Almind sogn

(A. kom.) omgives af Sdr. Vilstrup, Eltang, Nr. Bramdrup, Harte, V. Nebel, Ø. Starup og Viuf so. Grænsen til sidstn. dannes af Alminddalen, hvori de to »falske« bakker Bygholm og Kongensholm, og hvori Almind å strømmer mod v. forbi Dons Vandml. til Donssøerne, de ved kunst opstemmede søer Nørresø (38 ha) og Søndersø (42 ha). Bassinet fortsætter sig dels i sydl. retning og dels mod nv. og er formentlig en gl. tunneldal, hvorfor bl.a. taler de omgivende terrasser, der giver landskabet en særl. karakter. Herudenfor hersker et nærmest lermuldet moræneplateau, s. 1201 ræneplateau, hvorpå Møsvrå høj når 74 m og Bavnehøj 75 m (trig.stat.). Gennem Almind går hovedvej A 10 (E 3) og gennem Dons landevejen Kolding-Bredsten.

Areal i alt 1960: 1997 ha. Befolkning 26/9 1960: 724 indb. fordelt på 204 husstande (1801: 349, 1850: 734, 1901: 770, 1930: 732, 1955: 739). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 390 levede af landbr. m.v., 168 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning m.v., 44 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 54 af formue, aldersrente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Almind (*1231 Almund; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 211 indb. fordelt på 73 husstande (1955: 217 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 35 levede af landbr. m.v., 86 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 5 af anden erhvervsvirksomhed; 24 levede af formue, rente, understøttelse olgn. og 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (opf. 1858), skole (opf. 1858 som afløsning af en rytterskole fra 1726; en centralskole for A. og Viuf kom. er under opførelse i sidstn.), bibl. (i skolen; opret. 1940; 1150 bd.), forsamlingshus (opf. 1909), sportsplads, frøeksportforretning, brevsamlingssted og telf.central; Dons (1459 Dunss; u. 1773) m. skole (opf. 1855; nedlægges ligesom Almind skole når centralskolen er færdig), filialbibl. og forsamlingshus (opf. 1882); Møsvrå (Mosevrå; 1480 Møswra; u. 1774 og 1791). – Saml. af gde og hse: Almind Hede. – Gårde: Donsgd. (13,0 tdr. hartk., 104 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 500, grv. 258); Dons Mølle (1664 Dons Mølle) (mølleriet nedlagt) (11,1 tdr. hartk., 133 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 439, grv. 169); Kristiansminde (10,2 tdr. hartk., 78 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 387, grv. 162); Møsvrågd.; Ravngd.; Frydenslund; Nålebjerggd.; Elbækgd.; Stagebjerggd.; Stemgd.; Rødbækgd. m. fiskedamme; Rodgd.; Stenbjergsgd.

A. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Viuf so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harte so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 102. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den nuv. kirke ligger højt på skrænten ned mod den dybt nedskårne ådal. På dens plads stod tidl. en romansk kirke, opf. af kampesten på skråkantsokkel og m. tilhugne hjørnekvadre; hertil var føjet et våbenhus mod s. og et lavt tårn ved v.gavlen, begge af munkesten, tårnet utvivlsomt senmiddelald. og if. indskr. på dåbsfadet omb. 1697. Det hvælvede tårnrum åbnede sig mod skibet m. en rundbuet arkade. I det indre var der murstensgulv og bræddeloft. En del af byggematerialet, fx. sokkelsten og hjørnekvadre samt det rige inventar fra 1600t., overførtes til den nye kirke (opmåling af den gl. kirke i Nationalmuseets arkiv). Kirken blev nedrevet 1887 og erstattet af en nybygn. opf. efter tegn. af murmester S. L. Gynther (Kolding). Den består af kor m. flad altervæg, skib og tårn mod v. Skib og kor er bygget af kløvede kampesten på den romanske sokkel; på n.siden ses indmuret en romansk vinduesoverligger fra den gl. kirke. Tårnet, m. højt, kobbertækket spir, er opf. af små, røde sten og har på s.siden en rundbuet portal, idet det nedre tårnrum fungerer som forhal. Det indre, der dækkes af bjælkelofter, præges stærkt af det meget rige barokinventar fra slutn. af 1600t. Alterbordet af træ er ligesom korvæggen beklædt m. udskårne paneler af eg, m. indskr. fra 1681; her er tillige opstillet nogle stolegavle fra 1679. Den bredt udbyggede altertavle i bruskbarok m. snoede søjler er if. indskr. sa. m. panelerne skænket af Anders Andersen Møller 1682; de brunmalede og forgyldte ornamenter (staffering fra 1887) danner ramme om midtfeltets maleri, Kristus i Emaus, udf. af P. Møller og indsat ved kirkens indvielse; det tidl. altermaleri, et nadverbill. fra o. 1700, hænger nu på skibets s.side. Romansk font af granit, af langagtig tøndeform m. tovsnoning om mundingsranden og udhugne mandehoveder på foden (Mackeprang.D. 29 f.); sydty. dåbsfad fra s. 1202 slutn. af 1500t. m. sen. indskr. til minde om kirkeværgen Simon Sørensen, der 1697 »forferdigede taarnet paany«. Lille, senmiddelald. krucifiks hænger over korbuen. I koret en udsk. præstestol, samtidig m. altertavlen. Prædikestol i renæssance, o. 1600, m. drejede hjørnesøjler; i et af felterne er 1939 malet Caspar Markdanners våbenskjold efter forlæg fra et lign. våben i Kolding Skt. Nicolai kirke (1591), men vistnok uden støtte i ældre spor. Himlen bærer indskåret årst. 1676. I den ældre kirke var stolen anbragt over korbuen. Stoleværket er fra 1880erne. Foran orgelet, i en arkade over den vestl. indgang til skibet, er anbragt panelfelter fra et herskabspulpitur, samtidigt m. panelet i koret. To series pastorum, formentlig fra o. 1800, er ophængt på v.væggen. I tårnet en senmiddelald. klokke fra 1477 (Uldall. 221). I tårnrummet er indmuret tre ligsten: 1) i renæssance, over Mette Søfrens i Dons, slutn. af 1500t., 2) dateret 22. marts 1654 (navnet udslidt) og 3) lille sten fra en barnegrav, m. årst. 1789. På kgd. ligger en stor gravsten over regimentskriver Simon Seest til Donsgård, † 1763. Desuden var her tidl. den forlængst sløjfede Svenskhøj fra 1644 (se ndf.), på hvis plads der er anbragt en sten m. indskr.

