Hammel sogn

(H.-Voldby-Søby kom.) omgives af Århus a. (Folby og Lading so. i Sabro hrd.), Voldby, Sporup og Søby so. samt Viborg a. (Sall, Haurum og Skjød so. i Houlbjerg hrd.). Grænsen til Viborg a. følger bunden af en smuk, markeret tunneldal og en sidedal hertil forbi Pøtmølle, hvorfra skovklædte slugter s. 569 (Pøtmølle skov, Lystskov, Hammel skov) forbinder dalbunden med det 65 m højere liggende, bølgede moræneplateau (højeste punkt 104 m) med dets ganske gode, lermuldede jorder. Flere tørdale s.f. Frijsenborg er vidnesbyrd om smeltevandets kraftige virkning, og i sådanne ligger U-remose (el. Hammelmose), Svingelmose, Døjet, Vognkær og Rakkersø eng. Mod v. bliver bakkelandet mere ujævnt (Urebakke 97 m, Kapelhøj 86 m). Foruden de nævnte skove, der især omkr. Pøtmølle er målet for mange udflugter, ligger mod ø. og s. flere skove og plantager (Sønderskov (1664 Synderschouff), Fajstrup krat, Gl. Dyrehave, Vognkær skov). Gennem so. går en landevej fra Skanderborg over Låsby og Hammel til Randers, og længst i s. (ved Anbæk) krydser den landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 2435 ha. Befolkning 26/9 1960: 2832 indb. fordelt på 969 husstande (1801 : 345, 1850: 652, 1901: 1651, 1930: 2185, 1955: 2739).

I so. byerne: Hammel (1479 Hamel; u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 2462 indb., fordelt på 870 husstande (1930: 1792, 1955: 2282); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 115 levede af landbr. m.v., 974 af håndv. og industri, 384 af handel og omsætning i øvrigt, 150 af transportvirksomhed, 293 af administration og liberale erhverv, 96 af anden erhvervsvirksomhed og 417 af rente, formue, understøttelse olgn.; 33 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., kommunal skole (opf. 1899, men sen. udv., arkt. A. Theilgaard), realskole (opret. 1883, selvejende 1960), Frijsenborgegnens Ungdomsskole (opret. 1950, m. plads til 36 elever), handelsskole, bibl. (i skolen; opret. 1914, reorganiseret 1936; 7900 bd.), missionshus, forsamlingshus, tinghus (opf. 1838), dommerbol. (opf. 1823), politistat., kæmnerkontor, amtssygehus (opf. 1893–94, arkt. C. Kiilsgaard, 1914 omb. og udv. m. en epidemibygn., arkt. Frimodt-Clausen; udv. 1927 og 1957; funktionærfløj opf. 1940, arkt. V. Norn; sygehuset ejes af Skanderborg og Viborg a. m. henh. 3/5 og 2/5), De gamles Hjem (opf. 1948, arkt. A. Theilgaard, 43 pl.), Komtesse Agnes’ stiftelse (opret. 10/1 1898 til understøttelse af trængende på Frijsenborg gods; ejer Gjerngd., Tovstrup skov og en kapital på 135.000 kr.), Anders Christensen og hustru Christianes stiftelse (en ejd. m. 5–7 lejligheder for gl. håndværkere el. disses enker), elværk (andelsselskab 1961), fjernvarmecentral, apotek (opret. 1842, flyttet til nuv. bygn. 1892), civilforsvarskorpsets mobiliseringsstat. for Midtjylland (opret. 1955), vandrerhjem (i tidl. teknisk skole, overtaget af kom. 1962), lille lystanlæg, stadion (opret. 1954), markedsplads, biograf, Ortveds Hotel, Forsamlingsbygningens Hotel, Hammel Bank (opret. 1905, siden 1929 filial af Aarhuus Privatbank), filial af Andelsbanken, Sparekassen for Frijsenborg-Favrskov Birk (opret. 1866; 31/3 1962 var indskuddene 21,9 mill. kr., reserverne 1,8 mill. kr.), andelsslagteri (opret. 1906; 1926 oprettedes destruktionsanstalt i Kappelsdal; festskrift 1956), Frijsenborg Herregårdsmejeri, ml., Brødrene Pedersens Maskinfabrik (opret. 1904, ca. 30 arb.), Miko hårtilberederi (46 arb.), konfektionsfabr. s. 570 fektionsfabr. Kachima (opret. 1945, filial af virksomhed i Kolding, ca. 50 ansatte), Janums damekonfektionsfabr. (opret. 1959, ca. 20 arb.), savværk, planteskole, minkfarm, avlscenter for svin, tyrestat., rutebilstat., postkontor og telf.central. – Saml af gde og hse: Anbæk (1664 Anbech) m. andelsmejeriet Videmark; Hammel Mark; Kappelsdal; Møllevang; Hammel Mose. – Gårde: hovedgd. Frijsenborg (1683 Friisenborg Hofuid gaard), hovedsæde for Frijsenborg gods, der i alt omfatter 330,5 tdr. hartk., 5985 ha, hvoraf 4883 skov; ejdv. 13.604, grv. 5765; heraf under Frijsenborg avlsgd. 25,4 tdr. hartk., 197 ha; ejdv. 900, grv. 380, under Jernit 34,4 tdr.hartk., 403 ha; ejdv. 1450, grv. 745, og under Fuglsang (1683 Fuelsang) 16,4 tdr. hartk., 136 ha; ejdv. 525, grv. 244; desuden hører under godset Søbygd. (Søby so.), Frijsendal og Kraglund (begge Haurum so., Viborg a.), skovridergd. Mosager og Pøtmølle (*1485 Pøtte mølle) m. restaurant; Gjerngd.

