Borbjerg sogn

(B. kom.) omgives af Ginding hrd. (Ryde, Sevel, Haderup og Hodsager so.) samt Mejrup, Hjerm og Handbjerg so. Den største, sydøstl. del af so. hører til Storåens udstrakte hedeslette og afvandes af Savstrup å og dennes tilløb Skave bæk. Af de tidl. store områder m. lyng- el. mosevegetation er der kun relativt lidt tilbage. Store dele er opdyrkede, mens andre områder er bevokset med nåleskov (Borbjerg plantage, Kvistrup plantage). Grænsen ml. hedesletten og det unge moræneland mod n. ligger ca. 1 km n.f. hovedvej A 16, hvor den foruden i selve relieffet også giver sig til kende ved et stort antal oldtidshøje, antydende at terrænskellet har været en vigtig trafikåre fra v. til ø. På skellet munder også en anselig tunneldal, hvori de to søer Møllesø (14 ha) ved Borbjerg kirke og Holmgård sø el. Præstegårdssø (18 ha), og afvandet af Hellegård å (1453 Oe hyn hellie) til Venø bugt. Tunneldalen ledsages af smukke, stedvis skovklædte skrænter, og den fredede Borbjerg Kirkebakke er et udflugtssted. Det omliggende småkuperede morænebakkeland har kun stedvis karakter af randbakker (Trabjerg bakker 56m), og overfladen er af ganske god kvalitet. Gennem so. går hovedvej A 16.

Areal i alt 1962: 7968 ha. Befolkning 26/9 1960: 2432 indb. fordelt på 647 husstande (1801: 692, 1850: 970, 1901: 1730, 1930: 2251, 1955: 2433). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1466 levede af landbr. m.v., 409 af håndv. og industri, 96 af handel og omsætning i øvrigt, 89 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 248 af formue, rente, understøttelse olgn.; 38 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Borbjerg (1330–48 Borthbiergh; u. 1795) m. kirke, præstebol. (opf. 1952), centralskole m. realafd. (opf. 1963, arkt. G. Fischer) m. forsamlingssal og bibl. (opret. 1919; 2500 bd.), alderdomshjem (24 pl.) m. kom.kontor (opf. 1954, arkt. G. Fischer), Borbjerg Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1963 var indskuddene 2.551.000 kr., reserverne 231.000 kr.), sportsplads, vandml. (*1418 Bordberg mølle; mølleri nedlagt) m. traktørsted og telf.central; Skave (1482 Skawe) s. 258 & bymæssig bebyggelse m. 1960: 352 indb. fordelt på 57 husstande (1955: 297 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 14 levede af landbr. m.v., 148 af håndv. og industri, 41 af handel og omsætning i øvrigt, 46 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 63 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1959, arkt. G. Fischer) m. bibl. (opret. 1918; 1800 bd.) og forsamlingssal, missionshus, kro, andelsmejeri (opret. 1892, omb. 1913, arkt. Lind), sportsplads og telf.central; Hvam (*1231 Hwammæ; u. 1795–96 og 1802) m. kro, ml. (el. drift) og telf.central; Trabjerg (*1231 Thrabiærgh; u. 1793); Hogager (1496 Hogagher) m. kirke, skole og bibl. (i skolen; opret. 1938; 2350 bd.). – Saml. af gde og hse: Nr. Hvam (Hvam Mejeriby, *1500 Nør-Hvamme) m. andelsmejeri (opret. 1885 i Brødbæk, flyttet hertil 1907); Hvam Gde (1608 Huambgaard); Hvam Hede; Sdr. Hvam (1482 Sønderhwame); Bisgd. (1482 Bisgardh); Hajslund (1438 Hasællwn); Risum (1441 Rysum); Hedegde (*1483 Hedegordh); Tinkerdal (1529 Tynckerdall); Tinkerdal Hse; Brunbjerg; Fleng (1648 Flengbye, 1688 Nørrefleng, Sønderfleng); Bukdal (1438 Bukkædall); Savstrup (1504 Sawstrop gordh oc mølle, 1547 Saufvestrup; u. 1798) m. hjem for åndssvage (tidl. drengehjem); Bøgild (1486 Bøgyldh); Abildholt (1638 Æbelholt, 1688 Abildholt). – Gårde: Skylvad (1486 Skiølwadh); Holmgd. (1482 Hollemgardh), tidl. præstegd.; hovedbygn. solgt, avlsgd. nybygget; Over, Neder og V. Brødbæk (o. 1400 Brodebekgordt, 1461 Bradbek, 1477 Brodbek, 1479 Brødbek); Kviesgd. (1585 Qvesgaard); Torsdalgd. (1638 Torskdal); Nygd.; Krogslund; Munksgd. (*1486 Muncks gaard); Pajbjerg; Holmstrup; Johannehåb; Nr. ogSdr. Damgd. (*1483 Damgordh); Nr. Risum (*1532 Nørrerisum); s. 259 Kyndestoft (1597 Kiøndis tofft); Borbjerggd. (1585 Baarbierggaard); Bjerregd.; Neder og Over Kjeldsmark (*1481 Kielsmarck, Kieldzmarch, 1618 Neder-, Offuer kielsmarch); Nørrelund; Trabjerglund; Vandborg (1532 Vandborgh); St. Perregd. (1683 Store Pæregaard); St. Hessel (*1231 Hæslæ, 1638 Stuerhessel); Hesselå (1496 Hesælaa); Nå (1597 Naaij el. Naay, 1599 Naae); Libjerggren (1597 Libergrene); Naldtoft (1683 Neldtofft, 1688 Naldtoft). Der er 10 minkfarme i so.

