Åby sogn

(Å-Biersted kom.) omgives af Ajstrup, Biersted og Vadum so., Hjørring a. (Vedsted og Jetsmark so. i Hvetbo hrd. samt Tise so. i Børglum hrd.). Grænsen til Hvetbo hrd. dannes af den anselige Rye å. So.’s kernelandskab er den lille moræneø, langs hvis v.rand den gl. landsby Åby ligger. Morænen når kun 10 m over havet og er mod n. og ø. dækket af den senglaciale yoldiaflades aflejringer. Herudenfor, begrænset af lave klinter el. strandvolde, breder sig stenalderhavbunden el. litorinafladen. Denne har mod v. og s. en sandet karakter, mod n. findes derimod mere klægagtige jorder, indtil disse i nø. dækkes af Vildmosens højmosetørv. Af den opr. højmose, hvoraf 1/4 hører til so., ligger kun randpartierne hen i en slags naturtilstand, mens den største del (Sandels Fenner og Damfenner) er bragt under kultur og enten udlagt til græsning (udlejningsfenner) el. opdyrket og bebygget med landbrugsejendomme. Et mindre område ejes af Kås briketfabrik. Ved mosens sv.rand hæver sig det lille, stejle Nørbjerg til en højde af 15 m. Skov findes i mindre omfang ved Birkelse og ved Skeelslund (Endelen). Gennem so. går jernbanerne Ålborg-Fjerritslev-Thisted og Hjørring-Løkken-Åbybro (Åbybro stat.) samt hovedvej A 17.

Areal i alt 1955: 4977 ha. Befolkning 1/10 1955: 2166 indb. fordelt på 519 husstande (1801: 877, 1850: 1357, 1901: 2568, 1930: 1838).

I so. byerne: Åby (*1446 Oby, Obye, 1494 Aaby; u. 1801), der er sammenbygget med stationsbyen Åbybro (1664 Oubye Brou) – bymæssig bebyggelse med 1955: 1250 indb. fordelt på 383 husstande (1930: 583 indb.) – m. kirke, præstegd., s. 956 centralskole (opf. 1955, arkt. N. K. Mørck, Nørresundby) m. folkebibl. 4700 bd.), forskoler (Åby ndr. og Åby sdr. skole), realskole, Åbybro ungdomsskole (opf. 1900, udv. 1932, 1934 og 1954), bibl., to missionshuse, baptistforsamlingslokale, kom.kontor, politistat., alderdomshjem, aldersrentenyderbol., lystanlæg, stadion, biograf, kro, hotel, Aaby-Biersted Sparekasse (opret. 1869; 31/3 1960 indskud 8,2 mill. kr., reserver 444.000 kr.), Aaby Bank (filial af Nørresundby Bank), Åbybro mejeri (opret. 1888, omb. 1908), Åby andelsmejeri (opf. 1898), maskinfabr., Nørhave grusværk, mineralvandsfabr., savskæreri, bryggeri, cementvarefabr., markedsplads, jernbanestat., telegrafstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Voldbro (1664 Wolbroe); Knøsgård (1540 Knøsgaard); Havgde (1540 Hafvegaard, 1644 Haugaard); Åby Hede; Åby Kær, Åby Enge; Torngde (1664 Thorngaard); Vildmose Hse; Vijdmose Gde; Skovengene; Rosenlund; Præstenskær. – Gårde: Åstrup (*1250erne Astrop u. 1801); hovedgd. Birkelse (*1202–14 Birkils) (i alt 114,2 tdr. hartk., 2885 ha, hvoraf 74 skov; ejdv. 3944, grv. 2158; heraf under hovedgd. 24,9 tdr. hartk., 205 ha; ejdv. 777, grv. 257); under sa. gods hører gdene Erikkasminde (6,6 tdr. hartk., 137 ha; ejdv. 330, grv. 165) og Skeelslund; Nr., Ø., V. og Mellem Hoven (1540 Hafven, 1664 Houen); Kneppet (1578 Kneppit); Rendbæk (1664 Rendbech); Engeland (1662 Engeland); Mølhave; Sovbakke (1662 Saabachen, 1688 Sofue Bachen); Teglladen (1662 Teiloffuen, 1688 Teil Laden); Birkelse Ml.; Ny Bjerget (1664 Bered, 1688 Bierget).