Hammel by ligger i et bakket, overvejende leret og frugtbart moræneland, der ved Urebakke vandtårn i byens østl. udkant når en højde af 97 m o.h., mens villakvarteret i byens vestl. del ligger i et engdrag, der kun når 59 m o.h. Fra Hammel er der ad landevejene 42 km til Viborg, 25 km til Silkeborg, 31 km til Skanderborg, 26 km til Århus og 28 km til Randers. Hammel ligger under 56°15’21” n.br. og 9°52’10” ø.l. (2°42’50” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirkens ø.side. Ca. 2 km n. og nv.f. Hammel forløber en tunneldal i hovedretningen sv.-nø. Dennes skråninger mod Hammel-siden er skovklædte og virker bl.a. som rekreative områder for byen. Knap 2 km ø.f. byen ligger Frijsenborg slot.

Byens hovedgader, Vestergade og dens fortsættelse Østergade, løber i hovedretningen ø.-v. gennem H. Mod ø. fortsætter den som vejen til Frijsenborg. Kirken ligger umiddelbart s.f. denne gade, og den tidl. jernbanestation knap 200 m s. derfor. Fra et vejkryds lidt v.f. kirken udgår landevejen mod Skanderborg og Silkeborg. Fra Østergade udgår Randersvej, der i næsten nordl. retning løber gennem et villakvarter og fortsætter i landevejen mod Randers. Østergade, der er byens dominerende forretningsgade, har til dels sammenbyggede husrækker, men største delen af bybebyggelsen består af villaer o.a. enfamilieshuse. Villakvarterer er vokset op s.f. den gl. jernbanestat., ud mod Møllevang v.f. bycentret, omkr. Urebakke i byens sydøstl. del, omkr. sygehuset i byens sydl. del, og endelig langs vejene mod Randers, Skanderborg og Frijsenborg slot.

Hammel er et gl. lokalcentrum, der ikke mindst skylder Frijsenborg slot og gods sin betydning som tidlig bydannelse. Anlæggelsen af jernbanen Århus-Hammel 1902 og af jernbanen Hammel-Thorsø 1914 (om jernbanerne se s. 19), hvilke sidste bragte H. i forb. m. den jy. diagonalbane Randers-Esbjerg, forårsagede en kraftig vækst af byen. Efter jernbanernes nedlæggelse fungerer H. fremdeles som et lokalt oplandscentrum m. en mangesidig erhvervsstruktur. Oplandet er lille, men frugtbart og tæt bebygget; dog lider oplandshandelen under stærk konkurrence fra de nærliggende, større byer, frem for alt Århus. Byen har sygehus, skoler m.m. Af industrier kan nævnes svineslagteri og træindustri. Endelig er H. et vigtigt knudepunkt i vejtrafikken.

H. so., der sa. m. Voldby og Søby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under s. 572 Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, hører under 64. retskr. (Hammel) m. tingsted i Hammel, under 44. politikr. (Hasle m. fl. hrdr.s), under 38. lægekr. (Silkeborg), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, under 42. skattekr. (Skanderborg); m.h.t. ejendomsskyldvurdering hører so. under Skanderborg a.s skyldkr., 6. vurderingskr. (Gjern) og endelig hører so. under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg). So. hører under 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 222. lægd m. sessionssted i Hammel.

