Ål sogn

(Å. kom.), hrd.s største, omgives af Henne, Ovtrup, Janderup, Billum og Oksby so., Ho bugt og Vesterhavet. Grænsen mod Billum er for en del Kelst bæk, mod Ovtrup og Henne Søvig bæk og Filsø, hvoraf en del hører under Ål so. (se i øvrigt Henne so.). So.s østligste del hører til Varde bakkeøs ret jævne, overvejende s. 811 sandmuldede terræn, der i Tinghøje når 31 m o.h. Men største delen af so. optages af et for største delen småkuperet flyvesandsterræn. Selve vestkysten er lige, med en ret bred, sandet forstrand; inden for denne findes et bredt bælte m. ret store klitter (Grøndalsbjerge, Dobbelbjerg, Gråmule Bjerg, der er 30 m o.h., St. Løvklint, Dødemandsbjerg, Gammelhus Bjerge, Gråbjerg, Langsø Bjerge). Inden for disse findes et bælte m. lavere, til dels opdyrket terræn; her ligger Langsø (44 ha) og større moser (Klynekær, Nørrekær), der afvandes gennem Langsø kanal. Ø. herfor følger et stort område, dels m. klitter, der i Vrøgum Klitplantage når 33 m o.h., dels m. mere jævnt terræn; her er talr. småsøer: Præstesø (12 ha), Barnsø, Hellesø, Fåresø, Sortesø, Holmsø, Selager sø. En stor del af flyvesandsterrænet er dækket af plantager (Ål Klitplantage, Vrøgum Klitplantage, Kærgård Klitplantage, Vejers Klitplantage), andre strækninger er dækket af hede (Selager og Børsmose hede). Ved Ho bugt er der gode marskenge, der afvandes af Storbæk. Gennem so. går banen Varde-Nr. Nebel (Oksbøl og Vrøgum stat.), og her ender landevejen Varde-Oksbøl.

Areal i alt 1960: 9886 ha. Befolkning 26/9 1960: 2300 indb. fordelt på 662 husstande (1801: 672, 1850: 972, 1901: 1290, 1930: 1812, 1955: 2218). – Efter erhverv fordelte befolkningen s. 812 sig 1960 i flg. grupper: 776 levede af landbr. m.v., 569 af håndv. og industri, 124 af handel og omsætning i øvrigt, 109 af transportvirksomhed, 392 af administration og liberale erhverv, 72 af anden erhvervsvirksomhed og 246 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Ål (1330–48 Aal) kirke og præstegd. (ved Præstesø godt 1 km v.f. kirken). Byerne: Oksbøl (1481 Oxbøl; u. delvis 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1043 indb. fordelt på 319 husstande (1930: 584, 1955: 913); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 49 levede af landbr. m.v., 370 af håndv. og industri, 89 af handel og omsætning i øvrigt, 73 af transportvirksomhed, 246 af administration og liberale erhverv, 59 af anden erhvervsvirksomhed og 152 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. Oksbøl folke- og realskole (opf. 1952 og 1963, arkt. Rich. Aas), ungdomsskole (opret. 1960), bibl. (i gl. skole; opret. 1812 som Det Hesselmedske Bibliotek, reorganiseret 1918, 4800 bd.), missionshus (Emaus, se ndf.), KFUM-soldaterhjem (opførtes på det nedlagte forsamlingshus’ grund), kom.kontor (opf. 1960, arkt. Jac. E. Kjær), politistat., alderdomshjem (opf. 1938, arkt. Vedsted-Hansen), børnehjemmet Samuelsgården (60 pl.; drives af Samuels so., Kbh.), overklitfogedbolig, idrætshal (opf. 1943, arkt. Jac. E. Kjær), stadion, biograf, Hotel Oxbøl, Oxbøl Turisthotel, Oxbøl og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var indskuddene 2,9 mill. kr., reserverne 245.000 kr.), filialer af Andelsbanken og Varde Bank, andelsmejeri (opret. 1883, omb. 1915), Panserskolen (i tidl. flygtningelejr), jernbanestat., rutebilstat. (opret. 1946), posteksp. og telf.central; Vrøgum (Ø. og V. V., 1462 Wrøghum, 1606 Øster-, Wester Wrøgum; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 234 indb. fordelt på 80 husstande (1955: 214); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 38 levede af landbr. m.v., 95 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 35 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (udv. 1920), hotel, andelsmejeri (Skovhøj, opret. 1908), plantørbol., jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Børsmose (1584 Børstmose; u. 1806?) m. filialkirke og skole (opf. 1905); Grærup (1565 Grerup; u. 1806?) m. mejeri (opf. 1913) og campingplads (F.D.M.); Kærgd. (1291 Kiargarth, Kiærgarth; u. 1806?) m. plantørbol.; Borre (1569 Burre, 1579 Borre; u. delvis 1783); Broeng (1485 Broende Mark); Skødstrup (*1443 Skydstrup, Schydstrup, 1471 Skøstrupp); Gedbjerg (1588 Giedborg, 1606 Giedbierg); Markskel (1494 Marckskelsgord); Sønderbøl (1638 Synderbyll); Hesselmed Mark; Billumvad (1664 Wed Vad, 1688 Billumvadgaard); Bavn m. teglværk (opf. 1909); Vigtoft (1664 Vibtofft); Troldholm (1638 Troldholm); Jegum (1606 Jegum); Søhuse (1580 Søehusse); Grærup Strand. – Gårde: hovedgd. Hesselmed (*1500t. Heszelmedt), udstykket; Filsø Avlsgd. (0,04 tdr. hartk., 494 ha; ejdv. 1447, grv. 997); Egelund; Nygd.; Løkkegd. (1688 Løchegaard); Fredtoft (1638 Fretofft); Store Brik (1664 Brich).

