Nørre Jernløse sogn

(Nr. J. kom.) omgives af Søstrup, Kvanløse og Sdr. Jernløse so., Tuse hrd. (Mørkøv so.) samt Butterup so. Den nordvestl. del af so. er et lavtliggende, mose- og engrigt område (Vented Enghave, Nr. Jernløse Enghave og Hanerup mose), der gennemstrømmes af Tuse å og Regstrup å. I s. afløses det af et bakkeland ml. Nr. Jernløse og Knabstrup, mens det i ø. bliver til et småbakket landskab med isolerede småtoppe (Humlebjerg, Kildebjerg), hvoraf flere er afgravede. S.f. Regstrup er konstateret adskillige mergelforekomster (paleocæn Kertemindemergel), det største leje ø.f. Hanerup. I øvrigt er jordbunden overvejende moræneler, dog med sandede jorder nv.f. Nr. Jernløse og nv.f. Regstrup. So.s eneste skove er Kildeskov (Løvenborg Hegn) og Dorotealyst skov (Abildhave). Gennem so. går s. 386 jernbanen Holbæk-Kalundborg og landevejen Roskilde-Kalundborg (»Skovvejen«).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
(Foto). Nørre Jernløse kirkes korparti.

Nørre Jernløse kirkes korparti.

Areal i alt 1950: 1464 ha. Befolkning 7/11 1950: 1087 indb. fordelt på 354 husstande. (1801: 555, 1850: 855, 1901: 1043, 1930: 1139). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 487 levede af landbrug, 249 af håndværk og industri, 54 af handel og omsætning, 61 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 147 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 22 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne Nr. Jernløse (*1200t. Jarløs, 1303 Jernløsæ, o. 1370 Jerløsæ nørræ, Nørræ Yarnløsæ; u. 1792) med kirke, præstegd., skole (1895), ny skole (opf. 1942) med kommunebibl. (1942, 1054 bd.), missionshus (Bethania; opf. 1912), alderdomshjem (opf. 1940) med kommunekontor, idrætsanlæg, andelsmejeri, privatmejeri (Virkelyst), og ml. (en af de gl. voldmøller fra Kbh.); Nørup (*1305 Notorp, o. 1500 Nørup; u. 1783); Regstrup (o. 1370 Rextorp; u. 1794) med fattiggd., andelsfryseboks (opf. 1951), hotel, jernbanestat. og posteksp.; Hanerup (1320 Hanæthorp; u. 1789) med stort mergelleje; Dramstrup (1408 Dramstorp; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Bankehuse; Dramstrup Huse; Vommevad (en del i Sdr. Jernløse); Regstrup Huse; Kobbelhuse; Boholm; Østergde. – Vented mølle (1499 Ventthe Mølle) ved grænsen til Mørkøv so. – Gårde: Dorotealyst (24, 1 tdr. hartk., 137 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 314, grv. 187).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Nr. J. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Kvanløse so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 27. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, en romansk frådstensbygn. fra 1100t.s 1. halvdel, består af apsis, kor og skib (hvor der tillige er anvendt kampesten). Den tilhører den såkaldte Roskildegruppe (Beckett DK. I. 47 ff.) og udmærker sig ved en overordentlig nydelig udsmykning med lisener forbundet med tvillingrundbuer på apsis og kor; bygn. skal være forsynet med sokkel, som nu ligger 3/4 m under terræn (Hans Fyhn. Kirkerne i Nørre Jernløse og Kvandløse, AarbHolbæk. 1945. 85–107; 1946. 147–70). Apsiden har tre vinduer, et firkløverformet flankeret af to cirkulære; over førstnævnte er der en lille blænding, der tvedeles af en i frådsten udhugget orm, og under det en søjledelt niche; nederst i skibets ø.mur, på hver side af koret, er der tilsvarende nicher. Dekorationen er usædvanlig, men kendes fra et par sjæll. kirker (Slaglille, sorø amt og Sonnerup, Kbh.s amt), fra Bornholm (Rutsker) og Skåne (Bosjö kloster). Korets n.vindue er opr., dets sdr. rekonstrueret efter spor 1895, da kirken restaureredes (Th. Zeltner). I hver af skibets langmure ses nu kun eet opr. vindue; s.døren og vistnok også triumfbuen er omdannet. Apsidens halvkuppelhvælv og mærkværdigvis også korets (af frådsten) er opr. (sml. Skuldelev, Fr.borg amt). I sengotisk tid blev skibet overhvælvet, og kirken fik et våbenhus i s. (gavlen fornyet), et sakristi (eller kapel) i n. (nedrevet 1895) og et tårn i v.; Løvenskiold’ernes gravkapel er opf. 1832. Maurits Podebusk fik 1664 tilladelse til at indrette sin begravelse i et s. 387 kapel ved kirken. – Kalkmalerier i apsis (Kristus i mandorla flankeret af Maria og Johannes) og kor fra o. 1450 (rest. 1896, 1940). – Ligkapel fra 1904.

