Ingstrup sogn

(I-V. Hjermeslev-Alstrup kom.) omgives af Børglum hrd. (Vrensted so.), V. Hjermeslev og Saltum so. samt Skagerrak. Langs grænsen s. 357 til Børglum hrd. løber den kanaliserede Klostergrøft. Nogle enklaver af so. ligger i Saltum. De centrale dele udgøres af et bakket morænelandskab, der i Ekkohøj når 28 m. Ind i denne bakkeøs fligede rande strækker sig gl. nu hævede fjordarme fra det hav, der i slutn. af istiden omskyllede morænen. Mod n. og ø. ligger lave, flade engstrækninger, som var havdækkede i stenalderen. So.s vestl. del er næsten helt overfløjet af et tykt lag flyvesand, der fremtræder som jævne sandsletter undtagen længst ude mod havet, hvor et kilometerbredt klitbælte hæver sine toppe indtil 43 m (Ørnebjerg, 1638 Ørnbierget). Blandt klitpartierne kan nævnes Kettrup bjerge og Hvorup klit. Næsten overalt er der god badestrand, men særligt besøgt er Grønhøj strand. I so. lå tidl. flere søer. Af disse er Trudslev sø for længst tørlagt, mens den store Ingstrup sø langs skellet til Vrensted so. først blev endeligt tørlagt 1952 efter anlægget af et pumpeværk, og Kettrup sø først tørlagdes 1957 i forb. med en uddybning af afvandingskanalen. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Ingstrup stat.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 3044 ha. Befolkning 1/10 1955: 1186 indb. fordelt på 320 husstande (1801: 517, 1850: 788, 1901: 994, 1930: 1194).

I so. ligger Ingstrup (1335 Ingildzstorp; u. 1792–1800) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1928–29, udv. 1956 og 1959–61) med so.bibl. (opret. 1933, 2800 bd.) og jernbanestat. med posteksp.; Ingstrup Mejeriby – bymæssig bebyggelse m. 1955: 437 indb. fordelt på 143 husstande (1930: 339 indb.) – m. kom. kontor (opf. 1952, arkt. Johs. Jepsen, Brønderslev), forsamlingshus (1914, ombyg. 1950), baptistkirke (1956), missionshus (1915), filial af Pandrup Bank, andelsmejeri (opret. 1890, ombyg. 1938) og telf. central; Trudslev (1465 Trwdsløff; u. 1792–96); Brødslev (1465 Brwtsløff; u. 1792–96); en del af Ejersted (resten i Saltum); Sdr. Kettrup (1335 Kettorp; u. efter 1804). – Saml. af gde og hse: Hvorup Klit; Trudslev Kær; Ø. og V. Borup (1552 Borrup, 1688 Øster-, Wester Borups Gd.); Skulsmark (1636 Skoelsmark; u. 1800); Søndergde; Nejst; Nørgde (1662 Nørgaard); Kringelstederne; Grønhøj (1638 Grønhøy). – Gårde: Kettrupgd., optagelseshjem for unge mænd (36 pl.); Rolighed (1688 Rolighed); Havgård (1480 Haugard, Hawgordh); Vestermark.

I. so., der sa. m. V. Hjermeslev so. og Alstrup so. udgør én sognekom. og sa. m. V. Hjermeslev so. ét pastorat, har tingsted i Pandrup og hører under 79. retskr. (Brønderslev), 52. politikr. (Hjørring), Brønderslev lægekr. (Brønderslev), Hjørring amtstuedistrikt m. amtstue i Hjørring, 58. skattekr. (Børglum m.fl. herreders skattekr.), 18. skyldkr. (Hjørring amtskr.) og amtets 5. folketingsopstillingskr. s. 358 (Halvrimmen). So. udgør 5. udskrivningskr., 524. lægd, og har sessionssted i Pandrup.

