Hyllested sogn

(H.-Rosmus kom.) omgives af Kattegat, Mols hrd. (Dråby so.) samt Fuglslev, Tirstrup og Rosmus so. Den sydl. dels meget stærkt kuperede bakkeland (Hyllested Bjerge) kulminerer i Gratbjerg med 66 m og har sin oprindelse i en randmoræne, afsat af en isstrøm fra s. Ved afsmeltningen dannedes den store smeltevandsslette, der opfylder den nordl. del af so. (Stormose). En sydl. stilstandslinie, repræsenteret af bakkerne ved Hyllested Skovgårde, kulminerer ud mod Kattegat i den ejendommelige bakkeknude Jernhatten, der indeholder lag af s. 972 palæocæn mergel. Ml. de to nævnte bakkepartier ligger et andet senglacialt dalstrøg (Møgelmose). De bedste jorder findes i bakkerne, mens Hyllested Bjerge m. Hyllested Bjerge plantage og smeltevandssletterne har sandede jorder. Gennem so. går jernbanen Grenå-Ebeltoft (Hyllested stat.).

Areal i alt 1961: 1414 ha. Befolkning 26/9 1960: 575 indb. fordelt på 178 husstande (1801: 278, 1850: 637, 1901: 506, 1930: 600, 1955: 611).

I so. byerne: Hyllested (*1183 Hildestat, o. 1300 Hildæstath; u. 1794) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (opf. 1905), Schiøtts Stiftelse (Colindhus, opret. 1855 af kammerråd Joh. M. Schiøtt til Rugd. og hustru, pl. til 4 fam.), ml., jernbanestat. og posteksp.; Hyllested Skovgde (*1420 Skogsgard; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Kærsholm; Hulgaden m. Hyllestedholm andelsmejeri (opret. 1893, omb. 1915). – Gårde: Holmegd.; Skovgårdsgd. (under Rugd.); Langballegd.

H. so., der sa.m. Rosmus so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 342. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af kor og skib, tårn i v. og et våbenhus ved s.siden. Kernen er en romansk markstensbygn., kor og skib, der er bev. intakt, m. tilhugne hjørnekvadre; kun kormurens gavlspids er fornyet, mens skibets ø.- og v.gavle endnu eksisterer, den sidste synlig fra tårnets mellemstokv. Spor af tilmurede romanske vinduer i korgavlen og skibets ndr. sidemur. I den sen. middelalder er kirken forsynet m. hvælv, et fag i koret, to i skibet. Fra senmiddelalderen stammer også de to tilbygn.: det svære tårn, opf. af rå granit blandet m. tegl, m. »forkerte« (dvs. n.-s.-vendte) gavle og hvælvet underrum, der åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, samt våbenhuset, der har fin blændingsgavl og i det indre faste, murede bænke ved ø.siden. Korbuen er noget udv. i sen. tid, dog m. bibeholdelse af karme og kragsten. Altertavlen, der er i senbarok, antagelig fra 1. halvdel af 1700t. m. marmoreret træværk, brudt segmentgavl og to udskårne figurer i flankerne, har nyere maleri i midtfeltet, Kristus og børnene, sign. H. H. Schou 1910. Tømret alterbord, på hvis bagside indgår rester af udsk. figurer fra en sengotisk prælatstol. Ved alteret opbevares en kridtstensblok fra et muret alterbord, m. helgengrav. To barokstager. Romansk font m. løvefigurer (Mackeprang.D. 275). Den prunkløse prædikestol er antagelig fra 1700t. Ny klokke 1946. På kirkens vægge er ophængt panelfelter, malede og udskårne, formentlig stammende fra et 1600t.s pulpitur. I våbenhuset en ligsten over sgpr. Jens Pedersen Velling, † 1655, og to hustruer. Smst. en mindre sten fra 1500t. over Maren Jensdatter.

En gd. i Hyllested var 1661 avlsgd. (9 tdr. hartk.) under Rugd.

På det sydvestl. hjørne af Jernhatten er der fundet rester af en gl. teglovn m. munkestensbrokker.

Skove: Hyllested Bjerge plantage, 41 ha, er anlagt 1912. Den hører under Rugård skovdistr., jf. Rosmus so. s. 976.

Fredede oldtidsminder: 3 runddysser, de to m. dæksten over kammeret, langdyssen Stenormen i Hyllested Bjerge m. 5 svære bæresten og en vældig dæksten, en noget ødelagt dysse og en høj, Gestenhøj, sø.f. Hyllested. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, en ubest. stengrav og 7 høje. – Ved Jernhatten findes en stenalders boplads.

I H. so. fødtes 1848 zoologen William Sørensen, 1895 journalisten og forf. Viggo Barfoed.