Sønder Asmindrup sogn

(Sdr. A.-Grandløse kom.) omgives af Grandløse, Ågerup, Tølløse, Kvanløse og Søstrup so. samt Holbæk kbst. Det i n. jævne bakkeland bliver i s. mere og mere ujævnt, samtidig med at højden stiger, og helt i s. antager landskabet karakter af høje, stejlkantede bakkekupler mellem smalle, slyngede lavninger, hvoraf flere er søfyldte (Maglesø og Grøntved sø). Mest storslået er relieffet sv.f. Algestrup, hvor det delvis skovklædte Grøntved Overdrev (102 m) hæver sig ca. 50 m over Maglesø. Ikke meget lavere er s. 394 Snegerup Bakke (99 m), og adskillige andre punkter når over 80 m. Såvel disse bakker som det mere jævne land har, med enkelte undtagelser, en leret jordbund. Foruden Grøntved Overdrev findes af skove Fruerskov og den lille Holmeskov med voldstedet Sigersholm. Gennem so. går landevejen Roskilde-Jyderup-Kalundborg (»Skovvejen«) og i den vestl. udkant vejen Holbæk-Sorø.

Areal i alt 1950: 1577 ha. Befolkning 7/11 1950: 594 indb. fordelt på 166 husstande. (1801: 425, 1850: 595, 1901: 542, 1930: 646).

I sognet byerne: Sønder Asmindrup (udtales Assendrup; o. 1370 Asmundorp; u. 1788) med kirke, præstebol. (opf. 1947) og skole (opf. 1887); Algestrup (1377 Algutstherp; u. 1795) med skole (opf. 1914); Vinstrup (o. 1370 Winstorp; u. 1793) med ml.; Vallestrup (*1490 Wallernstrup, 1610 Wallindstrup; u. 1785); Hellestrup (o. 1370 Herlwstorp, Øfræ Hellorp, Næthre Hælethorp; u. 1785), en del på Holbæk købstadsjorder; Havreholm (en del i Kvanløse so.) u. 1791). – Saml. af gde og hse: Sigersholm (*1319 Siersholm; u. 1787); Ejlstrup (o. 1370 Elefstorp; u. 1787); Søby, udstykning fra Søgård. – Gårde: Søgård (1408 Siøgarth) tidl. hovedgd., udstykket, hovedbygn. alderdomshjem (opret. 1941); halvdelen af Sofieholms tilliggende (se s. 398) her i so.; Vallestrupgd.

Sdr. A. so., der sa. m. Grandløse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 16. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken består af romansk kor og skib, opført af rå, kløvet kamp blandet m. frådsten, samt to sengotiske tilbygn. af munkesten, våbenhus i s. (med asymmetrisk anbragt dør) og tårn i v. (m. yngre trappehus i n.); i tårnet, der er bæltemuret med fråd- og kampesten, er der rester af et romansk tårn, hvis ø.mur at dømme efter de bevarede piller og arkaderester på skibets langmure har været gennembrudt af tre arkader som i Tveje-Merløse. Bevaret af opr. detaljer er korets vinduer i ø. og n., skibets to nordre og begge dets rundbuede døre (den søndre i brug) samt triumfbuen, der har kragbånd ligesom de nævnte piller fra det romanske tårns ø.mur, der står umiddelbart v.f. dørene. I triumfmurens trekantgavl er der en opr. åbning, hvis overligger har spor efter tre rundbuer. Endnu mens det gl. tårn stod, fik skib og kor tre fag krydshvælv (delvis med profilerede ribber og rundstave), og samtidig blev mure og gavle forhøjet. Det nuv. tårn er rykket lidt længere mod v. end det gl., og mellem dets ø.mur og skibets v.hvælv er der muret en smal hvælvingskappe. Alle taggavlene er glatte. Muren om kgd.s vestre del er antagelig middelalderlig. – På korhvælvet udmærkede kalkmalerier fra o. 1450, forestillende Kristus i mandorla samt forsk. helgeners martyrdød (rest. 1910, 1937); på triumfbuen rester af efterreformatoriske våbenskjolde, bl.a. Erik Vasspyds (sml. gravsten), og på skibets ø.hvælv kalkmalerispor fra tre forsk. perioder (overkalket). – 1909 afdækkedes på korets n.væg, indridset i den romanske puds, da denne endnu var våd, forsk. figurer, bl.a. en hest, samt fire runeindskrifter, hvoraf een lyder: Toke tog sølv til låns af Ragnhild (DRun.).

Senrenæssance alterbordspanel m. malerier af tre dyder. Senrenæssance altertavle 1624 (rest. 1928), fra sa. værksted som Butterup, m. fire søjler og i sidefelterne opr. malerier af dyder, i midtfeltet maleri fra 1936. Renæssance alterstager. Romansk granitfont af Roskildetype; sydty. dåbsfad o. 1550. Smukt unggotisk krucifiks o. 1275. Renæssance prædikestol 1602 (rest. 1928) fra sa. værksted som Soderup, stafferet 1604, m. malede våben for Ahlefeldt, Vasspyd, Brockenhuus og Kaas. Dørfløj til sakristi; if. indskr. lod Jost Madsen Vasspyd til s. 395 Søgård den gøre 1604. Klokker fra 1859 og 1885. To epitafier (marmortavler i sandstensrammer) over Peder Jensen, forp. på Søgård, † 1740, og hustru Karen Jensdatter. I våbenhuset tre gravsten: 1) figursten over Erik Madsen Vasspyd til Søgd., † 1557, og hustru Ermegaard Brockenhuus, fra Hans Malers værksted (CAJensen.Gr. nr. 342), 2) fru Kirsten Juul, † 1629, 3) Else Nielsdatter, † 1637.

