Skydebjerg sogn

(S.-Orte kom.) omgives af Odense hrd. (Vissenbjerg so.), Orte, Ørsted og Kerte samt Vends hrd. (Rørup so.). Ø.f. Årup by, nærmest ø.grænsen og langs Ladegårdså og Brændeå ligger der et ret fladt morænelersområde med adsk. moser (Skydebjerg Lung, Møllemose), som under isafsmeltningen for en dels vedkommende blev dækket af smeltevandssand. Mod n. skete der derefter en forsumpning, hvorved Neverkær dannedes. Neverkær er nu i Skydebjerg so. afvandet og kultiveret. Resten af so. er et stærkt bakket land med mange højder på over 75 m. Højeste punkt er Ormehøj (96,3 m, trig. stat.). Mellem Årup og Skydebjerg indeholder disse bakker for største delen sand el. grus, men s.f. Skydebjerg derimod lagdelt istidsler (Hersebjerg), der visse steder er dækket af moræne. Gennem so. løber Brændeå, der i sin østl. del, hvor den først danner skel til Vissenbjerg, endnu har karakter af en gravet kanal; først i Årup begynder den at få sin egen dal. På de sandede bakker nv.f. Årup findes en del skov og plantage (en del af Søndergårds skov). Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Årup stat.) og landevejen Bogense-Assens, hvorfra en vej fører til Kerte.

Areal i alt 1950: 1263 ha. Befolkning 7/11 1950: 1800 indb. fordelt på 550 husstande. (1801: 436, 1850: 677, 1901: 1445, 1930: 1630).

I sognet byerne: Skydebjerg (1393 Schydebyergh; u. 1784) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1915), forsamlingshus (tidl. skolebygn.), kom.kontor, andelsmejeri (opret. 1887, ombygget 1908), frysehus, vandværk, træskofabr. og maskinfabr.; Årup stationsby (1425 Odorpp, *o. 1442 Adorp; u. 1784) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1153 indb. fordelt på 368 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 63 levede af landbrug m.v., 424 af håndværk og industri, 213 af handel og omsætning, 131 af transportvirksomhed, 146 af administration og liberale erhverv og 144 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 32 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1954), forskole (opf. 1915), realskole, teknisk skole (opf. 1892), missionshus (opf. 1898), alderdomshjem (opf. 1886, fælles m. nabosogne), ungdomshjem (opret. 1808) m. bibl. (opret. 1926, 1800 bd.), »Refugium«, hjem for præsteenker (stiftet af pastor M. C. Mogensen og hustru, i virksomhed fra 1941), vandrehjem, børnehjem (»Sundshøj«), tuberkulosehospital (opf. 1914), indtil 1932 alm. sygehus, stadion, v. herfor skydebaner, lystanlæg (m. kongeeg og kongemindesten 1940) langs Brændeå, redningskorps, politistat., apotek (opret. 1859 i Gribsvad, flyttet 1872 til Årup, siden 1886 i nuv. bygn.), biograf (siden 1955), Å. hotel, Industriforeningens hotel, Banken for Årup og Omegn (opret. 1911), filial af Vends m.fl. Herreders Spare- og Laanekasse, mejeri (opret. 1909), frysehus, elværk (opr. 1908), vandværk (anl. 1915), dampml., tekstil- og possementfabr. (opret. 1934 i Give, siden 1940 i Å, 100 arb.), maskinfabr., trykkeri, jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Gl. Årup; Skydebjerg Torp (1600 Skydbiergthorp, 1662 Thorup; u. 1784); Skydebjerg Lunger; Bremerholm; Lindebjerg (delvis i Kerte so.); Gavnby (1600 Gaffnbye; u. 1784). – Gårde: Torpgd., tidl. under Erholm (23,4 tdr. hartk., 188 ha; ejdsk. 350, grv. 223); Gavnbygd. (13,6 tdr. s. 481 hartk., 76 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 190, grv. 114); Møllegd. m. vindml.; Ellegd.

S. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Orte so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so., dog under amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 178. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken er et langhus m. tårn i v. og våbenhus i n. Den ældste bygn. var en romansk kampestenskirke, bestående af skib og kor; heraf står nu kun dele af skibet, nemlig hele sdr. langside, v.gavlen og en stump af ndr. langside, opf. af rå kamp på skråkantsokkel og forsynet m. kvaderstenshjørner, som kun er bev. på v.gavlen. Skibets s.dør m. enkle, glathugne karmsten er tilmuret, men kan endnu skimtes. N.dørene er stadig i brug, men er udvidet og fornyet, da det moderne våbenhus blev opf. I sengotisk tid opf. et tårn, der var planlagt højere, idet det egl. klokkestokv. aldrig blev fuldført; materialet er kamp forneden og munkesten i munkeskifte foroven; dog er store dele af murene i ny tid skalmuret m. små sten. Adgangen til det øvre stokv. skete tidl. ad en højtsiddende dør på tårnets s.side; sen. er der muret et trappehus foran indgangen. Det nedre tårnrum er krydshvælvet og åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. De lave tårngavle mod ø. og v. er blændingsprydede og har kamme m. fod- og toptinder. I 1850erne blev koret og største delen af skibets n.mur nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde; materialet var små, moderne sten på skråkantsokkel. I det indre har kirken fladt, pudset loft. – Rest. 1948 (arkt. Axel Jacobsen).

