Nørre Vinge sogn

(Tjele-Nr. V. kom.) omgives af Vorning, Kvorning og Tjele so. samt Nørlyng hrd. (Bigum so., hvortil Tjele Langsø danner skel, og Lindum so.). Grænsen til Vorning dannes af den dybt nederoderede Vingemølle bæk, mens Tjele å ved dennes udløb fra Tjele Langsø skiller so. fra Lindum. Det ikke særligt bakkede terræn når i udsigtspunktet Bjørnhøje (trig.stat.) på skellet til Tjele 59 m. De sandmuldede jorder er af sa. sandede kvalitet som i Tjele so., og der er fl. mindre plantager. Gennem so. går landevejen Viborg-Hobro.

Areal i alt 1955: 871 ha. Befolkning 26/9 1960: 210 indb. fordelt på 61 husstande (1801: 109, 1850: 134, 1901: 164, 1930: 194, 1955: 212).

I so. byerne: Nørre Vinge (*1396 Winge, 1447 Wingi; u. 1797) m. kirke, skole (opf. 1940, arkt. Orla Nielsen, Kjellerup), forsamlingshus og sportspl. – Saml. af gde og hse: Vinge Hede. – Gårde: hovedgd. Vingegd., under Tjele (*1451 Wingegaardt; 15,4 tdr. hartk., 135 ha; ejdv. 451, grv. 161) (har 1930–32 afgivet jord s. 343 til 12 statsejendomme, hvis ejere 1932 ved Vinge rejste en sten med tak til Hedeselskabet som tak for hjælp ved beplantningen); Karlslyst (8,7 tdr. hartk., 106 ha; ejdv. 325, grv. 136); Christiansminde; Nøragergd.

Nr. V. so., der sa. m. Tjele so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tjele so. So. udgør 4. udskrivningskr., 503. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken m. tilhørende kgd., der hegnes af gl. kampestensdiger, ligger østl. i byen på en lille banke m. stejlt fald mod n. og v.; nv.delen af kgd. er tæt træbevokset. Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. De opr. mure er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Der er spor af flere vinduer m. romanske overliggere m. dobbelt profilliste, bl.a. et på n.siden og et på s.siden af koret. Den tilmurede n.dør har søjlestave og derover forsk. profilerede kragsten. S.døren, der stadig bruges, har søjlestave, kragbånd og et tympanon, der smykkes af relief m. to løvefigurer (Mackeprang. JG. 325), og desuden en ejendommelig, rundstavprofileret tærskelsten. Det senmiddelald. tårn, der forneden har genanvendte kvadre og foroven munkesten, er i nyere tid nedbrudt til skibets gesimshøjde; ved en istandsættelse 1890–94 rejstes der over det gl. tårns tagryg et lille firkantet, tømret klokkespir. Ved kirkens hovedistandsættelse 1950 nedtoges tagrytteren, og et nyt tårn rejstes på de gl. fundamenter efter tegn. af arkt. S. Vig-Nielsen. Våbenhuset er fra 1860erne. I det indre, hvor det krydshvælvede tårnrum åbner sig m. spidsbue mod skibet, er skib og kor dækket af bjælkelofter. Korbuen, der vistnok er omsat og gjort bredere, har bev. romanske kragbånd, anbragt i forsk. højde. Altertavlen m. maleri (Kristus) af Adam Müller var opr. 1842 skænket af kmh. overpræsident H. H. Lüttichau til Tjele kirke, hvorfra den 1920 er flyttet til Nr. Vinge. Den gl. altertavle i renæssancestil (if. Pont.Atlas bekostet 1600 af Enevold Kruse til Vingegd.) m. et nadvermaleri fra midten af 1800t. hænger nu på n.væggen. Alterstager m. Jørgen Skrams og hustrus våben. Romansk granitfont. Prædikestolen er if. indskr. skænket 1605 af ovenn. Enevold (»Ienwolt«) Kruse og fru Anne Vind, hvis våben både findes her og på stolestaderne.

Vingegård ejedes 1447–78 af Ove Tagesen (Reventlov), derefter af hans børn Jakob Ovesen (Reventlov) (1486–1514) og Kirsten Ovesdatter (Reventlov), g. m. Enevold Kruse, der 1492–1530 skrives til V. Gden blev vist brændt i grevefejden; den tilhørte da Christoffer Enevoldsen Kruse (1532 og 1536), derpå hans sønner Enevold Kruse (1547 og 1564; † o. 1573) og Tyge Kruse (1595; † 1610). Enevold Kruses del kom til sønnen landsdommer Enevold Kruse (1580–1612), dennes datter Maren Kruse (1613) og hendes fætter Christoffer Kruse, der 1625 solgte den til Iver Juul til Villestrup. Den anden del solgte Claus Belows enke Karen Lange 1632 til sin fætter Gunde Rostrup, hvis bror Albert Rostrup allr. 1630 og endnu 1634 skrives til V. Gunde Rostrup solgte 1637 V. til Palle Rodsteen, hvis datter Edel Rodsteen bragte den til sin mand Claus Dyre, der 1647 solgte den til hr. Anders Bille, som s.å. mageskiftede den med 15 gde og bol m.m. til kronen. Denne mageskiftede 1656 V. til Erik Grubbe til Tjele; han gav 1668 sin tjener Rasmus Iversen livsbrev på V. (16 tdr. hartk.); siden har den stadig haft fælles ejer med Tjele. 1686 var den bortforpagtet til Palle Dyre. Ved lensafløsningen blev en del af arealet afgivet til udstykning.

Litt.: DLandbr. VI. 536–37. Evald Tang Kristensen. Nogle Afskrifter vedr. V. m.fl. gde, JySaml. IX. 204–14.

Hovedbygn. består af en længe i ét stokv. af grundmur fra 1835 med tilbygn. 1860. I Pont.Atlas beskrives bygningen »alene som en ladegård«.

I so. har ligget en gd. Damsgård (1647 Damsgaard).

Ved klemmebrev af 1555 blev N. V. anneks til Tjele.

Skove: Enkelte plantager, i alt 129 ha, der hører under Tjele gods, således Vingegårds Engedal med savværk og lidt af Malvinelund.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, deriblandt de to Bjørnhøje i skel mod Tjele. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue på Karlslyst og 18 høje.

I Nørre Vinge so. fødtes 1868 godsejeren Helmuth Lüttichau.