Kegnæs sogn

omfatter halvøen af sa. navn. Sognegrænsen mod Lysabild går tværs over den smalle landtange Drejet, der forbinder halvøen m. Als. Grænserne er således næsten udelukkende kystgrænser mod Hørup Hav, Sønderborg bugt og Flensborg Yderfjord. Centralt i halvøen ligger en lavning omkr. den 1926 næsten udtørrede Hartsø. Tørlægningen og udnyttelsen af Hartsø har mødt forsk. vanskeligheder. Om vinteren stiger vandstanden til et niveau nær den gl. søbred, men i løbet af foråret sænkes vandstanden ved pumpning, og de tørlagte arealer udnyttes til græsning. Den laveste del har fri vandflade også om sommeren og er i øvrigt omgivet af vældige rørsumpe. Vinterarealet er ca. 30 ha, en eksakt angivelse af sommerarealet er ikke mulig. Mod Østersøen er denne lavning afspærret af en strandvold m. småklitter, som blev overskyllet under stormfloden 1872. Lavningen er en gl., afspærret havbugt m. lag af skalførende aflejringer (navnlig hjertemuslinger); s. 1238 den fortsættes mod v., nv. og n. som smalle sænkninger, der deler halvøens vestl. del i to højereliggende partier, det sydligste m. højeste punkt ved Vestermølle, det nordl. ved Vesterkobbel, begge i højden 20 m; ø.f. Hartsø nås højden 18 m ved fyret. Kegnæs er altså et lavtliggende land, der danner en klar modsætning til det nærliggende bakkeland på Østals. Overfladen er en bølget moræneflade, som mod s. er nederoderet af bølgeslaget m. dannelsen af stejle klinter og udglatning af bugter. De laveste partier er dækkede af små, marine forlande, ofte m. strandvolde og småklitter. Halvøens n.spids ved Hjortholm har et smukt udviklet vinkelforland, der omslutter en lille strandsø. En del af forlandet har karakter af marsk, bl.a. Kongsmade, som nu er beskyttet ved to diger på tilsammen 1 km, der støtter sig på en lille strandvold. Jordbunden består overvejende af moræneler, som i lavningerne undertiden overlejres af marint dynd og ferskvandsaflejringer, til dels tørv. So. er skovløst. Bebyggelsen, der hovedsageligt består af enkeltgde undertiden i grupper, er meget forsk. fra forholdene i den øvr. del af Als. Kyst- og havnebebyggelse mangler, og so. er således trods sin beliggenhed et udpræget landsogn. Forbindelsen m. Als sker ad en digebeskyttet vej over Drejet mod Lysabild.

Areal i alt 1960: 1686 ha. Befolkning 26/9 1960: 858 indb. fordelt på 297 husstande (1860: 1015, 1910: 983, 1930: 905, 1955: 863). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 406 levede af landbr. m.v., 157 af håndv. og industri, 48 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv, 14 af anden erhvervsvirksomhed, s. 1239 158 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet (1460 Kekenisse) byerne: Sønderby (1648 Suderby, 1652 Sünderby; u. 1770) m. Kegnæs kirke, præstegd., forskole (opf. 1852), kro og rutebilstat.; Østerby (1648 Osterby; u. 1770) m. centralskole (opf. som ty. skole 1942, moderniseret 1960), bibl. (i skolen; opret. 1937; 2400 bd.), kom.kontor, to moteller, campingplads, filial af Sønderborg Bys Sparekasse, ml. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Vestermark m. Vesterml.; Grønmark; Torsthoved; Kegnæs Færge m. kro; Vesterkobbel; Grundtoft; Sadbjerg; Midtkobbel; Skoven; Kongshoved m. filial af Folkebanken for Als og Sundeved; Damkobbel m. forsamlingshus (opf. 1943) og sportsplads; Hagensig; Bøghoved; Trænge m. Gåsevig kro; Lillekobbel; Bjørnodde; Sønderkobbel; Kegnæshøj m. fyr (opf. 1845, omb. 1955, 18 m. højt, m. vinkelfyr, lysstyrke 2000 H.L.) og grænsebetjent; Bredsten m. forskole (opf. 1853); Holmkobbel. – Gårde: Hjortholm (1649 Hartzholm, 1652 Hirschholm, 1781 Hiortholm) (tidl. domæne, nu udstykket til 61 ha); Sælbjerggd.; Østergd.; Kronborg; Ny Kronborg; Skolekobbel. Der er en del sommerhusbebyggelse langs sydkysten.

K. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sønderborg provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ulkebøl so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 198. lægd og har sessionssted i Sønderborg.

Kirken, der 1615–16 opførtes af hertug Hans (lat. Johannes) den Yngre, opkaldtes af bygherren efter Skt. Johannes, vistnok Døberen. Kgd., der er udv. mod n. 1879, hegnes af jordfyldte, s. 1240 hækbevoksede kampestensdiger. Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af kor, skib og tårn m. pyramidetag samt et våbenhus mod s. fra 1695. Kirkebygn. er en så nøje parallel til den nogle få år yngre, af sa. bygherre opførte Nykirke i Angel, at de sa. tegninger må være brugt. Den er opført i krydsskifte af lys, rød teglsten, hvis format svarer til munkesten. Af de opr. døre er den i skibets s.mur siden 1895 tilmuret, men samtidig genåbnedes døren i tårnets v.mur. Ved opførelsen fik koret ét vindue i s.muren, skibet ét østl. i s.muren og tårnet ét i s., der er bevarede, mens et vindue midt i skibets n.mur siden 1952 delvis er tilmuret. Et våbenhus blev 1695 skænket af Hr. Claus Paulsen og hustru (jf. solur); det blev 1844 betydelig istandsat og omdannedes 1895 til materialhus. På våbenhusets gavl solur m. beretning om bygningen af »dieses Seegenhaus«. På tårnet vindfløj m. 1615 i renæssancekartouche, sa. årst. står i jernankre på tårnets v.mur. I det indre står kor, skib og tårnrum i forb. m. hinanden gennem rundbuede arkader. Rummene har bjælkelofter, hvoraf korets er fornyet. Tårnrummet, der 1895 indrettedes til våbenhus, var tidl. forsynet m. stolestader og blev kaldt Hans Peter Kromands kirke. Kirken blev rest. 1952 af arkt. Mogens Meyling. – Kirkens inventar synes if. regnskaberne først at være anbragt 1617/18. Muret alterbord, samtidigt m. kirken. Sengotisk altertavle, midtskab m. glatte malerifløje, o. 1450–75, mul. fra Sønderborg kirke, der netop 1618 fik ny tavle. I skabet relief af korsbæringen og Simon af Kyrene. På fløjenes bagsider er bev. to malerier, vist noget yngre end relieffet: en bisp i ornat, sikkert Skt. Nikolaus og en stærkt opmalet ærkeengel Mikael i kamp m. dragen. Fløjene er udsavet m. svejfede konturer, formentlig o. 1700; samtidig afsavedes predellaen for enderne, og tavlen forsynedes m. tre rundbuede, malede topstykker. På forsiden ses i midten Isaks ofring, mod n. kobberslangen, mod s. Kristus som den gode hyrde. På bagsiden ses apostlen Petrus og Kristus m. sejrsfanen. Fløjenes forsider har storakantus m. påklædte englebørn. 