Å. so. udgør sa. m. Biersted so. én sognekom. og sa. m. Vedsted so. (i Børglum og Hvetbo herreders provsti) ét pastorat. Å. so. hører under Kær hrd.s provsti. Å. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Ålborg Frue landso. So. udgør 5. udskrivningskr., 448. lægd og har sessionssted i Åbybro.

Den blytækkede kirke består af skib og kor m. apsis, tårn mod v., samt kapel og våbenhus på n.siden. Skib, kor og apsis er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. Et vindue i apsis, korbuen m. profilerede kragbånd samt n.døren er bev. fra den ældste tid; af s.døren ses udvendig svage spor. I slutn. af middelalderen er tårnet opf. af kvadre fra den nedbrudte v.gavl og store gule munkesten; dets underste rum åbner sig mod kirken m. en spidsbue. På sa. tid er det krydshvælvede våbenhus opf., og der indbyggedes hvælv i skib og kor. Sen., antagelig i 1600t., er der på n.siden opf. et gravkapel af store kvadersten på skråkantsokkel; dets n.gavl er 1860 ommuret, da kapellet inddroges som sidefløj i kirken. – Trefløjet altertavle fra sengotisk tid o. 1525, stafferet 1741, istandsat 1927, har i midtfeltet Kristi dåb, apostelfigurer i sidefløjene og på toppen en kalkbærende kannik (giveren?). Romansk granitfont; dåbsfad m. Jørgen Lunges og Sophie Brahes våben samt årst. 1632. Prædikestolen m. himmel er fra beg. af 1600t. (opmalet 1742); den bærer ovenn. Lunges og Brahes våben, og i felterne er malet dydefigurer. På de øverste stolestader står Anders Pedersen Galts (til Birkelse) og hustru Inger Klausdatter Ravensbergs fædrene og mødrene våben; det øvr. stoleværk er fornyet 1956. I våbenhusets ø.væg er indmuret en anselig gravsten over sgpr. Steen Kierulf, † 1762. Foran våbenhusdøren og ved tårntrappen ligger to gravsten fra den ældre middelalder. I tårnet to klokker, den ene moderne af jern, den anden middelald. uden indskr. (Uldall. 143). På kgd. er ved midten af 1800t. opf. et gravkapel i nygotisk stil for Skeelerne til Birkelse; her er gravsat kmh. J. E. F. Skeel, † 1849, indenrigsminister E. V. R. Skeel, † 1884, og politikeren Sophus Skeel. Endv. er der på kgd. gravsten over sgpr. L. H. Kanneworf, † 1854.

