Rinkenæs sogn

omgives af Gråsten, Adsbøl, Kværs og Holbøl so. samt af Flensborg fjord, Egernsund og vigen Sildekule. I landskabelig henseende er so. i hovedsagen et morænebakkeland m. største højder i v. og nv. Et punkt i Rinkenæs skov når således 72 m, og i egnen ved Buskmose og i Keldbjerg møder man højder på 50–60 m. Et storslået udsyn over hele Flensborg fjordland haves fra Ravnsbjerg s.f. Rinkenæs skov. Det urolige, mest småbakkede landskab ved so.s v.rand danner en overgang til de meget urolige, bakkede områder i Kværs og Holbøl so. I so.s nordl. del er overfladen skåret i stykker af bækførende kløfter, fx. Hundsbjerg bæk og en anden markeret kløft, der danner so.grænsen mod Gråsten so. Man har her et meget afvekslende, delvis skovklædt område, der går over i Dyrehaven ved Gråsten og sa. m. denne udgør et sammenhængende landskab af smådale og kløfter m. mellemliggende fladerester. Mod ø. er relieffet svagere, og man får hist og her små stumper af moræneflade i højder på 20–30 m. Disse brydes imidlertid mod ø. af en næsten sammenhængende skrænt på 20–30 m, der kan følges fra Alnor, ø. om Rinkenæs og så langt som til so.s sydligste spids ved Brændstoft. Ml. denne skrænt og kysten ligger landet lavere og indeholder to landskabelige elementer, hvoraf det ene indeholder nogle flade småbakker m. en højde af 10–15 m og mellemliggende lave flader, ca. 1 m o.h. De laveste områder er dækkede m. lag af marine dannelser og m. tørv el. kærjorder som overflade. Et enkelt sted ses en lille lagunesø, Minde, som er afspærret mod Rinkenæs bugt af strandvoldsdannelser. Den samlede, lave kystzone har en maksimal bredde af ca. 1 km. Overfladen består næsten overalt af moræneler, men mod n. træffes felter m. stenfrit issø-ler; moser og kær har ringe udbredelse. Langs kysten ses ganske små felter af marint forland, således ved Knudsmade ud for Årsbjerg og ml. Sandager og skrænten mod 30 m-fladen. Kystlinien Sandager-Dalsgård har lave, men smukke klintlandskaber, der delvis er fredet mod bebyggelse. Kysten udmærker sig endv. ved jævnt rundede linier m. åbne bugter, som er ophængt ml. fremskudte næs, fx. Stranderød bugt og Rinkenæs bugt. Afløbet foregår gennem småbække til Flensborg fjord. Vandskellet ml. Østersø og Vadehav ligger i nærheden af so.grænsen mod Holbøl og Kværs. So. er fattigt på naturlige søer, når bortses fra strandsøen Minde. I bakkelandet har man stedvis opdæmmet mindre vande, og i det dyrkede område træffes et antal smådamme, dels mergelgrave og dels damme til kreaturvanding.

Rinkenæs so. rummer en del løvskov af høj kvalitet, den s.vendende skråning har navnlig i forårstiden et gunstigt lokalklima og huser en rig og frodig forårsflora. De levende hegn, som endnu delvis er bevarede, er ligeledes meget frodige, og hele landskabet har – navnlig i det tidlige forår – et præg af sydligere himmelstrøg, som på den n.fra kommende besøgende gør et stærkt indtryk.

Bebyggelsen er hovedsagelig knyttet til morænefladerne i 20–30 m højde og er s. 976 navnlig koncentreret i den åbne bebyggelse, Rinkenæs, der består af flere systemer af gårdgrupper langs en ældre vejlinie og nyere bebyggelse ved den nye vejstrækning Gråsten-Rønshoved. Langs kysten på det lave niveau findes flere samlinger af huse og gårde samt af sommerhuse. Her træffes tillige store felter m. havebrug og frugtavl, også begunstiget af det milde forårsklima. Resten af gårdene, der dels er storgårde og dels mindre brug, ligger spredt. Levende hegn forekommer især i so.s østl. del, hvor de præger landskabet, medens det vestl. område, hvor storgårde ejer en væsentlig del af jorden, har få hegn. Bøgeskove danner et næsten sammenhængende bælte langs so.s n.rand og fortsætter ind i Gråsten sogn.

