Lunde sogn

(Lunde kom.) omgives af Ovtrup, Nr. Nebel, Lydum og Kvong so., Ø. Horne hrd. (Horne so.) og Varde kbst. Grænsen mod Kvong dannes for største delen af Kovad bæk, mod Lydum af Lydum å, der begge har skåret sig ned i den svagt bølgede Varde bakkeø, der helt opfylder so., og som længst mod sø., ved Søndersig og Frøstrup plantage, når 40 m o.h. Jorderne er for en stor del ret gode, til dels m. lerunderlag, mod sø. dog sandede, også m. et mindre flyvesandsareal; de heder, der tidl. her havde ret stor udstrækning, er nu forsv., dels opdyrkede, dels beplantede (Frøstrup plantage). Gennem so. går jernbanen Varde-Nr. Nebel (Lunde stat.), og mod v. berøres det netop af landevejen Varde-Nymindegab.

Areal i alt 1960: 4453 ha. Befolkning 26/9 1960: 1205 indb. fordelt på 323 husstande (1801: 503, 1850: 615, 1901: 782, 1930: 1157, 1955: 1300). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 798 levede af landbr. m.v., 140 af håndv. og industri, 42 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 17 af anden s. 789 erhvervsvirksomhed og 126 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Lunde (1330–48 Lunde; u. 1787–91) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 309 indb. fordelt på 98 husstande (1955: 270); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 32 levede af landbr. m.v., 111 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 73 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1926, arkt. Bugge), skole (opf. 1916, arkt. Bloch Sørensen, udv. 1960, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1922; 3500 bd.), De gamles Hjem m. kom.kontor (opf. 1951), forsamlingshus (opf. 1894, udv. 1925), hotel, andelsmejeri (opret. 1884, omb. 1908, udv. 1958), sportsplads, Lunde Andelskasse, svineavlscenter, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Lundtang (1508 Tonghe; u. 1786); Frøstrup (1664 Frøstrup Bye) m. skole (udv. 1924 og 1954) og afdelingsbibl.; Husted (1552 Tus hostedt, 1664 Husteed; u. 1782); Hundstoft; Dybvad Gde (1508 Dybevadh; u. 1794); Nørvang; Skedsbøl (1494 Skiesbøl; u. 1787); Snittrup (1508 Snypetorp, 1514 Sneptarp, 1664 Snitterup); Ø. Debel (1606 Debell, 1626 Øster Debel); Nåbjerg; Frøstrup Hede; Søndersig (1486 Syndersigh); Nørlund; Sdr. Tarp (1502 Tarp, 1688 Syndertarp; u. 1787); Nr. Tarp (1583 Nørretorp; u. 1787); Karlsgde; Kastkær (1502 Øster Kastkiergordh, 1664 Vester Kast Kierd; u. 1787–91); Lundager (1502 Lwndager; u. 1792); Hølled (1502 Helwedh; u. 1787). – Gårde: Langsiggd. (1502 Longsigh; u. 1787); Solvanggd.; Bavngd.; Frøstrupgd. (1486 Frøstrop, 1502 Frøstrup gordh).

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ovtrup so. ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Janderup so., bortset fra at Lunde so. hører under amtsskyldkr.s 4. vurderingskr. (Øster og Vester hrdr.s vurderingskr.). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 53. lægd og har sessionssted i Varde.

Den blytækkede kirke er if. præsteindberetn. 1638 viet til Skt. Stefanus, hvad der også bekræftes af det rige middelald. inventar. Bygn. består af kor og skib, sakristi ved korets n.side, våbenhus mod s. og et tårn ved v.gavlen. Kernen er skib og kor fra romansk tid, opført af kvadre både ud- og indvendig, på skråkantsokkel. Skibet synes allr. i romansk tid at være forlænget mod v., idet der både på n.- og s.siden er to sæt døre, hvoraf de tre er tilmurede og kun den vestl. på s.siden endnu er i brug. V.forlængelsen er af sa. materiale og m. sa. sokkel som ø.partiet og har på n.siden yderligere et tilmuret romansk vindue. I n.sidens ældre murflugt ses to andre tilmurede vinduer fra den første byggeperiode. I den sen. middelalder blev de øvr. tilbygn. føjet til den ældre kerne: sakristiet, våbenhuset og det smalle tårn, der har blændingsprydede gavle. Et våbenhus, der vides at have stået på n.siden, blev nedrevet i anden halvdel af 1800t. I det indre er koret dækket af et gotisk krydshvælv, medens skibet har bjælkeloft. Korbuen er gotisk omdannet. Alterbordet af murede granitkvadre har forsidepanel fra o. 1600. Altertavlen er et renæssancesnitværk, bygget som ramme om et sengotisk alterskab; storstykket har sidevinger og høje, slanke prydbæltesøjler, der deler skabet i midt- og sidefelter; i midtfeltet ses »Nådestolen«, flankeret af Maria m. barnet og den hellige Stefanus (symboliseret ved palmegren og en stenbunke); i fløjene står mindre apostelfigurer; et nadverbill. fra 1600t. er indsat i topstykket. To gotisk prægede alterstager. Romansk font af granit. Prædikestol af vestjy. type, høj, smal og prismeformet m. udsk. akantusløv i felterne, flankeret af balusterstave; stolen er if. skåret indskr. skænket 1583 af Søren Mortensen, »da Hr. Christen Høst var Præst«. Præstens »portræt« ses reliefskåret på stolen. Det velbevarede stoleværk m. udsk. foldemønster s. 791 i gavlene er for en del samtidig m. prædikestolen og bærer årst. 1583 og 1585. Et par store herskabsstole øverst i kirken er i højrenæssance og bærer skåret årst. 1618. En sen. stolegavl nederst i skibet har initialerne E C S samt årst. 1775. Stor krucifiksgruppe fra o. 1500 på et fodstykke m. maleri af Veronikas svededug, holdt af svævende engle. Fra sa. tid er også to helgenfigurer, Madonna og Stefanus. Beslag fra Jens Kaas’ kiste, † 1593. I våbenhuset en ligsten over sgpr. Christen Høst, † 1631 (jf. prædikestolen), samt en marmortavle over sgpr., mag. Morten Thomsen, † 1756, og hustru. Klokke m. minuskelindskr. fra 1300t. Nyt orgel (Marcussen) o. 1945. På kgd. er 1951 opført et nyt ligkapel, arkt. Rich. Aas. Kirkens indre er 1955 underkastet en reparation; korgulvet blev omlagt, og der ophængtes tre nye lysekroner, arkt. Roland Skovgaard.

Litt.: H. K. Kristensen. Middelalderfund i L. Kirke, AarbRibe. 1936–39. 181–83. Sa. Kalkmalerier i L. Kirke, smst. 1948–51. 134–36.

Frøstrupgård har været en hovedgd. 1486 nævnes Christiern Stygge i Frøstrup, 1502 var Frøstrupgd. s. 792 bl. det gods, hans søn Søren Stygge indværgede for sig og sine søskende sa. m. Ø. Kastkærgd. Broderen Christen Stygges søn Thomas S. († 1577) skrives fra 1539 til F., som gik i arv til hans datter Ellen S. († efter 1631), g. m. Jens Kaas til Ørregd. († 1593). Deres søn Mogens Kaas til F. og Krabbesholm døde 1639, hvorefter gden (1661: 33 tdr. hartk., m. tiender og gods i alt 229 tdr. hartk.) i fællesskab ejedes af hans børn, deribl. Kirsten K. († 1652), hvis mand Tyge Belov skrev sig til F. endnu 1670, skønt den 1662 var blevet overtaget af Karen Reedtz († 1709), enke efter Jens Kaas til Krabbesholm, hvis svigersøn Frantz Juul, der ejede den 1682, 1687 skødede den (33 tdr. hartk.) m. noget gods til forv. på Nørholm Niels Andersen Bollerup († 1707) for 2200 rdl. Han skødede den 1702 (30 tdr. hartk.) m. gods til Christoffer Andersen Hvas til Viumgd., som 1705 skødede den til forp. på Krogsgd. Palle Christensen (sen. til Hundsbæk). Imidlertid var gden allr. pantsat til Hvas’ kreditorer, som 1706 satte den til auktion, hvor den (i alt 124 tdr. hartk.) blev købt af den ene panthaver, borgm. i Varde Jens Bertelsen Tavlow († 1733), hvis arvinger 1735 solgte den m. tiender og gods (30, 19 og 222 tdr. hartk.) for 8000 rdl. til borgm. i Kolding Jens Riis († 1779) og forv. ved Wedelsborg Jens Damgaard. Riis solgte 1737 sin halvpart for 4667 rdl. til Damgaard, hvis enke Magdalene Elisabeth Rovert 1760 skødede den (30, 37 og 211 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til kromand Niels Hansen (sen. til Lindberg), som 1766 skødede den (30, 37 og 200 tdr. hartk.) for 23.000 rdl. til oberstløjtn. H. V. Rosenvinge til Viumgd. († 1776), der frasolgte godset efter bevilling af 1767 og 1771 skødede F. (30, 22 og 8 tdr. hartk.) til birkedommer Hans Smidt († 1796), hvis enke Karen Sophie Fogh († 1825) 1798 fik tilladelse til at udparcellere gden. Den største pcl. på 8 tdr. hartk. kom til at ligge ø.f. den tidl. hovedgd.

