Mesinge sogn

(M. kom.) omgives af Viby so., Kerteminde kbst., Drigstrup so., Odense fjord (Gabet og Dalby bugt) samt Dalby so. Den temmelig jævne og ret lavtliggende overflade har de fleste steder en god, leret morænebund. Kun nø.f. Mesinge findes et par af de for Hindsholm så karakteristiske, toppede bakker (Bjerget 31 m, Borgbakke 24 m). Noget mere kuperet er terrænet på Midskovhalvøen el. Skoven, der strækker sig mod nv., hvor den skiller Kattegat og Dalby bugt fra Odense fjord. Jordbunden er her morænesand og -grus, og ind imellem bakkerne ligger små moser og vandhuller. Af skov er der intet tilbage. I bunden af Dalbybugten findes hævet stenalderhavbund (Flasken og Søen) med en fortrinlig, men fladvandet badestrand, og her ligger en stor sommerhuskoloni. Også Vestermade og strandengene s.f. Midskov er hævet havbund. Sø.f. Mesinge er en tidl. ferskvandssø nu udgrøftet og afvandet, sidst 1951 ved uddybning af Rødsbækken, hvorved den er blevet til ager. Helt mod s. i so. ligger det inddæmmede Landsvejle (139 ha), nu Tårup strand, inddiget allerede 1812, men først endeligt kultiveret 1924–26. Før 1812 var strandvolden ved Kikkenborg nø.f. Kerteminde den eneste landforbindelse mellem Hindsholm og det øvrige Fyn. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Tårup trinbræt og Mesinge stat.) samt landevejen gennem Hindsholm, der i Mesinge deler sig i en vej til Odense og en til Kerteminde.

Areal i alt 1950: 1960 ha. Befolkning 7/11 1950: 1187 indb. fordelt på 332 husstande. (1801: 701, 1850: 930, 1901: 1204, 1930: 1173). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 635 levede af landbrug m.v., 300 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv og 139 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Mesinge (*1231 Mesyng; u. 1797), by og stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 365 indb. fordelt på 110 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 98 levede af landbrug m.v., 160 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 42 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1943, arkt. O. Valentiner og H. Krogsgaard) m. bogsaml. (opret. 1905, 2000 s. 305 bd.), forsamlingshus (opf. 1938), kom.kontor (opret. 1952), mindre lystanlæg (»Borget«), vandværk (opf. 1934), andelsmejeri (1901), bryggeri, maskinfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Salby (1488 Salby; u. 1797); Tårup (*1300t. Torp; u. 1797) m. trinbræt; Midskov (1488 Meskow; u. 1797) m. forskole m. bibl. (opret. 1898, 1400 bd.). – Saml. af gde og hse: Lodshuse m. fiskemelsfabr. (»Fiskemøllen«, opf. 1946), bådehavn (anl. 1936) og lodsstat.; Tavlund. – Gårde: Esterhøjgd.; Stenagergd. (8,9 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. 240, grv. 126). – I so. 3 maskinstat. og 5 andelskølehuse (opf. 1950–52).

M. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Viby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 123. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Den anselige kirke (viet Skt. Catharina, if. Pont.Atlas VI. s. 574 kaldet »Skt. Karens med den blaa Kaabe«) fremtræder nu som en langhusbygn. bestående af romansk skib, sengotisk langhuskor, v.forlængelse, tårn og våbenhus i s. Af den romanske bygn. er kun bev. skibets langmure, opf. af kamp på skråkantet kvadersokkel. På n.siden står et opr. rundbuet vindue tilmuret som udvendig niche. Det sengotiske langhuskor, der ligesom de øvr. tilføjelser er bygget af munkesten, har ved ø.gavlen et smukt messeklokkespir, der er sammenkomponeret m. gavlens blændingsdekorationer. Samtidig m. el. mul. inden korpartiets ændring udvidedes bygn. også mod v., hvor den fik en nu skjult blændingsgavl m. fem spidsbuede højblændinger, og der indsattes i kirken otteribbede krydshvælv, det østligste forsynet m. stjerneagtige ekstraribber, de to vestligste alm. krydshvælv, ligesom der opsattes svære stræbepiller. Noget sen. mul. efter reformationen opførtes v.tårnet m. blændingsgavle i n.-s. og renæssanceagtige kvistgavle mod v. og ø., og fra sa. tid er også våbenhuset. – Alterbordet dækkes af panelværk s. 306 m. intarsiaagtig rankedekoration i guld på sort svarende til bagsiden af fløjene på den lutheranske fløjaltertavle fra 1591 m. sen. fløjmalerier fra 1635 og midtfelt af Anna E. Munch: »Bespisningen i ørkenen« fra 1928. Sengotiske stager på høje fødder. Præste- og degnestole fra 1586 i spinkel ungrenæssance, ligesom herskabsstolene svarende til dem i Dalby. Romansk granitfont, glat og stærkt ophugget. Sengotisk korbuekrucifiks. I tårnet rester af et gl. tårnur vistnok fra 1589, helt fornyet 1936 af Bertram Larsen. Klokker: 1) 1472 af mester Laurentius (Uldall. 176); 2) 1832 I. C. og H. Gamst. Den 1832 omstøbte † klokke var fra 1504 og hed Susanna. – Epitaf fra 1664 over herredsfoged Hans Krag, hustru og børn – portrætmaleri i barokramme. Ejendommelig mindetavle over faldne fra 1850. Gravsten: 1) Fru Regitse Ulfeldt, † 1571, figursten; 2) Anne Hardenberg, † 1612, og hendes to mænd, Anders Bielcke »som blef af sine uvenner hastelig tagen af dage. .1588. .oc liger begrafven i Kirkeby kirke i Falster« og Sivert Sehested. Tredobbelt figursten m. anevåben. Begge stenene er af »Odense monogramisten« (CAJensen. Gr. 732 og 735); 3) sgpr. Hans Andersen, † 1609; 4) herredsf. Rasmus Lauridsen Hjort, † 1611; 5) præstekonen Citcel Lauridsdatter, † 1632. – Kgd. har stor portal mod s., og i dens sø. hjørne ligger en kirkelade, hvis v.parti er sengotisk m. blændingsgavl. Bygn. blev sen. benyttet som hospital (Arch. XIV. 407).

I Tårup har ligget en hovedgård Torslundegård, som 1573 tilhørte »fattige« Erik Hardenberg, begr. i Mesinge kirke, og sen. datteren Anne Hardenberg († 1612, begr. i Mesinge kirke) og sønnen Corfitz Hardenberg († 1601). 1614 ejedes den af Axel Rosenkrantz til Glimminge († 1630), hvis søn Holger Rosenkrantz († 1647) 1631 solgte den til Tyge Brahe til Eskebjerg († 1640). Før 1662 er den blevet delt i 2 bøndergde.

En adelsmand Klaus Frændesen i Mesinge nævnes 1421. Sen. synes M.gd. at have tilhørt Antvorskov kloster. 1668 fik Hans Krag i M. skøde på M. kirkelade.

Sv.f. Gaarden Matr. Nr. 11 af Midskov er ca. 1850 sløjfet et firkantet Voldsted, omgivet af Grave. En svag Hævning i den flade Eng ved Fjorden angiver mul. Voldstedets Plads.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 12 stengrave, især under Salby, men også under Tårup og Midskov, samt 4 høje. – Ved Midskov er fremkommet to betydelige skattefund fra yngre bronzealder. Det ene omfatter 7 guldskåle, hvorfor der blev udbetalt en danefægodtgørelse på 8000 kr., fremkommet 1948 ved rydning af en busk ved et vandhul. Det andet består af 7 spydspidser, 2 celter, 2 hængekar m.m. Ved Salby er fundet et smukt, tungeformet rembeslag fra vikingetiden.

Litt.: NationalmusA. 1949. 84–90.

På en mark i Midskov opgravedes 1874 et bronzespænde og 266 mønter fra Christoffer II.s kongetid, gemt ned ca. 1325.

Ved Lodshuse på »Skoven« har der været en hellig kilde Skt. Karens kilde (Schmidt. DH. 127).

Mesinge fik 1925 Viby som anneks.

Orientalisten prof. Dines Andersen (1861–1940) voksede op i Tårup.

I Mesinge so. fødtes 1758 kunstsamleren Hans West.

Litt.: AarbOdense. I. 1913. 97–106. V. Woll sst. IX. 1921. 604–06. Sa. sst. XX. 1922. 147–51. Om Tårup strand: Peter R. Olsen i Fyns Tidende 13/2, 14/2 og 24/2 1923.