Slots Bjergby sogn

(S. B.-Sludstrup kom.) omgives af Skt. Peders Landso., Sludstrup, Gerlev, Hemmeshøj og Slagelse kbst. Det temmelig højtliggende og bakkede land kulminerer v.f. Slots Bjergby i Hashøj med 93 m (trig.stat.). V. herfor falder terrænet stærkt af ned mod Vårby å, der danner det vestl. so.skel. Langs åen, og i samme retning som den, strækker sig flere små s. 834 åsrester (fx. Åsbanker) med indhold af lagdelt sand, mens jordbunden i so. i øvrigt er en leret moræne. Gennem det skovløse so. går landevejen Slagelse-Skælskør.

Areal i alt 1950: 858 ha. Befolkning 7/11 1950: 467 indb. fordelt på 142 husstande. (1801: 249, 1850: 591, 1901: 481, 1930: 502).

I sognet byen Slots Bjergby (*1198 Biærby, o. 1370 Byerby; u. 1794) m. kirke, præstegd. (ombygget 1911), skole (opf. 1905), vandværk (anl. 1904), andelsmejeri og telf.central. – Saml. af gde og hse: Bjergby Mark; Bjergby Overmark. – Askebjerggd.

S. B. so., der sa.m. Sludstrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 335. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den anselige, hvidkalkede kirke, fordum viet til Skt. Laurentius og Skt. Vincentius, ligger tæt s.f. Galgebakken på en af Vestsjællands mægtigste banker. Den består af tårn mod v., skib og kor bygget i eet med tresidet afslutn. mod ø., våbenhus mod s. og sakristi mod n. Den gl. hegnsmur er for en stor del bev. m. køreport og ganglåge mod s., selv om kgd. her er stærkt udvidet i ny tid. Ældst er den vestl. del af skibet, svarende til de 2 sen. indbyggede hvælvingsfag. Dette parti er romansk, opf. af rå og kløvet kamp, nogenlunde regelmæssigt lagt og m. sparsom anvendelse af kridtsten. S.døren er indvendig helt bev., i det ydre noget ombygget. N.døren spores udvendig under et moderne vindue. Skibet har på hver af langsiderne haft 2 romanske vinduer, der begge ses som blændinger på n.muren; på s.siden nu kun spor af eet vindue bag våbenhuset; et lidt sen. indsat romansk vindue af tegl ses indvendig i skibets ø.fag. Fra 1400t. stammer skibets 2 krydshvælv, der har slanke rundstave langs kappernes afløbslinier. Efter overhvælvingen, men endnu i 1400t., er det ældre kor nedrevet og kirken forlænget ø.på i hele skibets bredde med et langstrakt hvælvingsfag, afsluttet mod ø. ved den tresidede korslutning m. en paraplyhvælving; de nye hvælv er samtidige m. ydermurene. Koret har radiært stillede støttepiller i hjørnerne og et gotisk, spidsbuet vindue i hver af polygonens sider, det østligste bag alteret tilmuret. Det overhvælvede sakristi på n.siden er ikke i forbandt med kormuren, men stammer dog fra middelalderen; over en ny dør på n.siden er en høj kamtakket, blændingsprydet gavl. Sakristiet er nu ligkapel. Det ligeledes sengotiske våbenhus har sidemure på højde m. skibets; det er i 2 stokv., hvoraf det øverste formentlig har været anv. til tiendekorn; over en rundbuet portal i spidsbuet spejl ses den høje gavl med blændinger, kamtakkerne er forsv. I våbenhusets ø.mur er indmuret en sten, kaldet »krummerygstenen«, efter lokal overlevering et glt. strafferedskab. Tårnet fra o. 1500 har krydshvælvet rum, der åbner sig med en spidsbuet arkade ind mod skibet; på n.siden et opr. trappehus. Tårnets ø.gavl m. højblændinger er bev., v.gavlen og dele af murværket er skalmuret i ny tid. Ved tårnets nv.hjørne en svær muret sprængbue. Kirkens tagværk er sengotisk. – Ubetydelige rester af romanske kalkmalerier på skibets n.mur, 3 helgener og en mæanderbort. – Alterbordet har forsidepanel fra o. 1550 m. malet fremstilling af Treenigheden i midtfeltet og evangelistsymboler i sidefelterne. Derover en altertavle, hvis ramme er skåret af Oluf Jacobsen snedker (jf. Kindertofte) fra 1742; i storfeltet et samtidigt maleri af Chr. Peter Getreuer (englene lovpriser Kristus og Maria). Malmalterstager af sengotisk form fra o. 1550. Sengotisk korbuekrucifiks m. evangelistmedailloner og korsblomster langs randen af træet. Den romanske granitfont er hugget i een sten; kummen er leddelt i felter, som i Nordrupvester og Ottestrup. Prædikestolen fra 1744 er af sa. snedker som altertavlen. I tårnrummet 4 stolestader fra o. 1575 m. lat. indskr. på gavlene (Jesus Nazaræer, jødernes konge, forsvar os mod alt ondt; Herrens ord forbliver evindeligt. Frederik 2). Skibets stolestader er fra 1625–50. I tårnet 2 klokker, den ældste er senmiddelald. m. lang indskr., der melder, at Johs. Fastenow støbte den 1516, at giveren var mag. Eskil Thomesen, prior i Antvorskov, og at klokkens eget navn er Oliva. (Uldall. 261); yngste klokke er fra 1831 (Gamst).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 682–90.