Birkelse nævnes tidligst i et kongebrev fra tiden 1202–14, hvori Vald. II Sejr stadfæstede Vitskøl klosters besiddelse af bl.a. B. Sidst i 1300t. afhændede klosteret B. til Børglumbispen, hvorom sen. opstod proces, afsluttet 1495 m. bispestolens sejr. Midt i 1400t. boede væbn. Peder Grøn († tidligst 1452) og hans frue Gyde Nielsdatter (hun nævnt 1448) på B.; han var formentlig bispens lensmand her. 1494 nævnes Mattis Andersen som foged i B. 1534 afbrændtes gden af bønderne og inddroges derefter 1536 ved reformationen under kronen. Chr. III afstod 1540 B. m.a. gods til rigsråd Peder Ebbesen Galt til Tyrrestrup, ved hvis død 1548 enken Ingeborg Gjordsdatter Drefeld overtog gden i sameje m. sine 10 umyndige børn; hun døde 1552, og den ældste søn Anders Pedersen Galt fik nu B. og boede her; han har formentlig opf. en del af det endnu bev. stuehus (se ndf.) og forøgede gdens fæstegods stærkt. Efter hans død 1585 har enken Inger Clausdatter Ravensberg til Kindholm (Horns hrd., Sjælland) († 1599) mul. en kort tid besiddet B. sa.m. børnene, men 1589 må sønnen Ebbe Andersen Galt have ejet den. Endnu s.å. måtte han, der ægtede en »ufri« (ɔ: ikke-adelig) kvinde, sælge sin hovedgd. m. tilliggende gods, som nu erhvervedes af fætteren Niels Eriksen Kaas (Sparre-K.) († 1620); han gik 1613 fallit, hvorefter en del af kreditorerne solgte hovedgden B. (72 tdr. hartk.) og forsk. andet gods til rigsmarsk Jørgen Lunge til Odden, hvis moder Anne Maltesdatter Sehested beboede B. til sin død 1621. Sønnen døde her 1619, men havde forinden samlet det meste af B.s fæstegods. Hans enke Sophie Stensdatter Brahe († 1659) ejede derefter gden og tilkøbte bl.a. Toftegård, Rævkærgård, Ulveskoven og Nejsumskov. På skifte 1656 arvede den afdøde datter Margrethe Lunges søn Mogens Christensen Skeel til Fussingø m.v. († 1694) 1/2 af B. m. gods, men mageskiftede straks denne halvpart til sin moster Ide Lunge († 1671), enke efter hr. Otte Albretsen Skeel til Katholm m.v. († 1644). Fra hende overgik den 1660 til sønnen Otte Ottesen Skeel. – Den anden halvpart af B. udlagdes 1656 til fru Sophie Brahes datter-datter Kirsten Bille († 1704), der gjorde sin gd. Rævkærgård til hovedgd. og lagde en del af B.s gods herunder. Efter ægteskab 1662 m. sen. gehejmeråd og deputeret Otte Christensen Skeel til Vallø († 1695) solgte de for 11.534 rdl. deres halvdel af B. (36 tdr. hartk., m. fæstegods og skove 181 tdr. hartk.) til ovenn. Otte Ottesen Skeel, der derved samlede B., hvor han vist 1660 tog ophold. 1668 erhvervede han Rævkærgård m. gods, 1677 Knudseje og Dybvad, 1681 Hjermeslevgd. og 1691 halvdelen af Hammelmose foruden tiender og Åby bro m. broafgift og kro. 1696 lod Skeel oprette stamhuset Birkelse af B., Rævkærgård, Hjermeslevgård og 1/2 af Hammelmose m. fæstegods, 7 kirketiender og 5 kongetiender. Dette overgik ved Otte Skeels død s.å. til brodersønnen kapt. Christoffer Jørgensen Skeel, idet hans egen søn kammerjunker s. 958 Ove Skeel ikke måtte tiltræde stamhuset, så længe hans tyskfødte hustru Charlotte Frederikke Trautenberg levede. Efter Christoffer Skeels død 1699 succederede da dennes broder kapt. Anders Jørgensen Skeel til Mullerup († 1702) og derefter hans enke Sophie Amalie Vind († 1743); hun bortforpagtede B., men måtte efter Charl. Frederikke Trautenbergs død 1712 efter højesteretsdom overlade stamhuset til erektors søn Ove Skeel, g. 2. 