Gjern sogn

(G.-Skannerup kom.) omgives af Søby, Sporup, Skannerup og Voel so., en enklave af Tvilum so., Viborg a. (Svostrup so. i Hids hrd.) samt Tvilum og Skorup so. Den sydl. grænse dannes af en tunneldal, der fra nø. strækker sig frem til Gudenåen, afvandet af Gjern å, mens selve Gudenåen, ledsaget af sin brede, sandede smeltevandsterrasse skiller so. s. 560 fra Viborg a. Den østl. del er et jævnt bølget moræneplateau m. ret gode jorder (Tinghøj 65 m, Bryggehøj 71 m), der danner en slående kontrast til det fantastiske virvar af dalkløfter, som udgør de smukke skov- og kratbevoksede Gjern bakker, og som fra små restplateauer ved Linded (81 m), Langekol (99 m) og Åshøj (104 m) stråler ned mod Gjern å og Gudenå, skabt ved smeltning af en stor dødisblok. Gennem so. går jernbanen Silkeborg-Langå (Gjern stat.) og i nø. landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 2142 ha. Befolkning 26/9 1960: 1087 indb. fordelt på 312 husstande (1801: 341, 1850:558, 1901: 819, 1930: 1074, 1955: 1048).

I so. byerne: Gjern (*1343 Giernsogen, 1586 Giernn; u. 1799) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 563 indb., fordelt på 161 husstande (1930: 504, 1955: 564 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 27 levede af landbr. m.v., 171 af håndv. og industri, 56 af handel og omsætning i øvrigt, 52 af transportvirksomhed, 63 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed og 178 af rente, formue, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., alderdomshjem, missionshuset Bethlehem, forsamlingshus, anlæg m. sportsplads, Gjern-Skannerup Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1873; 31/3 1962 var indskuddene 1,7 mill. kr., reserverne 249.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1883), afholdshotel, teglværk, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ellerup (*1388 Ellerup; u. 1789); Nårup (*1343 Nørtorp, *1355 Nordup, 1578 Narup; 1788).– Saml. af gde og hse: Søbyvad (*1349 Søbyuadsmølle) m. vandml. (Søbyvad kro sløjfet ved landevejens udretning 1962); Krogensgde og Møllehavegde, begge sammenbyggede m. Gjern by; Sørkel (1661 Siørkild); Linded; Tanggde; Gjern Vejle. – Gårde: Helledi.