Kirken, der i tidens løb er stærkt omb., består af kor og skib, samt sen. tilført kapel i korets forlængelse og et nyere tårn ved v.gavlen. Kernen er en romansk kvaderstensbygn., omfattende kor og skib. Her er murene i nogen grad bev., dog er der overalt indsat nyere, spidsbuede jernvinduer. De to portaler i skibet, anbragt påfaldende tæt ved v.gavlen, er i behold, men begge tilmuret; s.døren har søjler og i tympanonfeltet et krucifiksrelief, mens n.dørens tympanon har en fremstilling fra Skt. Eustachius’ legende (Mackeprang.JG. 194). Kapellet, der mul. er opf. i 1600t. på sokkel af romanske, genanvendte kvadre og m. en romansk vinduesmonolit over den lave kryptnedgang i ø.gavlen, er indvendig omdannet 1738 m. stukloft og lav kuppel og i nyere tid helt skalmuret over sokkelpartiet m. røde mursten, kamgavl og spidsbuede jernvinduer. 1881 opførtes det nuv. tårn, hvis underrum, m. indgang fra v., er forhal, af store, røde mursten m. firsidet spir. I det indre har koret to gotisk prægede krydshvælv, mens skibet har fladt, gipset loft m. rokokostukkaturer fra o. 1750. – Den nyere altertavle i goticerende stil har maleri, Kristus m. kalken, malet 1848 af J. L. G. Lund. Fonten, i en moderne efterligning af barokstil, er af egetræ, udf. 1898 efter tegn. af Hans J. Holm; derover en barokhimmel af træ, opr. fra Uth kirke. Prædikestolen m. samtidig opgang, ligeledes i barok m. rigelig anv. af forgyldt storakantus, er fra 1694 og bærer Friisernes og Reventlowernes våben, formentlig et elevarb. fra Chr. Nergers værksted i Kbh. (Roar Hauglid. Akantus. I. 118). I skibets v.ende er opbygget et nyere orgelpulpitur. Øverst i kirken står fire stolegavle, rester af tidl. herskabsstol m. V. Parsbergs og hustru Ide Lykkes fire anevåben. I koret en anselig ligsten m. portrætfigurer over Valdemar Parsberg til Jernit, † 1607, hans hustru Ide Lykke, † 1618, og deres børn Verner, † 1586, og Beate, † 1593 (CAJensen. Gr. II. 85). Deres kister stod tidl. i krypten under koret, men er siden blevet ryddet og samlet i én kiste. Over ovenn. V. P. og fam. findes desuden et stort, 1610 opsat epitafium m. portrætmalerier og snitværksramme i Mikkel van Groningens stil. Desuden er der i skibet et 1682 opsat epitafium m. portrætmaleri (i ramme i Peder Jensen Koldings stil) over provst Jens Olsen Varde, † 1693, og hustru, samt sønnen sgpr. Christen Høst i Haurum, † 1704. Et tredje epitafium m. ramme i bruskbarok er nu omdannet til series pastorum. – Kapellet har ind til koret, bag alteret, en rundbue, hvori en gitterport m. bogstaverne EWF og CSF; på dets førnævnte hvælvede loft står i stuk Chr. Friis’ og Øllegaard Gersdorffs våben og navnetræk samt årst. 1738. I kapellet står 8 marmorkister, hvori er bisat: 1) grev Chr. Friis, † 1763; 2) hans hustru Øllegaard Gersdorff, † 1734; 3) Erhard greve Wedel-Friis, † 1786; 4) hans hustru Christine Sophie Friis, † 1787; 5) deres datter Christiane Sophie, † 1746, 8 måneder gl.; 6) kmh. Chr. Fr. v. Gram, † 1768; 7) hans fader gehejmekonferensråd C. Chr. v. Gram, † 1780; 8) denne sidstes hustru Birgitte Christiane Friis, † 1775; endv. en trækiste, hvori er bisat Elisabeth Sophie grevinde Friis-Desmerciéres, † 1799. – I tårnets s.mur er indsat en sten m. en nu ret ulæselig indskr. samt årst. 1727. Et par andre sten ses udvendig på kirken: 1) over forv. J. C. Busch, † 1777, og 2) over sgpr. Jens Pedersen Høeg, † 1792. På kgd., hvor der 1961 er opf. et nyt gravkapel, fandtes et monument over birkedommer Jens Lassen Tommesen, † 1838, og findes stadig et af Frijsenborgs beboere rejst monument af no. marmor m. omgivende stenpiller og jernlænker over lægen og filantropen Joh. Chr. Bredefeldt, † 1804 (nævnt i Blichers novelle »Landsbydoctoren«, AarbAarh. 1918. 51f.). Den største klokke er støbt 1571 til Kerteminde kirke. Angående runesten se s. 578.

På kgd. er bl.a. begr. landøkonomen og læreren N. P. Schøler, † 1851.

