Vinderød sogn

(Kregme-V. kom.) omgives af Arresø, Kregme so., Frederiksværk kbst., Melby so. og Holbo hrd. (Tibirke so.). Kernelandskabet i so. er sandet morænebakkeland af form som en halvø. Nordligst ligger det fredede parti omkr. Arrenakke (45 m) med de smukke bevoksninger af gyvel, rose, lyng, enebær og løvtræer, og hvorfra der er vid udsigt over de flade arealer i n. Halvøens v.side dannes af delvis skovbevoksede skrænter, hvor der drives vintersport i og omkr. Vinderød skov. Ø.siden falder derimod mere jævnt ned mod Arresø, og her er i modsætning til v.- og n.siden ingen tydelige mærker af bølgeslaget i det hav, der i stenalderen ml. Liseleje og Frederiksværk forbandt Kattegat med Roskilde fjord, Brødemose sund. Den hævede havbund fra dette sund har i v. udviklet sig som en sandet el. dyndet flade, der ved afvanding har givet gode landbrugsmuligheder. Derimod s. 200 er det lave land mod n. præget af sandflugten og henligger delvis udyrket som overdrev (Karsemose Overdrev). Vinderød skov, Arresødal skov (med Sørup skov) er yndede udflugtssteder, og i det smukt kuperede terræn i disse ligger de høje punkter Norskebakke (51 m), Classens Bakke (39 m) og Dunkebakke (30 m). Gennem so. går landevejene fra Frederiksværk til Hillerød, Helsinge og Hundested.

Areal i alt 1950: 1228 ha. Befolkning 7/11 1950: 1498 indbyggere fordelt på 434 husstande. (1801: 356, 1850: 495, 1901: 535, 1930: 675).

I sognet byerne: Vinderød (o. 1370 Vindærwth; u. 1794) med kirke og skole (udv. 1948, arkt. Antoft); Karsemose (*1320 Karsemose; u. 1794) med en statsungdomslejr; den bymæssige bebyggelse Åsebro, Enghaverne og Vinderød Skov med 967 indbyggere fordelt på 296 husstande (forstad til Frederiksværk; indbyggerne her samt i forstadsbebyggelsen Strandvejen og Bjørnehoved i Kregme so. fordelte sig 1940 efter erhverv i flg. grupper: 101 levede af landbrug, 433 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 45 af transporterhverv, 6 af administration og liberale erhverv, 68 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv). – Gde og hse: Karlsgave; Ørkesholm; Karsemose Overdrev med den historiske Sandkro og feriebebyggelse. Gårde: Arresødal, Øvremølle (*1397 Øffræbydinghæ møllæ).

V.so., der sa.m. Kregme so. udgør een sognekommune og sa.m. Frederiksværk købstad eet pastorat, har tingsted i Frederiksværk og hører under de samme kredse som Ølsted so., dog under 1. udskrivningskr., 132. lægd.

Kirken er 1884 opf. af det Classenske Fideikommis efter tegning af Ove Petersen som erstatning for en lille, middelald. sognekirke, der har været af sædvanlig type med romansk kor og skib og gotisk tårn, våbenhus og sakristi. Bevaret af bygn. blev kun det med halvkuppel forsynede kapel indeholdende Wiedewelts gravmonument fra 1795 over generalmajor Joh. Fr.Classen, udf. efter broderens, gehejmekonferensrd. Classens udkast. Den nye kirke er opf. af tegl i gotisk stil og består af overhvælvet skib og femsidet kor samt et tårn, hvis underdel tjener som våbenhus. – Af ældre inventargenstande er bevaret altertavlen med Kristusbillede malet af C. Schleisner 1858, altersølv fra 1771 og to messingstager. Den mindste klokke er støbt 1494 af Oluf Kegge. Kirkens døbefont fra o. 1750 er af træ og nu på Nationalmuseet. En fremstilling af frihedens gudinde knælende foran et alter skal være en af Classen skænket altertavle, der siden er bragt til Korselitse. Udvendig på kirkens n.side er en mindetavle over den her begravede gehejmekonferensråd Peder Hersleb Classen, † 1886; på kgd. en granitobelisk som gravminde for legatstifteren Knud Arnt Larssen, † 1865; her endv. begr. kartografen Peder Koefoed, † 1760, professor Arnold Krog, † 1931, forstmanden Johs. Helms, † 1934, maleren Carl Holsøe, † 1935.

Arresødal (opr. Arresøgård), ved Arresøens afløbså lidt ø.f. Frederiksværk, fik generalmajor Joh. Fr. Classen († 1792) 1773 opret. til hovedgård (med ca. 27 tdr. hartk.) af bøndergods, som i 1760erne var kommet i hans besiddelse. Hovedbygn. (i nyklassisk stil), som C. selv var arkt. til, stod færdig 1786 (sen. ombygget i 1850erne og 80erne, nyopf. 1908–09). Efter C.s død overgik if. hans testamente A. tillige med Frederiksværk og Grønnesegård samt tilhørende bøndergods til landgreve Carl af Hessen mod en årl. afgift på 7000 rdl. til det ligeledes ved C.s testamente opret. Classenske Fideikommis. I den flg. tid udparcelleredes største delen af hovedgårdsjorden til 48 husmandsbrug (Carlsgave i Kregme og Møllevang i Melby so.). 1804 overdrog landgreven det da stærkt forgældede Frederiksværk og godserne til sin svigersøn kronprins Frederik (sen. Fr. VI), der oprettede en egen administration for dem, indtil de helt kunne overgå til statsejendom efter udløsning af kongens medarvinger. Dette skete 1846. If. lov af 8/4 1851 blev bøndergodset, som i Classens testamente var gjort til arvefæste, solgt til selveje 1854–55. 1855 solgte staten ved auktion A. til købmand K.A. s. 201 Larssen († 1865) for 12.050 rd. Hans enke Laurentse Marie f. Thodberg (kendt som madam Larssen) døde 1883, og A. solgtes for 60.000 kr. til det Classenske Fideikommis, der lod hovedbygn. ombygge til rekonvalescenthjem. Åbnet som sådant 1890.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny saml. I. 1944. 131–34. Carl Christensen. Frederiksværk. 1926. C. Nyrop. Johan Frederik Classen. 1887.

Skove: Vinderød skov (66 ha) beliggende nø.f. Frederiksværk er en lang og smal skovstrækning, der gennemskæres af vejen Frederiksværk-Helsinge. I skovens v.side langs vejen til Møllevang findes nåletræbevoksninger, mens bøgen ellers er den mest udbredte træart. Op til Frederiksværks østl. bygrænse ligger Arresødal skov (m. Sørup skov 93 ha). Fra skovens højeste parti, Høbjerg (55 m o.h.) falder terrænet stejlt og i bølger til bredden af Arresø og Frederiksværk Kanal, der skiller den nordl. del af skoven, Classens Bakke, fra den sydl. Bøgen er hovedtræarten i skoven, hvis vestl. del drives som lystskov. De to skove hører til Tisvilde-Frederiksværk skovdistrikt.

Lige n.f. Vinderød kirke er fundet munkesten.

Saxo omtaler en å Bythinga, der antagelig er navnet på Arresøs tidl. udløb mod v.; ved denne lå de 1397 nævnte Øffræbydinghæ møllæ (jf. Øvremølle ovf.) og Næthræbydinghæ mølle (i Melby so.).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 7 høje, hovedsagelig på det højere terræn ved Karsemose. – En anselig køkkenmødding, undersøgt af Nationalmuseet, findes på Karsemose Overdrev.

Fredet er egnen om Arresø.

I Vinderød fødtes 1865 maleren Knud Larsen.