Kirken, der tidl. kaldtes Skt. Marie, består af skib, kor, apsis, v.tårn og våbenhus mod s. Skib og kor m. apsis er romanske og opf. af granitkvadre på en profileret skråkantsokkel. Kor og apsis har granitgesimser, apsis desuden en rundbuefrise. N.døren er tilmuret m. granitkvadre, s.døren benyttes stadig. Korets rundbuede s.vinduer er nye, de romanske n.vinduer er nu genåbnet. Skibet har store, rundbuede vinduer. I skibets mur er en kvadersten m. indhugget kors, i tårnmuren er indsat en kvadersten m. relikviegemme og en vinduesoverligger (kan stamme fra den nedbrudte Kettrup kirke). I senmiddelalderen opførtes en spærremur ml. kor og apsis, det fremkomne rum anvendes som sakristi og har adgang fra koret. Samtidig hermed overhvælvedes skib og kor, og triumfbuen gjordes spids. Det sengotiske, hvidkalkede tårn, der har lige gavle mod n. og s., er delvis opf. af tegl, nederst er dog en del kvadersten. V.siden af tårnet har sa. sokkelsten som skibet, og disse kan stamme fra skibets nedbrudte v.mur. Tårnet har to stræbepiller, på v.muren et trappehus, hvori vindeltrappen til de øvre stokværker løber. Adgang til vindeltrappen nu kun fra tårnrummet. På tårnets n.side er klokken ophængt i en fladbuet muråbning af nyere dato. Det sen. tilbyggede våbenhus er opf. af kvadersten på skråkantsokkel, måske stammer byggematerialet også her fra Kettrup kirke. Våbenhuset er tegltækt, resten af kirken er blytækt. Kor og skib har stjernehvælv, apsis halvkuppelhvælv. – Muret alterbord af granit m. helgengrav, hvis indhold, en blykapsel m. en benflis og et lille stykke træ, undersøgtes af Nationalmuseet 1906. Relikviet tilbagelagdes efter undersøgelsen. Trefløjet altertavle fra 1585 i tidl. renæssance, en indskr. nævner sognepræsten hr. Jørgen Jensen, hans hustru Karen Lauridsdatter og kirkeværgerne Jens Nielsen og Mads Jensen. I midtfeltet et korsfæstelsesmaleri udf. af Chr. Bang 1907, skænket af bankdirektør J. Mortensen, Chicago. Det tidl. bill., m. sa. motiv, var malet af skoleholder Niels Kaas 1741, bekostet af kirkens daværende ejer, oberstløjtn. Hans Rudolph Grabow og fru Elisabeth Rantzau. På fodstykket evangelistfremstillinger. Tavlen rest. 1937. To alterstager af messing er if. indskr. skænket 1666 af Jacob Ottesøn og Ingeborg Lauridsdatter. Romansk granitfont m. terningkapitælfod. Dåbsfad af tin m. årstallet 1684. På korets n.væg er ophængt et stort sengotisk krucifiks. En Mariafigur og en helgenfigur fra sa. tid er nu i Vends. hist. Museum. Prædikestol m. himmel i renæssance fra 1585 m. sa. navne som den ældste indskr. på altertavlen. Stolestader af fyr i renæssance m. årstallet 1638 indskåret i fylding. Såvel stolestader som prædikestolens himmel stafferedes 1742. I en trævæg ml. tårnrum og skib sad tidl. en dobbeltdør i renæssance fra o. 1600, nu i Vends. hist. Museum. I tårnbuen maleri på træ fra 1700t. (farisæeren, tolderen og Jesus i templet), et tilsvarende findes i Vester Hjermeslev. Orgel fra 1905. Klokke fra 1854 (P. Meilstrup, Randers) hang tidl. i et stillads på kgd. I skibets n.mur mindetavle o. præsten Peder Poulsen († 1780) m. hustru. Romansk gravsten af granit m. indhugget kors i tårnrummet. Gravsten af kalk over provst Jørgen Jensen Weile († 1598), tidl. i korgulvet, nu i tårnrummet. Gravsten af kalk over sidstn.s moder Maren Clausdatter († 1587), tidl. på kgd., nu i tårnrummet. – Ligkapel opf. på kgd. 1923.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 56–65.

Kettrup kirke. Den lille romanske kirke var opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel og har mul. haft tårn. Ved åbent brev af 4/10 1571 blev kirken nedlagt, fordi so. næsten helt skulle være ødelagt af sandflugt. Menigheden fik besked på at søge Ingstrup kirke, og materialerne skulle anvendes til denne kirkes forbedring, hvor de sikkert benyttedes ved opførelsen af våbenhuset. 26/3 1579 fik lensmanden på Riberhus, Erik Lykke, dog tilladelse til at anvende stenene til forbedring af Brovst kirke. Lige til 1857 lå stenene dog i ca. 1/2 m’s højde, derefter fjernedes resterne helt. Enkelte sten blev benyttet på gårdene i nabolaget. Ved en undersøgelse 1918 kunne man ikke mere med sikkerhed rekonstruere grundplanen; om mindesten se ndf. Altertavlen stod endnu 1738 i Ingstrup kirke.

Sdr. Kettrup, der nu består af 2 gde og enkelte huse, er rester af den gl. Kettrup Kirkeby. Heri lå i gl. tid præstegden, kaldet Bjerggård, der o. 1650 blev helt ødelagt af sandflugten (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XIX. 1951–52. 119).