Å. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 48. og 49. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken, der er berømt for sine sjældne kalkmalerier, er en meget langstrakt bygn., hvidkalket, bestående af kor, skib, sen. tilbygget våbenhus ved s.siden, et sakristi ved korets n.side samt s. 813 mod v. et smalt tårn. Kernen er den vestl. del af koret og den østl. del af skibet, opført forneden i den halve murhøjde af granitkvadre på skråkantsokkel, og derover af tufsten m. blændinger, lisener og rundbuefriser, dog kun bev. på skibet. Enkelte krumhugne kvadre synes at vise, at koret opr. havde apsis, som dog forsvandt ved en ombygning i 1200t., da koret blev forlænget mod ø. og fik en ny gavl af teglsten m. et unggotisk, tredobbelt vindue. Også skibet er sen., vistnok i den sen. middelalder, udvidet mod v.; i det ydre markerer blændingerne, i det indre kalkmalerierne, hvor skellet ml. de to byggeperioder skal søges. Flere romanske vinduer er i behold, på n.siden: ét i koret og fire i skibet, alle i funktion, men vistnok alle udvidet i lysningen (da kalkmalerierne her synes fjernet); i skibets s.mur ses to tilmurede gl. vinduer. Begge døre er bev., begge tilmuret; i s.døren er stikket muret vekselvis af tuf og tegl i overordentligt fint tildannede kilesten. I sengotisk tid er sakristiet tilbygget, m. blændingsgavl og i det indre overhvælvet. Det ligeledes sengotiske våbenhus, overvejende af granitkvadre, blev 1901 omdannet til ligkapel, hvorefter tårnrummet fungerede som forhal m. ny portal i v.muren. Også tårnet er fra den sen. middelalder, m. blytækket pyramidespir; i fløjen en gl. fugl, af uvis alder. I det indre er kormuren bev. fra romansk tid, m. sidealternicher og derover blændingsdekoration, overvejende m. stilkarakter fra den senromanske, rhinske tufstensarkitektur; korbuen har romanske kragsten, men er vistnok noget udvidet. Koret har gotiske hvælv, skibet dækkes af bjælkeloft. Kirkens usædvanlige udsmykning af kalkmalerier stammer fra første halvdel af 1200t. Der har opr. været lange billedfriser overalt på skibets og korets vægge, nu bedst bev. på skibets n.væg, m. fremstilling bl.a. af scener af den hellige Nicolaus af Myras legende samt en livfuld kampscene ml. voldsomt kæmpende ryttere (jf. den samtidige rytterscene i Højen kirke, VIII. 1131). – Alterbordet er muret af granit. Det har som alterdek. et trækors, medens rester af et til dels pragtfuldt skåret, senmiddelald. alterskab endnu bevares i kirken. Romansk font af granit. Prædikestol i barok m. hjørnekaryatider; i felterne Kristus og evangelisterne, samt Moses i opgangsfeltet; den samtidige himmel, der sen. er parteret og hvoraf dele er anv. til gavle på stolene i koret, havde årst. 1637 samt Chr. IV.s navnetræk og våben for Christen Lange. På stolegavlene ses sa. våben og tillige navnetræk ES og FI samt 1580. Det nye orgel (1960, Frobenius) er anbragt på et pulpitur, hvori er indsat en del af den gl. altertavles relieffer. s. 814 Kirkeskib. Som trappesten foran indgangen ligger en ligsten fra 1494 over fhv. borgm. Albert Hansen i Køge og hustru Gunde, ført hertil og benyttet til ligsten over Jens Juel til Hesselmed og hustru (deres fædr. og mødr. våben er udhugget på den). I ligkapellet en ligsten over Christen Rygaard til Hesselmed. Klokke m. minuskelindskr. fra 1431 (Uldall. 156).

