Hellerup sogn

(Søllinge-H. kom.) omgives af Herrested og Søllinge so. samt Odense amt (Rolsted so. i Åsum hrd.). En enklave af Hellerup ligger på grænsen ml. Ellinge, Rolsted og Rønninge so. Det ret jævne land ligger mod s. indtil 73 m. o.h. og afvandes af Hellerup å med tilløbet Havndrup å, der begge strømmer i nordl. retning. Jorderne er fortrinsvis gode, lermuldede morænejorder og rummer en del skov (Bøgeskov, Kohave, Hellerup plantage og Espeskov). Gennem so. går landevejen mellem Ferritslev og Sdr. Højrup (ved hovedvej 9).

Areal i alt 1950: 920 ha. Befolkning 7/11 1950: 331 indb. fordelt på 81 husstande. (1801: 227, 1850: 246, 1901: 437, 1930: 387).

I sognet Hellerup (*o. 1300, 1419 Heldorp) kirke og byen Havndrup (*1486 Haffndrup, 1491 Hawendroppe; u. 1792) m. skole (opf. 1885), forskole (tidl. børneasyl, opret. 1885 af sgpr. H. F. Haar), forsamlingshus (opf. 1888), alderdomshjem (v. i so., 8 pl.), lystanlæg, andelskølehus (opf. 1953) og maskinstat. – Saml. af gde og hse: Nørremark; Kattekilde. – Gårde: hovedgd. Hellerup, under Ravnholt (inkl. Holmegård i Herrested so. 83,8 tdr. hartk., 457 ha; ejdsk. 1191, grv. 955); Skovlyst, skovridergd.

H. so., der sa.m. Søllinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Ringe og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 67. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken, der er en herregårdskirke, beliggende tæt v.f. gården, er en interessant romansk teglstensbygn. fra o. 1200 og i flere henseender enestående på Fyn. Hele den romanske kerne er i behold: tårn i v., skib og kor m. halvrund apsis. Den hviler på en kvaderhuggen skråkantsokkel, som under skibet og en del af tårnet yderligere har fået hul- og rundstavprofil af tegl. I den blytækte apsis er bev. tre små rundbuede vinduer under en savsnitgesims. I koret, der har lign. gesims, ses på n.siden et nu tilmuret romansk vindue. Begge skibets døre, der nu er tilmurede, sidder tæt ved tårnet; bedst bev. er s.døren, der sidder i kraftigt fremspring m. højt opbygget gavllignende øvre afslutning; døråbningen har tympanon af granit, og karmene er aftrappede m. rundet profil og et siksakornament af tegl i det ydre bueslag. Skibet har spor af 3 + 3 romanske vinduer under en savsnitgesims. I det indre stod kirken opr. fladloftet m. hvidtede vægge, der endnu ses over de sen. indbyggede hvælvinger. Korbuen, der er romansk, har på n.siden en tagformet gemmeniche. Apsis har kuglehvælv. Tårnet, kirkens mærkeligste parti, er bredere end skibet, men fra sa. tid som dette. Over den profilerede sokkel rejser det sig m. rundede hjørner helt op til gesimshøjde; bedst bev. er ø.- og n.muren, mens de to andre er ombyggede. Tårnet synes opr. at have været adskilt fra kirkerummet; den nuv. tårnbue er klodset og ujævnt hugget igennem murlivet, og der har vistnok opr. kun været adgang fra skibet gennem en meget lav, romansk »kravleport«. Fra tårnrummet førte en vindeltrappe i sø.hjørnet op til andet stokv.; den er delvis nedbrudt ved indmuringen af det sengotiske hvælv, men sporene ses tydeligt. Fra andet stokv. er der i s. 921 tårnets ø.mur gennem en rundbuet dør adgang til kirkeloftet; døren er ved skydebom således sikret, at den kunne stænges indefra, og det hele tårn synes at have haft en vis befæstningsmæssig hensigt. Mulig er der i den sen. middelalder sket en sammenstyrtning af v.- og s.muren, idet disse delvis er fornyede. I sengotisk tid indbyggedes hvælvinger, to krydshvælv i skibet og et ottedelt hvælv i tårnrummet, og tårnet fik gotiske blændingsgavle, men kun den østl. er bevaret. Koret har tøndehvælving af træ, mulig opsat 1735 (efter kalkmalet årst. i skibets ø.hvælv). Kirkens seneste tilbygning er et lille våbenhus ved tårnets v.mur, vistnok opf. 1678; over indgangsdøren står topstykket af en barokportal m. J. Chrf. v. Körbitz og hustru Kirstine Lützows våben og en lat. indskrift. Et gravkapel på n.siden, opf. 1748 af Salomon Lindegaard, er i 1800t. atter nedrevet. Ved reparation 1940 fremdroges en kalkmalet, sengotisk dek. af buer og ribber, nu atter tildækket; bev. er i tårnrummets hvælv to korslagte nøgler og et våbenskjold.