Søgård erhvervedes 1551 ved mageskifte med kronen af Erik Madsen Vasspyd, som oprettede den til hovedgd., sandsynligvis ved nedlæggelse af gårde i Vinstrup by. Efter hans død 1557 tilhørte den enken Ermegaard Brockenhuus, og derefter sønnen Mads Eriksen Vasspyd († 1600) og dennes søn Jost Madsen Vasspyd († 1611). Hans enke Kirsten Juul havde gården til sin død 1629, hvorefter den tilfaldt hendes 9 årige halvbroder Tønne Juul. Han solgte den 1670 til Christen Skeel til Tølløse, der udvidede den med jord af Vinstrup og med 2 gde af Kvandløse. 1688 havde den 54 tdr. hartk. og 204 tdr. land u. plov. Den havde så fælles ejere med Tølløse indtil 1768, da Claus de Caspergaards enke solgte den til Peder Hjort, som 1775 solgte den til kancelliråd Johan Thomas Neergaard, hvorefter den igen var sammen med Tølløsegd. Ved baroniets opløsning 1923 blev S. udstykket. Den gl. hovedbygn. var nedbrudt sidst i 1700t.

Voldstedet efter det gl. Søgård findes v.f. Vinstrup på en i ø.-v. langstrakt, overpløjet bakke, som tidl. synes at have været omgivet af vand. I jorden ses murstensbrokker, og der skal på stedet være optaget en kampestenssyld fra et rundt tårn.

I sognet har ligget en herregd., Sigersholm, hvis voldsted endnu ses i Holmeskov (se ndf.). – 1319 får Tyge Impe (Ympe) af Tuse pantebrev på gods i S. og Vinstrup. 1370 angiver Roskildebispens jordebog, at S. tilhører Tyge Impe, formodentlig den førstes sønnesøn. 1382 får Niels Jacobsen Bille af Æbeltved og Sidsel Olufsdatter Niels Tygesen af Vinstrups efterleverske, skøde på S. 1402 nævnes Kirsten Pilemand i S. Erik Pilemand skødede S. til dronn. Margrete, der formodentlig har nedlagt den som herregd. Lisbeth Pax skrev sig dog o. 1600 til Sigersholm. 1688 er S. en bondegd. m. 16 tdr. hartk.

Lige s.f. vejen ml. Asmindrup og Vipperød ligger i Holmeskov det velbevarede voldsted Sigersholm, bestående af en nærmest firesidet borgbanke, hvis topflade foroven måler ca. 14 m på siderne. Banken omgives af en indre voldgrav og en i n.-ø. åben ringvold, der atter mod ø., s. og v. omgives af en ydre voldgrav, mens voldstedet mod n. grænser op til en tidl. vandfyldt sænkning. Ved en gravning 1922 (K. Uldall, Nationalmuseet) fandtes på bankens top en del kampesten lagt uden mørtel, formodentlig fundamenter for den træ- el. bindingsværksbygn., banken har båret på toppen. Der fandtes kun yderst sparsomme rester af mursten, hvorimod en del tagsten.

Ved Kildehusene ligger Skt. Karens kilde; ret n. derfor lå »Skt. Karens grav«, der skal have været muret af munkesten.

Skove: Mod nø. ved Sigersholm ligger den lille Holmeskov (9 ha), der tilhører Holbæk Slots Ladegård. I skoven findes et fredet voldsted (se ovf.). Fredskovspligten er i sin tid hævet for denne skovs vedkommende, mod at Knudskov v.f. Holbæk blev plantet. Lidt sydligere støder man på Fruerskov (59 ha), der hører under Hørbygd. (ejer: Frøken Louise Grevenkop-Castenskiolds Legatstiftelse). Terrænet i denne skov er svagt bølget. Jorden er frugtbar og overvejende bevokset med bøg. – Helt mod s. ligger det stærkt bakkede Grøntved Overdrev, der har højder på indtil 102 m o.h. Mod nv. grænser skoven til Maglesø og mod n. til Grøntved sø. Jordbunden er meget varierende, men består væsentligst af skarpt grus, skønt lerede partier ikke er ukendte. Største delen af arealet er på nuv. tidspunkt dækket af 1–15 årige kulturer af lærk, eg, skovfyr, ædelgran, rødgran og bøg. Skoven er anlagt på tidl. hovedgårdsjord, der for ca. 60 år siden dels blev tilplantet med nåletræ og dels blev tilsået med eg. Grøntved Overdrev hører under Sofieholm gods.

Fredede oldtidsminder: 3 dyssekamre, alle med dæksten, et ø.f. Vallestrup, et s.f. Hellestrup og et sø.f. A. – Sløjfet: 3 langdysser, et dyssekammer og 9 mere ubest. dysser, de fleste omkring Vallestrup. Ved Sigersholm en høj. – I et stengærde i Vallestrup er fundet en guldbarre fra yngre jernalder.

I Sdr. Asmindrup fødtes 1634 præsten og forf. Laurids Kok, i Vinstrup 1782 mekanikeren Ole Jensen Vinstrup.

Genforeningssten ved kirken, rejst 1950.

Litt.: P. Olsen. Fra en Torpby og en Torpegn (Algestrup) i AarbHolbæk. 1936. 159–82. Niels Jensen. En Tvillinggaard i Hellestrup. Smst. 1951. 60–65.