1714 m. Sophie Hedevig komtesse Rantzau († 1775), som efter hans død 1723 indehavde stamhuset til 1735, da hun ægtede generalløjtn. Chr. Fr. greve Levetzau til Restrup m.v. († 1756). Stamhusbesidder var derefter sen. gehejmeråd, stiftamtmand Holger Skeel til Mullerup til sin død 1764 og derefter enken Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone († 1779), der 1766 afstod stamhuset til sønnen kmh. og amtmand Andreas Skeel, der boede på Langholt, men under B. – senest 1775 – oprettede afbyggergden Skeelslund. Efter hans død 1776 overtog moderen igen stamhuset, men overlod det n.å. til sin anden søn kmh. Fr. (Frits) Chr. Skeel til Mullerup, der 1794 udvidede stamhuset m. den anden halvdel af Hammelmose (39 tdr. hartk.) m. tilliggende fæstegods (199 tdr. hartk.), købt for 25.000 rdl. (se s. 337). og fremmede landboreformernes gennemførelse på godserne. Han døde 1798, enken Catharina Elisabeth Cicignon til Nakkebølle 1815. Stamhuset (m. allodialgods) bestod da af de fire hovedgde B., Rævkærgård, Hjermeslevgård og Hammelmose (i alt 239 tdr. hartk. + 28 tdr. hartk. mølleskyld, tiender 325 tdr. hartk., fæstegods, ager og eng 1239 tdr. hartk., mølleskyld 19 tdr. hartk., skovskyld 12 tdr. hartk. og brotakst 1 1/4 tdr. hartk.) og tilfaldt nu Fr. Chr. Skeels brodersøn kmh. Sophus Peter Fr. Skeel, der tog ophold på B. og efter 2 sidefløjes brand 14/3 1819 foretog betydelige ombygningsarbejder (se ndf.). 1820 besøgtes B. af Fr. VI. Efter stamhusbesidderens død 1826 besad enken Amalie Hedevig komtesse Trampe stamhuset, til hun 1833 overgav det til sønnen kmh. Jørgen Erik Fr. Skeel, i hvis tid stamhuset endelig (højesteretsdom 1843) fik tilkendt ejendomsretten til 3/4 af Vildmosen (se s. 960), hvor 1835 Mosegård (Ny Toftegård) var anlagt. Hans enke Charlotte Adelaide Skeel, f. komtesse Ahlefeldt-Laurvigen, overlod efter nyt ægteskab 1857 m. sen. indenrigsmin. Erik Vilhelm Robert Skeel til Dronninglund 1859 stamhuset til sin søn kmh., landstingsmand Sophus Fr. Erik Otto Skeel, der oprettede avlsgden Erikkasminde (s.d.) og øgede Skeelslunds areal. Efter hans død 1897 kom stamhuset til sønnen amtsrådsmedl., hofjægerm. Jørgen Erik Fr. Skeel († 1918) og siden til hans enke Fanny Elisabeth Skeel, f. baronesse Gyldenkrone. I hendes tid overgik stamhuset 1921 til fri ejendom, idet dog Hjermeslevgård if. kgl. bevilling 1918 var bortsolgt, ligesom staten 1920 købte 2800 ha af B.s part i Vildmosen. 1921 bestod stamhuset B. af hovedgdene B., med avlsgdene Erikkasminde og Skeelslund, Rævkærgård, avlsgdene Toftegård og Mosegård, Hammelmose m. avlsgdene Ny Hammelmose og Tagmarken, i alt ca. 312 tdr. hartk., hvoraf fri jord o. 292 tdr. hartk., indtaget til skov var o. 2 tdr. hartk., bøndergods o. 18 tdr. hartk., i bankaktier 21.400 kr., i fideikommiskapitaler ca. 2.071.420 kr. Ved afløsningen betaltes i henh. til lensloven af 1919 i afgift til staten 1.165.444 kr., mens der til successorerne blev hensat 1.692.748 kr. Til staten afgaves ikke jord fra B., men derimod Gl. og Ny Hammelmose (i alt 651 ha), fra Hammelmose lejeenge 35 ha og fra Grishøjgård 15 ha. Desuden blev det meste af Vildmosen solgt til jordlovsudvalget. ligesom Pajhede skov solgtes. Fru Fanny Skeel († 1942) overdrog 1940 B. til den nuv. (1960) ejer kmh. Ove Skeel, der har frasolgt Rebsengene og Søengene til jordlovsudvalget. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Klitgaard i DSlHerreg. III. 1943. 563–72. DLandbr. VII. 1934. 15–19. Vilh. Samuel Skeel. Optegnelser om Familien Skeel. Trykt som Manuskript. 1871. Sa. Supplement. Trykt som Manuskript. 1882. A. Fjelstrup. Besidderne af Stamhuset B., i Personalhist. T. 6. Rk. II. 1911. 247–56. C. Klitgaard. Godsforvalter Niels Wrigsted Møller og Forholdene paa B. omkring Aar 1800, i AarbVends. XV. 1943–44. 99–115.