En halvgd. i Kettrup (Sdr. Kettrup) solgtes 1643 af fru Helvig Brahe til Bratskov († senest 1651), enke efter Falk Gøye til Skærsø m.v. († 1643), til Henrik Rantzau til Ågård († 1674). Sen. ejedes den af højesteretsassessor Jens Lassen til Dalum († 1706), som 1703 solgte den til Fr. Kjær (adlet Kiærskiold), sen. ejer af Børglumkloster, der s.å. afstod den til forv. på Fuglsig s. 359 Jordan Henriksen († 1712). Han anlagde en lille gd. Nr. Kettrup, men solgte 1711 Sdr. Kettrupgård til jomfru Anne Lange til Fuglsig, idet han dog selv blev boende her til sin død 1712. Hun solgte d.å. halvgden tilbage til hans enke Ide Frederiksdatter Wilsbech († 1741), der også erhvervede adsk. andet gods, bl.a. et rytterbol i K., der 1716 af kronen solgtes til forp., sen. byfoged i Hjørring Poul Nielsen Børglum († 1756); dette bol blev hovedparcel i ovenn. Nr. Kettrupgård, fra o. 1730 blot kaldet Kettrupgård; på denne gd. boede forsk. slægtninge af Ide Wilsbech, som efter strid og forlig 1740 skødede K. m. 3 tdr. hartk. tiender og 28 tdr. hartk. fæstegods samt 14 huse for 1956 rdl. til majorinde Anne Cathrine Statländer, f. Godsen († 1760), enke efter major Joh. Moritz Eilert v. Statländer († 1735). Hun samlede mere fæstegods under K., som bortforpagtedes (men brændte 1748), til hun 1752 skødede den for 4400 rdl. til skudehandler i Løkken Joh. Fr. Mathiesen, sen. til Bjørnkær, der lagde V. Hjermeslev kirke m. tilliggende gods under K. Efter hans død 1791 solgtes K. (3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 37 tdr. hartk. tiender og 46 tdr. hartk. fæstegods på auktion for 13.100 rdl. kur. til hans datter Sophie Cathrine Mathiesen, s.å. g.m. Mathias Wagaard Yde, som 1792 tilskødedes K. Efter hustruens død 1794 ægtede han Anne Frøstrup, enke efter skudehandler i Blokhus Jens Bondrup, og da Yde døde 1801, bragte hun ved nyt ægteskab 1805 K. til sin 3. mand Jeppe Bartholin Sommer, tidl. til Rønnovsholm († 1831). Efter Anne Frøstrups død 1848 solgtes K. (efter ny matrikel 9 1/4 tdr. hartk.) på 4. auktion n.å. med o. 30 tdr. hartk. fæstegods for 27.300 rdl. til godsforv., sen. kancelliråd Severin Lund Müller († 1873), som frasolgte det meste af fæstegodset og endelig 1856 K. (10 1/2 tdr. hartk., men m. o. 800 tdr. land) m. 4 1/2 tdr. hartk. fæstegods for 50.000 rdl. til amtsrådsmedlem Fr. Chr. Keller († 1913), der 1857 erstattede de gl., stråtækte bindingsværksbygninger med nye, grundmurede, skifertækte bygn. (opført et stykke s.f. den gl. gd.), oprettede afbyggergden Munken (på Gl. Trudslevs plads) og tørlagde Kettrup sø og Trudslev (også kaldet Hvorup) sø. 1899 gik Keller fra gden, og Aalborgs Bys og Omegns Sparekasse overtog på tvangsauktion K. for 10.000 kr.; i nogle år dreves den (stuehuset forsynedes med s. 360 en etage til) som badepensionat. 1904 solgtes gden til bestyrer Marius Petersen, der 1911 videresolgte den til Søren Olesen Myrthue, fra hvem hovedbygn. m. parken n.å. solgtes til fru Emma Keller, der her drev pensionat, mens gdens jorder udstykkedes. – 1941 fik arbejds- og socialministeriet skøde på K. og tilkøbte nogle af de bortsolgte arealer for her at oprette en ungdomsskole (120 drenge). 1943 beslaglagdes gden af tyskerne (Organisation Todt). 1946 var her rekreationshjem for holl. kvinder. 1947 indrettedes her et opdragelseshjem for drenge, Skolehjemmet Kettrupgård (under socialministeriet). Det ophævedes 1958, og der oprettedes et optagelseshjem med plads for 36 unge mænd i 16–18 års alderen.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 45–56. Sa. Kjetterupgaard, AarbVends. XIX. 1951–52. 117–29.