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Måbjerg so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 184. a og b lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken ligger højt, delvis omgivet af gl. kampestensdiger, hvori der er senmiddelald. muret køreport m. ganglåge mod v., samt på ø.siden en mindre ganglåge ved en kirkesti. Den blytækkede kirke, der nu består af kor m. korsarme, skib, tårn mod v. og et våbenhus på n.siden, omfattede i sit opr. romanske anlæg kor og skib, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge skibets døre er bev., s.døren tilmuret, medens n.døren stadig er i funktion, begge m. korsprydet tympanon. Der er kun få spor af tilmurede romanske vinduer, et i korets ø.mur og et i skibets n.mur; talr. romanske vinduesoverliggere er indmuret i tilbygn. I den sen. middelalder tilføjedes to korsarme, der blev indskudt ml. skibet og koret, hvorved korbuen forsvandt, medens både kor og skib blev kortere. Samtidig fik hele det nye ø.parti m. koret indbygget sengotiske stjernehvælvinger, medens skibet beholdt bjælkeloft, der 1913 blev smukt dekoreret af N. Termansen. Andre sengotiske tilbygninger er det høje tårn samt våbenhuset, begge af munkesten, tårnet dog tillige af genanvendte kvadre i de nederste skifter. I det indre er tårnets nederste rum overhvælvet og åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. Foran alterbordet, hvorigennem der er nedgang til den lukkede begravelse under koret, står et forgyldt antemensale fra 1200t. m. Kristus omgivet af evangelisttegn i midten samt 24 mindre felter m. skildringer af Kristi liv (Nørlund.GA. 9), istandsat og forgyldt 1926. Den store altertavle er et rigt renæssance snitværk fra 1600–20 som ramme om et middelald. alterskab m. figurer af alabast, eng. import o. 1425 fra Nottingham, m. fremstillinger af Skt. Georgs liv (Beckett. DK. II. 149); i topfeltet er indsat tre sengotiske figurer, bl.a. en Maria m. barnet. To barokke alterstager uden indskrift. Romansk font af granit, glat kumme på lav fod m. hjørneblade; sydty. dåbsfad o. 1575. Prædikestolen, der i sammenligning m. den fint skårne altertavle er et plumpt arb., har malet årst. 1625, ioniske hjørnesøjler m. bosserede prydbælter som ramme om felternes malede evangelistbilleder (malerierne fornyede 1913). I koret to series pastorum, fra 1665 og 1722. Blandt gravminderne skal nævnes, at der tidl. foran alterbordet har været nedgang til en underjordisk gravkrypt for præster. I sdr. korsarm er et epitafium over »baccalaureus« Anders Knudsen Borberg, † 1683, m. ovalfelt i barok ramme; desuden en lille mindetavle over Peter Chr. Christensen, faldet på Dybbøl 17/3 1864. I tårnrummet findes en sandstenskiste i klassicistiske stilformer over kammerjunker Gert Diederich Levetzau, † 1791. – I tårnet to klokker, 1) fra 1200t., slank og skriftløs (Uldall. 11) og 2) moderne, til minde om befrielsen 1945. – Kirken har i nyeste tid undergået en del forandringer: 1946 kom der ny opgang til tårnet; 1956 nyt ligkapel (arkt. G. Fischer); 1959 nyt orgel (Jysk Orgelbyggeri) m. façade efter tegn. af arkt. Jens Foged; 1962 blev på skibets n.væg ophængt et krucifiks, »Sankt Hjælper« d.v.s. Kristus i langt draperi, skåret af moderne, sydty. billedskærer; desuden har kirken fået nyt tårnur og klokkespil 1964.