Ved alleen, der fører ned til B., har godsets fæstebønder rejst en mindestøtte for den 1849 afdøde stamhusbesidder Jørgen Erik Fr. Skeel. – Ved haven har »taknemmelige Haandværkere og Tyende« rejst en 2,6 m høj granitsøjle (en afbrudt egestamme) til minde om stamhusbesidder Sophus Fr. Otto Skeel († 1897). I parken findes til minde om genforeningen en bronzeplade i stammen af et gl. bøgetræ, afsløret 15/6 1921.

Hovedbygn. ligger på en nu stærkt udvisket borgplads, hvis grave mod v. og s. er kendelige som sænkninger i terrænet, ligesom der synes at være rester af en endnu ældre ringvold. Den er et trefløjet anlæg, åbent mod nø., hvor en række høje træer danner skel mod den bredere, meget anselige avlsgård. Hovedfløjen, den sydvestre, er en hvidkalket, grundmuret bygn., hvis midtparti, med høj stue over delvis hvælvet kælder, har munkestensmure fra renæssancetid, mens begge endepartier, med to lavere etager, er tilføjede efter en brand 1819. Før denne brand lå der vinkelbyggede længer s.f. det grundmurede hus (1697: tre bindingsværkslænger, s. 959 der sammen med hovedfløjen – alle i to stokværk – har omsluttet en firkantet borggård). Efter branden udlagdes dette terræn til have, og i stedet opførtes de nye, et stokv. høje sidelænger af bindingsværk, så hovedgård og avlsgård kom i arkitektonisk forbindelse. Omkr. 1850 opsattes en række kamtakkede kvistgavle på hovedfløjen; de er igen nedtaget 1960, da husets tag er fornyet.

På gården findes ca. 130 familieportrætter (se Personalhist.T. 6. Rk. II. 247), deribl. en serie tapetmalerier fra Holmegård (Holme-Olstrup so., Hammer hrd.) og et stamtræ med 9 led malet på træ, dat. 19/10 1714 og sign. Christian Getreuer Maler. Af det rige inventar skal nævnes et femrummet skab af Ålborg-skolen med våben, dat. 1640. Haven, hvori Rye å indgår som grænse mod n. og v., er meget betydelig.

Birkelse mølle er bygget som vindml. o. 1710 (jf. Danske Møller. 1934. 394).

Skeelslund er en afbyggergd. opret. 1775 under Birkelse (se ovf.). I 1800t. øgede kmh. Sophus Fr. Otto Skeel († 1897) dens tilliggende. Anselig grundmuret, hvidpudset hovedbygn.; nv. herfor avlsbygninger i tre fløje opf. i 1860erne. S. hørte indtil 1921 under stamhuset Birkelse, derefter under godset af sa. navn.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 21 f. C. Klitgaard i DSlHerreg. III. 570, 572.

Erikkasminde er opret. o. 1860 af kmh. S. F. E. O. Skeel under stamhuset Birkelse som en afbyggergd. (se ovf.) og opkaldt efter hans hustru Erikka Josephine Eleonora Skeel, f. baronesse Schaffelitzky de Muckadell († 1926). Også efter stamhusets overgang til selveje 1921 forblev E. en forpagtergd. under Birkelse.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 19 f.

Hovgård skødedes 1540 sa. m. Birkelse af kronen til rigsråd Peder Ebbesen (Galt) til Tyrrestrup († 1548). Gden beboedes da af Knud Pedersen Bildt († senest 1560). 1604 og 1617 skrev Jørgen Eriksen Kaas (Sparre-K.) til Himmestrup († 1634) sig til H., som han dog 1615 havde solgt til rigsmarsk Jørgen Lunge til Odden († 1619), der 1614 havde erhvervet Birkelse. 1662 s. 960 var den en bondegd. (17 1/2 tdr. hartk.) under Birkelse og dens fæster Jesper Pedersen Hovgaard forv. der.

