Vemmelev sogn

(V.-Hemmeshøj kom.) omgives af Hejninge, Hemmeshøj, Boeslunde, Tårnborg og Kirke Stillinge so. Langs n.-grænsen løber Tudeå og Vårby å. Største delen af so. har nogenlunde jævne terrænformer, dog med et par opragende kupler, Møllebakke (ved Vemmelev kirke) 23 m, og Oshøj 25 m, sidstnævnte med store grusgrave. Helt mod v. ligger de lave, flade partier ved Forlevmærsk, hvis yderste, vestl. del hører til St. Vejlen og ligger under havets overflade (se Tårnborg so.). N. herfor var Sortesvælg Tudeås tidl. munding, indtil det nye udløb gravedes gennem strandvolden ved Næsby Fed. Selve Tudeådalens saltvandsperiode er af langt ældre dato og sluttede for mer end 3000 år siden, længe inden vikingeborgen ved Trelleborg byggedes. Sv. i so. krydses hovedvej 1 af flere parallelle bakkestrøg i retningen nv.-sø. De højeste punkter heri er Åshøj (31 m) nær 100 km stenen og Billinge Banke (27 m) sv. herfor. Om deres s. 845 fortsættelse se Tårnborg so. Gennem det skovløse so. går Vestbanen (Forlev stat.) og hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 2086 ha. Befolkning 7/11 1950: 1475 indb. fordelt på 446 husstande. (1801: 664, 1850: 1053, 1901: 1201, 1930: 1192).

I sognet byerne: Vemmelev (*1182 Wimmerleue, *1231 Wimmerlef; u. 1794) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 316 indb. fordelt på 102 husstande – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1908, udv. 1943. arkt. Halleløv) m. foreningsbibl. (914 bd.), kom.kontor (under opførelse), forsamlingshus (opf. 1874, udv. 1914), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. Halleløv), Vemmelev-Hemmeshøj Sognes Sparekasse (opret. 1875; indskud 31/3 1954 1,4 mill. kr.), motorml., vandværk, andelsmejeri, andelskølehus og telf.central; Ormeslev (*1231 Ormslef; u. 1796) m. friskole (opret. 1865); Forlev (*1231 Fornælef; u. 1796) – m. friskole (opret. 1864) m. folkebogsaml. (opret. 1867; 1678 bd.), andelskølehus og forsamlingshus; Forlev stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 343 indb. fordelt på 116 husstande. – m. jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vejlager; Forlev Mærsk; Søhuse m. telf.central.

V. so., der sa.m. Hemmeshøj so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Korsør og hører under 16. retskr. (Skælskør), 12. politikr. (Skælskør-Korsør), Slagelse amtsstuedistrikt, Slagelse lægekr., 16. skattekr. (Slagelse), 16. skyldkr. (Sorø amtr. kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. og dets 1. forligskr. (Skælskør). So. udgør 2. udskrivningskr., 315. lægd og har sessionssted i Korsør.