Enkel altertavle i renæssance fra o. 1600 m. hel- og halvsøjler og nyere malerier: forkyndelsen for hyrderne og Kristus velsignende de små børn. Romansk granitfont; sydty. dåbsfad o. 1550. Lille sengotisk krucifiks, o. 1500. Renæssance prædikestol o. 1620 m. arkader og hjørnehermer. Klokke af støbestål fra 1873. – Stort, bruskbarokt epitafium m. maleri af ægtepar, opsat 1680 af sgpr. Jens Pedersen Bang, † 1690, over sig og hustruen Karen Hansdatter, † 1687.

Væbn. Iver Finsen (Spore) nævnes 1,393 af Skydebjerg.

Forsv. landsbyer: I so., uvist hvor, har ligget en landsby Sæby, der nævnes en gang *o. 1400 i formen Seby. I den nordl. del af so. vidner marknavnene Lille Bruby March, Store Broby March (to af Årups vange), Broby Holles Deel og Brobye Leed, alle nævnte 1682, om en landsby Broby. – I so. nævnes * 1539 en bolig Quontin, og 1662 et hus Holme huß.

Skove: Mod n. Fjellebro Bjerg, der er en del af Søndergårds skov (i alt 149 ha, hvoraf dog over halvdelen i naboso. Rørup). Skoven tilhører Erholm gods. Herudover forekommer enkelte spredte småskove på få ha.

S.f. Kirken og lige Ø.f. Landevejen ligger paa en Eng, som tilhører Ellegård, en lav, nærmest rektangulær Højning omgivet af Lavninger. Anlægget har Karakter af en Gaardtomt, der har haft sin Adgangsvej fra S.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men v.f. Skydebjerg er sløjfet en dysse og n.f. byen den store høj Ormehøj. – Der er i so. ret mange stenalders bopladser, navnlig ud mod det store mosedrag Neverkær; her ligger, på Torpgd.s jord, et par større bopladser fra ældre stenalder (maglemosekultur), og en lign. ligger ved Møllemose. Ved Torpgd. er fundet en ornamenteret hjortetaksøkse fra sa. tid. Fra mosen Lungerne stammer et skattefund fra ældre bronzealder m. 2 pålstave, spydspids, 5 savblade, 3 bælteplader m.m., fra Ladegd. mose et tilsvarende fra yngre bronzealder m. hængekar, 2 bæltesmykker, brudstykker af skjold, 2 halsringe m.m.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. I. 1943. 219. Fynske Minder. 1952. 73.

Filialkirken i Årup er opf. 1903 (indv. 8/11) på den tidl. anlagte kirkegård på en høj bakkeskråning v.f. byen, efter tegn. af arkt. N. P. Jensen (rest. 1950, arkt. Axel Jacobsen). Kirken, der er opf. i rundbuestil af røde sten på sokkel af kløvet granit, består af kor mod v. og spirklædt tårn med våbenhus mod ø.; dens indre er tøndehvælvet og smukt dekoreret. Opførelsen kostede ca. 24.000 kr., hvoraf staten ydede 3/4. Ligkapel opf. 1896; kgd. udv. 1952. På kgd. er begr. snedkermester, bankdir. Rasmus Andersen, † 1928.

Agronomen Knud Frantzen åbnede 1868 en landbrugsskole i Årup (egl. den 1865 grundlagte højskole i Kavslunde, der flyttedes hertil), som dog atter gik ind 1869.

Sagnet har, vel p.gr.af sognets navn, gjort denne egn til skuepladsen for Palnatokes bedrift: at skyde æblet af sønnens hoved. Et sted ved Skydebjerg by hedder Tokkenskov.

1940 plantedes en kongeeg i Skydebjerg.

Skydebjerg havde Orte som anneks, indtil dette 1930 annekteredes til Ørsted.

I Skydebjerg so. fødtes 1798 præsten Hans Agerbek, 1821 biavleren A. C. Andersen.

Litt.: Povl Hansen. Fra Hoveritiden, i AarbKult. 1898. 186–91. R. J. Jensen i AarbOdense. XVI. 1928. 403.