Værslev sogn

(V. kom.) omgives af Bregninge og Viskinge so., Ars hrd. (Ubby, Rørby og Tømmerup so.) og grænser i n. til Saltbæk vig, hvoraf 236 ha er s. 532 indvundet (inkl. Grevens sø). Midt igennem so. strækker sig fra ø. til v. (ved Asmindrup fra sø. til nv.) flere parallelle rygge med indhold af lagdelt sand, men derud over er terrænet relativt jævnt og sænker sig i nordl. retning ned mod Saltbæk vig. Overfladen er frugtbart moræneler. Bakkerne når de fleste steder godt 40 m o.h., og højest er Bøgebjerg ved v.grænsen (48 m, trig. stat.) og et andet Bøgebjerg ved ø.grænsen (46 m), med trig. stat.). So.s to landsbyer er knyttet til bakkelandet, mens fladerne væsentlig optages af storgårdsbesiddelser. Den eneste skov er Snevris. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg med stat. i Værslev, hvorfra også udgår banerne til Hørve henh. Slagelse; endv. hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg).

Areal i alt 1950: 1888 ha. Befolkning 7/11 1950: 666 indb. fordelt på 182 husstande. (1801: 402, 1850: 690, 1901: 727, 1930: 729). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 384 levede af landbrug, 107 af håndværk og industri, 17 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 51 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Værslev (o. 1370 Wæslef, 1439 Wæthersløff; u. 1787) med kirke, præstegd., skole (opf. 1844), forsamlingshus (opf. 1904), kommunekontor (i den 1944 nedlagte friskole), jernbanestat., post- og telegrafeksp. samt telf. central (Aldersro); jernbanestationen ligger ved Birkendegd. n.f. byen og er krydsningssted for Hørve-Værslev, Slagelse-Værslev-Kalundborg og Kbh.-Kalundborg jernbaner; Asmindrup (o. 1370 Asmundorp; u. 1791) med skole, alderdomshjem og andelskølehus (opf. 1951). – Saml. af gde og hse: Skovbakke; Vejlemade, delvis i Viskinge so. – Gårde: Hovedgården Birkendegd. (1363 Byrchinge; 86,6 tdr. hartk., 508 ha, hvoraf 73 skov; ejdsk. 1010, grv. 579); Værslevgd. (27,3 tdr. hartk., 130 ha; ejdsk. 398, grv. 212); Aldersro (25,6 tdr. hartk., 127 ha; ejdsk. 389, grv. 206); Asmindrupgd. (11,7 tdr. hartk., 97 ha; ejdsk. 290, grv. 140). – Ubberup Højskole (se ndf.).

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so., dog under amtets 3. forligskr., dets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 361. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den hvidkalkede kirke ligger sydl. i byen på fladt terræn. De ældste dele af den er kor med flad altervæg, skib og tårn, alt af marksten, der opr. stod pudsede med mørtelpuds. Tårnets ses nu kun som enkelte murrester gemt af dets sengotiske efterfølger. Spor af romansk vindue ses i korets ø.mur; et andet rundbuet vindue ses i skibets s.mur ø.f. s.døren, der også stammer fra kirkens ældste tid, mens n.døren er forsvundet. Kirken havde opr. fladt bjælkeloft med kalkmalerier, hvoraf der nu skimtes svage spor over de sen. indsatte hvælvinger. De romanske mure er opf. med påfaldende skæve hjørner. I den sen. middelalder fik kirken hvælvinger, 2 i skibet, een i koret. Fra sengotisk tid stammer de forsk. tilbygninger. N.f. koret opførtes et sakristi med ø.-v.gående tøndehvælving og kamtakkede halvgavle mod ø. og v. Ud for den gl. s.dør byggedes et våbenhus, mens et overhvælvet kapel sattes foran n.døren, som helt opslugtes af en spidsbuet arkade, der satte kapellet i forb. med skibet. Samtidig med kapelleter v.tårnet, der ligeledes overhvælvedes. På det murede alterbord står en renæssancealtertavle fra beg. af 1600t., et snedkerarb. af den s.k. Kalundborgtype. Storfeltet ml. søjler med s. 533 ornamentbælter har et samtidigt maleri af nadveren; det genfandtes 1944 og indsattes derefter på sin opr. plads; et dygtigt arb. af ukendt kunstner. I topstykket ml. søjler med prydbælter med diamantbosser sidder et maleri af Jesu dåb. Stagerne er af gotisk form med snoede skafter. Den store døbefont er af gotlandsk kalk; kummen dækkes af et stort fad af tin. Prædikestolen fra sa. værksted som tavlen har parvis stillede søjler med bosserede prydbælter; himlen bærer årst. 1616. Kirken ejer en del middelald. træværk. Til sakristiet fører en gl. dør med gotisk profileret rammeværk. Et unggotisk korbuekrucifiks hænger nu i tårnet. Et lille krucifiks fra o. 1450 hænger i n.kapellet. Ligeledes sengotisk er en fremstilling af Gudfader (nu i sakristiet) og Maria med barnet s.f. triumfbuen. Af klokkerne er den ene fra 1757, den anden moderne. Foran alteret ligger et ligtræ over sgpr. Anders Jensens unavngivne hustru, † 1619. I våbenhusets vægge er opstillet ligsten over sgpr. Daniel Riemann, † 1781, og forp. Ole Henningsen, † 1781. – På kgd. er begr. mejeriforpagter Adolph Burchardi, † 1891.