Åstrupgård tilhørte i senmiddelalderen Vitskøl kloster, der ved mageskifte 1495 overlod den til Børglum bispestol for Hvorup kirke. Ved reformationen kom gden m. det øvr. bispegods 1536 til kronen, der 1540 mageskiftede den (Østrupgård) til rigsråd Peder Ebbesen Galt sa. m. Birkelse. Den fulgte derefter dette gods; Erik Nielsen Kaas (Sparre-K.) († tidl. 1652), en søn af Niels Eriksen Kaas (Sparre-K.) til Birkelse († 1620), skrev sig 1630 til Østrup. – Siden blev Å. under Birkelse gods opdelt i 3 gde à 10 tdr. hartk.

Åbybro Ungdomsskole, opr. Åby højskole, opret. 1877 af lærer J. S. Beck. 1896 bortforpagtedes højskolen til Carl Nielsen, der 1899 købte den og 1900 opførte en helt ny skolebygn. Under 2. verdenskrig besat af tyskerne; 1944 selvejende institution, fra 1951 udelukkende ungdomsskole (efterskole). (DFolkehøjsk. II. 166–172).

Om Ulveskov i Vedsted so., Hvetbo hrd. (tidl. Å. so.) se Rettelser og tilføjelser.

Den ca. 6750 ha store Store Vildmose var indtil nykultiveringen Danmarks største højmose, og i mere end 1500 år henlå den som en uigennemtrængelig sump, bevokset med Sphagnummos og andre kærplanter, hist og her med lave kratbevoksninger og små vandhuller, de såkaldte luner. Dens tilblivelse kan føres tilbage til århundrederne umiddelbart efter vor tidsregnings begyndelse, da en klimaforværring satte en stopper for jernalderbøndernes dyrkning af den hævede litorinaflade, idet der på den tidl. agerjord langsomt voksede et tæppe af tørvemos frem, som fra mosens centrum efterhånden bredte sig ud til alle sider.

Bortset fra tørvegravning langs dens kanter lå Vildmosen fuldstændig øde hen gennem mange århundreder, og først i 1800t. beg. man at interessere sig for en eventuel udnyttelse. Således havde Enrico Dalgas planer om en afrømning af de øvre tørvelag, men hans tanker vandt ikke tilstrækkelig genklang hos myndighederne. Først 1919 fremkom Statens Grundforbedringsvæsen m. planer om en tørveteknisk udnyttelse af mosen, men den derefter nedsatte Vildmosekommission foreslog i stedet en landbrugsmæssig udnyttelse, og 1921 købte staten et areal på 2778 ha af godset Birkelse, hvorefter man straks gik i gang m. kultiveringsarbejderne, under ledelse af forp. Chr. Sonne og forst. L. P. Jacobsen, Tylstrup forsøgsstation. 1936 tilkøbtes yderligere 890 ha af Biersted og Nr. Halne moselodder, og i 1950erne overtoges andre 785 ha, hvorved statens areal, efter afhændelse af ca. 600 ha til tørveindustrielle formål, er bragt op på 3855 ha.

Siden 1921 er der ved opdyrkningen anl. 50 km veje, gravet 400 km åbne grøfter og nedlagt 800 km drænledninger, foruden at hele overfladen er gennemrodet af fræsere, og arealerne blevet tilført store mængder af mergel (70 m³ pr. ha) og kunstgødning (300 kg 18 % superfosfat og 200 kg 40 % kali pr. ha).

I beg. skete der kun en udlejning af de opdyrkede arealer, men 1934 oprettedes de første 10 forpagtergårde. 1935 henlagdes 1500 ha til Opdrætningscentralen for tuberkulose- og kastningsfri Kreaturer, og der byggedes en centralgård og 19 staldgårde. Denne del af virksomheden nedlagdes igen 1953, efter at staldgårdene efterhånden var overgået til selvstændige brug, mens Centralgården bortforpagtedes til Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Frem til 1959 er der blevet opf. 57 nye brug m. i alt 1855 ha i omdrift, mens andre 1140 ha ligger hen til græsning, idet arealerne er opdelt i fenner på 2–12 ha, der udlejes for sommerhalvåret.

