Aså-Melholt sogn

(Dronninglund kom.) grænser mod ø. til Kattegat og omgives i øvrigt af Ålborg amt (Hals og Ulsted so. i Kær hrd.) samt Dronninglund, Albæk og Voer so. Gennem den sydl. del af so. løber den betydelige Gerå, på et stykke dannende skel til Ålborg amt, mens Aså gennemstrømmer byen af sa. navn, og Sørå ved sin munding i Kattegat danner skel til Albæk so. Alle tre åer strømmer et langt stykke parallelt med kysten, inden de gennembryder de strandvolde, der siden stenalderen er kastet op foran kysten i takt med landhævningen. Den hævede stenalderhavbund strækker sig også et stykke inden for strandvoldene og går mod v. jævnt over i den senglaciale yoldiaflade, som udgør resten af so. med undtagelse af det nordvestl. hjørne, der domineres af morænebakkelandet (Agersted bakker). De lavtliggende jorder er stedvis ganske gode, men endnu findes lidt mose og hede, selv om megen hede er blevet opdyrket el. beplantet. Ikke mindst fremtræder de klitdækkede strandvolde som nåletræsplantninger. Flere steder findes dog også gl. naturskov (Melholt og Melholtgd. skove). God badestrand findes bl.a. på den lange sandrevle, der har udviklet sig i læ af Aså havn. Gennem so. går jernbanen Ørsø-Aså og landevejen fra Hjallerup til Aså.

Areal i alt 1955: 5430 ha. Befolkning 1/10 1955: 2713 indb. fordelt på 788 husstande. (1930: 2417). Aså-Melholt so. udskiltes som selvstændigt so. af Dronninglund og Ulsted sogne v. kgl. resol. af 23/1 1914; dele af so. var indtil 1/4 1947 beliggende dels i Hjørring amt (Dronninglund hrd.), dels i Ålborg amt (Kær hrd.).

I so. ligger Aså (1581 Asaae) fiskerihavn – bymæssig bebyggelse med 1955: 1283 indb. fordelt på 420 husstande (1930: 917 indb.) – m. kirke, præstegd. (opf. 1916), skole (opf. 1934) m. tekn. skole og bibl. (opret. 1941; 3500 bd.), missionshus (opf. 1890), D.A.F.s forsamlingshus (1950), De gamles Hjem (opf. 1955), biograf, kro, filial af Sæby Bank og af Landbosparekassen i Ålborg, hestevæddeløbsbane, stadion, andelsmejeri (opf. 1890, omb. 1923), andelsvaskeri, savværk, Aså Maskinfabr. og Jernstøberi (70 arb.), marcipanfabr., fiskeeksportforr., pelsfarm, rutebil- og jernbanestat., postkontor, telf.central samt fiskerihavn. – Aså havn er anlagt 1906 og udv. 1955; den er bygget som en øhavn for enden af en 450 m lang og 5 m bred jorddæmning. Vanddybden er i yderhavnen 3,0 m, i inderhavnen 2,5 m; Melholt (*1451 Miellholltt, 1688 Mel Holt) m. filialkirke, forsamlingshus s. 287 (opf. 1946) m. bibl. (opret. 1950; 1300 bd.) og fællesmejeri; Gerå (*1253 Gethraa, 1260 Getheraa) m. skole (opf. 1945); Sdr. Sørå (*1510 Soerrøe, 1581 Siøraa). – Saml. af gde og hse: Skellet; Bovet (1581 Boedt); Kovsholt m. maskinstat.; Kovshede m. jernbanehpl.; Åkær; Kibsgårde (1581 Kibsgaard); Kibsgårdhede; Asåskov; Aså Hede; Gerå Enge; Bolleskov m. frimenighedens missionshus; Solholthede; Mørkholt; Smalby. – Gårde: Melholtgd. (6,1 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 10 skov; ejdsk. 215, grv. 81); St. Bovet (9,4 tdr. hartk., 149 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 310, grv. 148); Kællingbrogd. (10,2 tdr. hartk., 133 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 285, grv. 135); St. Langhede (1662 Lang Heeden) (6,9 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 13 skov; ejdsk. 245, grv. 92); Skelgd.; Kærsgd. (1579 Kier); Holtet (1581 Hølthet, 1662 Holted); Bjørnstrup (1581 Biørnstrup); Snørholt (1688 Snørholt); Nørkær (1610 Kierrett); Krogen (1662 Krogen).