På kgd. er begr. botanikeren Severin Petersen, † 1929.

Slots Bjergby (tidl. Brødre-Bjergby) har fået sit navn efter Antvorskov slot. – På Slots Bjergby Mark har ligget en landsby Gækkelund (9 gde) (1585 Geckelund, Gieckelund), der nedlagdes 9/1 1585; jorderne lagdes under Antvorskov slot, gdene nedbrødes, og bønderne flyttedes andetsteds hen. Byen har ligget på nuv. Idagd.s mark. Præsten i Slots B. fik 25/10 1585 frihed for landgilde af sin jord på Bjergby mark og en gd. i Sludstrup at bruge uden afgift til erstatning for den afgang i tiende, embedet havde lidt ved byens nedlæggelse. – Ved Slots B. har der været en Skt. Knuds kilde. (Schmidt DH. 120).

Prioren i Antvorskov fik 1569 tilladelse til at lægge et birketing i S. B.

Fredede oldtidsminder: Nær so.s sydvestlige hjørne den store høj Rævehøj med en anselig jættestue (jf. G. Rosenberg i AarbSorø. 1923. 3–20), undersøgt af Nationalmuseet, hvorved fandtes rester af 92 skeletter og mange oldsager fra sen jættestuetid og dolktid. Ved landevejen lige n.f. S. B., på toppen af et stort bakkedrag, ligger 2 af landets største høje, Hashøj og Galgebakken, hvoraf den sidste blev undersøgt af Nationalmuseet 1946. I toppen fandtes talr. skeletter fra dens anvendelse som galgebakke helt ned i 1800t. I øvrigt bestod højen af flere kapper af sten med mellemliggende jordlag. Inderst fandtes en middelstor høj med brandgrave fra yngre bronzealder, men omkr. den er bygget en vældig høj, som fund af kværnsten viser, fra sen jernalder, men der fandtes ingen grav fra denne tid, som kunne motivere højens opførelse; det synes at være en tom mindehøj. Lige n.f. Rævehøj den anselige høj Spidsbakke og sv. derfor en langdysse. – Sløjfet: 2 langdysser, 2 ubest. dysser, 8 høje. – I en sandgrav er fundet 3 svære guldarmringe fra yngre bronzealder (jf. Hans Kjær i AarbSorø. 1925. 66–86).

P.A. Fenger var sgpr. i Slots Bjergby-Sludstrup 1827–55 (jf. J. F. Fenger. Det sydvestsjæll. Broderkonvent. 1890). Hans søn arkt. Ludvig Fenger fødtes 1833 i Slots Bjergby.