Elna Møller arkitekt

(Foto). Dorotealyst.

Dorotealyst.

Sengotisk antemensale m. maleri af Johannes døberen og en knælende stifter, nu i Nationalmus. Altertavle 1595 fra sa. værksted som Udby (Tuse hrd.) er siden 1895 på Løvenborg; dens maleri: Kristus og den bodfærdige kvinde, sign. J.J. Fyhn 1826, hænger i tårnrummet. På alteret står nu et unggotisk krucifiks fra o. 1300. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont; sydty. dåbsfad o. 1550. Barok prædikestol 1679 af Lorentz Jørgensen (sign.), m. relieffer og hjørnefigurer af dyderne. Ungrenæssance herskabsstole m. våben for Barnekow og Oxe. To klokker: 1) 1455 (mul. Hinricus Nicolai, Uldall. 83), 2) 1585 (H. M.). Mindetavle over Maren Hansdatter, † 1674, i tårnrummet. I korbuen to gravsten: 1) jomfru Mette Barnekow, † 1559, fra Hans Malers værksted (CAJensen. Gr. nr. 325), 2) 1615, sgpr. Jens Christensen (København) og hustru Catharina Pedersdatter (Malmø). Udvendig i våbenhusets ø.mur en kridtsten m. indridset gravskr. over Søren Degn og fam., vist fra 1600t. – På kgd. en sten over oberstløjtnant F. G. H. Mourier, forstander for det kgl. artillerikadet-institut, † 1820, og et gravkapel for fam. Løvenskiold, opf. 1832 som afløser af et ældre kapel (her bl.a. bisat Severin Leopoldus baron L., † 1776, og Michael Herman baron L., † 1807); begr. på kgd. endv. sgpr. J. J. Fyhn, † 1866.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Dorotealyst, en af byggergd. fra Knabstrup, tilhørte slægten Lunn til 1931, da den solgtes til W. Ollendorff. Hovedbygn. er opf. 1799–1802 (Ph. Lange) af Chr. Ditlev Lunn på Knabstrup som enkesæde for hans hustru. – Ved landevejen nær D. er 1862 af Knabstrup gods’ beboere rejst en mindestøtte for major Villars Knudsen Lunn til Knabstrup († 1865).

Gerda Gram stud. mag.

Hr. Peder Jensen Pilegrim af Hagested pantsatte 1347 hovedgården Nørre Jerløse til hr. Saxe Pedersen (Uldsaks), der 1356 oplod pantet til kong Valdemar IV (Atterdag).

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Skove: Kildeskov (ca. 25 ha) udgør den østl. del af Løvenborg Hegn, der hører under Løvenborg gods. Terrænet er fladt, lavt og fugtigt og hovedsagelig bevokset med løvtræ. I sognets sydvestl. hjørne, mod v. begrænset af Tuse å, finder man Dorotealyst skov (Abildhave, 12 ha) med bøg som hovedtræart.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

s. 388

Tæt nø.f. kirken er fundet spor af en herregård fra tidlig middelalder.

Fredede oldtidsminder: V.f. Nr. Jernløse Ebbehøj. – Sløjfet: En langdysse ved Regstrup, et dyssekammer ved Dramstrup. – I en lille mose ved Dramstrup er fundet brudstykker af en lur.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Maleren og forf. J. J. Fyhn var sgpr. her 1824–60.

På Dorotealyst fødtes 1845 politikeren ing. Villars Lunn, i Nr. Jernløse 1878 journalisten J. A. Hansen.