Bryrup sogn

(Vinding-B.-Vrads kom.) omgives af Vinding og Grædstrup so. og Vrads hrd. (Nr. Snede, Vrads og Them so.). Grænsen til Them so. dannes af Salten å, mens denne tilløb Lystrup å, der afvander Bryrupsøerne, skiller so. fra Vrads so. Bryrupsøerne, der består af Karlsø (9 ha), Bryrup Langsø (38 ha), Kvindsø (14 ha) og Kulsø (17 ha), ligger i en tunneldal, omgivet af stejle, lyng- og skovbevoksede skrænter, og er et yndet udflugtsterræn (Lystruphave, Lystrup savværk). Andre søer er Igelsø (7 ha) på en af Saltendalens terrasser og den lille Hundsø (2 ha) i den smukke Velling skov m. udflugtsstedet Velling Koller. Det højtliggende, noget bakkede terræn kulminerer i Kannikebjerg (128 m, trig.stat.) s. 619 og er gennemsat af erosionsfurer, der peger ned mod den ovenomtalte sørække. I so. ligger Karlskov, en del af Kongsø plantage og flere andre plantager. De noget sandede jorder er bedst omkr. Velling. Gennem so. går jernbanen Horsens-Silkeborg (Bryrup stat.) og landevejen Nr. Snede-Silkeborg.

Areal i alt 1960: 2246 ha. Befolkning 26/9 1960: 1019 indb. fordelt på 338 husstande (1801: 198, 1850: 369, 1901: 692, 1930: 920, 1955: 1050).

I so. byerne: Bryrup (*1416 Brythorp) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 440 indb. fordelt på 167 husstande (1930: 415, 1955: 475 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 23 levede af landbr. m.v., 201 af håndv. og industri, 61 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 72 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (for B.-Vinding-Vrads kom.; opf. 1962, arkt. Vinther og Roldsgaard), bibl. (i skolen; opret. 1934; 4400 bd.), alderdomshjem, kom.kontor (opf. 1899), missionshus, sportspl., Vinding Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1862; 31/3 1962 var indskuddene 3,4 mill. kr., reserverne 186.000 kr.), filial af Handels- og Landbrugsbanken i Silkeborg, hotel, Bryrup Avis og Bogtrykkeri, 3 savskærerier, jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Velling (første halvdel af 1400t. Wællyng; u. før 1805); Løve (*1440 Løffue; u. 1794) m. savværk; Katrinedal m. andelsmejeri (opret. 1888, nyopf. 1915–16), fiskedamme, teglværk og vandrerhjemmet »Rast« (opf. 1939, udv. 1947 og 1962). – Saml. af gde og hse: Velling Mark; Østerhåb; Vesterhåb; Lykkensspil; Sejt (*1505 Seyd-, Seyed marck, 1573 Seiet; u. 1802); Sølyst. – Gårde: s. 620 Kolpengd. (*1440 Kolben); plantageejd. Kongsø (7,1 tdr. hartk., 653 ha; ejdv. 640, grv. 159); Krudemølle (mølleriet nedlagt); Lystrupminde Savværk; Velling Koller Hotel; skovfogedstedet Katkærhus; skovløberstederne Lystruphus og Igelsøhus.

B. so., der sa. m. Vinding so. og Vrads so. (i Vrads hrd.) udgør én sognekom. og sa. m. Vinding so. ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinding so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 182. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Den lille kirke består af romansk kor og skib, sengotisk v.forlængelse og våbenhus mod s. fra midten af 1500t. Den romanske bygn. er opf. hovedsagelig af frådsten på en sokkel af granitkvadre, på koret noget usikker i profileringen, på skibet m. tydelig skråkant. Af opr. enkeltheder spores ellers kun ét tilmuret rundbuevindue i skibets n.side. I sengotisk tid forlængedes skibet mod v., således at forlængelsen, der er bygget af munkesten, står i forb. m. skibet ved en bred rundbue, og der indsattes hvælvinger i hele bygn. – i kor og v.forlængelsen krydshvælv, i skibet to fag otteribbede hvælv. Korbuen blev ved denne lejlighed udv. og gjort spids. Ved korets ø.gavl er der to svære, aftrappede støttepiller, og i v.forlængelsens kamtakgavl ses en korsformet blænding. Noget sen., formentlig ved midten af 1500t., opførtes våbenhuset, og døren til skibet udvidedes og fik fladrundbue. – Alterbordsforside i renæssance, o. 1625, m. portalfelter. Altertavlen er et snedkerarbejde fra midten af 1800t. i spinkel, landlig senklassicisme m. anv. af enkelte dele fra en renæssancetavle. Det meget jævne maleri, Gethsemane, er malet 1868 af Alexandersen i Horsens. Et ældre maleri, korsfæstelsen, er ophængt i kirken. Sengotiske, blødt profilerede stager, o. 1550. Romansk granitfont af Horsens-type m. løver på kummen og glat fod (Mackeprang.D. 258). Prædikestolen er et ganske enkelt snedkerarb., vistnok fra slutn. af 1500t. I et af felterne er der afdækket et evangelistbill. fra 1700t. i Thranes stil. Typisk stoleværk fra midten af 1800t. af sa. hånd som en præsterækketavle fra 1841 m. vidtløftige, symbolske detaljer. Tremastet kirkeskib af nyere dato. Klokken fra 1759 hænger i en galge på v.gavlen. – Mindetavle over soldater faldet i 1864. – Kirken tilhørte i middelalderen Voer kloster.