Litt.: H. K. Kristensen. En almindelig vestjysk Herregaard, AarbRibe. 1932–35. 346–55. DLandbr. VIII. 1936. 292–93.

Hovedbygningen var på Pont.Atlas’ tid (1769) »af Muur og Bindingsværk, tildeels nye opbygt og tildeels i Stand sat« af Jens Damgaard, vistnok 1747. Efter en synsforretning 10/4 1662 var den da indgravede borggård befundet i meget slet tilstand efter svenskekrigene; den bestod af et hus i v. (15 fag, afbrudt), et i ø. (14 fag, uden tag, meget gammelt), fruerstuen samt nogle ødelagte ladegårdsbygninger. Den nuv., beskedne, grundmurede bygn. synes opført i beg. af forrige årh., mul. m. anv. af ældre bygningsdele. De spor af grave, der endnu fandtes for 100 år siden, ses ikke mere.

1502 fik Søren Stygge lavhævd for sig og sine søskende på Ø. Kastkærgd. m.m. gods. 1688 lå den (6 1/2 tdr. hartk.) under Frøstrupgd.

Til Lunde so. stedfæster Anders Sørensen Vedel folkevisen om Tule Vognsøn og Svend Graa.

I den tidl. præstegård i Lundtang stod indtil 1890 (da kun kælderen var tilbage) en lille bygn., barfred, 7 fag m. kampestenskælder, som indtil 1825 var i to stokv. af bindingsværk. Den har tidl. været benyttet af kongerne på deres rejser; således har Chr. III overnattet her og 15/3 1537 udstedt et brev herfra.

Der har i so. ligget en gd. Hungerbjerg (1664 Hungerbierg). O. 1900 nævnes et hus af dette navn i so.

Skove: Frøstrup plantage, 224 ha, hvoraf 202 ha tilplantet (15 ha løvtræ). Plantagen, der er anl. på rå hede, er tilplantet i årene 1904–30. Den tilh. Det danske Hedeselskab. I Lunde har der, som navnet antyder, opr. været skov. Rester af denne er konstateret ved udgravninger af hedetuer, der viste sig at hidrøre fra store, omblæste træer (eg og birk). If. de ældste jordebøger svarer enkelte ejendomme skovsvin.

Fredede oldtidsminder: 57 høje, samt et fredet areal m. 24 småhøje m. ringgrøfter, antagelig en tuegravplads fra keltisk jernalder, ved Langsiggd. Smst. ligger højgruppen Mangehøje, 8 høje, hvoraf 6 ligger på det fredede areal; antagelig er det stenalders enkeltgravshøje. Ved Frøstrup ligger to ret store høje i en gruppe på 4 og s.f. Lunde en gruppe på 6. – Sløjfet el. ødelagt: 60 høje. – Bopladser fra keltisk jernalder kendes fra Lundager og Lundtang, urnegrave fra Lundtang præstegård og Høllet og en ældre romertids lerkargrav fra Lunde.

Litt.: H. K. Kristensen i FortNut. 1936. 13.

L. sognekald henlagdes 9/7 1687 til bisperesidensens vedligeholdelse i Ribe i st. f. Eltang. I kommunal henseende var so. indtil 1917 forenet m. annekset Ovtrup.

I L. so. fødtes 1851 teologen og forf. Niels Teisen.

Litt.: N. P. Hansen Pedersen. Lunde By, i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. H. K. Kristensen. Lunde So. i V. Horne Hrd. 1923.