Dalbyover sogn

(Dalbyneder D. kom.) omgives af Dalbyneder, Råby, Ø. Tørslev, Gjerlev, Enslev, Kastbjerg og Udbyneder so. Det ret jævnt bakkede land har ganske gode jorder, og der er ingen skov. Højeste punkt (54 m) ligger ved Dalbyover kirke. Gennem so. går jernbanen Randers-Hadsund (Dalbyover stat. ligger på skellet til Råby) samt landevejen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1961: 1018 ha. Befolkning 26/9 1960: 456 indb. fordelt på 140 hussʇande (1801: 222, 1850: 274, 1901: 436, 1930: 549, 1955: 451).

I so. byerne: Dalbyover (*1398 Dalbye offuer, 1463 Daalbyøwer; u. før 1805) – del af den bymæssige bebyggelse Dalbyover by og stationsby (resten i Råby so.). m. i alt (1960) 285 indb. fordelt på 90 husstande, hvoraf i D. so. 229 indb. (71 husstande) – m. kirke, hotel og telf.central; Vinstrup (1469 Winstrop; u. 1782) m. skole (nedlægges når centralskole for Råby-Sødring og Dalbyneder-Dalbyover kom. fuldføres i Råby so.), forskole og trinbræt (ø.f. byen); Stangerum (*1476 Stangerum, 1469 Stangrom; u. 1792) – Saml. af gde og hse: Stangerum Mark. – Gårde: Dalbygd.

D. so., der sa. m. Dalbyneder so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vindblæs so. So. udgør 4. udskrivningskr., 424. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og nyromansk våbenhus mod s. Den romanske bygn. ef opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren, der er bev. i brug, har indvendig karm m. tovstave, og på den tilmurede n.dør, der har været retkantet, er der omløbende rundstav. Af opr. vinduer ses kun korets tilmurede ø.vindue som indvendig niche. Den runde korbue uden kragsten er overpudset og mul. noget udv. I sengotisk tid indbyggedes i koret et krydshvælv og i skibet to fag otteribbede hvælv. Mod v. opførtes af genanvendte kvadre og munkesten et tårn m. krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en noget uregelmæssig rundbue. Det er udvendig stærkt skalmuret 1891. Ved nogenlunde sa. tid opførtes det nyromanske våbenhus af røde munkesten i st. f. et ældre. – Altertavlen er en teateragtig opbygn. i rokoko fra 1762, bekostet af Erik Rosenkrantz baron Holck og Hedvig Margrethe Raben, der s.å. også har bekostet alterkalk og -disk. Alterbilledet er en kopi efter Carl Bloch: Gethsemane. Et ældre korsfæstelsesmaleri er ophængt i tårnrummet. Barokstager fra 1700t. m. spinkel baluster på stor fod. Træfont i rokoko m. putti på vandkrukke. Et brudstykke af en romansk granitfont m. buklede bægerblade er i Randers Museum (Mackeprang.D. 200). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og initialer og våben. Firkantet prædikestol m. afskårne hjørner, givet 1762 af sa. som altertavlen. Orgelpanel m. rokokomalerier. Epitafium over etatsråd Peder Marsvin til Trudsholm, † 1758, og hustru, der har været gravsat i et kapel i tårnrummet, samt et over degnen Niels Bach, † 1802, og hustru.

I Stangerum boede 1468 Mogens Kjeldsen (Skalehals) og 1467–98 Lave Kjeldsen (Skalehals).

Stangerum so. nævnes 1551; 1930 er der på et sted kaldet Kirken midt ml. Stangerum og Vinstrup fundet fundamenter til en lille kirkebygn. Også i Vinstrup er der fundet rester af en kirkelignende bygn. (Aage Sørensen i AarbRanders. 1944. 46ff.).

En hellig kilde har været ø.f. banen ml. D. og Dalbyneder (Schmidt. DH. 142).

Fredede oldtidsminder: Dyssekamret Brændestene, m. 4 bæresten og en dæksten, s.f. Dalbyover. – Sløjfet el. ødelagt: 10 høje.

En noget defekt runesten blev fundet i kirkegårdsdiget og står nu i våbenhuset; indskriften lyder: Tue, kitu(?) søn satte denne sten efter – – sin fælle, Thorgnys fostersøn(?) (DRun. 162–63).

D. var anneks til Ø. Tørslev, indtil det 1763 (reskr. af 7/9 1759) blev anneks til Vindblæs; 1/1 1873 (reskr. af 18/12 1872) blev det anneks til Dalbyneder.

Herredstingstedet lå tidl. i Dalbyover so. se ovf. s. 720.