Sludstrup sogn

(Slots Bjergby-S. kom.) omgives af V. Flakkebjerg hrd. (Sørbymagle, Gimlinge og Skørpinge so.), Gerlev, Slots Bjergby og Skt. Peders Landso. Mod ø. grænser so. til Lindeså, og her ligger Sørbylille mose, mod v. til Harrested å, der udspringer i den udtørrede Harrested sø. Åen og søen ligger i sa. brede, fladbundede dal, der skiller sig skarpt ud fra det ellers jævne, lerede moræneoverflade. De mange kilder i dalsiderne (Marias kilde, St. Brøse kilde m.fl.) lader formode, at kildeerosion er hovedårsagen til dalens opståen. Gennem det skovløse so. går jernbanen Slagelse-Næstved (Sludstrup stat.) og i nø.hjørnet landevejen Slagelse-Næstved.

Areal i alt 1950: 714 ha. Befolkning 7/11 1950: 390 indb. fordelt på 118 husstande. (1801: 240, 1850: 473, 1901: 508, 1930: 443).

I sognet byerne: Sludstrup (o. 1370 Slustorp; u. 1792) m. kirke, skole (ved grænsen til Sørbymagle so.; opf. 1905), forsamlingshus (opf. 1913) og andelsfrysehus (opf. 1952); Sørbylille (*1388 Sørbylille; u. 1793); Harrested (*1398 Heriestedt, 1493 Harestæde gard; u. 1792) m. andelsmejeri. – Saml. af gde og hse: Skalsbjerg m. Sludstrup jernbanestat., posteksp. og telf.central; Harrestedsø; Harrestedmark; Munkebjerg. – Lundesten m. svineavlscenter.

S. so., der sa.m. Slots Bjergby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under s. 836 amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 336. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Kirken, hvis hvidkalkede ydre præges af mange sen. tilbygn.s kamtakkede gavle, ligger vestl. i byen på bakkehældet ned mod Harrestrup å. Hele dens romanske kerne er bev., skib, kor og apsis, den sidste m. opr. kuppelhvælv. Til denne kerne har opr. sluttet sig et romansk v.tårn, hvis kampestensmure kan ses i det nuv. tårns mellemstokv. Materialet er rå og kløvet kamp i regelmæssige skifter med tilhugne hjørnekvadre. Apsis har haft et nu tilmuret vindue bag alteret; derover en rundbuefrise. I korets n.side et romansk højtsiddende vindue, blændet i lysningen. Skibets s.dør er bev., men tilmuret i indvendig murflugt; spor af tilsvarende n.dør er synlige. Opr. har skibet haft 3 vinduer på hver langside; det østl. på n.siden og det vestl. på sydsiden (brugt som opgang til kirkeloftet) er bev. Kirken fik hvælv i beg. af 1400t., 3 fag i skib, et i kor, alle hvilende på aftrappede piller m. profileret kapitælbånd. I sen. middelalder føjedes en række tilbygn. til kirken. N.f. koret opf. et sakristi m. krydshvælv og kamtakket gavl; en dør m. gl. fløj fører ind til koret; i ø.væggen et middelald. afløbsrør (piscina); i sakristiets gulv er nu anbragt en middelaldergrav, fundet 1925 i skibets ø.fag. Det stærkt moderniserede våbenhus, nu uden forb. m. kirken, bruges til ligkapel. Det smalle, sengotiske tårn har overhvælvet rum m. spareblændinger; efter våbenhusets omdannelse anvendes tårnrummet til forhal, og en ny dør er gennembrudt i v.muren; på s.siden et sen. opf., men dog middelald. trappehus; i øverste stokv. har tårnet fladbuede dobbeltglamhuller og kamtakkede gavle m. højblændinger. Det ligeledes sengotiske n.kapel har fladt loft og glat, kamtakket gavl. I koret og på skibets v.væg fremdroges 1896–97 en række kalkmalerier fra o. 1425–50; i korets kapper engle m. skriftbånd og ranker, skakbrætmønster på ribberne; på korets n.væg 3 stående helgenfigurer, bl.a. en bisp og Skt. Laurentius; på skibets v.væg en dommedagsscene. Nogle dårligt bev. kalkmalerier i apsishvælvingen fremdroges 1943, men blev atter tildækket. 1945 har E. Lind rest. de øvr. kalkmalerier. – Altertavlen, tilpasset efter den lave apsisbue, er fra 1624 og minder en del om tavlen i Hejninge; storfeltet flankeres af søjler m. prydbælter, vingerne har udsk. havfruelign. figurer m. volutsvungne fiskehaler; storfeltets maleri, fremdraget o. 1930, forestillende Kristus på korset m. knælende Maria Magdalene, er vistnok opr. Ved fonten er opstillet et senmiddelald. træskærerarb., Maria m. barnet, fra en altertavle. Kalk m. indskr., der melder, at den 1499 blev anskaffet af Niels Jacobsen, præst i Slagelse; på den sekstungede fod er indgraveret helgener, kummen er fra 1720. Alterstager af gotisk form på høje, slanke trefødder. Svær, tøndeformet romansk døbefont af granit er nu opstillet i skibets nø.hjørne. I tårnrummet står et romansk vievandskar af granit, af form som en mindre døbefont. En sengotisk korbuekrucifiksgruppe fra o. 1475 er bev.; selve krucifikset m. evangelistmedailloner og gotiske krabbeblade langs kanterne hænger nu på korets n.væg. Prædikestol m. drejede balustre i kanterne (jf. Hemmeshøj) og malede fremstillinger af Jehova og apostle i portalfelterne er fra o. 1590. Det velbev. stoleværk er i renæssance fra o. 1625, rimeligvis samtidig m. degnestol i koret. Gl. pengeblok m. gotisk formet knop er anbragt vestl. i skibet. I tårnet 2 klokker, fra 1561 (Mattis Benninck i Lybæk) og fra 1668 (omstøbt dette år, m. sgpr.s navn hr. Hans Carstensen).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 691–700.

I Sørbylille har formentlig i middelalderen ligget en mindre hovedgd., hvortil Jens Nielsen nævnes 1403. Måske er Joseph Jensen i Sørby, nævnt 1411, hans søn. 1485 nævnes Peder Neb i Sorbylille, der sælger en gd. i Slagelse.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været en langdysse nv.f. Harrested og 3 dysser sv.f. S. – I Sørbylille mose er fundet en betydelig offerplads fra tidlig jættestuetid.

På Sludstrup mark n.f. byen ligger Skt. Brikses kilde (også kaldet Brixi, Brøsi el. Birgitte k.,) som før meget søgtes af syge, endog fra udlandet; ved en oprensning af den har man fundet mange sølvmønter. Ved kilden står et trækors. (Schmidt. DH. 120).