Ved Ingstrup præstegd. skal der have været et s.k. barfred, utvivlsomt et herberg på 10 bindinger (omtalt i et tingsvidne 1663); endnu 1730 var der rester heraf. Pont.Atlas. V. 1765. 303ff. oplyser, at der på præstegden, der før var en herregd. og hed Bredenris el. Fredenris, skal have været et stort, rødt hus med grave, hvor kongerne undertiden tog ophold under rejser i Vendsyssel (Chr. III. var her virkelig 1536); Ingstrup sø var derfor henlagt til præstegden. Et tingsvidne af 1573 og et brev af 1581, udstedt af lensmanden på Ålborghus Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenholt (nu Stenalt), beretter, at fiskeriet i Ingstrup sø 60 år og derover har været ret endel til I. præstegd. til Hans Majestæts åbne kælder og gæsteherberg der sammesteds. Efter 1674 anfægtedes præstens ret af ejerne af Børglumkloster, men stadfæstedes ved kommissionskendelse af 1688. 1753 fik Laurids de Thurah til Børglum Kloster skøde på fiskeretten i søen, dog at præsten beholdt fiskeri til husets fornødenhed. 1846 erhvervede præsten i I. eneret til fiskeri i søen mod årl. afgift. 1858 påbegyndtes udtørringen af søen, der endelig 1950–52 helt tørlagdes med afløb til Assenbæk-Rye å. Ml. lodsejerne var 1905–11 proces om ejendomsretten til de indvundne arealer.

Litt.: C. Klitgaard. Ingstrup Søs Hist., AarbVends. XIX. 1951–52. 272–89. Sa. Hvetbo Herred. I. 1906. 15–29.

Ingstrup Mølle nævnes 1652 og tilhørte præsteembedet; den nedreves 1862 ved privilegiets bortsalg og en ny ml. opførtes i nærheden (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907.17).

Ingstrup so.s sydvestl. del dannede indtil 1571 et anneks, Kettrup so. m. byerne Hvorup, Kettrup og Ejersted (1335 nævnes præsten Palne Niklessen (Nielsen) af Kettorp). Sognet havde 1553 10 gde og 6 bol, allr. da delvis ødelagt af sand, 1568 13 gde, 3 bol og 4 huse. Ved kongebrev af 4/10 1571 nedlagdes so., da dets beboere p.gr.af sandflugten ikke formåede at give sådan tiende og præsterente som forhen, og henlagdes under Ingstrup so. Det hed sig sen., at sognepræsten hr. Jørgen Jensen Wejle († 1598), da embedet (m. 4 kirker) ikke kunne betjenes uden kapellan, skulle have fremstillet sandets ødelæggelser værre, end den var:

Mindesten (»Her gav Slægterne Møde, til Sandet lagde mig øde«) rejst 1939 af Hist. Samf. f. Hjørring Amt på kirkens formentlige plads.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XIX. 1951–52. 117–19. Sa. Hvetbo Herred. I. 1906. 51 f., II. 1907. 73.

I Grønhøj lå ved nedkørslen til stranden et hus (»Pakhuset«), hvorfra ejeren af Kettrupgård i beg. af 1800t. drev skudehandel. Endnu i 1880erne drev en købmand i Brødslev skudehandel på Norge fra stranden ved G. (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 42).

Trudslev (Gammel T.), nævnt endnu 1754–55, lå nv.f. det nuv. T. (uvist om i det oprindelige Kettrup so.), men ødelagdes af sand og opstemmet vand (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907.23).

Ved Hvorup klit lå tidl. en landsby Hvorup (*1470 Horop), der 1690 ødelagdes af sandflugt.

Skove: I den vestl. del på tidl. flyvesand flere mindre plantager, således Kettrupgård plantage, 34 ha, anl. 1900.

Fredede oldtidsminder: 3 høje, deriblandt Ekkohøj og den anselige Bålshøj, begge på præstegårdsjorden. – Sløjfet el. ødelagt: 26 høje, hvoriblandt den store Tinghøj, der blev sløjfet 1860, og hvori fandtes en bronzedolk og en guldring.

Ved Ingstrup er fundet et depot af 12 flintsegle. En boplads fra ældre romersk jernalder er påvist ved Ingstrup, og grave fra sa. tid kendes fra Ingstrup, Kettrup og Havgård.

Opr. havde Ingstrup annekserne V. Hjermeslev, Alstrup og Kettrup. Sidstn. indlemmedes 1571 i Ingstrup, Alstrup lagdes 1909 til Saltum. (AarbVends. 1931. 20f.).

Litt.: C. Klitgaard. Ingstrup Søs Historie. AarbVends. 1952. 272–89. Viggo Hansen, Geografisk Tidsskr. 1959. 66–81.