Gennem so. går hovedvej A 8 og vejen Rinkenæs-Kollund. Ved Alnor er der færgeoverfart til Egernsund. Jernbanen Tinglev-Sønderborg passerer sognet.

Kommunalt er R. siden 1966 sammenlagt m. Gråsten.

Areal i alt 1960: 1769 ha. Befolkning 26/9 1960: 1881 indb. fordelt på 592 husstande (1860: 1334, 1910: 1428, 1921: 1476, 1930: 1489, 1955: 1831). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 382 levede af landbr. m.v., 689 af håndv. og industri, 158 af handel og omsætning i øvrigt, 146 af transportvirksomhed, 136 af administration og liberale erhverv, 30 af anden erhvervsvirksomhed og 318 af formue, rente, understøttelse olgn.; 22 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rinkenæs (1436 Rinkenisze, Rinkenisze; u. forsøgt 1752, gennemført 1769) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 541 indb. fordelt på 167 husstande (1955: 497); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 67 levede af landbr. m.v., 186 af håndv. og industri, 64 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 73 af administration og liberale erhverv, 17 af anden erhvervsvirksomhed og 100 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – delt i Overby og Nederby, m. to kirker, hvoraf den gl. m. præstegården ligger to km n.f. byen, medens den nye ligger i Nederby, skole (opf. 1945, arkt. C. Storgaard, udv. 1961, arkt. J. Dall), Rinkenæs Ungdomsskole (opret. af Indre Mission og KFUM og KFUK 1952 i den gl. Rinkenæs Overkro, omb. og udv. ved arkt. Skodborg; plads til 70 elever), kom.kontor (opf. 1955, arkt. J. Dall) m. bibl. (opret. 1939; 4450 bd.), forsamlingshuset Rinkenæshus (opret. 1934) m. afholdsrestauration og plads til lejrskoler, cafeteria og campingplads Lærkelunden, alderdomshjem (opf. 1937, 15 pl.), da. børnehave (opret. 1963 i lejede lokaler), ty. børnehave (i tidl. ty. skole), sportsplads, kro (Nederkroen), posteksp. og telf.central; Alnor m. Naldmadebro og Trappen (1711 Trappe) – delvis i Gråsten so., bymæssig bebyggelse m. 1960: 446 indb. fordelt på 153 husstande (1955: 440); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 196 af håndv. og industri, 35 af handel og omsætning i øvrigt, 64 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 87 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1913) m. afdelingsbibl., kro og færge til Egernsund (en bro er under bygning). – Saml. af gde og hse: Sandager (1670 Sandtacker) m. badehotel; Stranderød (1640 Stranderay, 1670 Strandt Roth); Bækken (1648 Becken) m. lejrskole for Ringsted kommunelærerforening (i tidl. skole; opf. 1911) og savværk; Dalsgård (1550 Dalsgarde) m. fiskerøgeri og fyr (8 m højt, rundt tårn, hvidt m. rødt bælte, hvidt og grønt blink; opf. 1896); Årsbjerg (1670 Aszbargh) m. feriehjem; Toft m. teglværk; Markbæk (1711 Marckbeck); Hovgd.; Rinkenæs Mark; Buskmose Mark; Volsballe. – Gårde: Buskmose (*1534 Buschmoos, 1543 Busszmassze; s. 977 106 ha, hvoraf 26 skov; ejdv. 700, grv. 353); Tummelsbjerg (93 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 585, grv. 314); Benniksgd., med en gd. i Rinkenæs (86 ha; ejdv. 910, grv. 297); Dyrkobbel; Mindegd.; Saksagergd.; Askagergd.; Ovn. Lejrskolen Brændstoft (for Frederiksborg amt; nedlagt teglværk).

R. so. omfatter dels R. sognekom., dels en lille del af Holbøl kom. Rinkenæs so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gråsten so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 179. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Kom. er sammenlagt m. Gråsten 1/4 1966.

Kirken står på kanten af et bakkedrag. Den består af kor og skib fra romansk periode og våbenhus fra første halvdel af 1500t. Den romanske sektion er opført af rå og kløvet kamp, men er stærkt præget af murstensreparationer. I korets ø.- og n.mur ses et tilmuret, romansk vindue, og i skibets n.mur tre, der dog sandsynligvis ikke er jævngamle m. muren. Døren i s. er sat m. veltilhugne kvadre. Våbenhuset foran denne er opført af munkesten; taggavlen har tre højblændinger og fem kamtakker, vinduerne er nyere. De store murreparationer m. munkesten på korets og skibets nø.hjørner samt korets svære støttepiller er formodentlig en følge af en brand, der har hærget kirken i middelalderen. Triumfmuren blev fjernet ved en istandsættelse 1801, og 1839 omsattes skibets v.gavl i små, gule mursten, jf. årst. i jernankre. Skibets fladbuede s.vinduer hidrører vistnok fra en istandsættelse 1880. – Det tidl. ret righoldige inventar er temmelig splittet. Nygotisk alterbord og -tavle fra 1875, maleriet sign. H. E. 74. Den forrige †højaltertavle sønderdeltes samtidig, således at to helgenfigurer, Laurentius og Antonius, blev opstillet på søjler, flankerende alteret, Maria m. barnet anbragt ved fonten og tolv apostelfigurer på pulpituret. Stafferingen er fra 1922. Predellaen i Flensborg Bymuseum. En hest, stærkt s. 978 medtaget, fra en Skt. Jørgensgruppe er i Sønderborg Museum. Alterkalk fra o. 1500, m. en graveret Laurentiusfigur; samtidig disk. Alterstagerne er sengotiske, men omlavet 1766. Andre sengotiske alterstager er overført til Rinkenæs nye kirke. Lysehylde i korets sø.hjørne. Processionskrucifiks på skibets s.væg, fra slutn. af 1400t.; 1952 fremdroges en staffering under tre farvelag. Senromansk, slank messeklokke m. profilering på slagkanten, i våbenhuset. Døbefonten fra 1799 er i empire og nøje svarende til den i Kværs. Dåbsfad af tin, fra slutn. af 1700t., men sen. omlavet. Korbuekrucifiks af sengotisk type, men måske en sen. efterligning, nu i den nye kirke. Prædikestol i renæssance, 1606, m. himmel og enkelte tilføjelser i empire fra 1801. Den lille stol er kun på tre fag og afrenset for farver. Læsepult fra 1800t. på v.pulpituret. Stolestaderne sikkert fra lige efter 1800, da gl. stader solgtes 1804. Sengotisk monstransskab i Flensborg Bymuseum. Dørfløjen til våbenhuset er middelalderlig. Pulpiturer i v., nævnt 1708, og i n., bygget 1723, begge ændret 1801. De består af helt ens panel og er nu stafferet som stoleværket. Orgelet opf. 1875 m. façaden i nygotisk stil af Marcussen & Søn. Kirkeskib »Deo Gloria« ca. 1870. Senromansk klokke m. profilringe om hals og ved munding på skibets v.-gavl. – På kgd., der har en muret portal i sø. fra 1807, er der mange ældre gravsten, hvoraf de fleste er opstillet ved skibets n.mur. Bl.a. kan nævnes: 1) o. 1670, Iohan Friederich Tielsen, rød, ølandsk kalksten, 2) o. 1710, Nis Iesen Muller og hustru, fornem baroksten og 3) efter 1848, »..Det første Offer for Fædrelandet i Krigen 1848..«, på kgd.s nordøstl. del. Granitstensmonument over fællesgrav for 66 prøjsiske og da. soldater, døde i Rinkenæs 1864. Desuden er på kgd. begravet folkedigteren Niels Johannes Jensen, der var præst i so. 1886–1906. Tre gravsten over slægten Bennich er forsvundet.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 275–89.

Rinkenæs nye kirke, Korskirken, er opf. 1928–32 ved arkt. H. Lønborg Jensen og indv. 4/9 1932. Den er opført som en korskirke i traditionel landsbykirkestil, hvidkalket m. rødt tegltag, tårn m. sadeltag og takkede gavle. Et korbuekrucifiks og et par sengotiske alterstager er overflyttet hertil fra den gl. kirke. Prædikestolen er udsmykket af billedskærer Otto Bülow, som kun nåede at fuldføre de 3 felter, før han 1943 blev myrdet af tyskerne; den blev fuldført af Erik Petersen og Walther Nielsen; billederne forestiller kristendommens budskab, at lyset har sejret over mørket. De 3 kirkeklokker er skænket af skibsreder A. P. Møller. Kirkeskib: fuldriggeren »Spero« fra 1934.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1959. 275.

Benniksgård, tidl. frigård, som ejedes af slægten Bennich. Peter Bennich er næppe som tidl. antaget blevet adlet 1488 (jf. 4. udg. IX. 481). 1543 nævnes herredsfoged Hans B. († 1570), der efterfulgtes i besiddelsen af sønnen Peter B., hvis søn Riggel B. († 1591) af hertug Hans d. Ældre fik tidl. privilegier konfirmerede. Hans hustru Dorothea Munck til Hovgård († 1611) skænkede 1591 en prædikestol til Rinkenæs kirke. 1593 deles B. ml. de to brødre Peter († 1627) og Hans B., der begge blev herredsfogder, således at den første og ældste beholdt stamgden. Ejerne af denne var herefter herredsfoged Hans B. († 1640), Peter B. († 1684), Hans B. († 1714) og Peter B. († 1749). Sidstn. døde uden børn, og gden gik derefter over til en fjernere slægtning, herredsfuldmægtig Hans Jepsen af Rinkenæs († 1807), der dog først fik skøde 1760 efter lange arvestridigheder, og som sammenstykkede ejd. m. sin gd. i Rinkenæs, så at den fik et areal på 262 tdr., matrikuleret til 1 1/2 plov. Han efterfulgtes i besiddelsen af sønnen, retsskriver i Lundtoft hrd. Hans Jepsen († 1837), som også ved arv fik den nordl. halvdel af B., der ved delingen 1593 var tilfaldet Hans B. Han efterfulgtes af sønnen, stænderdeputeret og tingskriver Peter Jepsen, som 1867 solgte ejd. til Hans Nicolai Matthiesen, hvis enke Dorothea, f. Mylord, 1883 afhændede den til Jürgen Hinrich Jacobsen. 1904 overtoges gden for 250.000 mk. af Klosterkammeret i Hannover, der 1906 bragte den op på 202 ha, hvoraf 50 ha skov. 1919 fik købmand i Flensborg Marquardt Petersen skøde på gden, men måtte 1932 afstå den til Höfeverwaltungsgesellschaft, som 1935 videresolgte den til den ty. statsborger, skibsreder Paul Rickmers i Schweiz. 1946 blev den nu 132 ha store ejd. konfiskeret. Fra ejd. blev udstykket 8 husmandsbrug; hpcl. blev 1951 m. 60 ha solgt til forpagteren Knud Friis, der sen. har tilkøbt en gd.

Den anselige, hvidkalkede, grundmurede hovedbygning, der ligger lige ud til hovedvejen, hvor to store kastanier står, har høj, tjæret sokkel, halvt afvalmet tag m. kviste og smal, gennemgående frontispice. Bygn. er vistnok opf. 1782, men siden ombygget; fra haven er smuk udsigt over Flensborg fjord.

Den hvidkalkede ladegård er opf. 1909.

Buskmose. Hans Bennich havde 1550 særmarkerne Buskmose, Lerager og Grumholm. Men på den ejd., som sen. fik navnet B., sad 1543 Jes Riggelsen, 1548 Christen Thaysen, 1594 brødrene Hans og Nis Thaysen. 1610 er gden delt ml. Hans Thaysen og Carsten Thaysen. 1663 nævnes herredsfoged Michel Thaysen († ca. 1685) som ejer. Derefter er der et hul i ejerrækken, men 1739 træffes Ebbe Andreas Hinrichsen som ejer og 1792 Peter Hinrichsen. 1833 overtoges ejd. af Hinrich Carstensen Richelsen, der 1874 efterfulgtes af Peter Hinrichsen Richelsen, efter hvis død gden m. et areal på 187 ha 1885 købtes af landråd, baron Raphael von Uslar for 310.000 mk. Den blev ty. domæne 1904 m. et areal på 191 ha foruden 80 ha skov, som efter genforeningen blev overtaget af statsskovvæsenet. Efter udstykning af 8 husmandsbrug solgtes hpcl. 1951 til Laurids Nielsen. 1965 var der storbrand i stald- og ladebygninger.

Hovedbygningen, der ligger højt i skovbrynet m. udsigt viden om, er en villa af ret imponerende dimensioner, opført i 1880’erne af den prøjsiske landråd i Åbenrå R. P. P. von Uslar. Det ganske fantasifulde bygningsværk er nærmest holdt i »gotiske« former og har over den høje kælder to højloftede etager, på sø.hjørnet et højt tårn (ottekantet forneden, rundt foroven), tidl. m. højt spir, men nu kullet, et mindre, rundt tårn m. spir på nv.hjørnet samt flere karnapper og fremspring. Muren er gråt cementpudset, og det høje, sorte mansardtag er øverst afsluttet m. gitterværk. Bygn., der nu er noget forenklet, vidner også indvendig om prøjsertidens middelalderinspirerede boligkultur.

Den store, parkagtige have, som landråden anlagde, rummer mange smukke træer og går i ét m. skoven.

Hovgård. Navnet tyder på, at den har været en gl. herregård. Den beboedes o. 1560 af Dorothea Munck, der blev g. m. Riggel Bennich på Benniksgd. Gden har i beg. af 1700t. været i Thaysen-slægtens eje.

Tummelsbjerg har fra 1534 været i Thaysen-slægtens besiddelse. Gennem over 200 år har ejernavnene skiftet ml. Peter og Jørgen Thaysen. Peter Th., der havde ejd. fra 1862 m. et areal s. 980 på 82 ha, efterfulgtes 1896 af sønnen Jürgen Th., hvis enke overtog den nu 103 ha store ejd. 1925. Nuv. ejer er sønnen Peter Thaysen.

Hovedbygningen er en enkel, hvidkalket, grundmuret længe, vistnok opf. 1770, men sen. ombygget.; bl.a. er havesidens brede frontispice påsat i forrige årh.s slutning.

Schönheim er en køn, lille gård m. en enkel, hvidkalket hovedbygn. m. halvvalme, vistnok bygget o. 1780 af Lorentz Jessen, der anlagde en stor frugthave, hvorfra en betydelig eksportvirksomhed, bl.a. til Rusland, blev drevet. Fra hovedvejen fører en smuk allé af højstammede lindetræer ned til gården.

Munkemølle (1648 Munckmohl) blev opført i middelalderen af munkene fra Ryd kloster. Den blev sen. savskæreri, men ødelagdes 1945 af en brand.

I Tønder amts Jb. 1543 nævnes 9 gde i Rinkenæs. I Jb. 1613 opføres foruden præstegden 9 halve og 3 hele selvejergde i Rinkenæs, 1 degnekåd, 1 kåd, som havde 1 stk. skov fra en gd. i Hokkerup, samt 1 kåd i Balle. I Buskmose var der 2 halve selvejergde. O. 1770 var der under Tønder a. i Rinkenæs 11 gde, 7 kåd. Trappen bestod udelukkende af kåd, og der var her 11 kåd under amtet. I Markbæk var der 2 kåd, i Hovgd. og Hundsbjerg 1 mindre »plovbesidder« og 4 kåd. Buskmose var 1 stor gd., som ejedes af herredsfogden. I Volsballe var der 6 kåd, i Sandager 5. Hesselgd. var 1 gd. på 1/3 plov. I Bækken, Balle og Knudsmade var der 2 kåd m. tilsammen 5/16 plov og 6 kåd uden græsningsret. I Stranderød var der 7 kåd. I alt 13 gde og 51 kåd. O. 1745 havde præsten opgjort antallet af gde under Tønder a. til 12, hvortil kom præstegd., herredsfogdens og sognefogdens gde. Degnen var også gårdmand, og retsskriveren var skolemester. Der var 54 kåd og 13 inderster i lejehuse.

I et skatteregister fra Søgd. 1543 nævnes 7 mænd i Rinkenæs. 1721 var der i Rinkenæs 2 helgde og 13 halvgde, der hørte under Gråsten-Søgd. Hertil kom Dalsgd., der var på 8 mark guld. Den var bortforpagtet på 8 år. En mindre ejendom på 1/8 plov var udskilt herfra. Der var 6 kåd i Rinkenæs, i Bækken 10 kåd m. jord. De ydede 3 1/2–4 dages ugl. hoveri. 1 kåd var fri for hoveri, og 1 ydede 3 dages hoveri. O. 1745 opgjorde præsten antallet af gråstenske ejendomme til 14 gde, 35 kåd, hvortil kom 6 inderster og den tidl. gråstenske forvalter. O. 1770 var der i Rinkenæs 8 1/2 gd., 11 kåd under Gråsten, i Trappen 7 gråsten ske kåd, i Hovgd. og Hundbjerg 1, i Volsballe 2, i Sandager 6, i Bækken, Balle og Knudsmade 7.

De tønderske ejendomme hørte under Lundtoft hrd., mens de gråstenske fra engang i 1600t. var tingpligtige til den særl. ret i Gråsten. Ved patent af 2/3 1853 blev de lagt under Lundtoft herred.

So. hørte i middelalderen til Ellumsyssel provsti. Efter reformationen kom det under Tønder provsti, indtil det 14/10 1850 blev lagt under Åbenrå provsti. Det har fra gl. tid været en del af Slesvig stift og kom 1922 til Haderslev stift.

Ang. Hesselgd. se under Holbøl. Alnor er delt ml. Gråsten og Rinkenæs so., jf. under Adsbøl.

I udskiftningsakterne fra Rinkenæs by 1769 nævnes Galgefald.

Skt. Kirsten på Bjerget var en berømt helligkilde (Schmidt.DH. 157). Ved Munkemølle og i Rinkenæs Nederby findes stærkt radiumholdige kilder.

Ved landevejen er der rejst en mindesten over Sejer Steffensen, den første soldat, der faldt i treårskrigen 6/4 1848 (»Sejr vandt, hvor Sejer døde«). I udkanten af skoven n.f. Trappen er der et mindesmærke over nogle 1864 faldne prøjsiske soldater.

I Rinkenæs skole og Overkro var der lazaret under krigen 1864.

En genforeningssten er 1927 rejst ved jernbanestationen.

I slutn. af forrige årh. byggede den sorte stork flere gange i Rinkenæs skov.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 81 da., 14 ty.; 1884: 91 da., 58 ty.; 1912: 114 da., 78 ty., 82 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 582 da., 283 ty. (tilrejsende 73 da., 141 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 217 da., 116 ty., 70 S.; 11/4 1924: 209 da., 113 ty., 156 S.; 2/12 1926: 252 da., 148 ty., 196 S.; 24/4 1929: 204 da., 108 ty., 259 S.; 16/11 1932: 213 da., 135 ty., 289 S.; 22/10 1935: 252 da., 190 ty., 288 S.; 3/4 1939: 624 da., 219 ty.; 28/10 1947: 663 da., 130 ty.; 5/9 1950: 720 da., 77 ty.; 22/9 1953: 733 da., 114 ty.; 14/5 1957: 798 da., 113 ty.; 15/11 1960: 832 da., 100 ty.; 22/9 1964: 927 da., 108 ty.

Skove: Størst er Rinkenæs skov, 267 ha, hvoraf dog 54 ha i Kværs so. og ca. 7 ha i Gråsten so. Den står på overvejende stift el. svagt sandet ler på et terræn, der er forholdsvis jævnt. Hertug Ernst Günther erhvervede 1908–09 Rinkenæs skov ved sammenkøb af talr. parceller, der hidtil havde været fordelt ml. 20 bønder i Rinkenæs, 4 bønder i Ladegård og Kværs, og som største enkeltejere Klosterkammeret i Hannover m. 47 ha og Preussische Forstverwaltung m. 16 ha. De enkelte ejeres parceller var for en stor del ganske smalle, flere kun omkr. 30 m, men til gengæld gående gennem hele skoven i nord-sydl. retning. Buskmose skov, 83 ha (heraf dog 5 ha i Kværs so.) på temmeligt jævnt terræn m. overvejende gruset el. sandet jordbund. Skoven tilhørte opr. gden Buskmose, men overgik 1905 til den prøjsiske stat. Begge de omtalte skove hører under Gråsten statsskovdistr. Desuden findes i so. lidt bønderskov.

Fredede oldtidsminder: 1 langdysse uden kammer, 1 langhøj og 3 mindre høje, alt i Rinkenæs skov. – Sløjfet el. ødelagt: 1 dysse og 10 høje.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Gråsten herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. dele af Kværs so. Rinkenæs amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bækken og Rinkenæs (m. Alnor, Dalsgård, Sandager og Trappen).

Personregisterdistr.: Indtil 1881 hørte so. til Gråsten personregisterdistr., men udgjorde derefter et eget distr.

I R. so. fødtes 1814 generalsuperintendenten Bertel Godt, 1880 konsulenten og kreditforeningsdirektøren Hans Hansen, 1882 redaktør L. P. Christensen.