A.-M. so., der sa. m. Dronninglund so. udgør én sognekom. (Dronninglund kom.), udgør ét pastorat. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dronninglund so. So. udgør 5. udskrivningskr., 460. lægd og har sessionssted i Dronninglund.

Kirken i Aså er opf. 1886–87 (indv. 9/10 1887) af arkt. F. Uldall af røde mursten i romanske stilformer. Den består af kor og skib med klokkekam over forhallen mod v. Altertavlen er en kopi efter A. Dorph: Jesus med barnet.

Kirken i Melholt er opf. 1910–11 (indv. 29/10 1911) af arkt. L. Olesen af mursten i romanske stilformer. Den består af kor og skib samt forhal mod v. med klokkekam.

I Aså ved den s.k. Donnerbæk har fra gl. tid ligget en vandml., der 1581 sa. m. Hundslundklosters gods af kronen skødedes til Hans Johansen Lindenov og lå under dette gods til 1806–09. I første halvdel af 1800t. opførtes tillige en vejrml., nedbrændt 1857, men sen. genopbygget.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. X. 1933–34. 294–98.

Store Langhede havde ved midten af 1800t. o. 13 tdr. hartk.; den erhvervedes 1856 på auktion for 82.000 kr. af kammerjunker Carl Jens v. Arenstorff († 1894). 1865 overgik den ved arv til Johanne Marie Hansen, der ægtede S. Romanus Petersen. Fra S. udskiltes gden Kærsgård (m. 44 ha) og o. 1910 yderligere 27,5 ha til en anden gd. 1915 overtog sønnen Hans Petersen S., men solgte den allr. 1919 for 290.000 kr. til et konsortium, hvori J. Borup indtrådte for siden at blive gdens eneejer; han solgte 1929 til propr. K. E. Holst.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 160 f.

Skove: Der findes kun spredte mindre skove, således n.f. Aså nogle, der tilhører forsk. gårde som St. Langhede (17 ha) og St. Bovet (33 ha). Sydligere i so. ligger Melholtgård skov, Melholt skov (24,5 ha, til Lykkensprøve), Hyllen plantage (anl. 1921, 25 ha) og andre. Tidl. var so. langt mere skovrigt, således kan nævnes de nu delvis forsvundne skove, Mørkholt skov og Kokkenborg skov, der ødelagdes af den kendte brigadér Halling, der ejede Dronninglund gods 1776–96.

Litt.: A. Hornemann. Skovene i Hjørring Amt før Aar 1820, Hedeselskabets Tidsskrift, 1939.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i so., men ved Gerå er fundet et stort depot af flintsager: 30 dolkblade, 22 segle, 28 skrabere og en pilespids.

Kommunegrænsen ml. A.-M. so. og Ulsted so. er 1946 reguleret til at følge amtsgrænsen Ålborg-Hjørring.

Mindesten med bronzemedaljon for læge Erik Lassen, † 1939, over for stationen.

Den senere redaktør af Kristeligt Dagblad H. I. F. C. Matthiesen var 1887–96 residerende kapellan i Aså, der dengang hørte til Dronninglund so.

Litt.: Af Asaa Bys Historie, Vendsyssel Folk og Land. VIII. 1917. 1–13. E. Lassen. Asaa By, i Jyske Byer og deres Mænd. 1917. Th. Christensen. Vestergaard-Slægten fra Asaa, AarbVends. 1942. 225–34.