Fr. II mageskiftede 1583 landsbyen Jernit til Valdemar Parsberg, der afbrød byen og opførte hovedgden Jernit, hvortil han skrives fra 1586. Efter hans død 1607 kom den til hans søn Jørgen Parsberg, der døde ugift 1619(?); 1621 mageskiftede hans svoger Claus Daa til Ravnstrup sin trediedel af J. til svogeren Hans Skram til Ristrup, men fra 1623 skrives Valdemar Parsbergs brorsøn, rigsråd Oluf Parsberg til gden. Han ejede flere andre gde, og efter hans død 1661 kom J. m.m. til svigersønnen Otte Pogwisch til Saltø († 1684), der 1665 måtte sælge J. og Tulstrup til Mogens Friis (af Vadskærgd.) til Favrskov m.m. Denne ophøjedes 1671 i grevestanden s. 573 og fik 6/4 1672 opret. grevskabet Frijsenborg af Jernit, Tulstrup, Lyngballegd., Hagsholm og Østergd.; samtidig oprettede han baroniet Frijsenvold og besad desuden gdene Boller og Møgelkær. Ved hans død 1675 arvedes grevskabet af sønnen, kmh., stiftamtmand Niels Friis († 1699) og derefter af dennes søn, gehejmeråd, kmh. Christian Friis, der 1736 lagde Favrskov under grevskabet og i sit testamente bestemte, at også Boller og Møgelkær skulle lægges under det, dog således at de m. en del af den årl. indtægt skulle tjene til enkesæde; de indlemmedes først endeligt ved kgl. bevilling af 7/11 1844. M. Christian Friis uddøde 1763 den grevelige slægt på mandslinien. Grevskabet kom først til datteren Christine Sophie Friis, g. m. grev Erhard Wedel-Friis, der døde barnløs 1787, derpå til datteren Elisabeth Sophie Friis, enke efter gehejmekonferensråd Jean Henri Desmerciéres, og da hun også døde barnløs 1799 til datteren af den tredie søster Sophie Magdalene v. Gram, enke efter baron Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge. Hun afstod F. til sin ældste søn, stiftamtmand baron Jens Krag-Juel-Vind, som derefter antog navnet Frijs. Han døde 1815, og godset overtoges af sønnen kmh. grev Jens Christian Krag-Juel-Vind-Frijs († 1860), der gjorde meget for at ophjælpe den noget forsømte ejd.: 1849 overlodes F. (i alt ca. 6750 tdr. hartk.) til sønnen grev Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs († 1896), der 1865–70 var konseilspræsident; hans søn grev Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs overtog 1882 styrelsen af grevskabets nordl. del og arvede sen. det hele; det ophævedes 29/12 1920, og efter grevens død 1923 kom F. til datteren overhofmesterinde Inger Krag-Juel-Vind-Frijs, s. 574 g. m. grev Julius Wedell til Wedellsborg. Ved grevskabets ophævelse vurderedes det til 21,4 mill. kr.; den nordl. del omfattede bl.a. F., Frijsendal, Hagsholm, Østergd., Favrskov, Lyngballegd., Søbygd., Fuglsang og Jernit, den sydl. Boller, Møgelkær og Christiansminde. Der afstodes i alt 1270 ha til udstykning, nemlig Hagsholm, Favrskov, Østergd. og dele af Frijsendal, Søbygd. og Møgelkær; dernæst blev Lyngballegd. og resten af Møgelkær solgt og grevskabets sydl. del, Boller gods, fraskilt som arv til den yngste datter, lensgrevinde A. S. Bernstorff-Gyldensteen. 1950 blev F. avlsgd. og gden Kraglund overdraget til sønnen, grev Tido Wedell, som 1958 overtog hele F. gods; herefter omfatter gdene 1102 ha, skovene 4885 ha. Den 1893 nedlagte hovedgd. F. genoprettedes m. jord fra slotsparken og Jernit. – Stort godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 586–90. Julius Clausen i DSlHerreg. IV. 1945. 421–34. T. Bundgaard Lassen. Træk af F.s Historie, AarbAarh. 1950. 67–95. Finn H. Lauridsen. En østjy. herregd. i hverdag og fest, smst. 1955. 224–50. Evald Tang Kristensen. Træk af Hoverilivet paa Frisenborg Gods, AarbKult. 1895. 132–55.

