Borum sogn

(B.-Lyngby kom.) omgives af Sabro hrd. (Lading, Sabro og Fårup so.), Hasle hrd. (Lyngby so.) samt Framlev og Skivholme so. Ved skellet til sidstn. løber Borum Møllebæk, mens s.grænsen dannes af Lyngbygård å og dens tilløb fra ø., Yderup bæk, der begge følger en senglacial dal, hvori ligger den 1958 kultiverede mose Maden. Det ellers storbakkede terræn når i Borum Eshøj 104 m s. 256 (trig.stat.), mens Vindhøj er 85 m. Ø. herfor ligger den største skov Vindskov og den 6 ha store sø Stormose. Jorderne er jævnt gode, omend sandmuldede. Gennem so. går landevejen Randers-Skanderborg, mens en vej fra Århus mod Silkeborg og Viborg er under anlæg.

Areal i alt 1960: 1048 ha. Befolkning 26/9 1960: 573 indb. fordelt på 169 husstande (1801:282, 1850:373, 1901:501, 1930: 603, 1955: 594).

I so. byen: Borum (*1326 Bardhom; u. 1796) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 286 indb. fordelt på 92 husstande – m. kirke, præstebol., skole og forskole (vil blive nedlagt, når centralskolen i Sabro bliver færdig), bibl. (opret. 1925; 1600 bd.; bliver også flyttet til Sabro), forsamlingshus (opf. 1928) og Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1874; 31/3 1962 var indskuddene 691.000 kr., reserverne 43.000 kr.). – Saml. af gde og hse: Borum Feldhede; Baskær Huse; Tingvad. – Gårde: Borum Østergd. (13,1 tdr. hartk., 77 ha; ejdv. 400, grv. 170); Tandholm.

B. so., der sa. m. Lyngby so. i Hasle hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 285. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske kirke, der har omfattet en forlængst nedbrudt apsis, er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Korets opr. n.vindue samt to tilsvarende i skibets s.side er tilmurede. Af dørene er den ndr. tilmuret og delvis ødelagt. I korets s.side findes et par ornamenterede kvadre, interessant er navnlig en m. tidlig-romansk dyreslyng (Mackeprang. JG. 277f.); en kvader i skibets v.gavl er dek. m. koncentriske cirkler. I korets ø.væg ses den tidl. apsisbue som blænding; korbuen er bev., men dens kragsten stærkt ødelagt i lighed m. mange af de udvendige kvadre (især på n.siden), hvilket kan tyde på, at kirken har været udsat for brand. Triumfmuren er nymuret over loftshøjde. Skibet har fladt bjælkeloft, koret en tøndehvælving, antagelig fra renæssancetiden. Det anselige våbenhus, jævnhøjt m. skibet, er en sengotisk munkestensbygn., smykket m. savskifter og rundblændinger. Fra sa. el. lidt sen. tid er vel det lille, slanke v.tårn af granitkvadre og munkesten. Tårnet har pyramidetag, og en stor rundbuet dør mod v. giver adgang til dets indre, der anvendes som redskabsrum. Tårn og våbenhus er hvidkalket, tårnet tækket m. bly, det øvr. m. tegl. – Alterbordet er et fyrretræspanel i renæssancestil m. staffering (bl.a. blomsterbuketter) fra 1701. Lutheransk fløjaltertavle fra 1594; staffering og malerier (Nadveren, Moses og Kristus) er fra 1701, bekostet af kirkens dav. patron Johan Arentzøn og hustru. Et maleri (Kristus i Gethsemane) af P. A. Lyders, der har været indsat i altertavlen, hænger nu i skibet i lighed m. et lille, sengotisk krucifiks, som har været anbragt øverst på altertavlen. Alterstager fra 1614, bekostet af herredsfoged Anders Pedersen i Borum og hustru Boel Lavridsdatter. Romansk granitdøbefont uden anden udsmykning den fire små indvielseskors på kummens rand (Mackeprang.D. 68). Lille dåbsfad af Nürnbergtype fra slutn. af 1500t. Prædikestol og lydhimmel fra 1604 af Morten Snedker (jf. Skovby), bekostet af ovenn. Anders Pedersen. Stolens farver og evangelistbilleder fra 1701 er som alterbordspanelet og altertavlen istandsat 1939 af maler Georg N. Kristiansen. Lukkede stolestader m. trekantgavle, på et par af stolene ses årst. 1681 og 1686. Mod v. et pulpitur m. orgel på 4 stemmer (pneumatisk). I våbenhuset en jernbunden pengeblok. I skibets v.væg en stor gravsten fra baroktiden, som det synes genanvendt o. 1800 over Peder Thomsen og hustru Karen Nielsdatter. – På kgd. et ligkapel.

Litt.: Peder Mortensen. En billedsten med dyreslyng fra Borum kirke. AarbAarh. 1955.67 ff.

Asser Jonsen i Borum nævnes 1335; en gd. i B. var pantsat til hr. Stig Andersen (Hvide), der 1336 overdrog sine rettigheder til Århus domkapitel.

Fra B. stammer den i 1600t. og 1700t. blomstrende præsteslægt Bording, hvortil bl.a. digteren Anders Bording hørte.

En genforeningssten er 1920 rejst midt i B. by.

Skove: Vindskov, 43 ha, hvoraf bøg 3, andet løvtræ 12 og nåletræ 27 ha, ejes siden 1946 af Århus Emballagefabr. Andre skove som Ballehave og Baskær skov er opdelt i parceller, der tilh. egnens gde.

Paa Matr. Nr. 15a og 23a af Borum By har Nationalmuseet 1896 undersøgt et stærkt ødelagt Bygningsfundament af Kampe- og Munkesten.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer uden dæksten sv.f. Borum og 4 høje, hvoraf de to. Stenhøj og en anden høj, begge på Borum Østergd., er ret anselige. På højdedraget nv. i so, ligger den fredede rest af den store Borum Eshøj, der har givet nogle af vore interessanteste fund fra ældre bronzealder: 3 egekister m. to lig af mænd og en af en kvinde, alle m. velbev. klædedragt, våben og smykker. – Sløjfet el. ødelagt: 34 høje, hvoraf en del lå i en stribe ø.f. Borum, andre på bakken mod nv. – Fra so. kendes en tyndnakket flintøkse m. velbev. skaft, en bronzealders boplads, en helleristningssten m. soltegn (hjulkors) og flere ældre romertids lerkargrave.

Litt.: V. Boye. Fund af Egekister fra Bronzealderen i Danmark. 1896. 49–64. H. C. Broholm og Margr. Hald i Nord. Fortidsm. II. 250–80. C. J. Becker i ActaArch. 1949. 236. Rasmus Nielsen. Palle Hansen og hans Kamp f. Bevarelsen af Borum Eshøj, ØstjyHj. 1949. 84–88.

I B. so. fødtes 1840 botanikeren Severin Petersen, 1847 tandlægen Axel Carstens.

Litt.: Laurits K. Larsen. Fra Livet i et Haandværker- og Husmandshjem i B., ØstjyHj. 1940. 99–105. Chr. Heilskov. En gl. Herredsfogedslægt fra B.,smst. 1944. 109–16. Aug. F. Schmidt. A. Sogns Historie, AarbAarhus 1953. 183 f.