Birkendegård var i middelalderen et len under Roskilde bispestol. 1435 udstedte Jens Torbernsen (Sparre) sit genbrev på B. gd. og by, som han havde i leje for livstid. 1500 nævnes Laurens Hansen på B. Senere havde Jens Daa gden i forlening. Den blev ved reformationen overtaget af kronen. Lensmændene var Erik Madsen Vasspyd (1551), Jørgen Navl til 1565 og Christen Elkjær fra 1573; den blev derefter lagt under Kalundborg. Efter enevælden blev B. overdraget til Johan Dibbolt v. Dehn Rothfelsser 1663 og derefter til Antoni Møller. 1672 fik generalmajor Jørgen Bielke imidlertid gden og byen, og 1674 fik han bevilling til at oprette B. til en hovedgd. ved at nedlægge byens gde, en del af dem blev nedlagt straks, resten 8 gde, først o. 1700 (1688 115 tdr. hartk., 420 tdr. land under plov). Jørgen Bielke måtte opgive besiddelsen, en tid havde amtsforv. Jørgen Hansen gården, derefter fik Bielkes datter Sophie Amalie den. Hun giftede sig med sgpr. Hans Hvalsøe, der 1700 solgte B. til amtmand Johan Christopher v. Schønbach († 1726). Enken Anna Elisabeth v. Korff beholdt B. til sin død 1732, da sønnen Johan Christoph v. Schønbach overtog den. 1735 købte insp. Terkel Terkelsen B., og han solgte den 1743 til Christian Lerche, Østrupgd., der indlemmede den i stamhuset Lerchenborg. 1852 udskiltes den af stamhuset, og Vilhelm Cornelius Magnus baron Lerche († 1895) blev ejer; han fulgtes af sønnen sen. ritmester hofjægerm. Gustav baron Lerche, som 1921 solgte gd. til brdr. Jacobsen for 1.300.000 kr., s.å. købtes den af Aage Faye, efter hvis død 1949 den overtoges af sønnen G. Faye. – På B. fødtes 1828 præsten Rudolph Frimodt, 1859 godsejer Gustav baron Lerche.

Litt.; L. F. la Cour i DSlHerreg. Ny S. 1944. I. 405–11.

Hovedbygningen er opf. 1854 af røde mursten i to etager med takkede gavle og kælder, efter at den tidligere var nedbrændt 1851.

Værslevgård solgtes 1916 af C. C. Quaade til fabr. H. C. Hansen. Den nuv. ejer H. Qvade Rasmusen købte gd. 1936 af fru I. Grandjean for 300.000 kr.

En Eskegd. i Asmindrup (Æskægard) omtales 1427.

Hørve-Værslev jernbane blev anlagt i henhold til lov af 27/5 1908 og blev åbnet for drift 6/5 1919. Den går fra nv.banen ved Værslev gennem det sydvestl. Ods hrd. til Hørve stat. på Odsherredbanen. Banens længde er 21,1 km. 1951–52 befordrede den 42.675 passagerer, 28.644 t gods og 33 t levende dyr. 1951–52 gav banedriften et underskud på 99.142 kr. Anlægsværdien pr. 31/3 1952 var 2.269.600 kr. Banen driver rutebiltrafik over 16 km vejlængde og befordrede 1951–52 ca. 20.000 buspassagerer. Busdriften gav 1951–52 et underskud på 1.492 kr.

Ubberup højskole (ved so.s v.grænse og nær Ubberup valgmenighedskirke, se Tømmerup so.) oprettedes 1899 af Jannik Lindbæk († 1909) og fik lokaler i den tidl. fattiggård, der sen. udvidedes med en gymnastiksal. 1912–30 var Harald Balslev forstander. 1939 omdannedes skolen til højskole for forberedende sygeplejeundervisning (forst. Sv. Dræby). I skolens have mindesmærke for J. Lindbæk, udført af N. Larsen Stevns efter tegning af Joakim Skovgaard (D. Folkehøjsk. 1940–41. 284–90).

Skove: Begrænset mod n. af Saltbæk vigs engarealer finder man på lavt og fladt terræn Birkendegård skov (Snevris 72 ha). Med undtagelse af et mindre areal mod n., der er hævet havbund, (sandet) er der god skovbund (ler) overalt med yppig muldtilstand. I skoven er en hejrekoloni. På grænsen ml. V. og Tømmerup so. ligger Den døde skov, resterne af en af beplantningen langs Saltbæk vig, som ødelagdes ved et digebrud omkr. 1920.

Fredede oldtidsminder: På V. marker nv. og v.f. byen ligger 3 jættestuekamre, den ene uden dæksten, og en høj, der indeholder 3 jættestuekamre. På Asmindrup marker en runddysse og et dyssekammer, begge med dæksten; i Snevris 2 runddysser og en langdysse, begge stærkt forstyrrede. På Birkendegårds marker et dyssekammer og jættestuen Kragedysse. Af høje er der Tågehøj i Aldersro have, en større høj, Bøgebjerg, ved Ubberup højskole, og højen Toppenhat under Birkendegd. – Sløjfet: 6 runddysser, 6 ubest. dysser og andre stengrave og 12 høje. – I Tranemosen er fundet en stortandet harpun fra maglemosetid og flere lerkar fra yngre stenalder. I Kulmosen er fundet 2 bronzeøkser af eng. oprindelse fra slutn. af stenalderen; i en mose ved Birkendegd. en bronzespand og 6 smykkeplader fra yngre bronzealder.

På Birkendegårds mark ved Værslev station ligger en stor sten (Schmidt. DK. 143). – Befrielsessten i Værslev (1945).

I V. fødtes 1883 professor i husdyrbrug Lars Frederiksen.

Litt.: Jul i Kalundborg. 1950. 24–25.