Litt.: Helms. Danske Tufstenskirker. 155ff. Nørlund-Lind.K. 159–169. 302–05. Svend Jacobsen. Aal Kirke i Tusind Aar, AarbRibe. 1936–39. 61–72.

På kgd. er bl.a. begr. forstmanden J. P. F. Bang, † 1929.

Filialkirken i Børsmose er opf. 1902 (indv. 29/6) efter tegn. af arkt. Fr. Bang og består af skib og tresidet kor samt et lille rytterspir over v.gavlen. Kirken er hvidkalket m. røde kantsten om vinduerne. Det indre har tøndehvælving. Som alterbill. tjener et korsstingsbroderi efter tegn. af Martin Nyrop (nederst et klitlandskab, øverst rosenguirlande i skyer); foran er anbragt et krucifiks.

Missionshuset Emaus ved Ål kirke er opf. 1894 af røde mursten efter tegn. af arkt. Fr. Bang. Det indre er dek. af maleren Chr. Lyngbo; over talerstolen en kopi af Dorphs Vandringen til Emaus (af C. Hamre). 1902 rejstes på en høj ved bygn. et m. zinkplader beslået egetræskors, der bærer en Kristusfigur af zink fra Münster.

Hesselmed har tilhørt Jens Juel († o. 1552), hans enke Vibeke Lunge og 1563 sønnen Vincents Juel (sen. også til Gjorslev, † 1579), hvis søn Peder J. († 1612) o. 1609 må have afhændet den til Christen Lange (sen. også til Lydumgd., † 1657). Af hans børn døde sønnen Christen L. ugift 1681 og datteren Ide 1684, mens datteren Barbara blev g. m. Christoffer Philip Kurtzer til Mølby og Anna m. Jørgen Rostrup til Vrågd. († 1673). Kurtzer skødede 1684 på egne og Jørgen Rostrups børns vegne 2/3 af H. (21 tdr. hartk.) m. noget gods til Niels Nielsen, forp. på Endrupholm († 1708), og Anders Nielsen til Søvig († o. 1710), der s.å. som kreditorer skal have fået Ide Langes tredjepart. Anders Nielsens enke Hedevig Elisabeth Hvas og hendes søn Christoffer Hvas skødede 1717 deres halvpart (13 tdr. hartk.) m. Søvig (18) og gods (156) for 8000 rdl. til etatsråd Oluf Krabbe til Bjerre, der 1722 skødede den for 1500 rdl. til Christen s. 815 Sørensen Rygaard († 1722), som 1718 havde købt den anden halvpart af Niels Nielsens svigersøn Johs. Müller til Brejninggd. for 1400 rdl. Rygaards enke Dorte Jensdatter Kirkegaard († 1742) afstod 1740 gden til sin stedsøn kancelliass. Søren R. († 1768), der kompletterede godset. Hans enke Dorte Margrete Rosenberg overtog den (26, 72 og 240 tdr. hartk.) 1770 fra sine stedsønner Kristen Rygaard til Hennegd. og Mads Rygaard på St. Hebo for 33.091 rdl. og ægtede 1771 Christen Hansen († 1786), der 1772 fik kgl. bevilling til at nyde gd. og gods m. adelig rettighed. Dorte Rosenberg († 1809) bestemte ved testamente 1802, at godset skulle sælges til beboerne og indsatte som arving bl.a. forvalteren på H. Søren Hansen († 1835), der ved auktion 1809 købte hpcl. (12 1/2 tdr. hartk.) og møllen m.m. for 28.305 rdl., mens de øvr. parceller frasolgtes (approberet 1810). Søren Hansens enke Ane Marie f. Jonsen sad i uskiftet bo til sin død 1845, hvorefter gden (1851: 23 1/2 tdr. hartk.) kom til svigersønnen J. V. Stockholm († 1895), der er kendt for sin interesse for klitplantningen. 