På kgd. er bl.a. begr. industrimanden Palle Møller, † 1757.

Kongsø er samlet af hede og mager agerjord. 1898 begyndte konferensråd Vilh. Jørgensen til Løndal og højesteretsadv. Nellemann tilplantningen. 1899 overtog fru Hostrup-Schultz ejd., der fra 1920 tilhørte sønnerne V. og E. Hostrup-Schultz; 1962 overdrog fætrene, sagf. J. og civiling. J. Hostrup-Schultz ejd. til deres 6 børn.

Kolpengård blev 1906 købt af en jernhdlr. fra Rotterdam, Chabot; han købte yderligere arealer (1908 Lystruphave), tilplantede en del af den tarveligste jord og byggede nye bygn. 1918 solgtes ejd. for 207.500 kr. til et konsortium, der har delt den i flere ejd.

Hr. Axel Lagesen (Brok) havde 1484 part i Bryrupgd. Den sen. B. var 1889–1908 fattiggd. og udstykkedes derefter.

Krudemølle var korn- og stampeml.; i 1860erne blev den nedl. som stampeml., 1918 som kornml.

I beg. af 1700t. anlagde Palle Møller († 1757) en fabr. for høleer, skæreknive, søm m.m. i Nørremølle (1573 Nør Mølle, nu Katrinedal ml., Them so.); ved privilegium af 1716 anlagde han en lign. i den nu forsv. Bryrup ml. (der omtales allr. 1484), og denne udvidedes 1730 til også at være kobberværk; værkerne siges i sin tid at have beskæftiget 70–100 mand; de nedlagdes 1767 (Emil Fischer i JySaml. 3. Rk. I. 1896–9. 140–79).

Bryrup by bestod før banens anlæg kun af kirken, en fattiggård (1906 omdannet til alderdomshjem) og et hus, hvori var skole, indtil den 1885 flyttedes til Velling.

Skove: I den nordl. del af so. ligger Velling skov, 372 ha, der hører under Palsgård statsskovdistr. (jf. omtalen under Nr. Snede so. s. 654). Velling skov hørte opr. under Mattrup gods, men var blevet købt af kbmd. Monberg i Horsens og forligskommissær Frich af Rosenlund. 1836 blev den købt af kongen for 5200 rdl. Dengang bestod skoven væsentligt af gl. bøg og en del eg. Nu er en stor del af bevoksningerne nåletræ. Terrænet er stærkt kuperet, og skoven er s. 621 vistnok en af de skove her i landet, der har det mest kuperede terræn. Skoven er gennemfuret af dale i n.-sydl. retning. Mod v. falder terrænet stejlt mod Lystrup å og danner ligesom en gavl (Velling Gavl). I den østl. del findes mere afrundede partier, de s.k. Koller. Af højdepunkter kan nævnes Velling Gavl, 130 m, Vellingkalv, 119 m, og tæt uden for skoven Kannikebjerg, 128 m. Af søer findes Igelsø, 3 ha, og Hundsø, 2 ha. Kolpengård plantage, 55 ha, hvoraf 40 ha er tilplantet og 2 ha er egekrat, tilh. propr. A. B. C. Chabot, Lønsgård. Plantagen er anlagt 1906. Karlskov m.v., 38 ha, hvoraf 32 ha er bevokset, ejes siden 1962 af branch manager C. G. Brødsgaard, Sekondi, Ghana. Kongsø plantage, 653 ha, hvoraf en del i Vrads, Nr. Snede og Grædstrup so. (jf. disse), tilh. fam. Hostrup-Schultz. Arealfordelingen er flg.: bøg og eg 12 ha, andet løvtræ 13 ha, nåletræ 445 ha og ubevokset areal 183 ha, hvoraf 74 ha er hede. Plantagen har opr. i hovedsagen bestået af en blanding af rødgran og bjergfyr, der nu for største delen er gået over til at blive ren rødgran, men af forsk. godhed. Til en del gde hører endv. noget plantage, således til Lystruphave (i Vrads so.) 19 ha, hvoraf en del dog ligger i Vrads so., og til Kolpengård 11 ha. En del af Karlsø plantage (jf. Grædstrup so. s. 623) ligger endv. i so.

Lystruphus kan være en rest af en landsby Lystrup, mul. nævnt 1587. Ligeledes er måske gden Storup vidnesbyrd om en forsv. landsby af samme navn.

Fredede oldtidsminder: 23 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Bredhøj og den noget forgravede Harbohøj ved Kolpengd., Vradshøj ved Løve, de 3 Klovenhøje n.f. Løve, Tavlhøj ved Lykkensspil og en stor, velbev. høj n.f. Velling. – Sløjfet el. ødelagt: 105 høje; mange af dem har været enkeltgravshøje fra stenalderen. – Ved Kolpengd. er fremkommet et offerfund fra yngre bronzealder m. 4 spydspidser, dolk, 3 celter m.m. I en bakke i Kongsø plantage er fundet en sølvskat, der antagelig er nedlagt o. 1040 e.Kr. Det indeholdt en rosetformet sølvbroche, noget brudsølv og 666 mønter, hovedsagelig ty., eng. og da.

Litt.: N. S. Schougaard. Nogle Optegnelser om Bryrup Sogn, AarbAarh. 1927. 61–74.