Litt.: AarbHards. 1928. 53–63, 1946. 5–46, 1949. 88–103.

Hogager filialkirke var opr. opf. som kapel, indv. 15/10 1899. Det fik navn af kirke 1924, da bygn. udvidedes m. et kor, på ny indv. 28/12 1924, efter tegn. af arkt. Kr. Jensen. Kirken er af røde sten m. skifertag og bygget i romanske stilformer m. hjørnelisener og rundbuefriser; et rytterspir over v.gavlen. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er altertavlen et maleri, kopi efter C. Bloch: Opstandelsen. Ny klokke 1949.

Litt.: AarbHards. 1928. 64f.

Borbjerg Holmgård beboedes 1482 af Iver Jepsen. 1500 blev den af væbneren Oluf Nielsen, forstander for Stubber kloster, skænket til præstegd., men havde dog været i præsteembedets besiddelse, før gavebrevet udstedtes.

Gården (fredet i kl. B) ligger meget naturskønt på en lille holm i mosedraget s.f. den af egepur omgivne, naturfredede Holmgård sø. Den stråtækte, grundmurede hovedbygning er et fint, lille bygningsværk, der står rødkalket m. hvide pilastre på hjørnerne og om indgangen, m. gennemløbende bånd under vinduerne og halvt afvalmede gavle. En sidefløj står i blank mur. Anlægget er opf. 1750–60 af pastor Chr. Hielmcrone († 1789), der udsmykkede bygn. m. loftsmalerier, anlagde grave omkr. gården og en stor have, hvoraf endnu ses rester.

Store Hessel har været en hovedgd., som i 1400t. ejedes af Christoffer Spend, og hvortil hans broderdatter Ellen S., gift m. Palle Juel, også nævnes. 1559 tilhørte den Dorte Munk (Lange), s. 261 hvis moder var en Spend, og Niels Kaas. 1683 var den en bondegd. (12 tdr. hartk.) under Lergrav og 1789 (9) under Handbjerg Hovgd. De to øverste stoledøre i kirkens kvindeside havde 1839 bevarede våbenmærker for Dorte Munk til Hessels mødr. og fædr. slægt m. årst. 1593. De tilsvarende våbenmærker på mandssiden var forsv.

Litt.: L. P. Borberg. Gamle adelige stolestader, AarbHards. 1949. 88–103.

I Engen lige ø.f. St. Hessel ligger Hessels forlængst overpløjede Voldsted, der dog stadig tegner sig tydeligt som en firesidet Borgplads (ca. 60 × 58 m), der hæver sig 1–0,5 m over den omgivende Eng. Der er paa Pladsen fundet Kampesten og Munkestensbrokker, ligesom der i Engen uden for Borgpladsen er fundet Pæleværk. Aaen har tidl. gaaet umiddelbart n.om Voldstedet, men dens Løb er nu forlagt lidt mod n. Fra Borgpladsens V.side udgaar en Vejdæmning, som fører ind til det faste Land. Ladegaarden skal have ligget lige n.f. den nuv. Gaard. Her skal i sin Tid have staaet en gammel sulebygget Bindingsværkslade.

Trabjerg tilhørte 1231 kongen. Sen. boede i T. en slægt, som snart regnedes for adelig, snart for ufri. Christen Jepsen og hans hustru, der var født Qvie, nævnes 1464 og 1486, deres sønner Jep og Christiern Christensen 1493 og 1517, Anders Jepsen 1496 og 1543, hans søn Niels Andersen († før 1557) og dennes datter Karen Nielsdatter (gift m. Simon Olufsen, mul. til Holm) 1617. 1616 fandtes 5 selvejergde i Trabjerg by og endnu 1688 var de fleste gde i T. i selveje.

Litt.: L. P. Borberg. Slægtebog over Familien Borberg. 1954.

Kviesgård (el. Kvistgård), hvor den første lutherske præst i Borbjerg Jens Enevoldsen var født, solgtes 1585 af kongen til rigsmarsk Peder Gyldenstierne. 1618 skødede Christen Hansen Baden den til kongen, og 1632 mageskiftede kongen bl.a. Kvistgd. i Borbjerg til Axel Juel til Volstrup. 1688 tilhørte »Quiisgd.« (3 1/2 tdr. hartk.) Christen Linde.

