Nørup sogn

(N. kom.) omgives af Jelling og Bredsten so., Jerlev hrd. (Egtved so.), en enklave af Bredsten so. samt Randbøl, Lindeballe og Gadbjerg so. Grænsen til Egtved og Randbøl so. følger Vejle å indtil oven for Randbøldal, mens Grindsted å danner skel til Lindeballe so. Vejle å, der kommer fra den 42 ha store Nørup el. Engelsholm sø, løber først mod sv., idet den følger en gl. tunneldal. Derefter vender den sig mod s., indtil den s.f. Lihmskov når Vejle tunneldal, som den derefter følger mod nø. Neden for Randbøldal har ådalen en dybde på 50–60 m og er her ret snæver. Dens mærkelige løb hænger til dels sa. m. et sent isfremstød til en linie over Sødover, St. Lihme, Småkær til Engelsholm Sønderskov. Udformningen af den fladbundede dal, hvori Grindsted å løber, såvel s. 1103 som af det mere jævne terræn n. og v.f. Nørup sø, skyldes mest afsmeltningen fra dette isfremstød. So.s højeste punkt er det 137 m høje Møllebjerg (trig.-stat.) med et 78 m højt tårn. I selve israndszonen er overfladen mere småkuperet, og her findes de bedste jorder, men i øvrigt varierer terræn og jordbund stærkt fra sted til sted. Især er landskabet v.f. Nørup sandet, og her indtog hede tidl. store arealer, som nu enten er ager el. plantage (Gødding skov). Løvskove er derimod Engelsholm Dyrehave, Engelsholm Sønderskov og L. Gødding skov. Gennem so. går landevejene Vejle-Grindsted og Kolding-Bredsten-Tarm.

Areal i alt 1960: 5277 ha. Befolkning 26/9 1960: 1867 indb. fordelt på 566 husstande (1801: 598, 1850: 1456, 1901: 1544, 1930: 1788, 1955: 1908). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg. grupper: 1070 levede af landbr. m.v., 398 af håndv. og industri, 72 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv, 23 af anden erhvervsvirksomhed, 208 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nørup (o. 1330 Nythorp; u. 1795) m. kirke, præstegd., alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1943), kro, Nørup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869; 31/3 1963 var indskuddene 0,5 mill. kr., reserverne 65.000 kr.), ml. og telf.central; Ny Nørup m. centralskole (opf. 1963, arkt. E. Mikkelsen), bibl. (i skolen; opret. 1962; 1300 bd.), sportsplads, forsamlingshus og andelsmejeri (opret. 1909); Mørup (*1453 Mørderopp, 1524 Mørdrop; u. 1790–91) m. forsamlingshus; en del af Randbøldal – bymæssig bebyggelse m. 1960: 166 indb. fordelt på 52 husstande (1955: 187, 1930: 113), den øvr. del af Randbøldal by ligger i Randbøl so.; fordelingen efter erhverv i den i Nørup so. beliggende del af R. by var 1960 flg.: 9 levede af landbr. m.v., 119 af håndv. og industri, 14 af handel og omsætning i øvrigt, 2 af transportvirksomhed, 3 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 13 af formue, rente, understøttelse olgn.; endv. St. Lihme (*1306 Lym, 1458 Lyme; u. 1796); L. Lihme (*1338 Lymæthorp) m. savværk; Lihmskov (o. 1450 Limeskov; u. 1795) m. mejeri (privat) og dambrug; Sødover (1452 Sødouerth, 1483 Sødowerde; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Gødding; Gødding Hse; Førstballe (1585 Forstbølle, 1610 Førstballj; u. 1795); Gammelby (1638 Gammellbye) m. forsamlingshus (opf. 1912); Engelsholm Mark; Trollerup (1476 Troldorp; u. 1788); Tørrild (1578 Thørild; u. 1789); Sødover Mark; Mørup Mark; Kobberbøl (1610 Kobberbøll); Ramsherred; L. Lihme Østermark; St. Lihme Østermark; Rodal; Småkær (*1338 Smakyermark); Søgårde (*1338 Syøgaarth). – s. 1104 Gårde: hovedgd. Engelsholm (1452 Engylstholm, 1462 Enghelholm), udstykket, nu højskole; Abildgd. (1591 Abeldgaard; 16,8 tdr. hartk., 145 ha, hvoraf 48 skov; ejdv. 465, grv. 221); Gødding Mølle (1476 Gødingh mølle) m. savværk og elektricitetsværk (3,7 tdr. hartk., 120 ha, hvoraf 110 skov; ejdv. 691, grv. 53); Trollerupgd.; Sillehus (1664 Sillegaard, 1688 Sielle huus); Gøddinggd. (1476 Gødingh gordh), skovridergd. for Randbøl statsskovdistrikt.