Altertavle i renæssance, o. 1590, m. baldakin båret af fire søjler og indsat maleri: nadveren, sign. H. P. Larsen 1862; i topstykket ældre malerier af Kristus på korset, efter van Dyck, og korsnedtagelsen, efter Rubens. Sengotiske alterstager. Romansk fontekumme af granit m. kors og liljer i arkader (Mackeprang. D. 112) på ny fod. Korbuekrucifiks m. sidefigurer, Maria og Johannes, skåret o. 1515 af Claus Berg, i tårnrummet (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 30–32). Prædikestol i ungrenæssance, o. 1575, fra sa. værksted som Avnslev, m. arkader og halvsøjler. Stolestadegavle o. 1620. Jernbundet pengeblok m. årst. 1769. Een klokke, støbt af I. C. og H. Gamst 1839. – Kalkstenstavle fra †gravkapel, if. hvilken dette var opret. 1748 af Salomon Lindegaard til Hellerup og hustru Frederikke Christiane Scharup (Scharvin).

Hovedgden Hellerup nævnes formentlig første gang 1419 i en traktat ml. Erik af Pommern og kong Vladislav II af Polen, hvori bl. vidnerne omtales en »Billd de Heldorp«, der identificeres m. hr. Niels Jensen Bild, som ikke var af slægten Bild, men førte Ulfeldternes våben. Hans datter Tale var 1. gang g.m. Peder Ottesen (Bild) og 2. gang m. hr. Johan Rantzau († tidligst 1472), som 1442–60 skrev sig til H. Han må før sin død have afstået den til stedsønnerne s. 922 Bild Pedersen († tidligst 1489) og Jens Bild, af hvilke førstn. skrives til H. 1472 og 1489, sidstn. 1472. En af disse havde en datter Anne, som ved ægteskab bragte H. el. en del af den til sen. rigsråd Eiler Eriksen Bølle til Nakkebølle († 1535). En 1531 nævnt Axel Nielsen til H. var formentlig den Axel Nielsen (Kruckow) til Årslev († tidligst 1558), hvis moder antages at være en datter af ovenn. Bild Pedersen. Efter Eiler Bølles død kom H. til datteren Karen Bølle († 1582), 1. gang g.m. Markvard Tidemand til Søbo († 1549), som skrives til H. 1547, 2. gang m. Lage Urne til Rygård († 1559). Da hun døde barnløs, tilfaldt H. hendes søstersøn Eiler Brockenhuus til Damsbo og Nakkebølle († 1602), bekendt for sine værdifulde kalenderoptegnelser om den da. adel (udg. af Johan Grundtvig i FynskeSaml. VI. 1873. 291–464). Han havde 1589 H. bortfæstet til en holstener Jørgen Hartvigsen for 300 dir. årl. og solgte den 1599 til rigsråd Breide Rantzau til Rantzausholm (Brahetrolleborg) († 1618), som fulgtes af sønnen Cai Rantzau († 1623). Dennes enke, den bl.a. for sit forhold til den udvalgte prins Christian mindre fordelagtigt bekendte Anne Lykke til Hverringe († 1641), bragte ved nyt ægteskab 1629 H. til rigsråd Knud Ulfeldt († 1646), som ved nyt ægteskab 1646 overdrog H. som morgengave til sin hustru Kirstine Lützow († 1693) m. den bestemmelse, at gden ved hendes død skulle arves af hans broder, rigshofmester Corfitz Ulfeldt († 1664). Som følge heraf forblev H. i Kirstine Lützows besiddelse, efter at hun 1649 havde indgået nyt ægteskab m. hofmarskal, sen. rigsmarskal og stiftamtmand Johan Christopher v. Körbitz († 1682), men stod if. dommen over Corfitz Ulfeldt til inddragelse under kronen ved hendes død. 1667 fik Körbitz imidlertid af kongen gavebrev på H. (hovedgdstakst m. mølle og skov 41 tdr. hartk.; det samlede hartk. udgjorde 1662 602 tdr.), som han forbedrede og forøgede, bl.a. 1674 m. jus patronatus til Hellerup og Søllinge so., og som Kirstine Lützow 1683 oprettede til et stamhus for hans halvbroder, sen. sachsisk gehejmeråd Hans Caspar v. Körbitz († 1691), der fulgtes af sønnen, sen. generalmajor og overkrigssekretær Johan Christopher v. Körbitz til Lützelburg († 1726). Hans enke, Charlotte Sophie v. Harstall († 1760) solgte 1739 (skøde 1740) H. (582 tdr. hartk.) for 40.000 rdl. til herredsfoged, sen. justitsråd Salomon Lindegaard († 1759). Under henvisning til stamhusbestemmelserne rejste hendes søn, kapt. Johan Christopher v. Körbitz († 1789) indsigelse mod salget, og en kommissionsdom gav ham ret til at beholde stamhuset mod at udrede købesummen til Lindegaard. Da han ikke var i stand hertil, forblev salget ved magt. Salomon Lindegaard fulgtes af enken, Frederikke Christiane, f. Scharvin († 1768), efter hvis død H. af medarvingerne blev udlagt for 85.000 rdl. til svigersønnen, tolder i Nyborg, etatsråd Christoffer Otto Schmidt († 1779). Hans arvinger skødede den 1780 for 95.000 rdl. til kmh., gehejmeråd Chr. Sehestedt Juul til Ravnholt († 1788), for hvis enke, Lucie Charlotte, f. komtesse Scheel († 1839) H. en årrække tjente som enkesæde. Hun ombyggede 1804 hovedbygn. og blev bl.a. herved så stærkt økonomisk svækket, at hun under landbrugskrisen 1822 måtte afstå gden til statsgældsdirektionen. 1836 lykkedes det sønnesønnen, kammerjunker, sen. kmh. Chr. Sehestedt Juul til Ravnholt († 1861) at tilbagekøbe H. (hovedgdstakst og fri skovskyld ca. 42, bøndergods 504 tdr. hartk.) for 207.600 rdl. 1838 fik han bevilling til at lægge den under stamhuset Ravnholt, m. hvilken gd. den også efter lensafløsningen 1924 endnu har fælles ejer.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 342–47. DLandbr. III. 1930. 134–36.