Gemt bag Frijsenborgs pragtfulde renæssancefaçade står murene af Jernits gl. hovedbygning. Dennes beliggenhed på det store, firesidede voldsted, dens huses udstrækning og mål respekteredes, på sa. vis som dens mure optoges i det stort tænkte og stort gennemførte slotsanlæg, hvormed bygherren, lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs og arkitekten, kmh. F. Meldahl i årene o. 1860 skabte den næsten fyrstelige residens, der svarede til Frijsenborgs stilling som Danmarks største grevskab. Tre årh.s stadige byggevirksomhed lader os kende gdens fremtræden i afvigende skikkelser, og på grundlag af A. Petersens iagttagelser under ombygningen kan vi følge gdens bygningshist. ret nøje. Ældst er den sdr. fløj, et langt, relativt smalt hus (78 × 14 alen), rejst over høj sokkel af glat tilhugne granitkvadre, m. overhvælvede kældre, hovedstokv. og lavt øvre stokv., utvivlsomt opf. af Valdemar Parsberg endnu i 1580erne. Bygn., hvis vinduer havde halvrunde stik, flankeredes i ø. og v. af to ottekantede tårne, der var prydet m. »vinkelsten« (på hjørnerne) og gallerier af gotl. sandsten. Der var vindebro over graven og gennemkørselsport. Noget sen., og af mindre svært dimensioneret murværk, byggedes op til det sdr. hus en bredere v.fløj, hvortil i n. føjedes en fløj af sa. dimensioner som den sdr. Af fortandinger sås det, at en fjerde fløj havde været planlagt, men anlægget blev dog i ø. kun lukket m. en svær mur. Vestre og ndr. fløj, der kun havde ét stokv., er sandsynligvis først bygget i 1600t., mul. af Valdemar Parsbergs enke Ide Lykke. Da Frijsenborg 1677 besigtiges, er bygningerne i elendig forfatning, taget utæt, lofter og vinduer forrådnede, murene revnede. V.-fløjens to privéter »skilte sig fra muren«, og de to »runddele« på s.fløjen var særl. hårdt medtagne: de gotl. »vinkelsten« til dels udfaldne, murværket forvitret og revnet, og »overet« på det sydøstre tårn manglede. Til gengæld var det indre udstyr af megen pragt. Lensgreve Niels Frijs lod ikke alene bygningerne fuldt istandsætte, men ændrede på afgørende vis hele anlæggets karakter. Indkørslen blev flyttet til ø.siden, hvor muren blev nedrevet og en bro lagt over graven; svarende til s.fløjens runddele opførtes på n.fløjens ydre hjørner to ottekantede tårne, hvoraf det nordøstre, ligesom det ældre sydøstre tårn, dog hurtigt atter må være opgivet. I s.-fløjen hævedes loftshøjden i det nedre stokv. på bekostning af det øvre, og i det ydre gennemførtes en fuldstændig modernisering. Murene overkalkedes, og om vinduer og døre førtes sandstensrammer. V.fløjens gårdfaçade betonedes nu som point de vue for indfarten m. en m. stenhuggerarb. prydet portal over den høje fritrappe og midterrisalit m. trekantsfronton, hvor i en niche bygherrens portrætbuste anbragtes omgivet af dekorativt guirlandeophæng. Det var ikke helt urigtigt, når en kobbertavle fortalte, at »1693 havde Niels Frijs ladet denne grevelige Residentz opbygge«. I det indre fortsattes moderniseringsarbejdet i de flg. år indtil 1709. En række prægtige, hvælvede stuklofter opsattes, og rummene fik fine marmorkaminer. Efter bevilling af 8. april 1771 indrettedes i n.fløjens østre ende et kapel m. lukket herskabspulpitur og rigt inventar, hvoraf dele nu findes i Hammel kirke. 1818 gennemførte lensgreve J. C. Krag-Juel-Vind-Frijs en grundig hovedistandsættelse af bygningerne, hvorved bl.a. den kraftige sandstensdek. om vinduerne fjernedes, frontonen nedtoges, og en række vinduer tilmuredes.

Først i slutn. af 1850erne muliggjorde årtiers dygtige administration og den ved fæstegodssalget skabte betydelige fideicommiskapital det for lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs at give det nu stærkt forbyggede og lidet pretentiøse anlæg den ydre og indre pragt, der svarede til grevskabets og dets besidders sociale stilling. Grev Frijs lod 1857 arkt. C. G. F. Thielemann udarbejde tegninger til en pragtfaçade til midterfløjen, men med god grund utilfreds hermed henvendte han sig s.å. til Ferdinand Meldahl, der fra 1858 og i de flg. fire år gennem en lang serie projekter arbejdede sig fra det urolige og opløste, m. mange tårne og gavle prangende, frem til den klart disponerede, ved sin sikkert og rytmisk opbyggede helhed i al sin pragt forunderligt rolige og lette form, hvori slottet realiseredes. Endnu før projektet havde fundet sin s. 575 endelige skikkelse, var ombygningen foråret 1862 indledt. S.fløjen, hvor den daglige beboelse var, blev omb. først; derefter v.- og n.fløjen (1866). Den indre udsmykning kunne dog først afsluttes 1882. Ombygningen omfattede en fuldstændig skalmuring og dekorativ omformning af de gl. huse, hvis dimensioner som nævnt opretholdtes, m. undt. af at v.fløjen mod gården påbyggedes et balustradeparti. Derimod måtte murværket forhøjes. V.fløjen øgedes m. et højt, øvre stokv., og tårnene førtes op; sidefløjenes midterpartier behøvede kun en lav påmuring til en tagetage, mens ø.partierne forhøjedes m. en fuld etage. Mange ydre forhold af økonomisk og politisk art skulle indvirke på byggeriet og medføre ændringer i planerne og afbrydelse af arbejdet; når dette alligevel kunne gennemføres m. imponerende fart og præcision, skyldtes det ene Meldahls overordentligt myndige ledelse. Hans højt formulerede krav måtte vanskeliggøre samarbejdet m. de lokale håndværkere, men materialernes og arbejdets høje kvalitet blev en væsentlig forudsætning for resultatets store lødighed.