G. so., der sa. m. Skannerup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Linå so., dog under Skanderborg amtsskyldkr.s 6. vurderingskr., Gjern. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 214. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken består af romansk kor og skib m. apsis fra o. 1900, opf. over en tidl. nedrevet, romansk apsis, samt tårn i v. fra 1861 (arkt. C. Kiilsgaard), da et våbenhus i n. samtidig blev nedbrudt. De opr. mure er af rå kamp m. granitkvadre i skråkantsoklen, i hjørner og karme; al er anv. i vinduernes buestik samt rundt om i murene, der er stærkt udflikket m. små mursten, bl.a. 1861, da mange granitkvadre udtoges og anvendtes til en bro i nærheden. Den moderne, munkestensmurede apside (arkt. Kiilsgaard jun.) er opf. over den romanske apsides sokkelsten, der før ombygningen var indsat i korets ø.gavl. Af søjleportaler findes ikke mindre end tre (eneste eksempel ved landsbykirker; Mackeprang.JG. 121), nemlig foruden skibets to døre en præstedør på korets n.side. De er alle tilmurede, ens tosøjleportaler m. kilestensdannede granitkvadre på retkantede kragsten og hjørneomløbende sokkelsten og smykket m. korsmærkede tympana. Af de opr., højtsiddende vinduer findes ét i korets n.mur samt i skibet tre mod n. og ét i s., alle som blændede nicher; heraf står skibets mellemste vinduer i n. og s. m. deres stik af al velbev. over de sengotiske hvælv. Den brede korbue, som er omsat, har skråkantsokkel og delvis ødelagte kragbånd. Under skibets østligste hvælvpiller ses murrester, mul. efter opr. alterborde. Kor og skib har murstensgesims rimeligvis fra 1861, da tårnet, af røde mursten, opførtes. Dets underrum, m. indgang i n., tjener som forhal. – Nyere alterbord i renæssancestil. Altertavle i højrenæssance, m. nadverordene i storfeltet samt opstandelsesmaleri i topfeltet, nystafferet 1913 (P. Rahbek). Det tidl. altermaleri, kopi efter Carlo Dolci: Nadveren, nu ophængt i n.døren. Alterkalk fra 1694, udf. af Århus-guldsmeden Laurids Christensen Wild, m. den opr. indskr. nygraveret på bægeret, som er fra o. 1900. Alterstager m. bomærkeskjold skænket 22. dec. 1609 af Hendrick Meier Lønborig og Mergrete Hansdatter af Hamborig. Romansk granitdøbefont s. 561 m. båndfletning over arkaderække som på Tvilum-fonten (Mackeprang.D. 338f.). Dåbsfad af sydty. arbejde fra o. 1550–75, m. relief af syndefaldet samt på randen afslidte våbener; under bunden graveret MB. Dette messingfad er indsat i et fad af tin (bunden udsk.), m. graverede initialer MM og KSD samt årst. 1727 og stempel RH 1703. Dåbskande 1944. Højrenæssance-prædikestol og himmel m. kraftige tandsnitslister m. karnisprofil; afrenset for farver. Ny opgang. Stolestader fra 1655, m. nyere topstykker; enkelte m. initialer. Præsterækketavle fra 1743 samt nyere kopi. Lysekroner fra 1872 og 1936. Orgel (F. Nielsens orgelfabrik, Århus) på pulpitur fra o. 1900. Klokke 1877, støbt af Hellerung og Hauberg, Kbh. En †åben begravelse for præsterne er omtalt i Pont.Atlas (IV. 217). Epitaf, opsat 1639 af provst Rasmus Christensøn og hustru, Bodil Pedersdatter over hendes første mand, sgpr. Niels Mickelsøn, † 1620, samt deres to børn Christen Rasmusøn og Maren Rasmusdatter; alle portrætteret under et maleri af Lazarus’ opvækkelse. Trætavle, på skibets n.væg, opsat 1694 over præstesønnerne Rasmus og Christen Hansøn, † 1671 og 1692. Udvendigt i skibets portaler er indmuret to renæssancegravsten: 1) m. portrætrelief af ovennævnte Niels Mickelsøn, † 1620, 2) genanv. 1798 over Laurs Povelsen Smed, † 1772, og hustru Ane Pedersdatter, † 1777; bekostet af deres efterlevende sønner.

På kgd. er bl.a. begr. maleren Erik Raadal.

En hellig kilde har været på Troldhøj i Gjern bakker nær Gudenå (Schmidt.DH. 147).

En genforeningssten er 1920 rejst i G. bys vestl. del.

I so. lå bebyggelserne Møllekær (1664 Meelkierd) ved Søbyvad mølle, Kemdal (*1456 Kemdals marckeskell) ved Ellerup og Studehave (1664 Studhafue).

Skove: På de højtliggende, bakkede og meget naturskønne Gjern bakker m. flere navngivne højdepunkter (Åshøj, 104 m, Langekol, St. og Ll. Troldhøj m.v.) findes en del plantager og skovbevoksninger, der har forsk. ejere. Gjern-Skannerup kom. er bl. de største m. 44 ha.

Fredede oldtidsminder: Langhøjen Åbrohøj, 40 m lang, lige s.f. åen ved Gjern by, samt 28 høje, hvoraf flere er ret store: 3 s.f. Mårup, hvor der findes en gruppe på 4 høje: Tinghøj n.f. og Bjergehøj nø.f. Gjern, en høj, der ligger sa. m. 3 andre, i Gjern bakker, og Håstedhøj nordl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: 38 høje, hvoraf 8 lå i en gruppe n.f. Sørkel. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra Svostrup bro og Sørkel.

I G. so. fødtes 1844 zoologen og religionshist. L. Lund, 1867 forlagsboghandleren Christian Erichsen.

Litt.: H. J. Hanelius. Minder fra G. Vestermark, AarbAarh. 1929. 196–203. Aug. F.Schmidt. I G. Lyngbakker, ØstjyHj. 1937. 155–61. Poul Rasmussen. Præsten i G., Hr. Erik Thomsen, og hans Retstrætter, smst. 1953. 59–63 Jens Nielsen. Niels Kristoffersen og de G. Bakker, smst. 1959. 108–14.