Den nuv. hovedbygn., der er et vinkelanlæg, ligger på et voldsted, omgivet af grave. I slutn. af 1500t. stod her en bindingsværksbygning »m. mange vinduer på«; den blev formentlig nedrevet omkr. 1670 af Johan Christopher v. Körbitz og erstattet af et grundmuret hus m. kælder og to stokv. samt trappetårn. – Dette hus blev 1804 ombygget af Lucie Charlotte Sehestedt Juul, f. komtesse Scheel, der samtidig lod den østre fløj opføre, ligeledes m. to stokv. 1874 blev hovedbygn. rest., og i 1900t. er s.fløjen blevet istandsat og bragt tilbage til den skikkelse, den havde i beg. af 1800t. Begge fløje er nu hvidpudsede. Ladegården blev ombygget 1863.

Skove: Skovene, Espeskov (22 ha), en del af Bøgeskov med Folehave (ca. 50 ha), Kohave (ca. 70 ha) og Hellerup plantage (ca. 17 ha) hører alle til Ravnholt-Hellerup gods (jf. i øvrigt beskrivelsen af godsets skove under Herrested so.).

Ved skovridergården har ligget en landsby Tårup (1682 Taarupe Toffte aggre). Til so. skal vistnok henføres Grystrupgård, der 1512 (Grystrop gård, Gri(d)stropgard) nævnes i forb. m. sognepræsten i Søllinge-H. og ejeren af Hellerup. Fire af sognets møller er forsv.: Lillemølle (o. 1600 Lille Mølle), der ødelagdes i svenskekrigene, Egeskovmølle (1664 Eggeschouff Møll) nø.f. H., Gundemølle (1682 Gunde(s) Mølle (s) aggre) og Holtemølle (o. 1600 Holte s. 923 Mølle), først nedlagt i nyere tid. Ved Egeskovmølle lå Egeskovshus (1690 Eischofsz huus), ved Holtemølle lå Holtehus (1664 Holdte Huus).

Fredede oldtidsminder: I Kohave en forstyrret langdysse, i Espeskov en lille høj og i enklaven Kalvehavegd. en høj. – Sløjfet: I sidstn. enklave en halv snes småhøje.