Haderslev herred

Købstad: Haderslev, se s. 96. Sognene: Gl. Haderslev, Hoptrup, Vilstrup, Sønder Starup, Grarup, Halk, Øsby, Vonsbæk, Åstrup, Moltrup.

Haderslev herred omfatter en smal landstrækning n.f. Haderslev-dalen indtil v.enden af Haderslev Dam samt hele Haderslev næs m. øerne Årø, Kalvø og Linderum. Mod n. begrænses Haderslev hrd. af Sdr. Tyrstrup hrd., mod v. af Gram hrd. og mod s. af Åbenrå a. (Sdr. Rangstrup hrd.). O.- og delvis også s.grænsen udgøres af Lille Bælt. Største udstræning n.-s. er ca. 19 km og ø.-v. ca. 25 km. Den herskende overfladeform er morænefladen, mod v., og længst mod s. er relieffet noget mere uroligt m. mange, ofte tætliggende småbakker. I Moltrup so. ligger et større område højere end 60 m o.h., og her finder man herredets højeste punkt, 77 m. En særl. landskabstype udgør Åstrup banke, 72 m. Hrd. præges endv. af flere systemer af dallandskaber, således Haderslev-dalen, Hoptrup-dalen og Grarup-dalen, alle tunneldale.

Jordbunden består i langt overvejende grad af meget fedt og stenfattigt moræneler af høj kvalitet. Dallandskabernes jordbundsformer varierer en del. Sa. m. Als og Sundeved udgør Haderslev næs den rigeste landbrugsprovins i Sønderjylland. Hrd. afvandes mod Lille Bælt gennem småvandløb. Langs n.grænsen således Sillerup bæk og i s. Hoptrup bæk. Der findes kun få egl. søer, en af dem er den dybtliggende Grarup sø. Haderslev Dam, ca. 264 ha, er opdæmmet – i hvert fald delvis. Langs Lille Bælt-kysten findes et antal strandsøer, der er afspærrede af havdannede odder og drag. De største er Bankel, ca. 200 ha, strandsøerne ved Halk og søen Slib ca. 175 ha. Den sidstn. er nu udtørret og kultiveret. Strandsøerne er alle ganske lavvandede. Kysten er meget afvekslende. Der forekommer således betydelige strækninger af lavtliggende marint forland m. sandet jordbund og en rig variation af detailformer, medens man andetsteds har smukke klintkyster, dels levende klinter i nedbrydning, fx. Halk Hoved 26 m, dels krat- og skovbevoksede, døde klinter, hvor nedbrydningen er ophørt. På Årø har man beskyttet et betydeligt areal ved hjælp af havdiger. Hrd. har mange småskove, navnlig langs det sydl. kystland.

Herredets areal udgjorde 1960: 26.535 ha; deraf var landbrugsarealet 19.873 ha og vandarealerne ca. 650 ha. – Indbyggerantallet inkl. Haderslev kbst. var 26/9 1960: 29.414 indb. fordelt på 9866 husstande (1860: 18.584, 1910: 22.014, 1921: 22.041, 1930: 23.689, 1955: 28.868). – Husdyrholdet var juli 1963: 178 heste, 22.820 stk. hornkv. (heraf 8610 malkekøer), 41.998 svin og 183.334 høns.

I kirkelig henseende udgør Haderslev hrd. sa. m. Sdr. Tyrstrup hrd. og Gram hrd. Haderslev provsti, Haderslev stift, m. 22 pastorater.

Haderslev herred (*1231 Hathærslefheret). En del af herredets so. var delt ml. 2 hrdr. Af Gl. Haderslev so. hørte Fredsted, Oksbøl og Knorborggd. under Gram hrd. Den sydligste del af Hoptrup so.: Hoptrup, Diernæs, Sønderballe, Østergårds Vandmølle, Hovgd., Jørgensgd. og s. 200 Kalvø lå under Gram hrd. Til Haderslev hrd. hørte desuden dele af Bjerning so., nemlig Errested, Ulvshus, Bjerningroj og Tomashus, samt Sillerup, Sillerupgd., Bjørnshave, Fuglsang, Keldet og Christiansminde i Fjelstrup so. Den store Slotsgrund ø.f. Haderslev by, fx. Klingbjerg, Slotsgade, Naffet, endv. Haderslev hospitalsgrund og nogle områder af Gl. Haderslev, fx. Papegøjen og Slagtergade, blev som regel under ét kaldt Slotsgrunden, der hørte under Haderslev hrd. 1801 blev denne udskilt som en særl. retskr. Ordningen skulle være foreløbig, idet området skulle indlemmes i byen. Dette skete dog først 7/12 1833 m. gyldighed fra 1/1 1834.