1873 overtog hans svigersøn J. S. Windfeld gden, som han 1898 overlod til sin søn Jens V. S. Windfeld († 1931), der 1921 solgte udbygningerne og 230 tdr. land for 215.000 kr. til Ribe a.s Udstykningsforening, som udstykkede jorden i 9 husmandsbrug m.m. Hovedbygn. m. have, plantage m.m. beholdt Windfelds enke, der 1934 blev g. m. Chr. Nissen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 297–98. C. Lindberg Nielsen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 484–87. P. C. Paaske. Det hesselmedske Land-Almuebibliotek, AarbRibe. XII. 1948–51. 374–86.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) ligger lavt i et engdrag, omgivet af et egekrat, på et i nyere tid stærkt ødelagt voldsted. 22/1 1745 nedbrændte den vistnok af Jens Juel 1532 opførte borggård, s. 816 og s.å. opbyggede kancelliass. Søren Rygaard den nuv. hovedfløj, en enkelt, grundmuret, hvidkalket længe i ét stokv. over lav sokkel m. halvt afvalmede gavle og på gårdfaçaden toetages frontispice ført op i en trekantsfronton og afgrænset af svære pilastre, hvilket gentages i portalens opbygning. På havesiden er en afvalmet tagkvist og nye, skæmmende vippetagvinduer. 1833 er i v. tilbygget en enkel sidefløj, og en tilsvarende fløj i ø. er projekteret. 1954 fremdroges i hovedfløjen fint bemalet træværk (lofter, paneler, døre m.v.), hvoraf dele ved bygn.s ombygning til hvilehjem 1955 overførtes til Esbjerg Museum. På gden er ophængt en gl. trætavle m. et af Søren Rygaard forfattet kuriøst digt til ihukommelse om ildsvåden 1745.

Over de lave bygninger hvælver sig to store linde.

Ladegården, der brændte 1774 og 1858, lå på det højere terræn n.f. voldstedet og blev nedrevet efter udstykningen 1921.

Til gden hører nu 17 tdr. land have og krat.

Jegumgård, der har ligget ved s.spidsen af Filsø, har været en lille herregd., der mul. er den Egomgård, som 1541 tilhørte Peder Ebbesen (Galt, † 1548) og tidl. havde tilhørt hans forfædre (jf. dog Egum i Ullerup so.). 1653 og 1661 beboedes den (1664: 15 tdr. hartk.) af Christen Langes enke fru Margrete Worm, der nævnes til den endnu 1669, skønt hun senest 1666 havde skødet sin part af den til sin søn Christen Lange til Hesselmed († 1681). Den anden halvpart tilhørte 1664 Søren Christensen. 1688 tilhørte den (11 tdr. hartk.) Jep Giøsens arvinger. Sen. lå den (2 gde à 5 1/2 tdr. hartk.) under Hesselmed.

Filsø Avlsgård (angående Filsø se i øvrigt Henne so.) anlagdes 1930, efter at søen var afvandet, på v.randen af det udtørrede areal, og her opførtes 1941 (arkt. Jac. E. Kjær) et rødstensstuehus (forvalterbol. m.v.) og en stor avlsgård.

Hesselmed hospital ved Ål kirke oprettedes 1802 af Dorthe Margr. Rosenberg, † 1809, enke efter Christen Hansen til Hesselmed; der var to pladser. Det blev nedrevet 1960.

En valgmenighed, der benyttede sognekirken, eksisterede i Ål 1905–59.

1943–48 eksisterede der ved Oksbøl en flygtningelejr, der rummede indtil 38.000 pers.; der er en kirkegård m. ca. 1400 grave. En del af barakbygningerne benyttes nu af artilleriets kampvognsskole, der har øvelsesterræn på Kalsmærsk hede; der er året rundt 150–200 under uddannelse.

