(Herredskirke-L. kom.) omgives af Utterslev, Horslunde, Nordlunde, Halsted, Herredskirke og Vindeby so. Til so. hører 3 enklaver på grænsen mellem Halsted og Herredskirke so. Over den yderst jævne moræneflade hæver sig den isolerede knold Bjergehøje til 13 m, og den fede, men noget våde lerjord afvandes af Marrebæks Rende. Gennem det skovløse so. går landevejen Nakskov-Birket-Bandholm.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 538 ha. Befolkning 7/11 1950: 297 indb. fordelt på 78 husstande. (1801: 126, 1850: 230, 1901: 276, 1930: 316).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Lille Løjtofte (1391 Kerkæløkætoftæ, o. 1560 Østerløgitofft, 1610 Lille Løgethofft; u. 1791) m. kirke, skole (opf. 1869, udv. 1891 og 1913, arkt. Evaldsen) m. sognebibl., missionshus (Effata, opf. 1904), aldersrentebol. (opf. 1948, arkt. E. Ørnsholt; 2 lejligh.), sportspl. og telf.central; Sandbjerg (1462 Sandbergh; u. 1796) m. ml. og vandværk (anl. 1949); Sandbjerg Hede; Øster Karleby (1528 Ostter Karrleby), en del i Halsted so. – Sortemose Huse. – Koldbygd.
J. Tyge Møller lektor, dr. phil.
Døbefonten i Løjtofte kirke.
Til højre for midten Kristus tronende på regnbuen, omgivet af en mandorla, flankeret af to engle; længst til venstre Maria med Kristusbarnet og en af de hellige tre konger.
L. so., der sa.m. Herredskirke so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 276. lægd og har sessionssted i Nakskov.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den meget lille, tårnløse kirke består af skib og kor m. flad altervæg. Et våbenhus mod s. er eneste sen. udvidelse; hele den romanske kerne er således i behold, nu overhvidtet, men opr. stod den m. blank mur af store, røde sten m. sortbrændte bindere (ses over våbenhusets loft). Gavlene er delvis nymurede; der er ingen hjørnelisener; en rigt profileret sokkel bugter sig uden om hele kirken, dog nu borthugget på n.siden. Et rundbuet vindue m. stik af savsnit og spor af bærestav under karmen (som i Købelev og Nordlunde) ses på korets n.side. Begge skibets døre sidder i portalfremspring; s.dørens rige profiler m. rundstave og klokapitæler er velbev., mens n.døren er tilmuret og dens bue delvis gennemskåret af et nyere vindue. Skibet har konsolfriser på begge langsider. I det indre er den romanske, lave og rundbuede korbue bevaret. Mens skibet har fladt loft, fik koret i gotisk tid indbygget et ottedelt hvælv. – På det murede alterbord står en udsk. renæssancetavle, if. en nu forsv. indskrift opsat 1595; i storfeltet et nyere maleri (Kristus i Emaus), indsat 1843. Kirkens største smykke er den store, rigt udhugne døbefont af den s.k. Majestas-mester på Gotland (Mackeprang. D. 396 f.); foden er formet som fire liggende løver; kummen har i relief: Kristus tronende på regnbuen, kranset af en mandorla; bebudelsen; Marias møde m. Elisabeth; Kristi fødsel; hyrderne på marken; de hellige tre konger. Dåbsfadet er et nederl. arb. i barok fra o. 1650. Den enkle prædikestol er i ungrenæssance fra o. 1580. Stolestaderne er i bruskbarok; dog er gavlenes topstykker bortsavede. Kirkens eneste klokke (Gamst 1834) hænger i korgavlen. På våbenhusets v.væg er indmuret en gravsten over sognefoged Jeppe Hansen, † 1650.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 584–92.
1512 nævnes en gd. Egebulle i L., 1610 Biergd. og 1688 Pickerhuset.
Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i sognet.
Nørre hrd.s tingsted lå i historisk tid på Sandbjerg Hede, flyttedes 1780 til Nakskov (Aarb-LollF. 1949–51. 293).
L. so. kaldtes tidl. Lille L. so. – Det lå 1556–1691 til Nakskov sognekapellani, således at kapellanen var sgpr. i L.; 1691 anneks til Herredskirke.
I L. so. fødtes 1840 gårdmissionæren R. B. Clausen.
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.