Ved ombygningen betonedes v.fløjen stærkere end nogensinde. På havesiden er de slanke, ottekantede hjørnetårne ført op over det høje, sortglasserede tegltag m. kobberklædte, gennembrudte etagespir; mod gården springer fløjens underetage frem m. balustrade, medens overetagen i balustradens dybde er ført frem i pavillonagtige siderisalitter. Sidefløjene har over underetagen kun en lav tagetage, der viser sig m. tre med pinakler udformede kviste til begge sider. Endepartierne i ø. er dog ført op i to fulde etager og udformet som selvstændige pavilloner. De lange sidefaçader får ved den stærke kontrast ml. højt og lavt, smalt og bredt en rytmisk spænding, der udnyttes m. stor sikkerhed, og som fremhæver v.façadens store og klare ro. De dekorative elementer, udført i sandsten og cement, er rige uden at virke overdrevne og underordnes stedse den arkitektoniske helhed. Bygn. står på en høj kælderetage, beklædt m. diamantkvadre af cement, og er ml. etagerne opdelt af trukne, profilerede bånd. Den kraftige, stærkt fremhævede vinduesindramning veksler i de enkelte etager og façader ml. trekantede og runde frontonafslutninger og er på pavillonerne sammenkoblede gennem etagerne. Gavlene er afvalmede, og det høje, sorte tegltag rejser sig m. fin spænding; på v.façaden skyder taget sig stærkt frem over en dekorativ sparrehovedfrise. Gårdfaçaderne er lykkedes mindre heldigt. I s. 576 kontrast til de i deres enkelhed næsten nøgent virkende sidefløje pranger midterfløjen i rig dek. Underetagen, i hvis midte hovedportalen dækket af en støbejernsbaldakin er anbragt i et fremspringende parti, har høje, venetiansk inspirerede, rundbuede vinduer, ml. hvilke murfladerne er stærkt opdelt af skulpturelt udformede sandstenspilastre. Over balustraden har overetagen ml. vinduerne portrætbuster af bygherrens fam., samt over det midterste vindue den gl. bronzebuste af lensgreve Niels Friis. Øverst er façaden ført op i en svungen, rigt forsiret fronton.

I slottets indre bevaredes ved ombygningen i den sdr. fløj dele af lensgreve Chr. Frijs’ udsmykning fra beg. af 1700t. (et hvælvet stukloft i den østre pavillon, marmorkaminer m. Fr. IV.s portræt m.m.), ellers fornyedes alt under udfoldelsen af hæmningsløs og overdådig pragt. Navnlig fik hovedfløjen en suite pragtrum af enestående rig polychrom og skulpturel dek., dækkende lofter, vægge og gulve som ramme om en meget betydelig samling af kostbare møbler og portrætmalerier (endnu til dels bev. på stedet). Interiørernes endelige udformning lå efter Meldahls afgivelse af arbejdet i hænderne på arkitekten Hans J. Holm og malerne C. F. Aagaard, Otto Bache og F. L. Storch, som ikke fuldt forstod hans intentioner.

I det ydre som i det indre stort iscenesat, rejst som udtryk for velbefæstet rigdom og magt, står Frijsenborg som et symbol på herregårdenes sidste store epoke, ja, er selve hovedværket heri, ved siden af hvilket alt andet byggeri syner småt. Trods sit format virker slottet uden tyngde og i al sin monumentalitet venligt og frit. Opf. i former, der havde præget den fr. og nederl. (og derved da.) arkitektur i 1500t. og 1600t., er Frijsenborg ved sine store grundformers rytmik, sin levende, sikre stofbehandling og klart opfattede helhed et hovedmonument i da. arkitektur. Som dets bygherre var en af sin tids lødigste mænd, er Frijsenborgs arkitektur, som den blev afgivet fra F. Meldahls hånd, fuldlødig i sin kunstneriske styrke og konsekvens. Først da andre og væsentligt mindre kræfter i det indre skulle fuldføre værket, trådte tidens mangel på selvstændigt indhold frem.

På voldstedet er anl. en parterrehave og siden mod graven sat m. diamantkvadre og ført op i en stenbalustrade, der bærer figurer, urner og piedestaler af oxyderet zink. På den brede, 1861 opførte indkørselsbro over den østre grav er opstillet to bronzefigurer (Clio m. den grevelige krone og Mars m. skjoldet) samt to hunde; på havebroen over den vestre grav står fire statuegrupper og to liggende løver af oxyderet zink.

Avlsården, hvis gl. bygn. lå i det nuv. parkareal umiddelbart s.f. hovedbygn., blev nedbrudt 1891–93; 1923–27 er nye avlsbygninger af røde sten (arkitekterne C. Kiilsgaard og Jul. Moll) opf. længere mod sydøst.

Den vidtstrakte park, der rummer mange gl. træer, bl.a. en nåletræsbeplantning fra o. 1772, blev ved avlsgårdens nedlæggelse 1891–93 udv. m. 400 tdr. land, der udlagdes til permanent græs og dyrehave af lensgreve Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs, der på Frijsenborg opretholdt et omfattende jagtvæsen m. stor vildtbestand. Sen. er disse arealer dog atter henlagt under den 1923 genoprettede avlsgd., men parken hører stadig til de største og smukkeste i landet. En anselig allé fører fra Frijsenborg til Jernit.

