Ugerløse sogn

(U. kom.) omgives af Tølløse og St. Tåstrup so., Sorø amt (Stenmagle so. i Alsted hrd.) samt Undløse, Søndersted og Kvanløse so. Langs s.grænsen løber Åmose å og ved sø.grænsen Tysinge å. Største delen af so. er et uregelmæssigt, småbakket landskab, der ø.f. U. gennemskæres af en n.-s. gående åslignende ryg af afbrudte småbakker, der i Ærtebjerg når 58 m og i Maglebjerg 51 m. Ryggen ender i n. i den betydelige Grøftebakke (75 m) i Fledskov. Mere jævnt terræn optræder kun s.f. U., hvor jorderne er noget vandlidende (Jonstrup Lyng). I so.s nordvestl. del findes et bakkeland af en mere storformet type, hvis højeste punkt er 80 m. Bortset fra sandpartier i den åslignende ryg er jorderne overvejende lerede. I so. Fledskov i nø. og Lilleskov s.f. Brændholt. Gennem so. går landevejen Holbæk-Sorø, der i U. krydser landevejen Nykøbing-Mørkøv-Ringsted.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1905 ha. Befolkning 7/11 1950: 1149 indb. fordelt på 347 husstande. (1801: 544, 1850: 834, 1901: 1097, 1930: 1240). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 666 levede af landbrug, 204 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning. 49 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 129 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Ugerløse (1333 Vgerlosæ, 1363 Vkerløsæ; u. 1797) – 1950: 427 indb. fordelt på 139 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 51 levede af landbrug, 157 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 77 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., skole (opf. 1924) ogforskole (opf. 1907), sognebibl. (1891; 2172 bd.), 2 missionshuse (for baptisterne og for Indre Mission), kommunekontor, alderdomshjem (opret.1918 i det tidl. forsamlingshus, 11 pl.), friluftsbad (1933), markedsplads, kro, andelsmejeri (Birkholm), fryseboks, ml., sparekassefilial, maskinfabr. (radrensere og reservedele; f.t. o. 40 arbejdere), telf.central, post- og telegrafeksp.; Brændholt (1552 Brendholtt; u. 1789); Jonstrup (1457 Jonstorp; u. 1796); Nyrup (1320 Nythorp; u. 1800); – Saml. af gde og hse: Ubberup (1457 Ubberop; u. 1796); Skovhuse; Syvendeskov; Lilleskov; Fledskov. – Gårde: Minnislyst (13,6 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 158, grv. 88); Pedersminde; Jonstrupgd.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

U. so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 22. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er opf. omtr. på sa. plads som den 1875 nedbrudte bygn. Nybygningen, der rejstes af den Suhrske stiftelse og indviedes 26/11 1876 (arkt. N. P. C. Holsøe), er af røde mursten i romansk stil og består af apsis, kor og skib, prydet med halvsøjler og rundbuefriser. Skibets tre høje hvælvinger hviler på halvsøjler m. terningkapitæler; det kraftige tårn har søjleportal i v., søjledelte lydhuller og kegleformet spir omgivet af fire mindre spir. Det indre dekoreredes 1910 af J. Møller-Jensen. Den nedbrudte kirke bestod af romansk apsis, kor og skib af rå kamp og frådsten samt sakristi i n., våbenhus i s. og tårn i v., hvis mure kun var godt 1 m højere end skibets, alle gotiske. Triumfvæggen havde mod ø. dobbeltsokkel, hvis øvre led, en skråkant, var brudt af den høje triumfbue og to høje halvcirkulære sidealternicher, alle med profilerede kragbånd; vægfladerne mellem nicher og åbning var prydet med svagt s. 412 forsænkede 3/4 søjler, der nåede fra sokkel til kragbånd, de i gotisk tid indbyggede hvælvinger skjulte delvis nicherne. Korets ø.gavl, sakristiets halvgavl og den blændingsprydede våbenhusgavl havde kamtakker.

Johan Jørgensen arkivar, mag. art.

Altertavle, maleri: den vantro Thomas, sign. Carl Bloch 1881. Fire søjler fra den gl. altertavle, o. 1625, af Anders Nielsen Hatt i Roskilde, er anbragt under prædikestolen. Gotiske alterstager. Romansk granitfont af Roskildetype. Sengotisk krucifiks o. 1450–1500. Renæssance prædikestol o. 1600 m. arkader og hjørnehermer. To klokker: 1) 1489 (Oluf Kegge og Johs. Paulli; Uldall. 213), 2) 1675.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

I U. begravedes 1679 maleren Michael van Haven, 1891 godsadministrator Fred. Suhr, 1905 folketingsmand Jens Jensen Brændholdt.

Minnislyst solgtes 1924 fra Løvenborg. Ejedes 1925–50 af C. Bernhard Andersen, nu af Karl Aabo.

Skove: I so.s nordøstl. hjørne ligger Fledskov og Nyrup skov, i alt 127 ha, der begge tilhører Løvenborg gods. Navnlig Fledskov har et meget kuperet terræn med største højde 75 m o.h. Jordbunden er udmærket til skovdrift. De tidl. prægtige bøgebevoksninger er nu for en stor del erstattet med nåletræsplantninger. Nv. f. U. findes Lilleskov (9 ha). Den blev fuldstændig afdrevet 1917 under 1. verdenskrig og solgt til brændeleverancer for Kbh., men er nu atter tilplantet med gran, birk og eg.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: V.f. U. 3 langdysser, den ene med 2 kamre; ved Ubberup et dyssekammer med dæksten; i Nyrup skov et dyssekammer, i Fledskov en runddysse; ved Minnislyst en langdysse med store randsten. – Sløjfet: En langdysse, 7 ubest. dysser og stengrave, en tvivlsom høj. – I en mose ved Ubberup er fundet et rigt dekoreret spidsvåben af elsdyrtak.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Ugerløse holdtes i middelalderen Merløse herredsting; 1575 blev det flyttet til Holbæk, men 1579 igen tilbage til U. Sen. holdtes det sammen med Tuse hrd.s ting og blev i beg. af 1700t. endelig henlagt til Holbæk.

H. J. F. C. Mathiesen, sen. redaktør af Kristeligt Dagblad, var sgpr. i U. 1900–04.

Litt.: Kristen Boers. Af Ugerløse Sogns Historie. 1949.