Siden kultiveringen af det indtil 5 m tykke tørvelag begyndte, er der sket en generel sænkning af moseoverfladen på indtil 2,5 m. Det er dels en alm. sætning som følge af afvandingen, men samtidig er der også forsvundet en betydelig tørvemasse gennem en langsom forbrænding eller iltning på gr. af den bedre udluftning, foruden at den store kalktilførsel gennem skabelsen af en ændret mikrofauna og -flora er årsag til en øget organisk nedbrydning af humusstofferne. Målinger har vist, at der på denne måde årl. forsvinder organisk substans svarende til 6–7 tons kulstof pr. ha.

Litt.: Introduktion til Finansudvalgets rejse gennem Store Vildmose m. m., 22. september 1959 (i manuskript).

Om ejendomsretten til Store Vildmose har der indtil nyeste tid været strid. Det meste (3/4) af V. må have fulgt gden Hammelmose, da den 1541 af kronen skødedes til Albert Skeel til Fussingø, mens sø.delen af V. lå til Bjørnkær, Vang og Vrå. Hammelmose hørte for den ene halvdels vedkommende under stamhuset Birkelse fra 1696, for den anden halvdels fra 1794, og det blev dette, der ved kommissionsdom 1839, stadfæstet af højesteret 1843, som afviste s. 961 kronens krav på mosen, fik fuld ejendomsret over 3/4 af mosearealet, mens de øvr. lodsejere havde resten. Indtil 1920 ejede stamhuset da 4600 ha af højmosens 6000 ha, mens 20–30 lodsejere havde de resterende 1400 ha. 1920 solgte fru Fanny Skeel (skøde 1921) 2800 ha à 250 kr. pr. ha af Birkelses del til staten, der sen. (1936) købte 862 ha (»Topskifterne«) af lodsejerne i Biersted og Nr. Halne. Staten påbegyndte straks efter overtagelsen kultiveringen af V.; 1932–34 opførtes 10 forpagtergde i mosen; fra 1935 overgik dens arealer for 5 mill. kr. til Statens Jordlovsudvalg under et særligt Vildmoseudvalg. 1937 købte Østasiatisk Kompagni 200 ha af statens areal og anlagde her en tørvestrøelsesfabrik (A/S Store Vildmoses Tørveindustri). 1941 solgte staten 133 ha til A/S Lindholm Brændselsindustri (Andelscementfabrikken).

Litt.: Kr. Værnfelt. Store Vildmose, i AarbVends. XV. 1943–44. 1–88 og 169–222 (også særtryk 1944). M. K. Kristiansen m. fl. Vildmosearbejdet. 1945. C. F. Holstein. Plan og Princip for en Udtørring af den store Vildmose. 1859. Betænkning afgivet af Vildmosekommissionen af 24. August 1920. 1921.

I so. har ligget nogle huse Råkær (1664 Raaker) ved Åby. Af forsv. gde nævnes Toftegård, der 1560 tilskødes Anders Pedersen (Galt) til Birkelse, Møllegård (1664 Mølgaard) og Skellerum (1664 Schielderommett) ø.f. Havgde. De to sidstn. er forsv. i dette årh.

Skove: Til Birkelse hører 84 ha, hvoraf Birkelse skov, 37 ha, ligger umiddelbart ved gården, mens Skeelslund skov (tidl. Endelen), 47 ha, ligger sydligere. Skovene ejes af hofjægermester Ove Skeel, Birkelse.

I Åby so. fødtes 1836 politikeren Sophus Skeel.

Fredede oldtidsminder: Den ret anselige Skipper Clements Høj ved Åbybro og en høj ved Knøsgård. – Sløjfet: Højen Stenhøj s.f. gården Kneppet. – I randen af Vildmosen nær Nørbjerg er fundet et tyrehoved af bronze, antagelig fra keltisk jernalder. Ved Åbybro er der fundet lerkargrave fra ældre romersk jernalder.