I en bakke i den østl. del af skoven Dyrehaven blev af lensgreve J. C. Krag-Juel-Vind-Frijs i beg. af 1800t. indhegnet en gravlund for den grevelige familie. 1913 blev gravstedet omgivet af en mur m. gitter (arkt. A. Høeg-Hansen). Her er bl.a. begr. politikerne, lensgreverne C. E. († 1896) og Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs († 1923).

Ved vejen til Hammel blev 1872 af grevskabets beboere rejst en bronzestatue i helfig. af konseilspræsident, lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs. Statuen, der blev afsl. 21/6 1874 og udførtes af V. Bissen, stod opr. længere mod n., men flyttedes 1904 ved vejens omlægning m. denne.

Afbyggergden Jernit blev opret. i 1830erne; avlsgden Fuglsang i 1870erne. Halvdelen af Pøtmølle pantsatte væbneren Peder Staffensen 1485; Oluf Jensen overdrog 1487 pantet til bispen i Århus, der 1488 fik »bepligtelsesbrev« på Pøtml. af Niels Staffensen. Sen. lå møllen under Frijsenborg; mølleriet er for længst nedlagt; en årrække var her fiskepark. Nu sommerrestaurant.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1943. 55–57.

Jernits hovedbygning, der er opf. af røde sten ved forrige årh.s midte, er i én etage over høj kælder og har bred, fremspringende midterkvist på havesiden og to smallere kvistfremspring på gårdsiden. Kviste og gavle var tidl. prydet m. kamtakker, men denne og anden dek. er fjernet s. 577 efter en brand 1949. De anselige avlsbygn., der hører til landets største, er opf. 1855 og sen. og står i røde sten m. kamtakkede gavle. På laden er en gl. vindfløj m. årst. 1732 fra Frijsenborgs avlsgd.

Fuglsangs hovedbygning er opf. af røde sten 1856 og 1884. En stråtækt bindingsværkslænge er if. indskr. opf. 1740 efter gdens brand; her fandtes tidl. et lille mus. m. fund fra Frijsenborgegnen og samlinger af gammelt kirkeinventar olgn. De fleste avlsbygninger er nu nedrevet, da gden drives fra Jernit. En stor kastanieallé fører fra landevejen op forbi Fuglsang.

Det gl. Jernits Voldsted angives at ligge i den sydøstl. Udkant af Hestehave Skov, lige NV.f. Dyrhus. Der anes et Par Forhøjninger i det ellers nogenlunde plane Terræn, men kun ved en arkæologisk Undersøgelse kan det afgøres, om der her er et Voldsted. V. herfor findes et svært Jorddige, 5 m bredt for neden; det fortsætter gennem Skoven i nordl. Retning. Til Diget slutter der sig et Par inddigede Tofter.

Frijsenborg birk går tilbage til grevskabets oprettelse 1672. Under Frijsenborg lå 1688 alt gods i Hammel og Voldby so. i Gjern hrd., i Haldum, Vitten, Folby og Lading sogne i Sabro hrd., i Houlbjerg, Vellev, Hvorslev, Vejerslev, Aidt og Haurum so. i Houlbjerg hrd. samt større dele af Gerning, Skjød og Sall so., desuden Nøddelund by i Gullev so. og Vrangstrup by i Granslev so. Fra 21/2 1721 var birkedommeren tillige birkefoged i Favrskov birk, der omfattede Hadsten og Lyngå sogne.

Ved kgl. resol. af 15/10 1852 blev det godkendt, at Frijsenborg-Favrskov birk skulle opretholdes som særl. jurisdiktion. 1871 bestod det af so. Skorup, Søby, Røgen, Sporup, Voldby, Hammel, Lading, Folby, Haldum, Vitten, Hadsten, Lyngå, Skjød, Granslev, Houlbjerg, Vellev, Hvorslev, Gerning, Vejerslev, Aidt, Thorsø, Sall og Haurum.

1919 blev jurisdiktionen til retskr. nr. 56, fra 1956 nr. 64. Samtidig blev den en del af politikr. nr. 39, der desuden bestod af Vester Lisbjerg, Framlev og Sabro hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 203, 287f.

Jernit (*1424 Jærnvith) har i middelalderen været et eget so., som m. Hammel og Voldby havde én præst, men 2/10 1558 befalede kongen, at Jernit kirke, som da var meget brøstfældig, skulle nedbrydes (so. omfattede kun 6 gde og ét bol) og sognefolket søge Hammel kirke, hvortil materialerne skulle anvendes. Den nedlagte Jernit by skal have ligget ml. Frijsenborg slot og gden Jernit, skønt kirketomten påvises ved vejen nø.f. Frijsenborg, hvor en gravning 1904 har konstateret bygningsrester.

En hellig kilde, Marsk Stigs kilde, har indtil midten af 1800t. været i Kappelsdal ved Hammel (Schmidt.DH. 148).

Ved hovedgaden i H. blev der 1893 rejst en mindestøtte for distriktslægerne C. A. og P. W. H. Ditzel, den står nu ved sygehuset. En genforeningssten er 1930 rejst i realskolens have.

