Vejrum sogn

(Ørum-Viskum-V. kom.) omgives af Viskum so., Middelsom hrd. (Mammen og Vinkel so.) samt Nørlyng hrd. (Tapdrup og Rødding so.). Mod s. strækker so. sig ind i Middelsom hrd. Det noget bølgede og småkuperede landskab, hvori en del vandhuller og moser, når i Bregnhøje 69 m og har overvejende sandede jorder. Ved s.-grænsen løber Nørreå og dennes tilløb Korreborg bæk, og i Nørreådalen ligger den næsten udtørrede Vejrum sø. Neden for de stejle tunneldalskrænter ligger tørre, sandede terrasser (tidl. tunneldalbund), mens dalens midte, der i stenalderen invaderedes af havet fra ø., er våd engbund. Skov findes næsten kun på skrænter. Gennem so. går banen Viborg-Fårup (Vejrum stat.), hovedvej A 16 (Viborg-Randers) samt landevejen Viborg-Skjern-Randers, der krydser Nørreådalen ved Vejrumbro.

Areal i alt 1955: 1337 ha. Befolkning 26/9 1960: 624 indb. fordelt på 178 husstande (1801: 192, 1850: 239, 1901: 434, 1930: 598, 1955: 601).

I so. byen: Vejrum (*1391 Werum, 1485 Werom; u. 1793) m. kirke, centralskole (for Vejrum og Viskum so., opf. 1959), bibl. (i skolen; opret. 1921; 1600 bd.), missionshus (opf. 1906), forsamlingshus, hvilehjem (i gl. skole), sportspl., afholdshotel, Vejrumbro jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vejrumhede. – Gårde: Vejrumholt; Store Fuglsang (1610 Fogelsang, 1683 Stuor Foffuelsang); Lille Fuglsang (1683 Lille Foffuelsang); Snigstrup (1683 Sneigstrup, Snegstrup, Snigstruup); Bro Ml. (1524 Broo Mølle). Ved Vejrumbro kro jernbanehpl. Løvskalvejen.

V. so., der sa. m. Ørum og Viskum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 499. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken, hvis kgd. er hegnet af gl. kampestensdiger og omslutter to oldtidshøje, ligger højt m. vidt udsyn over Nørreådalen. Det er en lille bygn., bestående af kor, skib og våbenhus mod s. samt over v.gavlen et lille klokkespir. Kerne, kor og skib, stammer utvivlsomt fra senromansk tid og er opf. af kvadre på skråkantsokkel, bedst bev. på n.siden, mens murene til de andre sider er stærkt omsat og blandet m. marksten og tegl. Et enkelt romansk vindue er bev. på korets n.side; korgavlen, der er ommuret m. små sten, bærer i jernankre årst. 1793 og bogstaverne H J E B. Den tilmurede n.dør kan skimtes; s.døren, der er i brug, står uden profileringer. Det menes, at kirken engang har haft apsis, men direkte spor deraf ses ikke mere. Over skibets v.gavl er, antagelig i 1700t., rejst en lille tagrytter m. løgformet hætte; i vindfløjen læses 1857. Våbenhuset af mursten er fra midten af 1800t. (i st. f. et ældre). I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er den romanske korbue bev. m. utilhugne kragsten. Altertavlen i renæssance m. udskåret ramme, sidevinger m. kartoucher, storfelt m. ioniske søjler, fra o. 1600 og m. et nyere altermaleri af Anker Lund, Kristus og Børnene. Det ældre altermaleri fra slutn. af 1700t., Kristus åbenbarer sig for Peter, hænger nu på skibets v.væg under orgelpulpituret. Romansk font af granit på ny fod. Prædikestol i enkel renæssance fra o. 1600 m. kannelerede ioniske søjler og tomme, rundbuede felter. Et tidliggotisk korbuekrucifiks hænger nu på skibets s.væg. Stoleværk m. bev. gavle fra 1653. I kirken er ophængt et gl.t kirkeskib, orlogsfregatten »Hans Juul«, (Henningsen. KK. 154), vistnok fra o. 1800, tidligere i Viskum kirke. – Kgd. er 1954 udv. mod n., og der er her opf. et nyt ligkapel efter tegn. af arkt. S. Vig-Nielsen.

En genforeningssten er 1921 rejst nær forsamlingshuset i V.

Skove: Flere mindre plantager forekommer. På skrænterne ned mod Nørreådalen i so.s vestl. del kratbevoksninger.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoraf Jægershøj n.f. Vejrum er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje.