Årslev sogn

(Å. kom.) omgives af Sdr. Højrup so. samt Odense amt (Nr. Lyndelse, Højby og Sønder Nærå so. i Åsum hrd.). Den nordl. del af so. har en jævn overflade med frugtbar morænelersbund, men s.f. Vindinge å, der gennemstrømmer so. i østl. retning, hæver terrænet sig til betydeligt større højder (Lenshøj 70,5 m), og samtidig bliver relieffet ujævnt. På overgangen ml. de to så forsk. terrænformer ligger en bugtet, men ikke særlig fremtrædende bakkeryg, der især giver sig til kende ved sit indhold af lagdelt sand og grus. Heri flere grusgrave. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Odense-Svendborg (Årslev stat.) og hovedvej 9.

Areal i alt 1950: 736 ha. Befolkning 7/11 1950: 841 indb. fordelt på 233 husstande. (1801: 214, 1850: 476, 1901: 631, 1930: 769). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 338 levede af landbrug m.v., 294 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning, 50 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv, 71 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Årslev (1383 Arsløf; u. 1798) – stationsby, bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 259 indb. fordelt på 70 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 31 levede af landbrug m.v., 152 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 24 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, forskole (opf. 1900, arkt. J. Rasmussen), skole m. sognebogsaml. (opret. 1881; 1900 bd.; 1943 overtog kom. forsamlingshuset, som udvidedes og blev en del af skolen m. gymnastiksal; skolen nybyggedes 1952, arkt. J. Folke Olsen), friskole (opf. 1908, bygmester F. Møller), missionshus (opf. 1909, arkt. J. Rasmussen), forsamlingshus (opf. 1888, arkt. J. Rasmussen, se ovf.), kom.kontor (siden 1955 i tidl. skolestue), stadion (anl. 1943), vandværk (anl. 1910, privat), cementstøberi, kalkbrænderi, stokkefabr., s. 925 maskinsnedkeri, jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Kirstinebjerg Huse m. ml.; Lumbygyde. – Gårde: Årslevgd. (1585 Aarsløfgaard). – N. i so. Statens forsøgsgård for planteavl (opf. 1905, arkt. A. Bentsen; udv. 1939, arkt. V. Brücker).

Å. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Sdr. Højrup so. eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som Sdr. Højrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 65. lægd og har sessionssted i Ringe.

Den lille, hvidkalkede teglhængte kirke ligger på en høj banke m. stejlt fald mod ø., n. og s. Den er af langhustype m. lavt tårn i v. og våbenhus i s. Kernen er langhuset, der, så vidt det kan ses, er i een støbning, opf. af røde teglsten i gotisk – snarest sengotisk – tid. I skibet er s.døren i behold og stadig i funktion; dens ydre spidsbue ses over våbenhusloftet. En tilsvarende n. dør, nu tilmuret, ses indvendig i kirken som blænding under et moderne vindue. Langhusets gavl er glat m. højblændinger. I skibets andet fag fra v. ses indvendig på n.siden en lavtsiddende niche m. spærformet øvre afslutning. Derover et lille spidsbuet vindue, hvis placering viser, at den opr. vinduesfordeling ikke harmonerer m. de sen. indbyggede hvælvinger. Da kirken byggedes, fik koret to krydshvælv, mens skibet stod fladloftet. Korbuen var som en gjordbue tværs over langhuset. Sen. fik skibet to fag ottedelte hvælvinger. Fra middelalderens seneste tid og yngre end langhuset er de to tilbygn., et våbenhus i s. m. glat gavl og helt uden smykke, samt det lave tårn, dækket m. en pyramidehætte; det nedre rum er overdækket m. krydshvælv. Tårnet er muligt i 1700t. gjort lavere, end det opr. var. Ved korets hjørner er i nyere tid opf. et par stræbepiller af små sten.

Altertavle, maleri: korsnedtagelsen, kopi efter Rubens. Alterstager o. 1650. Døbefont af gotlandsk kalksten (Mackeprang. D. 413); nederl. dåbsfad o. 1625. Prædikestol i renæssance fra 1590 m. evangelistmalerier og staffering fra 1606. Herskabsstole fra 1584, hvis gavle er fornyede 1605 og har Jens Kruckows og fru Dorte Sandbergs fædrene og mødrene våben. Jernbundet pengeblok m. årst. 1742. Een klokke, støbt af I. C. og H. Gamst.

I Årslev har der tidl. ligget en hovedgd. Årslevgård. Om den er identisk m. den nuv. gd. af dette navn, er uvist, men måske sandsynligt. Å. tilhørte i 1400t. en linie af Egern-Friiserne. Væbn. Niels Lundby (Friis) af Arsløf nævnes 1414, væbn. Bonde Nielsen, »som Friis kaldes«, i Å. 1446, væbn. Hans Friis i Å. 1505–10, Christian Friis i Å. 1512 og Eiler Friis til Å. 1520. Sidstn.s datter bragte ved ægteskab gden til Axel Nielsen (Kruckow) († tidligst 1558), som nævnes hertil 1532 og 1539 og fulgtes af sønnerne Eiler Axelsen Kruckow († 1621 som slægtens sidste mand) og Jens Axelsen Kruckow († senest 1621). Sidstn. blev formodentlig gdens eneejer. 1585 klagede hans søster jomfru Mette Axelsdatter Kruckow († 1620) over, at han forholdt hende hendes part i gden. I den flg. tid er denne øjensynligt sunket ned til en bondegd. Den nuv. Årslevgård var if. 1688-matr. (matr. nr. 19) en gd. på godt 15 1/2 tdr. hartk., som var delt ml. Odense hospital, universitetet og præsten i Nr. Lyndelse. 1770 købtes (forpagtedes?) den af sen. generaladjudant Herman Fr. v. Körbitz til Lammehave († 1808), som opf. nye bygn. 1834 ejedes Å. af propr. Carl Georg Kückelhahn. Af sen. ejere nævnes forp. Hans Jacobsen, Hannesborg, som købte den på auktion 1835 for 12.500 rdl., Rasmus Olsen til 1858, J. M. Hansen 1858–77, H. Jacobsen 1877–80, Rasmus Madsen 1880–1916, derpå hans steddatter fru Marie Christoffersen. Nuv. ejer Aage Haastrup.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 138–39.

Der er ikke og vides ikke at have været mindesmærker fra sten- og bronzealderen i so. Derimod er der i en bakke nær kirken 1820 fremkommet to ualm. rige grave fra yngre rom. jernalder, indeholdende bl.a. bronzespand, bronzefad, kostbare guld- og sølvsmykker, en sølvske og en kugle af bjergkrystal m. magisk indskrift.

Litt.: NationalmusA. 1940. 87–96.

I et anlæg i Årslev er 5/6 1915 af byens kvinder plantet en eg til minde om grundloven af s.d., hvorved kvinderne fik valgret.

Årslev so. var tidl. anneks til Sdr. Nærå, Åsum hrd., Odense a.; 1857 blev det anneks til Sdr. Højrup.

I Årslev so. fødtes 1835 landbrugsskoleforst. K. Frantzen.

Litt.: om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 64–65.