N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti (Ribe stift), har tingsted i Vejle; so. hører under de sa. rets-, politi-, læge-, skatte- og ejendomsskyldvurderingskr. som Skibet so., men under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Give). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 449. og 450. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den anselige, højt og smukt beliggende kirke, der er hvidkalket og blytækt, består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v., kapel fra 1621 ved korets n.side og våbenhus fra 1733 ved skibets s.side. Den præges såvel ud- som indvendig af Gerh. de Lichtenbergs gennemgribende ombygning 1732–33. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, attisk profil over skråkant. Af opr. enkeltheder er i øvrigt kun bev. et rundbuevindue i korets ø.gavl. I sengotisk tid tilføjedes i v. et tårn af munkesten, hvis krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Opgangen til mellemstokværket er ad en stige til en lem i hvælvkappen. Tårnets overdel er helt ombygget m. store, rundbuede glamhuller 1732, da der opsattes et lanternespir over stærkt udladende løgkuppelled. Det overhvælvede kapel mod n. er bygget 1621 af granitkvadre og munkesten på foranledning af fru Margrethe Lange, der også lod indbygge et otteribbet krydshvælv i koret. Ved Gerh. de Lichtenbergs store ombygning 1732– 33 forhøjedes og normaliseredes murene i kor og skib, og skibet fik to fag otteribbede hvælv. Samtidig opførtes helt af nyt et hvælvet våbenhus ud for s.døren, der udvidedes. – En stor del af inventaret skyldes også Lichtenberg, der som billedskærer benyttede Jens Jensen (O. Norn. En østjysk Billedskærerslægt, NationalmusA. 1939. 43–54). – Alterbordet dækkes af panelværk m. foldeværksfelter o. 1550. Altertavlen er et rigt snitværk fra 1732 i senbarok m. korsfæstelsen, opstandelsen etc. i relief, alt påvirket af Viborg domkirkes baroktavle og udført af Jens Jensen. I korets nø.hjørne en lukket stol m. gennembrudt gitterværk. Balusterformede stager i senrenæssance, o. 1650. Lav korskranke flankeret af kerubfigurer, lille fontelukkelse m. baldakin og til overflod under denne en fontehimmel over den romanske granitfont m. glat, halvkugleformet kumme, til dels indkapslet i akantus-snitværk, prædikestolen m. mageligt siddende dyder på den udladende undergesims og himmel, der krones af fugl stående i sin rede, stoleværk og dominerende pulpitur – altsammen udført af Jens Jensen 1732–33. Stoleværk og pulpitur er bemalet m. pietistiske allegorier og versificerede sentenser. I skibets v.ende et pulpitur m. bibelske billeder, hentet fra bjergprædikenen, og façade fra orgel, givet 1730 af grev F. Danneskiold. Det nuv. er fra 1857. Stor skibsmodel, orlogsskib 1741, »Chr. VI«. Klingpung af messing fra rokokotiden. For åbningen til kapellet er der udskårne trædøre m. smedejernsgitter. Klokker: 1) 1549, af mester Henrich Tram; 2) 1911, Åbyhøj. – I kapellet storartet epitafium af sandsten og marmor over Margrethe Lange, † 1622, og hendes 2. mand, Knud Brahe, † 1615, m. knælende helfigurer. I skibet mindetavle over Christen de Linde, † 1790, hans hustru Gedske de Lichtenberg, † 1766, og deres søn Chr. de Linde, † 1766. Mindetavle over faldne 1848–50 og 1864. I kapellet smuk, sort gravsten over Jens Kaas til Voergd., † 1579, og ovenn. Margrethe Lange, m. to figurer: kriger og enke. Under kor og kapel gravkældre. På kgden klassicistisk monument over kapt. Niels v. Jermiin, † 1807. På kirkegårdens nordl. del skal if. Pont.Atlas være begr. et betydeligt antal polske soldater, der døde 1659 af smitsom syge. Ved kirkegårdens låge mod v. to piller m. våbenbærende sandstensløver.

Litt.: DMag. IV. 328ff. Arch. 1907. 445.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden Carl Bech, † 1920.

