Karup sogn

(K. kom.) omgives af Frederiks og Torning so., Hids hrd. (Engesvang so.) samt Ringkøbing a. (Bording og Ilskov so. i Hammerum hrd. og Groue so. i Ginding hrd.). Grænsen til Ringkøbing a. dannes på en strækning af 13 km af Karup å, der strømmer langsomt mod n. under talrige bugtninger og ledsaget af døde, afskårne åarme (hesteskosøer) og omgivet af Karup hedes sandflade, der skråner svagt mod nv. Fra højre side kommer fl. tilløb (Åresvad å, Haller å, Vallerbæk), og i en afstand af et par km fra åen ligger en terrassekant, skabt af Karup ås erosion i Alheden, som hælder fra nø. mod sv., og som skabtes, da smeltevandsmasserne under istiden havde afløb gennem Storå til det, der nu er Nissum fjord. Da den vestl. del af Limfjorden blev isfri, kunne smeltevandet finde en kortere vej hertil, og s. 451 den nu skabte Karup å kunne erodere sig ned i Alheden. De sandede jorder, der fl. st. viser tilløb til klitdannelse, er Danmarks lavest boniterede (80,6 ha pr. td. hartk.). Egentlig hede findes næppe mere, men alt er opdyrket, hvor der ikke er plantager. Karup å og dens omgivelser er et yndet ferie- og rekreationssted, centreret omkr. den hurtigt voksende Karup by, der er stat. på banen Herning-Viborg, ligesom landevejen ml. disse byer går herigennem.

Areal i alt 1960: 2642 ha. Befolkning 26/9 1960: 1537 indb. fordelt på 445 husstande (1801: 111, 1850: 181, 1901: 300, 1930: 722, 1955: 1263). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. erhvervsgrupper: 268 levede af landbrug m.v., 347 af håndværk og industri, 110 af handel og omsætning i øvrigt, 83 af transportvirksomhed, 113 af administration og liberale erhverv og 110 af aldersrente, pension, formue olgn.; 17 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Karup (*1419 Karup; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1137 indb. fordelt på 343 husstande (1930: 412 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 30 levede af landbrug m.v., 316 af håndværk og industri, 102 af handel og omsætning i øvrigt, 73 af transportvirksomhed, 97 af administration og liberale erhverv og 90 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1955), so.bibl. (i skolen; opret. 1938; 2100 bd.), missionshus (opf. 1910), forsamlingshus (opf. 1907), kom.kontor, lystanlæg, stadion, biograf, hotel, filialer af Handelsbanken i Viborg og Viborg og Omegns Sparekasse, andelsmejeri (»Kilden«, opret. 1907), kartoffelmelsfabrik (grl. 1933), 3 trikotagefabrikker, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vallerbæk (1578 Vallebeck; u. 1791) m. missionshus (opf. s. 452 1898); Bøvllund (1578 Byglundt, 1608 Bøgllundt; u. 1796). – Gårde: Stordal; Majlund (1683 Mayelund); Kronborg.

K. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Frederiks so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 534. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken, et sengotisk langhus af munkesten på tre hvælvfag, hvortil der ved rest. 1940f. (arkt. S. Vig-Nielsen) føjedes et våbenhus i s., er skibet af et stort, sengotisk anlæg med korsarme og et i ø. tresidet afsluttet kor, tårn i v. og våbenhus i s. I s.siden af den nuv. bygn.s ø.fag ses den tilmurede arkade til sdr. korsarm og i sv.hjørnet den 1940 fornyede trappe til tagrummet. Dørene i v.faget er opr. (rundbuede under spidsbuet spejl), den sdr. i brug, den ndr. tilmuret. O. 1900 blev der over de to døre indsat to fornemme, romanske granittympana fra en ældre kirke, i n. prydet af et relief med Kristus i mandorla, omgivet af evangelistsymbolerne, i s. med profilramme og et kors (Mackeprang. JG. 343); den sidste flyttedes 1940 til våbenhuset i s., som afløste et nyere i v. Den hvidtede, teglhængte bygn. fik i øvrigt sin nuv. form efter 1744 (sml. ndf.). – Baggrunden for opførelsen af den meget anselig kirke, der var viet Skt. Maria, var, at Karup i middelalderen blev et berømt valfartssted med en helligkilde (sml. ndf.), som besøgtes af pilgrimme og syge i stort tal; rige gaver strømmede til kirken, bl.a. skænkede adelsmand Jes Quie og hustruen Margrethe 1486 en sølvforgyldt kalk, som Fr. III 1652 ombyttede med kirkens nuv. (sml. ndf.). Oprindelsen til kildens ry for hellighed skyldes efter sagnet en blind, der if. en drøm badede sig i den og efter påkaldelsen af Jomfru Maria fik sit syn igen, hvorpå der opførtes først et kapel og sen. en kirke. Efter reformationen kom kirken i forfald; 1578 udgik befaling til at skaffe sognefolket mursten og tømmer til det forfaldne tårn, 1589 kongebrev om, at tårnspiret, som Fr. II kort før sin død havde befalet opsat på sin egen bekostning (Fr. II opholdt sig et par dage sidst i juli i Karup), skulle færdiggøres og tækkes med bly, 1590, at blyet blev taget fra ndr. korsarm, der i stedet skulle tækkes med tagsten el. egebrædder. 22/2 1714 ødelagdes tårnet af lynild, og da Steen Jørgensen til Aunsbjerg 1744 fik kirken overdraget af kongen, nedbrød han kor, tværskib og resterne af tårnet, opførte den nuv. ø.gavl med plads til klokken, tilmurede arkaderne til de nedbrudte dele og forsynede kirken med profilgesims og nyt tag. – Inventar. Alterbord af munkesten m. rundbuet åbning igennem bordet i n.-s. Alterbordspanelet indeholder arkadefelter m. indskårne Jesumonogrammer og årst. 1601 (rest. og suppl. af Magnus-Petersen 1900). Altertavle 1745 (storstykke m. fire trekvartsøjler, svunget topstykke og gennembrudte akantusvinger) m. malerier af Mogens C. Thrane, storfeltets krucifiksgruppe signeret, i topfeltet den opfarende frelser m. sejrsfane. I postamentfeltet indskr., hvor kommerceråd »Steen Jørgensøn paa Aufnsberg« beretter, at han efter kgl. overdragelse af kirken 1744 m. sin hensovede hustru »foruden Kirchens fuldkomne Reparation … baade paa Mur og Tømmer-werch« har ladet »denne Alter-Tafle af Nye bekoste og staffere tillige med prædichestoel, Skrifte- og Degnestoel sampt Alteret Anno 1745.« (rest. 1942, G. N. Kristiansen). Af en sengotisk altertavle står tre store figurer (»nådestol« flankeret af Maria m. barnet og biskop) i nyt skab (rest. af billedh. Fjeldskov og skænket af pastor A. Kall-Rasmussen, Finderup) i Viborg domkirke. Andre helgenfigurer i Viborg Museum. Ang. det tårefældende »Vor Frues billede« se »Peder Smid og Atzer Bonde« (Kirkehist.Saml. I. 2. 332, III. 3. 188). Alterkalk m. indskr.: »Anno 1652 gaff Kong friedrich den Kalck Till Karup I Stedet for En Anden, som var Paa Tegnet…« (herefter fejlagtig gengivelse af indskr. på den kalk, kongen tog til sit kunstkammer, og som nu er i Nationalmus.); under kalkens bund grav. våben og »Mogens Høg«. Den opr. kalk bærer indskr.: »ano dni 1486 gaf ies qvie och frw mergret thene kalk til karop«. Sengotiske alterstager. Af et sengotisk monstranshus er spiret i Viborg Mus. Sengotiske alterstager. Rektangulær alterskranke 1940. Fontekummen m. fire rå mandshoveder af granit, på primitiv opmuring af kampesten, er næppe romansk og er mul. opr. et verdsligt trug. Vievandskar på opr. plads, ø.f. s.døren, af granit, råt tildannet. Dåbsfad, sydty., o. 1550–75, m. bebudelsen, stærkt udpudset. På randen svage rester af to våbenskjolde, over det herald. højre HW over AT, over det andet? AT og herunder udslidte bogstaver, sikkert dem der tidl. er læst som et årst., endv. prikpunslet: »Anno Steen Iørgensen Maria Catharina Balslöw 1744«. Ny kande. Prædikestol o. 1700 på fire fag m. hjørnebalustre, nu uden billeder og indskr.; staffering 1940. Stolestader 1940; gavlene kopier efter renæssancesæt, hvoraf fire er anvendt som bænkevanger i våbenhuset. Af de 12 kendte stolegavle fra 1505 (se s. 453 Tegn. af. æ. nord. Arkit. 2. 2. rk. pl. 12), de fire nu i Sjørslev kirke (s. 415), de andre forsv., er fire (m. smukke koglespir og relieffer af Jakob d. æ., Skt. Katharina, Skt. Gertrud og Johs. evangelist) anvendt i præste- og degnestolene (jf. altertavle); frit malede 1940. Stærkt jernbundet pengeblok, cylindrisk, o. 1600. Nyere lysekroner og orgel. Klokke omstøbt 1913 på Åbyhøj støberi. Den gl. klokke, som »provisor« Mauritius Pauli lod støbe 1525, sprang ved sørgeringningen over Fr. VIII; dens relieffer udsavedes og overgik til Nationalmus. (Uldall. 289). En anden gl. klokke skal if. Pont.Atlas være ført til Bording kirke (jf. Uldall. 106). Gravsten. Figursten, 1480erne, over Johannes Avonis, presbyter et provisor [levede endnu 1489], i koret (CAJensen. Gr. nr. 92).

