Søstrup sogn

(Sdr. Jernløse-S. kom.) omgives af Holbæk kbst., Sdr. Asmindrup, Kvanløse, Nr. Jernløse og Butterup so. samt Tuse hrd. (Tuse so.). Det i midten ret jævne og ved Kalveå lave terræn stiger i nordl. og sydl. retning og bliver samtidig mere bakket, kulminerende i s. med Søstrup Bjerg (40 m) og i n. med 41 m (ved Springstrup). Bakkelandet har for en stor del frugtbar morænelersoverflade, mens fladen omkr. Kalveå har s. 393 gruset jordbund. So. er skovløst. Ved so.s nø.hjørne passerer hovedvej 4a (Roskilde-Kalundborg).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 806 ha. Befolkning 7/11 1950: 501 indb. fordelt på 141 husstande. (1801: 283, 1850: 431, 1901: 486, 1930: 517).

I sognet byerne: Søstrup (o. 1370 Søstorp; u. 1791) med kirke, skole (opf. 1923; arkt. P. E. Iversen, Holbæk) med sognebogsaml. (1921; 1252 bd.), missionshus (opf. 1903), forsamlingshus (i den tidl. friskole), andelsmejeri (opf. 1892) andelskølehus (opf. 1952) og telf. central; Sasserup (*1199 Sacerthorp, 1380 Sasserp; u. efter 1784); Tingtved (1415 Thingthweth; u. 1791); Tingtved-Borup (1320 Bothorp, o. 1370 Bouethorp; u. 1789); Springstrup (1413 Sprinstwrp); Holløse (største delen i Kvanløse so.). – Søstrup Elle, hse, med planteskole.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Søstrup so., der sa.m. Sønder Jernløse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 24. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken består af romansk kor og skib af rå, kløvet kamp med detaljer af frådsten; korets romanske n.vindue er i brug, det østre samt et af skibets ndr. tilmuret ligesom n.døren, hvorover der er et prydskifte i opus spicatum. I gotisk tid fik kor og skib tre krydshvælv (i korets sv.-hjørne er der en tilmuret lem op til loftsrummet), triumfbuen udvidedes, gavlene forhøjedes og der rejstes tre tilbygninger: våbenhuse i s. (ombygget 1856) og n. (materialhus), begge af kamp og munkesten, samt et tårn i v.; dettes nedre del, der er af kamp, indeholder måske rester af et opr. tårnanlæg el. en v.forlængelse; tårnets øvre del af munkesten med blændingsprydede kamtakgavle, hvælvingen og arkaden til skibet er dog fra gotisk tid. – 1909 afdækkedes romanske malerier på korbuen (Kain og Abels ofring), på korets n.væg (apostle) og på triumfvæggen (Nørlund-Lind. 265f.).

Johan Jørgensen arkivar, mag. art.

Muret alterbord. Ungrenæssance alterbordsforside o. 1570, sign. P.A. Renæssance altertavle o. 1600 m. fire søjler, fra sa. værksted som Sdr. Jernløse, rest. 1932, da der i midtfeltet anbragtes et sengotisk relief af den hellige familie. Romansk granitfont. Unggotisk krucifiks o. 1300. Stærkt omdannet renæssance prædikestol o. 1600 m. arkader, opr. anbragt som lektoriestol i korbuen, rest. 1932. Rester af renæssance stolestader i Holbæk mus. Sengotisk dørfløj til våbenhus. To klokker: 1) 1595 (Borchart Quellichmeyer), 2) 1725 (Fr. Holtzmann). Lille trætavle over Lorentz Rasmussen fra Køge, stukket ihjel af sin stedfader 1689.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

I so. har ligget hovedgd. Syothorp, der 1307 ejedes af Sorø kloster. – Bille Jacobi (ɔ: Niels Jakobsen Bille) de Sasserp nævnes 1380, 1413 solgtes hele Sasserup by af fru Edle Jepsdatter hr. Barnums efterleverske til bispen i Roskilde.

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: På S. skoles legeplads et smukt dyssekammer; nv.f. byen en høj. – Sløjfet: Lige nø.f. S. har der ligget en større gruppe dysser, hvoraf 11 endnu kan spores, medens der opr. skal have været 17, hvoraf de 5 var langdysser; ø.f. Sasserup har der været en anden gruppe på 5 dysser. V.f. S. en høj.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Tingtved fødtes 1849 amtsrådsmedl., landbrugsskoleforst. Jacob Hansen.