Engelsholm mageskiftede Chr. I 1452 til hr. Timme Nielsen (Rosenkrantz) († før 1457). Sønnen Erik Timmesen (Rosenkrantz) (levede endnu 1514) udvidede gden meget; efter enken Margrethe Høgs død (efter 1523) kom E. til datteren Bege Rosenkrantz, enke efter Erik Nielsen (Lange), og hendes søn Erik Eriksen (Lange) († 1572). Dennes søn, alkymisten Erik Eriksen Lange den yngre ejede E. sa. m. svogeren Knud Brahe († 1615), men sidstn. blev eneejer, s. 1105 og da hans enke Margrethe Lange var død barnløs 1622, kom gden til hans brorsøn Jørgen Brahe til Hvedholm († 1661), der 1653 overlod godset (1662: 121 tdr. hartk.) til sin yngste søn Preben Brahe († 1708). E. led meget under svenskekrigene. Bl. arvingerne blev sønnen kapt. Henrik Brahe († 1725) eneejer 1709; hans enke Henrikke Sophie Bille († 1731) skødede 1730 E. til generaladmiralløjtn. grev Frederik Danneskiold-Samsøe, der 1732 skødede den (89, 93 og 502 tdr. hartk.) til Gerhard de Lichtenberg, der gjorde meget for godset og bl.a. oprettede et teglværk og en papirml. Han skødede 1754 E. (69), Haraldskær (39), Kjeldkær (17), tiender (223), kirkegods (15) og bøndergods (777 tdr. hartk.) til sin svigersøn Christen Linde til Ulsund († 1790), som 1767 skødede de sa. gde til sin svoger justitsråd Hans Henrik de Lichtenberg til Bidstrup. Denne solgte 1770 E. (54, 125 og 399 tdr. hartk.) til kammerråd Nicolaj Duus, sen. til Hals Ladegd., der 1774 skødede E. (af hvis hovedgårdstakst 14 tdr. hartk. tidl. var afhændet til Kjeldkær) for 56.000 rdl. til generalkrigskommissær Marcus v. Hielmcrone († 1793), tidl. til Herningholm. På tvangsauktion hos ham 1780 købtes E. (41, 49 og 286 tdr. hartk.) for 40.000 rdl. af kmh. Christian Frederik Tønne v. Lüttichau til Åkær, som 1784 solgte E. (41, 49 og 283 tdr. hartk.) for 58.000 rdl. til kmh. Niels Krabbe Juel til Billeshave. Han skødede 1786 E. for 68.000 rdl. til justitsråd H. H. Tønder († 1808), der 1795 skødede den for 80.000 rdl. til kapt. Niels Jermiin til Lønborggd., som 1796 fik kgl. bevilling på at sælge godset uden at miste hovedgårdsfriheden og tilladelse til at udparcellere E. Efter hans død 1807 ægtede enken Christence Hansen 1808 generalkrigskommissær Chr. Petersen († 1841), hvis 2. hustru Anne Marie Mourier 1842 solgte E. for 74.000 rdl. til jægerm. G. Krøyer, sen. til Pedersholm. Han solgte 1873 E. (39 tdr. hartk.) m. Nørup kirke m.m. for 210.000 rdl. til kmh., hofjægerm. Carl Adolph Rothe Bech († 1920), hvis søn, landbrugskand. August V. Bech 1923 solgte den m. kirke m.m. for 575.000 kr. til dir. J. C. Breum, der 1924 solgte den til Niels A. Høgdall til Urup. 1931 blev E. overtaget af Jydsk Landhypothekforening, der udstykkede den helt. Hovedbygn. solgtes til dir. N. Andersen og ing. E. A. Thiel, Odense. Efter flere ejerskifter, under hvilke den en tid var s. 1106 restaurant, blev den 1939 købt af Sune Andresen og Frede Bording, der oprettede højskole; efter at Andreasen en tid havde været eneejer, overgik den 1952 til en selvejende inst., E. Folkehøjskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 319–26. DLandbr. V. 143–45. S. Holt Jensen. Fra E., Aarb Vejle. 1938. 61–69. Sune Andresen. E., en kort beskrivelse. 1941. H. P. Kristensen. Et Vidnesbyrd om Svenskernes Hærgen i Jylland 1657–60, i JySaml. 3. Rk. VI. 1908–10. 309–12. Beskrivelse om E. i Jylland, i DMag. 1. Rk. IV. 1–32, 257–75, 324–37.