Helligkilden genopdagedes 1906 noget sø.f. kirken, tæt n.f. Karup å, hvor der har ligget et lille †kapel. Kildevandet, der vældede frem uden for dets ø.gavl, lededes i en stensat rende s. om bygningen og en brolagt plads (C. M. Smidt. i JySaml. 3. Rk. V. 347).

I forbindelse med kirken stod et hospital; præsten var ofte forstander. Det nævnes 1480 og er næppe yngre end kirken. Blandt forstanderne skal nævnes ovenn. Johs. Avonis 1480, hr. Anders Nielsen 1484–87, hr. Jens Ouszen 1489, hr. Peder Clementsen 1511, hr. Mourids Poulsen 1525 og hr. Søren 1537. Det var hr. Mourids, som iværksatte det i det satiriske skrift »En Samtale mellem Peder Smed og Atser Bonde« omtalte bedrageri med et helgenbillede, fra hvis øjenhuller der sivede vand (Kirkeh. Saml. 2. R. V. 738, 3. R. III. 187, 4. R. I. 552, 5. R. IV. 152f.). Det var vel valfartsstedet, som betingede hospitalet. Snart efter 1537 er det antagelig blevet ophævet.

Et †kapel i eller ved Karup nævnes 1482, måske det samme der uden stedsbetegnelse kaldes Skt. Margrethes kapel, som man dog også har formodet skulle være identisk m. Grå kapel (se under Torning so., s. 444).

Hagen Turesen skødede 1326 gods i Bøvllund til Asmild kloster.

Af forsv. lokaliteter i so. nævnes bebyggelsen Haller (*1487 Haller) ved Haller å, og gdene s. 454 Alskov (* 1471 Allindskouff) ved Åresvad å, Kilgård (* 1487 Kielgaard), Nørregård (* 1471 Nøregaard), Skyttegård (*1482 Karup Skøttegaards marck), Vestergård (* 1487 Vestergaard) og Karupgård (1558 Karupegaardt) m. Karup mølle (*1487 Karup mølle). Gdene tilhørte 1471 Oluf Sommer til Gjandrup, 1487 Vor Frue alter i Karup.

Litt.: J. P. Wammen. Fra Alheden, AarbLysg. 1926. 10–16.

Karup birk omfattede det gods, som lå til »Vor Frue i Karup« el. »Jomfru Marias alter i Karup«, efter reformationen kaldet Karup hospital. Godset syntes først samlet i slutn. af 1400t. Karup birk og birkeret blev stadfæstet 1491, og tre år sen. blev det bestemt, at Neder og Over Sangild samt Årestrup skulle være i Karup birk. Den vigtigste gd. i birket var Karupgd., hvori der boede »en fornem mand, som kunne formå at holde gæster og gangende«. Efter reformationen kom Karup hospital og birket under Silkeborg. 9/3 1637 blev birket lagt under Lysgård hrd. efter anmodning fra birkemændene, som klagede over den tyngende pligt at skulle give møde på tinget. Birket bestod dengang kun af 8 hele og halve gde og 8 bol i Karup by.

Birketinget blev holdt på el. ved Tinghøj, som ligger ude i heden, ml. Karup og Torning so. En mærkelig halvmåneformet stensætning, som engang blev fundet i en dalsænkning ved Årestrup, kan mul. også have forb. m. birketinget.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935-36. 319 f. J. P. Wammen i AarbAarh. 1916. 178 ff. H. F. Rørdam. Danske Kirkelove. I. 1883. 533 f.

Skove: Enkelte mindre plantager, således Karup kommunes plantage, anl. 1919, 34 ha. Endv. langs skellet til Kompedal plantage i Torning so. Bøgelund, 42 ha, der ejes af et interessentskab; kun en mindre del er tilplantet.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, foruden nogle i skel mod Frederiks og Resen so. Et par nær n.skellet er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje. Ved Vallerbæk er fundet en dynge våben fra yngre romersk jernalder.

Litt.: J. P. Wammen. Karup, dens Helligkilde og dens Kirke. 1905. 2. udg. 1911. Sa. Efterretn. om K. Sogn, i AarbAarh. 1916. 154-91.