1481 fik Per Jensen af Mølgd. i Vandborg sogn lavhævd på halvdelen af Kjeldsmark. Sen. har en halvpart af K. tilhørt Gregers Skyttes børn, og 1537 hævdede Jens Perssen i Smedshave sin arveret til en halvpart. 1688 var den delt i Over K. (4 tdr. hartk.) og Neder K. (6 1/2) og lå under Rydhave.

Brødbæk blev o. 1400 af Hethe Nielsen solgt til Folmer Lunge, og 1461 af Claus Podebusk til Niels Eriksen Gyldenstierne. 1688 og 1770 lå den (2 gde og 1 mølle m. i alt 16 tdr. hartk.) under Rydhave.

Hajslund (Hasællun) blev 1438 skødet til Niels Eriksen Gyldenstierne.

Risumgård var en jordegen bondegd., der 1593 af kronen blev forlenet til Christoffer Parsberg. 1683 lå den (17 tdr. hartk.) under Østergd.

Bisgård hørte antagelig til det gods i Borbjerg sogn, som bisp Christiern Hemmingsen 1422 havde i værge. 1482 nævnes Christiern Persen i B.

Abildholt har været en hovedgd., der ejedes af Jakob Rostrup til Lergrav, henrettet 1594. 1683 var den en bondegd. (10 1/2 tdr. hartk.) under Lergrav. 1696 skænkede kronen halvparten (3 1/2 tdr. hartk.) af den øde gd. A. til Niels Olufsen mod betaling af skatterne.

Poul Laxmand gav 1486 Munksgård til Vor Frue kloster i Århus. Den har mul. sit navn fra hans hustru Inger Munks slægt, idet Jes Munk nævnes i Borbjerg 1485. 1688 lå den (4 1/2 tdr. hartk.) under Rydhave.

Ved Kjeldsmark har der været en hellig kilde (Schmidt.DH. 152).

På Borbjerg kirkebakke er der sept. 1920 rejst en genforeningssten.

Skove: Borbjerg plantage, 748 ha, hvoraf bevokset m. eg 27 ha, andet løvtræ 22 ha, gran 636 ha og andet nåletræ 17 ha, tilh. staten og administreres under Feldborg skovdistr. (jf. Haderup so). Plantagen er tilkøbt staten 1878–81. Mindre plantager tilh. so.s gde, således ejes i Hogager ejerlav 25 ha af gdr. Jens Nielsen.

I so. nævnes tidl. gdene Vesterbolet (1683 Wester Bolett), Sønder havn (1688 Sønder Haffn), Søgård (*1497 Søgordz Toft), Øllebjerg (1528 Øllebierig) og Follergård (*1500t. Follergardt) samt huset Brantbjerg (Vidensk. Selsk. Kort Brantbierg).

Fredede oldtidsminder: 65 høje og en 61 m lang langhøj s.f. Albæk bro. De fleste af højene ligger langs den flere gange nævnte oldtidsvej, der har gået gennem so. i en bue uden om Skave hede, på grænsen af det frugtbare land mod n.; navnlig samler de sig i store grupper s.f. Møllesøen og ved Albæk bro; en af dem i den sidste gruppe er 4 m høj. Højene er dels fra stenalders enkeltgravskultur, dels fra ældre bronzealder. – Sløjfet el. ødelagt: 188 høje, hvoraf de allerfleste lå i højrækken; to lå på kgd. – Der kendes i so. mange bopladser fra ældre og yngre stenalder. Navnlig er der fundet mange bopladser fra gudenåkulturen: Ved Borbjerg Mølle, langs Holmgård sø og Hellegård å: Kviesgård, Skylvad, Brødbæk, langs Savstrup å og i Skave mose. Ved Borbjerggd. er fundet et vigtigt depotfund fra beg. af yngre bronzealder: Sværd, 3 spydspidser, to økser m. skaftlapper, bæltedåse, bælteplade, 2 svære armringe, et drikkehorn og et lerkar. Ved Abildholt er fundet resterne af et stort bronzekar fra keltisk jernalder; en boplads fra sa. tid kendes fra Trabjerg. Ved Nr. Hvam er fundet noget ringguld og 9 brakteater fra germansk jernalder. (Mogens Ørsnes i Aarb. 1958. 1–107.

Litt.: C. Møller. B. So.s Hist. 1929. Stephen W. Christensen. Berigtigelse til C. Møller. B. So.s Hist., AarbHards. 1931. 134–48. L. P. Borberg. Om den gl. Selvejerbondeæt i Trabjerg, B. So., urigtig kaldet »Hvid«, smst. 1944. 121–50. Vider. II. 503–4.