Litt.: Poul Lindholm. Almind Sogn. 1927. 57–67.

På kgd. er bl.a. begr. lægprædikanten Peter Larsen Skræppenborg, † 1873.

Donsgd. ejedes 1836–41 af H. C. Pape, men købtes så af den kendte lægprædikant Peter Larsen Skræppenborg († 1873); han opførte en forsamlingssal. I haven afsløredes 1902 en mindesten med portrætmedaljon (billedhugger Rs. Andersen). Gden ejedes i en del år af dyrlæge A.Nielsen († 1958), hvis slægt havde haft den siden 1894. 1960 købtes den af A. og H. Due Hansen for 825.000 kr. og 1963 af H. Vestergaard Frandsen, Merringgd., for 1.080.000 kr.

Dons Mølle er en gl. slægtsgård, som 1945 af enkefru H. Blem blev overdraget til den nuv. ejer J. Hybschmann.

Donssøerne (Nørresø og Søndersø), ca. 50 ha, blev o. 1800 på initiativ af H. Wulff, Nebel Ml., søgt tørlagte ved gravning af en 2 1/2 km lang afvandingskanal. Det lykkedes dog ikke at få dem helt tørlagte, og 1919 blev de købt af Højspændingsværket for Kolding og Omegn som reservoir for Harteværket (se s. 1188).

If. præsteindberetn. 1638 var der »tvært over fra Kirken i en Skov et smukt Bjærg, Kongensholm, hvorpaa menes i fordums Tid at have staaet et Slot«. I Dons sø var der da også spor af en borg, Lendesholm, »hvor hr. Lende siges at have holdt hus« (Niels Lændi var høvedsmand på Riberhus 1283 og sen.; han levede endnu 1317).

Kongensholm er en naturlig Banke og der synes aldrig at have været Borganlæg.

På Almind mark stod 7. aug. 1645 en træfning, hvor svenskerne led nederlag. 1674 havde Chr. V her en feltlejr; af en stjerneskanse, der var opf. til troppernes øvelse ved Dons, ses endnu spor.

Ved A. stod 7/5 1849 en kamp mellem Ryes brigade og slesvigholstenerne, hvorefter Rye trak sig nordpå.

I Nålebjerggd.s plantage er der 1911 afsløret en mindesten for politikeren J. P. Nielsen.

Ved vejarbejde i Almind Hule fandtes 1845 59 mønter (27 turnoser og 32 sterlinge), nedlagt 1335–40. (Ant.Tidsskr. 1846–48. 58f. Aarb. 1885. 143 nr. 3. Nord.Num.Årsskr. 1952. 43 nr. 9).

Skove: Spredt forekommer mindre skove og plantager, der hører under so.s gde. Til Donsgård hører således 8 ha, hvoraf 6 ha er plantage og 2 ha skov, til Dons ml. 18 ha skov, krat og plantage, og til Ravngd. i Dons (fru Ellen K. L. Andersen) 16 ha skov og plantage.

Fredede oldtidsminder: En ret stor høj nær so.s nv.hjørne. – Sløjfet el. ødelagt: 24 høje, de fleste østligt i so. – Fra Dons Nørresø kendes bopladser fra gudenåkulturen. Fra Dons kendes en gravplads m. urnegrave og brandpletter fra keltisk jernalder, og flere bo- og gravpladser fra jernalderen kendes fra Almind og Dons.

A. var opr. anneks til det residerende kapellani i Kolding; 1558 udlagdes der i so. en præstegd. for kapellanen. 1859 blev A. et eget pastorat med Viuf til anneks; dette so. havde tidl. været anneks til Herslev.

Litt.: P. Eliassen. Fra A., AarbVejle. 1905. 156–59. N. Mogensen. De gamle fortæller, smst. 1908. 160–72. Poul Lindholm. Skolevæsenet i A. So. i første Halvdel af det 19. Aarh., smst. 1921. 47–74. Sa. Landsbyen Dons. 1922. Sa. A. By for 100 Aar siden, AarbVejle. 1925. 160–68. Sa. A. So. 1927. Vider II. 465–72.