1928 restaureredes tavlen af Chr. Poulsen, Sønderborg (forbogstaver i s.vinge). Sølvkalk og disk 1863; tinkalk købt 1776. To par alterstager: 1) O. 1575, af gotisk type. 2) Lave, sikkert fra 1617–18. Et lille †alterkrucifiks, o. 1650–1700, er forsv. i nyere tid. Alterskranke fra 1694, femsidet m. symmetrisk udsavede og gennembrudte balustre, låge m. krucifiks i fliget storakantus. Udaterbar granitdøbefont, romansk form, men mul. fra kirkens opførelsestid; cylindrisk kumme m. frise af tre krydsende bølgelinjer og lidet fremspringende hoveder på skaftet; granitsokkel fra 1952. Glat messingdåbsfad, mul. fra 1639. Korskranke, 1691, udsavede, bølgede balustre og indskrift på lat., at pastor S. H. Lilius opsatte »korsmonumentet«. Efter middelald. skik placeredes korbuekrucifiksgruppen på gesimsbjælken. Den består af krucifiksfigur fra beg. af 1500t. og to sidefigurer fra 1691. Enkel, firefags prædikestol m. opgangspanel og himmel, vistnok fra kirkens første tid, men ændret 1683 på bekostning af »Ioh. Heinr. Keyser avs Thüringen«. Fra denne tid stammer måske døren (hvorover topstykke m. giverens og hustrus våbner), og i hvert fald himmelens udsmykning, engle m. lidelsesredskaber. Timeglas i jernstativ på prædikestolen, nævnt første gang 1763. Stoleværk fra 1905, af so.s snedkre (jf. i øvrigt SdjyM. 40. 1964. 263). V.pulpituret opsattes 1952; frisefyldingerne stammer fra et †n.pulpitur, vist fra 1795. Herpå orgel, 1961, brødrene Bruhn, Åbenrå, m. façade af M. Meyling. Træpengebøsse, 1961, m. »indlagt« billede af kirken, af gdr. Chr. Jacobsen, Østerby. To 1700t.s malerier: 1) Kristus på korset (efter v. Dyck) i udsavet ramme m. malet storakantus; på korets n.væg. 2) »Kongernes tilbedelse«; på triumfvæggen mod n. Den ene lysekrone skænket 1952 til minde om fru Anna Margrethe Bonde, der bekostede kirkens rest. dette år. Kirkeskib, skoleskibet »København«, skåret af husmand Jürgen Koch, Sønderby, skænket 1939. To klokker: 1) 1615, støbt af Peter Melchiorsen Brande, Husum; i frisen lat. indskr. og på legemet hertug Hans d. Yngres våben samt valgsprogsinitialer. 2) Genforeningsklokke, 1921. I tårnrummet fem gravsten: 1) Hans Nelsen, kirkeværge og sandemand, † 1659(?), og hustru Caren Hansen. 2) Peder Iørgensen, † 1659. 3) Claes Paulsen »kon. Pensionar auf Hirschholm« og hustru Anna f. Brandt, begr. 1701. 4) Iens Hansen, »vormahliger Pensionair auf Hirschholm«, f. 1687, † 1740. 5) Iørgen Andersen, f. 1787, † 1803. På kgd. to monumenter over da. faldne fra krigen 1848–50, mindesten over so.s faldne i 1. verdenskrig samt over overgendarm H. C. Hansen, Østerby, † 1944 i Neuengamme koncentrationslejr.