Uden for Grærup skal der have ligget en ved sandflugt ødelagt by Tudal; også to andre byer mod v. skal være ødelagt, ja v.f. Børsmose taler sagnet om et helt forsv. »Malt sogn«. I Pont.-Atlas nævnes, at der »Vesten for Hesselmed har ligget en Skov, som af Sandflugt er ødelagt, og nu er der Sandbjerge, som kaldes Storeklint«.

Umiddelbart ved Borre By mener man, at der har staaet en Borg, formentlig allr. nævnt under Kong Niels, da Agi Thuer dræbte Esge Ebbesen hos Withe Staller i »Burgh« (JySaml. II. 199f.). Paa Stedet ses en lav, udjævnet Højning, hvor Gaarden efter Traditionen skal have ligget; der er fundet Stumper af røde Mursten.

Skove: Statens klitplantager indtager betydelige arealer. Kærgård Klitplantage, 1411 ha, hvoraf bevokset 1124 ha, er anl. 1895. Den ligger helt ud til Vesterhavet. Vrøgum Klitplantage, 881 ha, hvoraf bevokset 746 ha, anl. 1889. Ål Klitplantage (el. Oksbøl Klitplantage), 856 ha, bevokset 738 ha, anl. 1888. Sandet synes i denne plantage mindre magert end i de fleste andre klitplantager i a. Endelig er der en del, 249 ha, af Vejers Klitplantage, der i øvrigt ligger i Oksby so. (jf. s. 823). Klitplantagerne administreres under klitdirektoratet, der har til huse i Vejers. Præstesø plantage m.v., ca. 120 ha, anl. 1896, hører under forsvarsministeriet. Til I/S Fiilsø avlsgd. hører 13 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: 39 høje samt et areal m. 8 tuegrave i Ål Klitplantage. Alle højene ligger i so.s østl. del, medens der ikke kendes nogen i de store, vestl., m. flyvesand dækkede arealer. Flere af højene er ganske anselige: Ø.f. Borre ligger de 9 Tinghøje, hvoraf to er ret store. V.f. Barnsø ligger Snorreshøj, ø.f. Ø. Vrøgum Fladhøj, på heden ø.f. Holmsø Store Jershøj; en større høj ligger i Vrøgum Klitplantage. – Sløjfet el. ødelagt: 40 høje. – Ved Hesselmed er fundet en hustomt fra keltisk jernalder. Lige v.f. Oksbøl er undersøgt en boplads m. en stor s. 817 hustomt fra germansk jernalder og noget vestligere en boplads fra ældre romersk jernalder. – I kirkens sydl. kormur sidder en kvadersten m. runeindskriften Blomæ.

Litt.: Gudmund Hatt i ActaArch. XXIX. 1958. 142–57 og AarbRibe. 1948–51. 36–59. H. K. Kristensen og Eli Madsen i AarbRibe. 1936–39. 162–75. DRun. 33.

Kærgård birk blev opret. 24/7 1572 ved ordre til lensmanden på Riberhus. Grunden hertil var, at kongen havde bragt i erfaring, at en del af dem, der besøgte fiskerlejet ml. Langlis havn og Nyminde, ikke svarede told og anden rettighed til kronen. Det birketing, der skulle lægges ved Kærgård, skulle af kongens bønder i Ho, Oksby, Ål, Henne, Lønne og Nebel sogne søges som deres rette værneting. Et lignende brev var udstedt allr. 13/3 s.å., men det havde kun omfattet Ho, Oksby, Kærgård og Lønne og gik fra Sønderside til Nyminde. 22/9 1686 blev birket lagt sa. m. V. Horne hrd., og Henne birk blev 13/3 1688 forenet hermed.

Tinget har mul. tidl. været holdt på Tinghøj, der ligger ønø.f. Borre på et højdedrag. Sen. holdtes det i Kærgård, hvor tingstuen var i den nordøstligste gd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 219, 336.

I Å. so. fødtes 1697 præsten og hist. forf. Jens Paludan.

Litt.: Hans Lund. En Præsteslægt fra Aal, AarbRibe. 1944–47. 620–27. Edv. Eller. Fra Å. so., smst. 1961. 198–249.