Fra 1/9 1867 blev de gl. herredsretter ophævet, og hertugdømmet blev i stedet inddelt i amtsretsdistrikter. Gl. Haderslev so. kom til at høre under Haderslev I, resten af hrd. under Haderslev II. Fra 1/10 1873 blev de 3 amtsretter i Haderslev forenet til én m. 3 afd. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning adskilt fra 1/9 s.å. Forvaltningen skulle varetages af herredsfogderier. Haderslev hrd. kom under Haderslev I. Da den nye kredsordning af 26/5 1888 blev indført fra 1/4 1889, forsvandt herredsfogderierne, og deres forretninger blev overtaget af amtsforstandere. Haderslev hrd. blev fordelt på flg. »Amtsbezirke«: Gl. Haderslev, bestående af Ulvshus og Østerskov skovdistrikter, godsdistr. Haderslev Dam, Gl. Haderslev, Erlev, Fredsted, Sdr. Otting, Ladegård I, Moltrup og Bramdrup, Åstrup, der bestod af Åstrup, Vonsbæk og Ørby, Øsby, der omfattede Årø, Flovt, Hajstrup, Hyrup I og Kvistrup, Halk, hvori indgik Halk, Sode, Hejsager og Grarup, Vilstrup m. Nr. Vilstrup, Sdr. Vilstrup, Kelstrup, Lunding og Vandling og Hoptrup m. Hoptrup, Kirkeby, Kestrup, Diernæs, Sønderballe og Marstrup.

Ved bekendtgørelse af 8/7 1920 blev Haderslev hrd. en del af retskr. nr. 89, fra 1956 nr. 100, der foruden dette hrd. også omfattede Haderslev by, Tyrstrup hrd. m. undt. af de 8 so. samt det meste af Gram hrd. Ved en anden bekendtgørelse af sa. dag blev hrd. en del af politikr. nr. 66, sen. nr. 67, der fik sa. omfang som den tilsvarende retskr.

I Sverdrup, Øsby so., forekommer Galgehoved 1788 og Galgebjerg. I Erlev, Gl. Haderslev so. nævnes Galgebjerg, Galgehave, Galgehøj. Tingsti i Fredsted har ingen forb. m. Haderslev hrd.s ting, da denne by lå i Gram hrd. Tingstedet synes i øvrigt ret tidligt at være blevet lagt i nærheden af slottet, således som tilfældet ofte var i Slesvig. I Åstrup kirkebog hedder det 1595: »holdtes ting først ved slottet«. Ved Slotsgrundens indlemmelse i Haderslev by 1834 overtog byen herredets tinghus, der lå på Naffet og da var forfaldent. 30/10 1841 blev der givet bevilling til at købe afdøde dr. Stegers beboelseshus til tinghus. Det lå uden for Haderslev og på hrd.s grund.

Haderslev hrd. i Barvid syssel lå fra gl. tid under Haderslev len el. a., sen. kaldet Haderslevhus a., fra o. 1600 Haderslev a. Der var dog 57 ejendomme, der lå under Tørninglen, de fleste i Hoptrup, Vilstrup og Vonsbæk, mere spredt i Fjelstrup (Sillerup), Åstrup, Halk, Øsby, Starup, Gl. Haderslev og Moltrup so. 14/10 1752 blev a. »in cameralibus« delt i Øster- og Vesteramtet, hvilket betød, at der herefter var to amtsforv. og to husfogder. Haderslev hrd. hørte til Østeramtet. Amtet blev delt 1784 og på ny 1789–91, og også i disse korte perioder hørte hrd. til Østeramtet. Ved forordning af 22/9 1867 blev det en del af Haderslev kr. Ved lov af 28/6 1920, jf. bekendtgørelse af 19/8 1920, kom det til at høre til det nyoprettede Haderslev a.

Fra gl. tid har hrd. ligget under Slesvig stift. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det til at høre under dette. I middelalderen var det en del af Barvid syssel provsti, efter reformationen af Haderslev provsti. Indtil kort efter 1700 var der også særl. herredsprovster, hvis betydning dog var ringe.

Hrd. var o. 1710 ansat til 196 25/144 plov, heri ikke medregnet de fremmede undersåtter og de mange frigde. Det var i alt takseret til 25.941 skattetønder og en taksationsværdi af 3.316.220 rbdl. O. 1825 var der i hrd. 138 helgde, 11 trekvartgde, 11 totrediedelsgde, 260 halvgde, 21 trediedelsgde, 98 kvartgde og 35 mindre gde samt 467 kåd m. jord. Udsæden var 319 tdr. hvede, 1346 tdr. rug, 3271 tdr. havre, 1819 tdr. byg og 746 tdr. boghvede. Foldudbyttet lå ml. 5 og 5,5, for boghvede var det dog 8. Kreaturholdet var: 2946 malkekøer, 3023 ungkreaturer, 1374 heste, 2632 får og 707 svin (v. Rosen).

Litt.: ValdJb. II. 74.