(Karleby-Horreby-Nr. Ø. kom.) omgives af Falkerslev, Horreby, Sdr. Kirkeby og Systofte so. samt Nørre hrd. (Tingsted so.). Det bølgeformede, skovløse landskab når mod sø. til 24 m (Luenhøj 20 m). Op over det mest lerede land hæver sig ved Listrup en mere sandet bakkeryg, og ø. herfor breder sig den opdyrkede Troldemose, afvandet af Tingsted å. Et andet mosestrøg ligger s.f. Listrup. Et særligt træk i bebyggelsen er den villaby, der er vokset op langs landevejen på begge sider af ungdomsskolen. Gennem so. går landevejene Nykøbing-Stubbekøbing og Sdr. Kirkeby-Stubbekøbing.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1088 ha. Befolkning 7/11 1950: 708 indb. fordelt på 206 husstande. (1801: 352, 1850: 599, 1901: 682, 1930: 771).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Nørre Ørslev (*o. 1250 Øslef, 1473 Nørræ Øsløff; u. 1791) m. kirke, præstegd., skole, friskole (opret. 1886), ungdomsskole (i den tidl. højskole; se ndf.), forsamlingshus (opf. 1912), andelskølehus og telf.central; Listrup (*o. 1250 Luzthorp, 1472 Lystorpp; u. 1794) m. skole. – Saml. af gde og hse: Krølhuse; Lynghuse; Troldemose Huse; Maderne, en del i Horreby so.; Drejerbyen; Gavlhuse, en del i Tingsted so. – Gårde: Listrup Skovgård (18,6 tdr. hartk., 81 ha; ejdsk. 255, grv. 161); Luenhøj.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
Nr. Ø. so., der sa.m. Karleby so. og Horreby so. udgør een sognekom. og sa.m. Systofte so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 199. lægd og har sessionssted i Nykøbing.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er en teglstensbygn. bestående af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og moderne våbenhus, der har afløst et ældre af bindingsværk. Kor og skib har hjørnelisener og sokkel, der på koret har to skråkanter, på skibet een. Af skibets rundbuede, falsede døre, der sidder i små fremspring, er den sdr. udvidet, den ndr. tilmuret. I korets ø.gavl og skibets s.mur ses tilmurede vinduer. Tårnet har samtidigt trappehus og kamtakkede gavle m. bælter af småblændinger og savskifter, den østre omsat 1759–60. Kirken har store, moderne vinduer, flade lofter og er kalket lyserød. – Altertavle m. relief: Lader de små børn komme til mig, udf. af billedhugger N. W. Fjeldskov 1874. En sengotisk †altertavle m. korsfæstelsesscene i midtskabet og apostelfigurer i fløjene fjernedes 1874. Alterstager o. 1625–50. Romansk granitfont (Mackeprang. D. 121); nederl. dåbsfad o. 1625. Nyere krucifiks over korbuen og unggotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1300t. i Stiftsmus. Ungrenæssance prædikestol m. etagedelte hjørnepilastre, stærkt fornyet 1874 af Fjeldskov; himmel i renæssance o. 1620, overflyttet hertil 1723 fra Horreby kirke. Stolestader fra 1873. Klokker 1634 og 1763 (M. C. Troschell).
Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.
Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1423–30.
I Nørre Ørslev var der 1878–1937 en folkehøjskole, 1897–1921 ledet af M. P. Schmidt (DFolkehøjsk. I. 1939. 313–15); nu ungdomsskole.
Lolland-Falsters valgmenighed stiftedes 1923 og havde 1928–48 ovenn. M. P. Schmidt som præst, fra 1948 Johanne Andersen. Sognekirken benyttes. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 154–61).
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes de to byer Øslef (Nr. Ørslev) og Luzthorp (Listrup) med lige stort tilliggende (256 ørtug) og sa. antal bol (8 bol), hvilket er højst påfaldende, da ingen af øens øvr. torp-byer har over 4 bol. Antagelig er der til Listrup lagt en s. 987 forsv. landsby, idet et agerskifte ca. 1 km n.f. Listrup (1682 Gamleby Skifft, 1793 Gamle Bye Agre) kan minde om dens beliggenhed. Da Listrup siden 1500t. kun er ca. halvt så stor som sognebyen (1571: 9 gde mod 21 i Nr. Ø., 1682: 288 tdr. land agerjord og 73 tdr. hartk. mod Nr. Ørslevs 597 tdr. land og 135 tdr. hartk.), kan den forsv. bys jord være den nuv. Hannenov skov (Tingsted so., Nr. hrd.), der mul. har bev. byens navn. If. Falsterlisten ejer kongen kun 114 ørtug i Nr. Ø., intet i Listrup, hvor Bo Pætersun har 120 ørtug.
Chr. Lisse ordbogsredaktør, amanuensis, cand. mag.
Fredede oldtidsminder: Ved Listrup en jættestue, hvis kammer har 17 bæresten og 5 dæksten (flere mangler) og en gang af 5 bæresten i hver side og 3 dæksten; der er i den fundet flere flintøkser og lerkarskår. – Sløjfet: V.f. Nr. Ø. Luenhøj, antagelig en jættestue; heri boede efter sagnet kæmpen Drossel-Peter. – V.f. byen er der konstateret bopladslag fra jernalderen.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Ved landevejen en mindesten, rejst 1918, for Ole Villumsen, † 1818, der 1790–1807 var bøndernes talsmand og fører i Nr. Ørslev og nabobyer ved jordens overgang til selveje (AarbLollF. 1915. 16–49).
Nr. Ørslev var eget pastorat til 1650, da det blev anneks til Karleby; 1695–1890 dannede Karleby, Horreby og Nr. Ørslev eet pastorat, 1890–1930 var Nr. Ørslev atter eget pastorat og fik 1930 Systofte som anneks.
Litt.: Ole Rasmussen. Nørre Ørsløv Bys Historie. 1946. Sa. i AarbLollF. 1920. 32–51.