Taps sogn

(T. kom.) omgives af Haderslev a. (Tyrstrup so. i Sdr. Tyrstrup hrd.) samt Ødis, Vonsild og Vejstrup so. Grænsen til Ødis so. følger Fovså, hvis s. 1246 brede, flade dal, rig på moser (Brunmose, Vestermose), formentlig er af senglacial oprindelse. Gennem so. løber også Taps å, der udspringer længst i nø. nær Istokmose, og herved ligger Nørreskov. I øvrigt er terrænet jævnt bølget til småkuperet og af ret god beskaffenhed. Højeste punkt (66 m) ligger ved Brænore. Gennem so. går hovedvej A 10 (E3).

Areal i alt 1960: 1908 ha. Befolkning 26/9 1960: 774 indb. fordelt på 231 husstande (1803: 413, 1855: 651, 1901: 792, 1930: 847, 1955: 789). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 370 levede af landbr. m.v., 163 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 121 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Taps (*1440 Tapp, 1463 Tappe, 1564 Taps Caspell) m. kirke, præstebol., centralskole (indr. 1960 ved udv. og modernisering af den gl. hovedskole, arkt. Sig. Madsen), bibl. (i skolen; opret. 1905; 1550 bd.), missionshus (Ansgar, opf. 1906), motel, posteksp. og telf.central; Tapsore (*1452 Vræ, 1504 Wræ, 1649 Tapsuhr); Brænore (1499 Brenduræ, Brendura; 1541 Vre) m. ml.; Åstorp (*1440 Østorp, *1452 Ostorp); Tingskovhede m. Frederikshøj kro. – Gårde: Dalhavegd. (21,2 tdr. hartk., 140 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 650, grv. 339); Gyldenhave (16,8 tdr. hartk., 151 ha; ejdv. 681, grv. 313); Rønhøjgd. (13,2 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 425, grv. 205); Geltinggd. (10,9 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 500, grv. 209); Hørregd. (9,5 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 330, grv. 177); Sønderskovgd. (9,0 tdr. hartk., 76 ha; ejdv. 375, grv. 189); Petersminde; Skovgd.; Lundsminde; Åstorpgd.; Torpegd.; Nefgd.; Nygd.; Abildstrup; Tapsgd.; Damgaardsminde; Gejlbjerg (1584 Geilshus).

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 90. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den skifertækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra slutn. af 1800t. mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, karnis over skråkant. Den rektangulære n.dør er tilmuret; s.dørens rige, af Ribe domkirke påvirkede portal har fire søjler, hvoraf det inderste par har terningkapitæler, de ydre en forgrovet variant af korinthiske kapitæler, mens alle har baser m. hjørneblade og rundstav; i tympanon relief af den korsfæstede Kristus flankeret af Maria og Johannes. Portalen er fra sin opr. plads flyttet til våbenhusets yderdør (Mackeprang.JG. 58–59, 61). Apsis har haft tre rundbuevinduer, hvoraf de to er tilmuret og ses som indvendige nicher; ellers er der overalt nye rundbuevinduer, parvis sammenstillet. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, men rummet er adskilt fra koret af en sen. mur, der næsten dækker den glatte apsisbue. Korbuen er bev. m. rundstavprofilerede kragsten. Kor og skib har flade lofter. Tårnet er i sin kerne en sengotisk tilføjelse af genanvendte kvadre og røde munkesten. Det er stærkt skalmuret (på v.siden Chr. VII.s monogram og initialerne CWA AHA og JA samt P St S 1878 og MJS 1902. Det har pyramidetag m. let opskalk og nyt trappetårn på n.siden. Korets og skibets ø.gavle er fornyet af små mursten. Våbenhuset fra o. 1900 er cementpudset m. kvaderfuger. – Altertavlen er et rigt, sengotisk snitværk i skabsform m. forhøjet midtparti efter nederl. mønster. Dens figurer, der viser tilknytning til Claus s. 1247 Bergs forlæg, forestiller korsfæstelsen, Maria, Skt. Jørgen, en bispehelgen samt apostle og nødhjælpere (Beckett.DK. II. 223). Dens velbevarede fløjmalerier er desværre utilgængelige. En staffering fra 1767 er lagt til grund for istandsættelsen 1937. Stager i nyklassicisme fra beg. af 1800t. Fortrinligt, unggotisk krucifiks o. 1225–50. Dets sidefigurer er i Koldinghusmuseet ligesom en dragedræbende Mikael fra sa. tid, formentlig fra et sidealter (S. Skov. Middelalderlige træskulpturer, Koldinghusmuseet. 1961. 11–12). Romansk granitfont m. stor, glat kumme på skrå, terningformet fod m. liljeornamenter og fugl i rundbuefelter (Mackeprang.D. 331). Prædikestol fra slutn. af 1800t. Klokke 1868, Møller & Jochumsen, Horsens. – Epitafium: 1780, sgpr. Morten Horsiin, † 1766, og hustru Maria, f. Rudebeck, † 1778; skriftløs tavle m. dydefigurer i senbarok og maleri, Gethsemane, i udsk. krans. Gravsten: 1) romansk granitsten m. ranke og båndfletning, indsat i våbenhusets mur; 2) 1640, herredsfoged Peder Anchersen, Åstorp; 3) sgpr. Morten Horsiin, † 1766, og hustru. I våbenhuset er opsat en aflang, regelmæssig granitplade m. tre hjulkors fra bronzealderen, tidl. nedlagt som tærskelsten.

