opf. 1886); Ingstrup Hede; Over Kokholm (*1490? Kockholm, 1683 Over Kokholm); Neder Kokholm. – Gårde: hovedgd. Sødal (1637 Søedal), udstykket; Mejlgd. (*1484 Meilgd.); Fristrupøde (1499 Fresdrup, 1683 Fristrop Ødegaard); Overgd.; Batumgd. (1683 Bartum gaard); Klarisgd. (1524 Klaris).

R. so., der sa. m. Løvel og Pederstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 135. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den blytækkede kirke består af romansk kor og skib samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. De romanske mure er af granitkvadre på skråkantsokkel. I korets n.- og ø.side er der spor af opr. vinduer. Begge skibets døre er bev., den nordl. tilmuret. Ydermurene mod s. og ø. er omsat 1891. Tilbygningerne, af hvilke tårnet har gavle i n. og s., er sengotiske, overvejende af munkesten; våbenhuset er dog delvis bygget af genanvendte kvadre, deriblandt en romansk vinduesoverligger. I det indre, hvor den opr. korbue er bev., har skibet bjælkeloft, koret en indbygget gotisk hvælving. Tårnrummet åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. Det rige inventar, der skyldes herregården Sødal, er rest. 1917–18 og atter 1957–58. Altertavlen er et barokarb. fra tiden 1735–40, i tabernakelform m. radiært stillede søjlepartier under karnisformet hætte, svævende engle, apostelfigurer ml. søjlerne; i midtfeltet en malet krucifiksgruppe; over arkitraven på et skjold et malet navnetræk: AKW (for Anders Kjærulf). På hver side af alteret en præste- og degnestol, vistnok stafferet samtidig m. herskabsstolen nede i kirken (1753). Kirken ejer et gl.t alterklæde m. senmiddelald. broderede fremstillinger af helgener, tidl. indfattet i borter fra 1600t.; borterne findes på det nuv. alterklæde, mens det middelald. broderi er udtaget og indrammet på s.væggen. Smedejernsalterskranke i 1600t.s stil; heri indfattet et våbenskjold m. ovenn. A.K.s og hustrus navnetræk. Romansk font af granit, har vistnok tidl. stået i skibets nø.hjørne i en gl. »fadderstol« m. 1700t.s staffering. Over fonten et sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestol i senrenæssance m. skåret årst. 1646, skænket af Verner Parsberg, m. bibelske relieffer i felterne. På den i 1700t.s midte stafferede opgang til stolen er indsat en række små alabastrelieffer fra Christian IV.s tid. De mange gl. stolestader er ved malede årst. dateret 1590, 1649 og 1677. Herskabsstol i skibets nv.hjørne bærer Didrik Iversens og hustrus navnetræk samt årst. 1753. – I koret et epitafium, udsk. i træ 1649, over ovenn. Verner P. til Sødal, hvis lig tillige m. andre findes i en begravelse under koret. I kirken er desuden 1847 ophængt et portrætmaleri af Anders Kjærulf og hustru M. D. Braes. Rester af et ældre pulpitur m. apostelbilleder fra 1700t.s første halvdel er nu opsat foran orgelet. Kirkeskib (orlogsskib) fra 1700t. – På kgd. er 1957–58 opf. et nyt ligkapel efter tegn. af arkt. Ebbe Norn.

