Bjerge herred

Købstad: Kerteminde (se s. 132). Sognene: Drigstrup, Munkebo, Kølstrup, Agedrup, Marslev, Birkende, Rynkeby, Revninge, Viby, Mesinge, Dalby, Stubberup.

Bjerge herred er det nordøstligste i amtet og omfatter halvøen Hindsholm samt sognene omkring Kertinge nor og Kerteminde fjord. I v. danner Vejrup å skel til Åsum hrd., i s. når det til Langeskov og i ø. til Flødstrup og Kavslunde å. Til herredet hører Romsø i Store Bælt og Tornø i Odense fjord.

Herredets areal udgjorde 1951 20.084 ha; deraf var 16.871 ha landbrugsareal, 460 ha gartnerier og frugtplantager, 944 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 370 ha bebygget grund og gårdsplads, 421 ha private haver, 518 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 202 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 127 ha tørvemoser, 58 ha heder, klitter, sumpe olgn., og 113 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950 (inkl. Kerteminde kbst.): 14.146 indb. fordelt på 3992 husstande. (1801: 6724, 1850: 10.858, 1901: 12.345, 1930: 13.689). – Kreaturholdet var i juli 1954: 1949 heste, 14.312 stk. hornkvæg (heraf 7454 malkekøer), 23.870 svin og 99.272 høns.

I kirkelig henseende udgør Bjerge hrd. sa.m. Åsum hrd. eet provsti med 15 pastorater.

Bjerge hrd., i ValdJb. *1231 kaldet Byærgheret, hørte fra 1660 til Odensegårds el. Skt. Hans klosters amt; se i øvrigt s. 39.

Navnet Hindsholm (i ValdJb. *1231 Høgnæzholm, ansat til 15 mark; forleddet er et subst. glda. hæghnath, »indhegnet skov«), der nu bruges om den hele ved landtangen ml. Odense fjord og Kertinge nor med det øvrige Fyn sammenhængende halvø, gjaldt tidl. kun den nordl. del af denne, nemlig de 4 so. Viby, Mesinge, Dalby og Stubberup, der i gl. dage har været en ø (hvad også navnet tyder på), idet en vig, den nu tørlagte Tarup strand el. vejle (se ndf.) trængte ind fra Odense fjord på grænsen af Drigstrup og Mesinge so. og i beg. af 1800t. kun ved et smalt drag (»Drejet«) skiltes fra Store Bælt, hvortil den havde afløb gennem Bodsbæk (se C. T. Engelstoft, FynskeSaml. IX. 350–85; Geogr. Tidsskr. VII. 124–25; T. Axelgaard i Aarb.Odense 1923. 246–53; 1924. 373–99). »Holmen« har også været betragtet som en egen landsdel; ordet »hindsboer« bruges kun om de 4 so.s indbyggere, og den har altid udgjort en særlig retskreds, »Hindsholm hrd.«, allr. nævnt 1406, der i gl. dage henhørte under Nyborg len og Nyborg amt. Det havde sit eget ting, i Dalby, og sit eget segl; det henlagdes 1680 til Scheelenborg birk (medens det øvrige af Bjerge hrd. med Åsum hrd. sammenlagdes 1680 til »Langeskov ting«); først 1799 kom det under Odense amt. Viby og Mesinge so. blev 1764 under navn af Hindsholm hrd. forenet med byfogedembedet i Kerteminde. Ved Scheelenborg birks nedlæggelse 1854 blev Dalby og Stubberup inddraget under Hindsholm hrd., og hertil blev 1891 ligeledes henlagt Drigstrup og Revninge so. fra Bjerge hrd.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 133–40. FynskHj. 1928. 21–23; 1930. 61–63; 1934. 10–14; 1939. 102–09, 118–27. Aug. F. Schmidt. Lidt om Landsbyforhold i Bjærge Herred, AarbOdense. 1931. 49–56. Peter R. Olsen. Hindsholm Landboforening 1856–1931. 1931. J. Kousgård Sørensen i FynskeAarb. V. 1954. 339–47. Vedel Simonsens saml. til Bjerge hrd.s historie (Nationalmus.). N. S. Bøghs ms. om Kerteminde og Bjerge herred ca. 1770 (LAF).