Hovedbygningen (fredlyst, kl. A) ligger på et snævert voldsted omgivet af vandfyldte grave; den er opf. 1592–93 af Knud Brahe, sandsynligvis efter udkast af arkt. Hercules von Oberberg, der her ligesom ved opførelsen af slottet i Tønning 1580 har realiseret en bl.a. gennem Serlio og Ducerceau stærkt udbredt ital.-fr. villatype. Til husets brede, to etager høje kerne slutter sig på alle fire hjørner tre etager høje pavilloner, kvadratiske af grundrids og kronet af elegante, blytækte løgspir, som if. bygherrens dagbog først synes at have været rejst o. 1600. Spor i murværket midt på østre langside tyder på, at her har stået et trappetårn. I hjørnet ml. s.gavlen og sø.pavillon er anbragt et lille vindeltrappetårn, i hjørnerne ml. v.langside og omtr. midt på denne fandtes hemmeligheder. De opr. vinduesåbninger var kurvehanksbuede og usædvanlig brede; den øverste række hvilede på en profileret kordongesims. Plandispositionen har opr. været den traditionelt da., i stueetagen over de smukt hvælvede kældre fandtes inden for hoveddøren en bred korridor, i s.enden en stor, gennemgående sal m. kamin midt på gavlvæggen, v.f. korridoren to sengekamre, i ndr. ende lå det store køkken. Grev Frederik Danneskiold-Samsøe forskønnede husets indre med vægdekorationer, malede og vævede. Gerhard de Lichtenberg fortsatte moderniseringen såvel af huset som omgivelserne. Vinduerne blev gjort mindre og slankere, og i st. f. trappetårnet blev en moderne, ligeløbet trætrappe indbygget inden for hoveddøren, der fik en muret barokindfatning, og som pendant til Knud Brahes ofte citerede indvielsestavle fra 1593 satte de Lichtenberg 1737 sin egen. Han flyttede avlsgden og skabte et trefløjet anlæg ø.f. hovedbygningen m. en stor lade i dennes midterakse og springvand i gden. Haven s.f. gden blev nyanlagt i terrasser, m. lysthus, orangeri og statuer. »Knud Brahes hus« i skoven m. sal og kældre blev sat i stand. I alle væsentlige træk er Engelsholms hvidkalkede hovedbygn. i det ydre uændret, det indre er efter husets indretning til højskole og en brand 1952 moderniseret; herunder fremkaldtes på døre og paneler nogle af dekorationerne fra 1700t. På avlsgårdens plads ligger nye, lave bygninger.

Litt.: DMag. IV. 1750.

Abildgårdsholt, da i Bredsten so., skødede kongen 1549 til Erik Lange til Engelsholm; 1638 var Abildgård en stor ladegd. under Engelsholm. Det er vist sa. gd., der sen. kaldtes Engelsholm Ladegård. Bygn. m. mejeri skal være opført af grev Fr. Danneskiold-Samsøe; 1773 var gden 16 1/2 tdr. hartk., hvoraf 9 ufri. 1797 solgtes den fra Engelsholm og kom til B. H. C. Riisbrich († 1814), hvis søn D. P. Riisbrich († 1831) arvede den (10 tdr. hartk.). Hans enke Mar. Sophie Mussmann († 1864) og søn B. C. Riisbrich († ugift 1874) ejede den derpå, og sidstn.s bror kbmd. J. C. Riisbrich († 1889) solgte den 1880 for 105.000 kr. til Hans Aagesen Knudsen til Trøjborg. Hans søn Andr. Birger Knudsen solgte den 1918 under navnet Abildgård til A. Boye († 1924), hvis søn C. J. Boye da overtog den og 1962 overdrog den til sin søn Aage Boye.

Litt.: DLandbr. V. 141–43.

Hovedbygningen er en énetages rødstensbygn. m. cementbånd fra 1880erne; mod gden er der to mindre, mod haven en større kvist. Avlsbygningerne, der af generaladmiral, greve Fr. Danneskiold-Samsøe var anlagt som hollænderi, er fornyet flere gange, sidst i 1950erne.

Lihme blev før 1306 solgt til Ring kloster.

Ebbe Lille skødede 1338 sin svigermor Ose Thomasdatters arvegods i Søgård m.m. til hendes bror Troels Thomsen. Den lille by S. skal være blevet nedlagt af grev Fr. Danneskiold-Samsøe o. 1730 og jorden lagt under Engelsholm Ladegd.