Dalhavegård tilhørte fam. Ahrenkiel. Mette Marie Ahrenkiel bragte den 1823 til sin mand Johs. Petersen, 1864 kom den til sønnen Peter Johansen og 1891 til dennes søn Johs. Petersen Johansen († 1936), hvis børn C. G. og frk. M. C. Johansen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 428–29.

Den anselige, grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er opf. 1862 som et trefløjet anlæg og består af en dyb hovedfløj m. gennemgående frontispice og to korte, fritliggende sidefløje. Gavlene er halvt afvalmede.

Frederiksminde solgte Carl August Becher 1861 til Fr. Vilh. Jessen, hvis søn af sa. navn 1899 s. 1248 overtog den, men 1907 solgte den (12 tdr. hartk.) for 119.000 kr. til forv. M. Johansen Hald, der forøgede tilliggendet og gav gden navnet Gyldenhave. Gden kom o. 1925 til P. la Cour, derpå til Jydsk Landhypothekforening, 1927 for 352.000 kr. til Hans J. Krogh, der 1931 mageskiftede den til Svend Stocklund. 1932 kom den ved tvangsauktion til J. Daugaard-Hansen, som 1959 solgte den til J. Rønholt.

Litt.: DLandbr. V. 431–32.

Hovedbygningen, der er af røde sten, er opført efter en brand 1879 i én etage m. frontispice på gårdsiden og skifertag.

Brænore skal Hartvig Emmiksen have fået m. sin hustru Barbara Rixtorp; 1499 tilhørte den deres søn Niels Emmiksen; hans brordatter var g. m. Albert Maltesen (Viffert), hvis søn Christen Maltesen (Viffert) 1583 skødede halvdelen af B. til kronen; en anden brordatter var g. m. Erik Kaas (Mur-K.), hvis svigerdatter Anne Rantzau som enke skødede den anden halvdel af B. til kronen 1584.

Henneke Stake († før 1500) skrev sig til Åstorp.

På Tingskovhede lå i 1600t. Tyrstrup hrd.s tingsted; sen. flyttedes det til Aller.

Ved Frederikshøj kro (tidl. Høkelbjerg kro), hvor der tidl. var grænsetoldsted, foregik 10/7 1920 kong Chr. X.s højtidelige indtog i Sønderjylland; ved det sted, hvor han besteg den hvide hest, er der 20/10 1921 afsløret en 3 m høj genforeningssten, rejst af Vejle amt og de 8 sogne.

Lige SØ.f. den nu regulerede Fovsaa, i Engdraget Dridekær N.f. Brænore, ligger de træbevoksede Rester af det middelald. Voldsted Mosbjerghøj. Det bestod af en isoleret, ca. 3 m høj, firesidet Banke m. stærkt afrundede Hjørner (ca. 15 m i Tværmaal) omgivet af Grave og en ydre Ringvold el. Dæmning. Ved Sløjfningen er der fundet Munkesten og S.f. Voldstedet s. 1249 Tømmerværk fra en Bro. Nu er der kun tilbage et lille Hjørne af Banken og V. herfor en Stump af Graven og Volden (P. Eliassen. Hist. Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 69ff.).

I so. nævnes tidl. en gd. Dalslund (1584 Dalslund).

Skove: Spredt forekommer nogen skov. Mod n. den største, Åstorp Nørreskov, 56 ha, fordelt ml. 9 ejere. 13 ha tilh. således propr. C. Johansen, Dalhavegård, og 15 ha propr. A. W. Damgaard, Hørregd. Skalleholt Fredskov, Trædeskov Bøge, Gelting skov og Sønderskov tilh. alle forsk. gde, således til Geltinggård (propr. V. Hansen) 16 ha.

Oldtidsmindesmærker kendes ikke i so. – Det næstnederste af trappetrinene på Taps kirke har på den opadvendende side 3 hjulkors. En jernalders gravplads kendes fra Tapsore.

Taps so. var tidl. et eget pastorat, sen. blev det anneks til Aller, men da dette ved freden 1864 gik til Tyskland, blev T. atter et særligt pastorat, og samtidig blev Brænore, som tidl. hørte til Frørup so., lagt til Taps. Ved en nærmere regulering af grænsen 1865 kom Skovrup, der tidl. hørte til T., til Tyrstrup so.