Visby sogn

(V.-Heltborg kom.) omgives af Limfjorden (Visby bredning), Refs hrd. (Heltborg so.) og Grurup so., Refs hrd. (en enklave af Heltborg so.) samt Hassing og Villerslev so. Ved skellet til Heltborg so. løber Visby å. Det temmelig bakkede terræn når indtil 49 m, og fl. st. falder det stejlt af mod Limfjordssiden, hvorfra nogle engdrag (Brøndkær) strækker sig ind i land, mens den vestl. del er rig på mosehuller og småsøer. Jorderne er af temmelig vekslende beskaffenhed og mange steder sandede, især mod v., hvor der er lidt plantage. Gennem so. går hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 733 ha. Befolkning 1/10 1955: 206 indb. fordelt på 49 husstande (1801: 145, 1850: 202, 1901: 214, 1930: 213).

I so. ligger byen: Visby (*1363 Wiiszbye, 1424 Wisby; u. 1793) m. kirke, præstegd. og skole (udv. 1955). – Gårde: Østergd.; Vestergd.; Ambygd. (1600 Ambye); s. 631 Nørhedegd. (*1363 Heedegaardt) (8,6 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 220, grv. 108); Sønderhedegd. (*1496 Sønnderheede).

V. so., der sa. m. Heltborg so. i Refs hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Vestervig (hovedtingsted i 82. retskr.) og hører under de sa. kr. som Sønderhå so. So. udgør 5. udskrivningskr., 225. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den lille kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og består af romansk kor og skib samt mod n. et våbenhus. Den romanske kerne har påfaldende skæv grundplan. I koret er bev. to romanske vinduer. Begge skibets portaler er i behold, s.døren er dog tilmuret, n.døren er stadig i brug. Sen. er tilføjet en tømret klokkestabel ved korgavlen og, o. 1880, det lille våbenhus. På skibets v.gavl, hvis øverste del er muret af små sten, ses i murankre årst. 1766 og NOS. I det af bjælkelofter dækkede indre er den romanske korbue bev. m. skråkantsokkel og kragsten. Det af kvadre opmurede alterbord, der står op ad korets ø.væg, dækkedes tidl. af et panel, nu på kirkeloftet. Altertavlen i renæssance fra o. 1600 er tredelt ved søjler, m. sidevinger og topstykke; i midtfeltet et nyere maleri, sign. af Magnus-Petersen 1896. På alterbordet står kopier af et par stager fra slutn. af 1200t.; originalerne er nu i Nationalmuseet, der også opbevarer en rest af et gl. alterklæde fra o. 1500. Romansk granitfont af den vanlige tybotype. Til venstre på triumfvæggen hænger et sengotisk korbuekrucifiks, o. 1450–1500. Prædikestol m. himmel har malet årst. 1627, i renæssance m. koblede søjler i hjørnerne og i de arkadeformede felter malerier (evangelisterne) fra beg. af 1700t. Stoleværket er fornyet 1932 m. undtagelse af et stade fra o. 1590–1600 i skibets nv.hjørne. I våbenhuset findes en bænk fra 1700t., mul. en gl. brudestol. I korets s.væg er indmuret en gravsten over provst Mads Andersen, † 1636, m. to hustruer. På kgd. en gravsten, tidl. i kirkens gulv, over sgpr. Oluf Madsen Svale, † 1648.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 546–55.

1457 nævnes væbneren Niels Persen i V.

Skove: Mod v. i so. et mindre plantageareal.

I 1600t. nævnes i so. gdene Nørgård (1602 Nørgrdt) og Urbrand (1652 Urbrand).

Fredede oldtidsminder: Den 96 m lange, men noget forgravede langhøj Dåsen og 27 høje, hvoribl. de to Tremhøje og de to sammenbyggede Horshøje. – Sløjfet el. ødelagt: To langhøje og 102 høje. I Horshøj er der fundet en ældre bronzealders grav med halskrave, 3 halsringe og to armringe.

Litt.: H. C. Broholm. Danm. Bronzealder. I. 1943. 156.

Visby præstegårds vandmølle nævnes 1555, blev øde 1675–79 (AarbThisted. 1940. 296f.)

Litt.: Kirkebogsudtog for Thy, PersonalhistSaml. 1900–07. 105–08. AarbThisted. 1918. 45–50 (om degne), 1921. 226–27 (visitatsindberetninger), 1929. 454 f. (indskrifter). R. Johs. Wolf. Minder om Præsten Jens Andersen Sønberg fra Visby og hans Slægt, sst. 1938. 3–15.