Paa en naturlig, nu skovklædt Banke 800 m ø.f. Abildgaard i Engelsholm Sønderskov ligger Voldstedet Trældborg el. Troldborg Ring, bestaaende af en plan Borgplads, ca. 1700 m² stor, omgivet af en Kredsvold, der er højest i nv., o.h., mens den i sø. kun hæver sig ganske lidt over Borgpladsens Niveau. Uden for Volden findes i v. og n. en flad Grav, der naar en Dybde af ca. 50 cm og en Bredde af ca. 2,50 m. Der er ikke gjort Fund paa Voldstedet, der maa karakteriseres som en typisk forhistorisk Bygdeborg (AarbVejle. 1959. 124–30).

Godt 100 m v.f. Ravning Bro er der 1953–56 i Aadalen fundet svære Egestolper fra en s. 1107 kraftigt dimensioneret Plankebro, hvis Bredde synes at have været ca. 4 m. Stolperne har siddet parvis, og der har været ca. 7 m ml. hvert Stolpesæt (AarbVejle. 1959. 115–24).

På Grødbanken i Tørrild skal der if. en tradition have ligget en kirke el. et kloster.

Skove: Gødding skov, 269 ha, og Engelsholm skov, 91 ha, hører begge under Randbøl statsskovdistr., der desuden omfatter Frederikshåb plantage, 646 ha, i Randbøl so., Tykhøjet skov, 85 ha, og Refstrup skov, 27 ha, i Gadbjerg so., Hastrup plantage, 534 ha, i Thyregod so. samt Nørlund plantage, 2147 ha, og Harrildgård plantage, 709 ha, i Ejstrup so. m.v. i Skanderborg a. (s. 650). Distriktets samlede areal, 4554 ha, fordeler sig således til træarterne: bøg 82 ha, eg 71 ha, andet løvtræ 45 ha og nåletræ 2846 ha. Skovene ligger dels på den jy. højderyg, dels på den v.f. sa. liggende hedeflade. Terrænet varierer derfor fra fladt til kuperet, alt efter beliggenheden. Jordbunden er overvejende sand, pletvis m. al el. gl. flyvesandsarealer, fx. i Frederikshåb plantage. Den fremherskende træart på distr. er rødgran, men dens vækst er meget varierende. I Gødding skov er væksten dog gennemgående god. Randbøl skovdistr. har i lighed m. de øvr. statsskove på heden sin oprindelse fra de første dyrkningsforsøg, som regeringen fra midten af 1700t. lod foretage på lyngheden, og som i begyndelsen i stor udstrækning mislykkedes. I Gødding skov begyndte tilplantningen 1809. Gødding Mølle skov, 120 ha, hvoraf tilplantet 110 ha, er anl. 1891. Den tilh. savværksejer Th. Thomsen, Gødding Mølle. Abildgård skov, 48 ha, hvoraf 21 ha bøg, 7 ha andet løvtræ og 20 ha nåletræ, tilh. propr. Aage Boye, Abildgård. Desuden forekommer nogen bønderskov i so., således St. Lihme skov, ca. 25 ha, på gl. løvskovbund på v.skrænten mod Randbøldalen. En mindre del, ca. 39 ha, af Det Grønske Fideikommis skovdistr. ligger endv. i so.; jf. i øvrigt Randbøl so. s. 1112.

Fredede oldtidsminder: 54 høje og 2 langhøje, hvoraf en sø.f. Mørup er 43 m lang. Flere af s. 1108 højene er anselige: To høje s.f. og 4 ssv.f. Mørup, to v.f. Nørup, den meget store Kæltringhøj i Gødding skov, en i skov n.f. Gødding Ml., Bredhøj n.f. Sødover, Sneglehøj sø.f. Engelsholm og en høj ved L. Lihme. En stor del af højene ligger i et bælte langs Hærvejen, der er gået n.-s. gennem so. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse ved Lihmskov og 43 høje. Ved Mørup lå en stor, flad høj m. et stengærde omkr.; heri lå en sten m. hjulkors. En urnegravplads fra keltisk jernalder kendes fra Mørup og en boplads fra ældre jernalder fra Ny Nørup.

Nørup so. havde indtil 1913 Randbøl til anneks.

I N. so. fødtes 1711 godsejeren Preben Brahe, 1825 godsejeren og hedeopdyrkeren Ferdinand Mourier-Petersen, 1844 højskoleforstanderen Jørgen Terkelsen, 1854 forstmanden J. P. F. Bang, 1879 organisationsmanden og forpagteren Aug. Bech.