Litt.: DanmKirk. XXIII. Sønderborg a. 1961. 2384–99.

Hjortholm. I Kegnæs kirkes fundats, givet af hertug Hans d. Y. 1615, omtales en hovedgd. på K., som må være H. Ved arvedelingen 1622 tilfaldt H. den sønderborgske hertuglinie. Efter hertug Johan Chr.s død 1653 pantsatte enken, hertuginde Anna 1654 H. for 15.000 rdl. til Margrethe Rantzau, enke efter amtmand Christopher v. Bülow. 1665 afstod hun fordringen til søstersønnen, ritm. Wolf Rathlou († 1688), som 1667 ved den sønderborgske hertuglinies s. 1241 konkurs fik anvist H. og havde den i virkelig besiddelse til 1684, da han måtte gå fra H. p.gr.af skatterestancer (jf. Rønhave, Ulkebøl so.). Wolf Rathlou skildres som en stor bondeplager, der inddrog bøndergods under hovedgårdsmarken; hovedparten af hans underliggende bønder skal være flygtet til Ærø, Langeland og Angel. H. blev herefter krongods og blev bortforpagtet m. 24 bol og 3 kåd. 1684–1701 nævnes som forp. Claus Paulsen, derefter Johs. Jepsen, 1704 Hans Cranz og Ewald Bing 1706–10. Rådmand i Sønderborg Chr. Kaad († 1734) havde H.i forpagtning i 6-årige perioder fra 1710, da han gav en årl. afgift på 1670 rdl. cron. Der var da en hollænderibesætning på 155 køer; 1719 var der misvækst, og 1731 opførtes nye hollænderibygninger. 1733–39 var Peter Nissen på Sønderborg Ladegd. el. hans broder forpagter. 1751 overtoges forpagtningen af Nis Lorenzen fra Rinkenæs, der endnu var forp., da H. 1765 udparcelleredes. Stampcl. på 95 ha overtoges da af Hans Wolf fra Viby, som 1768 videresolgte den til Johs. Brandt († 1814) for 3033 rdl. Dennes svigersøn J.P. Witzke fra Sønderborg overtog ejd. 1796 og havde den til 1833, da han efterfulgtes i besiddelsen af sønnen J.P. Witzke, som igen 1860 efterfulgtes af sønnen Jørgen P.W. 1898 solgtes ejd. til den prøjsiske domæneforvaltning for 132.000 rdl., og den blev med et areal på 102 ha da. domæne 1920. Til 1934 var den bortforpagtet til H.Hoff og blev derefter 1935 udstykket af jordlovsudvalget, hvorved stampcl. reduceredes til 61 ha. Der oprettedes 2 nye husmandsbrug, hvert på ca. 7 ha, medens ca. 25 ha gaves som tillægsparceller til bestående ejd. Hpcl. solgtes 1955 til K. Andersen.

Hovedbygningen var 1710 en teglhængt egebindingsværkslænge på 14 fag, hvoraf de 6 var opf. 1705 og resten istandsat dette år. Der var 16 vinduer og en kamin. I tilslutning til beboelsen var en 22 fags stråtækt kostald. På gden var i øvrigt en stor lade, kalvestald (7 fag), svinesti (4 fag), hestestalde (16 og 3 fag), studehus (10 fag), vogterhus (17 fag) samt et teglhængt hollænderi (7 fag) og endnu en stald (9 fag). For indfartsporten var »jernhænger«. 1732 nævnes yderligere tærskehuset (30 fag) og mejeriet; bygningerne var da i meget slet stand, og de fornødne reparationer anslås til at koste 1206 rdl. 23/12 1733 sluttes kontrakt m. entreprenør Johann Jürgensen, Sønderborg, om nedbrydning af de gl. bygninger og opførelsen af et grundmuret hollænderi, 110 fod langt og 31 fod bredt, samt en ligeledes grundmuret, 153 fod lang kvægstald. Tærskehuset skulle repareres, og bekostningen ansættes til 1921 rdl. Stuehuset blev nu skilt fra kohuset, »og i en temmelig distance der fra flyttet«; det var en teglhængt egebindingsværkslænge m. murede tavl, 8 fag lang og 6 bred. De nuv., enkle bygn. er opført efter udparcelleringen 15/11 1765; det var tidl. et grundmuret, hvidkalket vinkelanlæg, men den i v. liggende stråtækte mejerilænge blev nedrevet efter udstykningen 1935. Det halvt afvalmede tag er teglhængt. Wolff Rathlou (ejer 1667–84) skal have ladet gden befæste, men heraf ses nu ingen spor.

Nygård er af hertug Hans d. Y. oprettet som ladegd. for den østl. del af Kegnæs. Ved arvedelingen 1622 kom den til den sønderborgske hertuglinie, og ved dennes konkurs 1667 blev den krongods. Den bortforpagtedes herefter m. 36 bolsmænd og 22 kådnere i Skovby, Fjelby og Vibøge i Lysabild so. Udsæden var 17 læster og 8 ørter. Hans Jacobsen nævnes som forp. 1697–1711; rådmand i Sønderborg Chr. Kaad († 1734), der til forsk. tider også var forp. på Rønhave, Hjortholm, Sønderborg Ladegård og Skovbølgård, overtog forpagtningen 1716. 1718 nyopførtes et beboelseshus på 9 fag bindingsværk tækket med tegl. Vinteren 1720 døde 78 malkekøer og 13 stk. ungkvæg efter misvækst sommeren 1719. Efter Chr. Kaads konkurs 1733 overtoges forpagtningen af Claus Mohr, der havde den til 1746, da han efterfulgtes af David Chr. Stenløs. Af en kobesætning på 149 køer døde 1746 74 af kvægpest. Peter Richelsens enke Marie, der efterfulgte David Chr. Stenløs 1758, havde forpagtningen indtil udparcelleringen 1765. Stampcl. på 187 tdr. købtes af Andreas Schmidt († 1785), der var søn af forp. Johan Schmidt på Kegnæsgård. Gårdens areal er sen. reduceret stærkt ved udstykning.