Den langstrakte, hvidkalkede kirke, som nu har tårn i v., skib og kor i eet og stor kapelbygn. mod s., var også i sin oprindelse en af Vestsjællands anseligste landsbykirker. Af den romanske kerne er det store skib bev., 10 m bredt og 20 m langt, opf. af ret små kampesten lagt i regelmæssige skifter. Et smallere romansk kor forsv. ved ombygn. 1871. Ingen af de opr. døre ses nu. Af de romanske vinduer spores 2 på hver af sidemurene, 3 som indvendige blændinger, dog delvis skjult af sen. opf. hvælvingers støttepiller; det sydøstl. af de tilmurede vinduer er muret af tegl. Den romanske kampestensgavl ses bag tårnet. I 1400t. fik skibet 4 krydshvælv, og omtr. samtidig opf. tårn og kapel, begge af munkesten i munkeskifte. Tårnet har overhvælvet rum, der nu anvendes som våbenhus m. nymuret dør i s.siden. Klokkestokv., der har opr. glamhuller mod ø., er ligesom gavlene for største delen nymuret; trappehuset mod n. er ligeledes nyt. Det store, krydshvælvede s.kapel, hvis sidemure er på højde m. skibets, omdannedes 1936 til ligkapel og fik nye døre mod kirkegården og ind mod kirken; dets sengotiske gavl har kamtakker og højblændinger. Kirken ombyggedes 1871–73. Det romanske kor nedreves, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde. Nybygn., der også omfattede østre hvælv i skibet, opf. af små, gule sten; ved skibets nv.hjørne opf. en støttepille; kirken blev i det indre glatpudset, kun ø.gavlen står i blank mur m. blændingsdekoration i nygotik. – Altertavlen er et renæssancearb. m. udsk. årst. 1612; storfeltet er firedelt m. opr. oliemalerier m. nytestamentlige motiver, flankeret af søjler og vinger; derover topstykke m. søjler og vinger. Figurer fra en sengotisk tavle er nu i Nationalmuseet. Alterkalk fra slutn. af 1500t. med indskr., at sgpr. Jørgen Jensen m. 2 kirkeværger 1597 lod kalk og disk forbedre og forgylde. Alterstager af malm fra beg. af 1600t. Den romanske granitdøbefont (Mackeprang. D. 77–78) m. tovsnoning foroven og forneden har på kummen 2 udhuggede relieffer, en mand m. bispestav samt Isaks ofring. Stort sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1475 er nu ophængt i kapellet. Prædikestol i senrenæssance fra o. 1630 (i lighed m. stolen i Slagelse Skt. Peders Kirke) har korintiske søjler i hjørnerne og udsk. evangelister under muslingeskaller i felternes nicher. Rester af stoleværk fra beg. af 1600t. er nu på Nationalmuseet. I tårnet 2 klokker, fra 1616 (støbt af Georg Wulf fra Nerenberg og Tonnies Weis fra Hamburg) og fra 1663 m. inskr., at sgpr. Anders Madsen, stiftsskriver Hans Hjort og 2 kirkeværger lod klokken støbe (efter regnsk. omstøbt dette år af Jørgen Hansen i Slagelse). I tårnrummet en mindetavle m. rigt udsk. rokokoramme af eg over provst Søren Tuxen, s. 846 død i kirkens sakristi søndag Septuagesima 1771. Et smedejerns gravminde over Søren Henriksen, † 1875, er nu på Folkemuseet. – Kirkegården er i ny tid udv. mod ø. og s.; middelald. hegnsmure er bev. i nv.hjørnet.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 737–43.

På kgd. er begr. lægprædikanten Jens Sørensen Dyrholm, † 1875, og gdr. Hans Jensen, † 1919 (mindesmærke rejst af da. andelsfolk).

Lidt v.f. Forlev ligger den langstrakte, stejlt affaldende banke, Møllebanken. Tilsyneladende er den opr. rektangulære form ændret ved afgravninger i ø. og s. Efter ældre beretninger er der på banken opgravet munkesten og kalkmørtel. Lige ø.f. banken løber en dæmning med en gl. vej mod n. ud over englandet til Tudeåen. Denne å havde tidl. på dette sted to løb, dels det nuv. og dels en arm løbende umiddelbart n. om Møllebanken. Ved den sidste arm har ligget en vandmølle, Pine mølle, nævnt allr. *1376, (AarbSorø. 1951. 18–20). Dæmningen har mul. stemmet vandet op for møllen. Lige ved dæmningen, ud for banken, findes et dybt hul »Pine hul«, og det fortælles, at der engang har stået en stor gård her, som sank i jorden på grund af beboernes ugudelighed (da præsten kom for at berette en kone, fandt han et svin i sengen). Om Skibsholm havn se under Korsør s. 703 samt s. 844.

I den nedlagte Ormeslev kros have findes en kaminoverligger, som skal stamme fra Antvorskov slot.

Om Hyljuminni i Knytlingasaga se under Tårnborg so. s. 858 f.

Fredede oldtidsminder: Den anselige, men noget afgravede Åshøj sv.f. Ormeslev. – Sløjfet el. ødelagt: 6 dysser, hvoraf en synes at have været en langdysse, og 18 høje; de fleste omkr. Ormeslev. – Ved Forlev er undersøgt en gravplads fra vikingetid.

Den gl. rytterskole i Vemmelev er nu i privateje.

Mindesten for befrielsen 1945 i skolens have.

Sen. kultusminister M.C.B. Nielsen var sgpr. i Vemmelev-Hemmeshøj 1897–1909.

I Vemmelev fødtes 1691 skolemanden Bernhard Schnabel, 1863 den historiske forf. Frederik Hjort.

Litt.: AarbSorø. 1914. 87–97; 1918, 48–78; 1928, 21–32. Fritz Jacobsen, Bidrag til Vemmelev-Hemmeshøj sognes historie (under trykning 1954). Sorø Amtstid. 16/9 1954.