I so. lå en landsby Emdrup (1576 Embdrup), der bestod af 6 gde. Den blev i slutn. af 1600t. nedlagt, og jorderne lagt under Frijsenborg. Om landsbyen Jernit se ovf.

Skove: Over 1/3 af arealet er dækket m. skove, der alle hører under Frijsenborg gods. Nordl. ligger Pøtmølle skov, 97 ha, dernæst følger sydl. Lystskov, 277 ha, Gravhøj skov, 23 ha, og langs grænsen til naboso. Sall i Viborg a. dele af Hammel skov, i alt 124 ha, og Mølleskov, 51 ha. S.f. Frijsenborg ligger isoleret den lille skov Hammelure, 19 ha, og ø. herfor de mere el. mindre sammenhængende skove Gl. Dyrehave m. Hestehave, 251 ha, Sønderskov (1664 Synderschouff), 322 ha, heraf dele i Folby so., Vognkær skov (1664 Vogn Kier), 43 ha, og endelig Fajstrup krat, i alt 120 ha, hvoraf noget i Lading so. Pøtmølle skov og delvis Lystskov og Hammel skov ligger på særdeles kuperet terræn. Lystskov støder op til Frijsenborg park, hvor der findes flere anselige træer. I Lystskov mærkes Skovdalen, hvor sagnet beretter, at Marsk Stig og de andre sammensvorne holdt rast efter mordet på Erik Klipping. I Gravhøj skov findes i en af mur indhegnet bakke et gravsted for de sen. besiddere m. familie. I den sydøstl. udkant af Hestehaven, tæt nv.f. Dyrhus, findes et middelald. voldsted, se ovf. Pøtmølle i Pøtmølle skov er et yndet udflugtssted.

Frijsenborg skovdistr. er på i alt 4883 ha, hvoraf bøg indtager 999 ha, eg 527 ha, andet løvtræ 422 ha og nåletræ 2304 ha, medens 631 ha er ubevokset. Terrænet varierer fra bølgeformet til stærkt bakket. Jordbundsforholdene skifter fra stift ler til rent sand, men er dog oftest midt imellem. De fleste steder er der god muldtilstand. Den årl. nedbørsmængde er efter da. forhold ret høj, 650–675 mm, hvilket i forb. m. de givne jordbundsforhold gør, at nåletræerne gennemgående opnår en god el. endog fortrinlig udvikling. Bøgen derimod har ofte ringe højde, mosgroede stammer og dårlig form. Som følge af betydelige stormfald i 1930erne, krigshugsterne i årene 1914/18 og 1940/45 og indlemmelse af ubevoksede arealer efter 1920 til skov er meget betydelige arealer ungskov. De vekslende besiddere har været meget skovinteresserede, og Frijsenborg skove har gennem en længere årrække haft et dygtigt ledet forstvæsen, hvis virksomhed har spillet en betydelig rolle i udviklingen af vort lands skovbrug. Særl. kendt er Frijsenborg skovdistr. for den specielle hugstmetode, der er praktiseret her gennem en længere årrække under ledelse af bl.a. overførster E. Moldenhawer († 1940, jf. Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1940. 141–49), og som er karakteriseret ved en stærk udhugning (udtynding). Metoden, der var ret uprøvet, er blevet fulgt og følges stadig m. særl. kontrolmålinger, der opr. blev anl. for at konstatere den særl. hugstmetodes indflydelse på træernes tilvækst, men som sen. har fået større betydning som middel til alm. driftskontrol. Frijsenborg skovdistr. ejes af grev Tido Wedell.

Litt.: 7. Nordiske Skovkongres. 22.-26. maj 1950. 7–28. H. H. Biilmann. Frijsenborgs Skove, ØstjyHj. 1952. 9–32.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf Skaghøj ligger i Hammels sydl. udkant, de andre i Frijsenborgs skove. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje.

I Hammel kirkes s.mur sidder som sokkelsten en runesten m. indskr. Ulvs sten; en anden m. indskr. Magnus, sad tidl. som karmsten i s.døren, men er nu forsv. (DRun. 107–8).

H.-Voldby havde 1673–1812 Sall so. i Houlbjerg hrd. til anneks; derefter blev Søby (ved reskr. af 19/11 1802) anneks til Hammel (havde tidl. været anneks til Haurum. Houlbjerg hrd.).

I H. so. fødtes 1803 kobberstikkeren P. Schøler, 1817 politikeren, lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs, 1836 ægyptologen Valdemar Schmidt, 1853 komponisten Johan Bartholdy, 1886 politikeren Niels Fisker.

Litt.: A. Ravnholt. Lægen og Velgøreren Johann Christian Bredefeldt, AarbAarh. 1918. 51–84. Sa. N. P. Schøler. Skolelærer og Kirkesanger i Hammel fra 1797 til 1851, smst. 1919. 80–122. M. Mejlby. Hammel By, i Jydske Byer og deres Mænd. VII. 1917.