Litt.: Kegnæs 1615–1965. Træk af Kegnæs sogns historie. 1965.

På Kegnæs ligger i Strandengen lige for Enden af den Tange, Drejet, der leder over til Als, Voldstedet Kegborg (1423 Kegemborch, 1649 Keyborg), bestaaende af en nærmest rund Borgbanke omgivet af en endnu delvis vandfyldt Grav m. Spor af en svag, ydre Dæmning. Bankens Diam. er ca. 22 m, og dens Topflade hæver sig ca. 1 m over Vandet i Graven, hvis Bredde varierer fra 5 til 8 m. En delvis Opfyldning af Graven har fundet Sted i S. og Vest. Ved en mindre Undersøgelse 1955 konstateredes det, at Borgbanken i sin Oprindelse er en Gravhøj, formodentlig fra Bronzealderen. En Stenrøse og Spor af en Gravurne fandtes midt i Banken. Ved at grave Voldgrave omkr. Gravhøjen og forhøje denne m. Jordfyld herfra skabte man engang i Middelalderen det lille Borganlæg, hvis Placering synes bestemt af iøjnefaldende strategiske s. 1242 Hensyn. Paa Borgbankens Topflader er der fundet Brokker af middelald. Tagsten, men i øvrigt ingen Bygningsspor (Hist. Samf. f. Als og Sundeveds Jubilæumsskrift. 1958. 118ff.).

En genforeningssten rejstes 1921 på Østerby Made på det sted, hvorfra de da. soldater 30/6 1864 overførtes til Fyn.

I middelalderen og 1500t. var halvøen Kegnæs et ubebygget område, dækket m. store skove, som var af betydning for svinefedningen. 1615 lod hertug Hans opbygge to landsbyer, Sønderby og Vesterby, der nævnes i dette år og hver havde 20 huse. Beboerne kom fra Als og Sundeved, hvor der var arbejdskraft nok p.gr. af de mange nedlæggelser af gde og landsbyer. En tredie landsby, Østerby, er oprettet lidt sen. I Sønderborg a.s Jb. fra o. 1680 nævnes 20 gde i Sønderby, 22 gde og 1 kåd i Østerby, 18 gde og 2 kåd i Vesterby. Hertil kom 1 ml. på halvøen.

Ejendommene på Kegnæs lå under ladegården Hjortholm. På den tid denne var i Wolff Rathlous besiddelse, blev en del af gdene lagt øde, idet de kom under ladegden. Sognepræsten oplyste o. 1684, at junkeren havde frataget bønderne deres bedste jord og givet dem dårligere jord andetsteds, hele koblet Grønmark el. Kegnæs Ende kom på denne måde under Hjortholm. Der var da af Vesterby kun to kådnersteder tilbage, af Østerby var der 11 gde tilbage, af Sønderby 13 gde og 2 kåd. 1779 var der i Østerby 11 gde og 10 kåd el. inderster, i Sønderby 15 gde og 10 kåd el. inderster, i Vesterby 3 kåd og 1 inderste. Hertil kom parcellisterne, 12 på Hjortholms grund og 16 på Nygårds. 1797 opgøres antallet af parcellister til henh. 38 og 39. O. 1825 var der 11 helgde i Østerby samt 2 kåd med jord, 6 inderster uden jord. I Sønderby var der 9 helgde, 6 halvgde, 3 trediedelsgde, 4 kåd, heraf 3 med jord, 1 inderste med og 9 uden jord. Hertil kom så parcelliststederne.