Sødal tilhørte Christopher Parsberg († 1600), hans enke Dorte Munk († 1641) og søn Verner Parsberg († 1665). Dennes brordatter Ellen Parsbergs børn med stiftamtmand Ebbe Gyldenstierne fik som gave af deres mors søskende S. (1663: 16 tdr. hartk.), men 1675 solgte Ebbe Gyldenstierne den med 17 gde og bol og 10 huse efter kgl. bevilling til forpagter Jens Simonsen, hvis enke Birgitte Bille († 1694) ægtede Ove Jensen Mangor, der 1707 skødede S. (19, 27 og 214 tdr. hartk.) til justitsråd Henrik Bille til Mejlgd. († 1708), hvis børn fik den udlagt ved skifte 1711 og solgte den til assessor Bent Winther. På auktion efter hans søn Niels Winther s. 325 († 1725) købtes S. (19, 26 og 220 tdr. hartk.) for 12.500 rdl. af Anders Kjærulf til Bjørnsholm, som 1729 fik skøde på gden. Derefter ejedes den af hans svoger Diderik Christian Braes til Kokkedal († 1748), hvis søn Peter Enevold Braes 1749 skødede S. (19, 59 og 219 tdr. hartk.) for 9000 rdl. og 50 speciedukater til Diderik Iversen († 1764). På auktion efter dennes enke Ane Cathrine Friisenberg 1766 blev S. (19, 43 og 204 tdr. hartk.) købt for 25.600 rdl. af Andr. Friisenberg († 1780), som testamenterede S. til sin bror Henrik Friisenberg († 1810), hvis enke Anne Elisabeth Lauridsdatter Sundstrup 1813 ægtede Chr. Tolstrup til Hald († 1817). 1818 købtes den på auktion efter ham for 60.100 rbdl. n.v. af prokurator F. L. Tolstrup, P. Herschend, Asmus Pape og J. E. Rosborg til Hald, hver med en fjerdedel, men 1824 købte C. Tolstrups enke den tilbage og solgte den 1826 til forvalter R. Bay († 1844) for 6500 rdl. Han skødede den 1841 med kirker og gods for 30.750 rbdl. sølv til ex. jur. J. J. Bjerregaard, sen. til Herningholm, som 1847 afhændede S. (25 tdr. hartk.) med Rødding, Løvel og Pederstrup kirker m.m. for 45.000 rdl. til M. L. Kall, hvorefter den 1860 overtoges af statskassen, der 1866 solgte den for 60.050 rdl. til kmj., sen. lensgreve Paul Ludvig Petersdorff († 1919), hvis arvinger 1920 solgte den med ovenn. 3 kirker til direktør H. Carlsen. 1924 købtes S. med Rødding kirke af H. Bering, der udstykkede 16 statshusmandsbrug. Hovedparcellen (50 ha) ejes af Peder Giversen, skoven af Preben Lund. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: JySaml. 4. Rk. VI. 23–24, 99 m.fl.

Hovedbygn., der tidl. har været omgivet af grave, består af en grundmuret hovedfløj med ældre sidefløje, o. 1800.

Batum var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke. Chr. III henlagde det til lægen.

I klemmebrev af 1555 siges, at R. og Løvel so. efter den dav. præsts død skulle være annekser til Sortebrødre sognekirke i Viborg; også Pederstrup so. henlagdes dertil; de passedes af en kapellan. 1776 blev de et særskilt pastorat. Den sø.f. Tjele å liggende del af so. hørte tidl. til Sønderlyng hrd. (JySaml. 5. Rk. II. 93).

Skove: Mod n. på kuperet, delvis stærkt kuperet terræn, ligger Sødal skov, 181 ha, hvoraf bøg 20 ha, eg 80 ha og nåletræ 76 ha. Der skelnes ml. Vesterskov, 96 ha, og Østerskov, 85 ha; til den sidste slutter Torup krat sig i Vammen so. Jordbunden er lerblandet sand. Egene forekommer i bevoksninger af kratagtig karakter el. i bevoksninger af ringere kvalitet og er ofte iblandet asp. Rødgran trives især godt i de unge år. Bøg udvikler sig godt og kvaliteten er god. Skoven er en selvstændig ejendom (ejer: P. Lund). Andre steder i so. findes mindre plantager, der tilhører so.s gde.

Fredede oldtidsminder: Resterne af et dyssekammer (2 sidesten) og 8 bæresten af en jættestue i Sødal skov, 47 høje og en bautasten (i Sødal skov). Af højene ligger de 14 i Sødal skov; af disse er 3 store og velbevarede. Andre anselige høje er: Store Viskumhøj, Loddenhøj og Ålhøj sø.f. Ingstrup, de 5 Gemmehøje ø.f. Rødding, de 5 Vanhøje sø.f. Batum og en smuk høj lige ø.f. disse, Alkærhøj og Gedhøj, der ligger i række med de 3 Lushøje (1200t. Lusoehoegh) nær s.skellet, Gedagerhøj ved Neder Kokholm, Brandhøj n.f. Batum, Storhøj nær Løvel skel og en høj s.f. Sødal. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, et ubestemmeligt stenkammer og 102 høje, hvoraf en stor del har ligget på det høje land omkr. Rødding.

I Rødding so. fødtes 1744 handelsmanden Thøger From.