Grurup sogn

(Bested-G. kom.) omgives af Visby so., Refs hrd. (Heltborg, Hurup og Vestervig so.), Bested so. samt en enklave af Refs hrd. (Heltborg so.). s. 636 Den nordvestl. del af so. har et småbakket landskab med talrige vand- og mosehuller, mens den sydøstl. del består af storformede bakker, der når knap 50 m, og hvorfra terrænet falder brat af mod den af Visby å gennemstrømmede lavning, der i stenalderen var en fjord fra Visby bredning. Jorderne er af meget vekslende bonitet, men gennemgående sandede, og i v. er der lidt plantage (dele af Rønhede plantage). Gennem den allervestligste del af so. løber jernbanen Thisted-Struer.

Areal i alt 1955: 833 ha. Befolkning 1/10 1955: 259 indb. fordelt på 61 husstande (1801: 156, 1850: 292, 1901: 229, 1930: 295).

I so. ligger byen: Grurup (*1400 Grurup; u. 1805) m. kirke. – Saml. af gde og hse: Gammelby (*1400 Gammelbye; u. 1805) m. skole; Abildgård Mark m. Sydthy Norske Hesteavlscenter. – Gårde: Gammelbygd. (13,2 tdr. hartk., 94 ha; ejdv. 330, grv. 151); Abildgd. (*1469 Abelgord), udstykket; Vestergd. (1688 Westergaard) (7,5 tdr. hartk., 84 ha; ejdv. 242, grv. 115); Abildgård Vandmølle (1664 Abbildgrds Mølle).

G. so., der sa. m. Bested so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Visby so. So. udgør 5. udskrivningskr., 228. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den lille blytækkede kirke er en romansk kvaderstensbygn. på skråkantsokkel, bestående af skib og kor samt båbenhus mod s. og murede klokkepiller ved korgavlen. Af romanske enkeltheder er kun den tilmurede n.dør bev., mens s.døren, der sidder i opr. leje, i nyere tid er udvidet. Våbenhuset, opr. opf. 1866, er i sin nuv. skikkelse fra 1936 (arkt. Jens Foged). Kirken har tidl. haft et formentlig sengotisk tårn, nedrevet 1796 (årst. i murankre på skibets v.gavl). I det fladloftede indre er korbuen, der bærer kalkmalet dek. fra o. 1575, omb. i sengotisk tid. Det ligeledes sengotiske alterbord, muret af munkesten og kamp, har plade af kvadre fra det romanske alter og bærer en renæssancetavle fra o. 1600 af lutheransk fløjtype; i midtfeltet et maleri, korsfæstelsen, af Thøger Thrane fra beg. af 1700t., rest. 1936; tavlens tidl. topstykke m. maleri, opstandelsen, 1711 hænger nu på skibets n.væg. Romansk font af granit. Prædikestolen er et enkelt snitværk fra slutn. af 1500t. m. malerier i felterne, evangelisterne, udf. 1711 af Thøger Thrane. Indmuret øverst i v.gavlen findes en romansk gravsten m. processionskors i relief.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 571–76.

Abildgård, der hørte til Vestervig klosters gods, blev ved midten af 1600t. udlagt fra kronen til borgm. på Christianshavn, Jacob Madsens arvinger. Hans datter Maren Bruun bragte den til sin mand, oberst Jean de la Haye († 1676), og efter hendes død afstod hendes arvinger 1698 gods på 37 tdr. hartk., bl.a. A. (15 tdr.) til deres svoger, generalkrigskommissær Christian Dietrich, hvis sønner, oberst Johan Christian Dietrich og krigs- og landkommissær Elias Dietrich arvede den efter moderen Adriane de la Haye. 1749 udkøbte Elias Dietrich sin broder. 1767 solgtes A. (15, 11 og 20 tdr. hartk.) af herredsfoged Hans Jørgen Hetlew for 4600 rdl. til Carsten Nielsen Samsøe, som ved auktion 1771 afhændede den til Mads Willemoes († 1797), hvis enke Mette Tøfting 1798, også ved auktion, solgte den til Peder Jørgensen på Tandrup for 7000 rdl. Han døde 1809, og hans enke Inger Bertelsdatter overtog ved skiftet A. (18, 55 og 51 tdr. hartk.) for 24.363 rdl. Allr. 1811 skødede hun den for 40.000 rdl. til sin søn Lars Toft Jørgensen († 1821). Hans enke Johanne Marie Høyer ægtede 1824 sin forv. Hans Schou, sen. kammerråd og ejer af Kølbygård, som 1833 skødede A. til Arent W. Skønau, der 1836 afhændede den (uden tiender og gods) for 7200 rbdl. r. s. til Ole S. L. Nissen, der 1839 solgte den til Christian Verner Valeur. Den kom derefter til Ole Christian Secher, som 1857 skødede den for 56.000 rdl. til H. Christian Ægidius, fra hvis fallitbo den 1858 overtoges af vicekonsul H. P. Rygaard, der 1859 solgte den for 41.000 rdl. til kapt. Valdemar Ferdinand Christian Redsted. Han solgte den (20 tdr. hartk.) 1869 for 45.000 rdl. til forp. Niels Jensen, s. 637 der 1885 afhændede den til Christian Sindberg, men atter måtte overtage den og solgte den 1888 til Vilhelm Lauritzen, der 1891 skødede den for 120.000 kr. til L. P. Frederiksen. Han solgte den 1907 til Thisted Amts Udstykningsforening, der straks udparcellerede den. Hovedparcellen på cirka 47 ha solgtes Niels Katrinus Jensen, hvis søn Jens Mathias Katrinus Jensen overtog den 1923 og 1928 solgte den til Th. Nicolaisen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 488 f.

I so. nævnes gdene Korsgård (1664 Korszgrd.) og Krogborg (1602 Krogborre, 1726 Krogborre).

Fredede oldtidsminder: 15 høje, deribl. Præsthøj og den store, men noget forgravede Jellerhøj. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 60 høje. En høj ved Gammelby indeholdt en grav fra ældre bronzealder med halsring, to armringe, dolk med guldbelagt fæste og to guldspiralringe.

Litt.: P. C. Knudsen. Taterkvinden Sirena fra Grurup, AarbThisted. 1926, 209–14; 1927. 255–62. Jf. Bested.