Kegnæs so. hørte fra sin oprettelse 1615 under Slesvig stift. Ved nyordningen efter genforeningen kom det under det 1922 nyoprettede Haderslev stift. Det har altid hørt under Sønderborg provsti.

Lige fra 1615, da halvøen blev bebygget, udgjorde Kegnæs so. et selvstændigt birk m. egne sandemænd. Da Hans Nielsen døde 1650, siges han i 35 år at have været kirkeværge og sandemand til birketinget. Ladefoged Laurens Laurensen omtales som birkefoged allr. 1616. Sen. blev birkefogedembedet betjent af herredsfogden over Als Sdr. hrd., der fra 1668 også var amtsforv. i Sønderborg. 1735 oplyser han, at tinget foruden af ham bestod af 2 sandemænd, 2 synsmænd og de årl. udnævnte »vrøgere«. 10/11 1764 blev Als Sdr. hrd. lagt sa. m. birket. Der er ikke bev. retsarkivalier fra birket før dette tidspunkt.

Birketinget blev holdt ved kirken. En tradition fra 1800t. fortæller, at »tingstedet lå under kirkegårdsmuren, hvor den første kirkelade står og henad imod kroen, thi noget af dette våningshus skal også være opført på denne plet. Gl. folk kunne endnu huske, at der stod pæle i jorden, hvorpå der må have ligget brædder til bænke, og ind under kirkegårdsmuren stod højere pæle fæstede i jorden, der syntes at bære en bordplade. Pladsen var omgivet med en kreds af sten«. 1775 forsøgte herredsfoged Prehn at få tinget flyttet til Sønderborg om vinteren og til Kegborg om sommeren. Tanken blev afvist af såvel syns- og sandemænd som af amtmanden. 5/2 1805 blev det henlagt til Skovby, men da var man ophørt med at holde tinget i fri luft og var flyttet ind i skolestuen. Det forblev i Skovby til tysk tid. I 1800t. nævnes Galgeager og Galgebjerg lige s.f. Pugesø.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i SdjyAarb. 1942. 35 f. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sønderjydske Landsdele. 1944. 71 f.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 160 da., 4 ty.; 1884: 144 da., 2 ty.; 1912: 180 da., 17 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 593 da., 16 ty. (tilrejsende 52 da., 23 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 328 da., 3 ty., 5 S.; 11/4 1924: 358 da., 2 ty., 31 S.; 2/12 1926: 328 da., 6 ty., 62 S.; 24/4 1929: 308 da., 5 ty., 85 S.; 16/11 1932: 323 da., 4 ty., 69 S.; 22/10 1935: 283 da., 24 ty., 71 S.; 3/4 1939: 439 da., 49 ty.; 28/10 1947: 430 da., 1 ty.; 5/9 1950: 382 da., 0 ty.; 22/9 1953: 415 da., 2 ty.; 14/5 1957: 386 da., 2 ty.; 15/11 1960: 394 da., 8 ty.; 22/9 1964: 412 da., 6 ty.

Skove: De tidl. skove på Kegnæs blev ryddet 1610 af hertug Hans d. Y.

Fredede oldtidsminder: En lille langdysse m. forstyrret kammer ved Kegnæshøj og hellekisten Salomonsgrav (el. Søllemandsgrav) i en sumpet eng ved kysten. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser og 30 høje, hvoraf nogle mul. har indeholdt stengrave, og bronzealderhøjen ved Kegborg.

Under den prøjsiske administration hørte so. først under Augustenborg herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Kegnæs amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Hjortholm, Nygård og Sønderby-Østerby.

Personregisterdistr.: Kegnæs.

I K. so. fødtes 1813 skolemanden Hans Peter Hansen Grünfeld.

Litt.: Fr. Hansen. Kajnæs Sogns Hist., Fra Als og Sundeved. IV. 1931. Jens Bladt. Fra det gl. Kegnæs, SdjyM. 1964. 262–66. Kegnæs 1615–1965. 1965.