Nyborg

Nyborg by ligger i Nyborg købstadskom. med forstadsbebyggelser i Avnslev-Bovense kom. og i Hjulby kom. (Dyrehavekvarteret) samt i Vindinge kom. (Pilshusekvarteret), alle i Vindinge hrd. N. ligger under 55° 18’ 41, 41” n.br. og 10° 47’ 40” ø.l. f. Grw. (1° 47’ 0” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirketårnets spids, ved n.siden af den korte N.fjord, der mod ø. afgrænses af halvøen Østerø (Avnslev-Bovense kom.), der ender i den lille morænebakke Knudshoved (8,1 m). Afstanden til Odense er 30 km ad jernbanen og 29 km ad landevejen, til Svendborg 37 km ad jernbanen og 34 km ad landevejen, til Fåborg 56 km ad jernbanen og 47 km ad landevejen, til Lillebæltsbroens begyndelse på Fynssiden 83 km ad jernbanen og 77 km ad landevejen og til Kerteminde 19 km ad landevejen. N. ligger på lavt, svagt skrånende terræn, omgivet af indtil 29 m høje, delvis skovklædte morænebakker mod n. og v., og mod ø. af marint forland, bl.a. den drænede og nu med engvegetation bevoksede Svanedam. Det marine forland fortsætter i strandvoldssystemer ud på halvøen Østerø, der er bygget op omkr. 2 småøer af istidsjord, en ved Slipshavn skov og en ved Knudshoved pynt, men som i øvrigt ligesom Knudshoved odde i det hele taget er et værk af havet, idet vældige strandvolde af ral og sand er kastet op på stranden af bølgeslaget, og her bagved er der i tidens løb skabt nyt land. Endnu ses en rest af tidl. laguner i form af en sø med stærkt skiftende vandspejl ø.f. Slipshavn skov. De mange småholme i fjorden er nu alle landfaste undtagen Lindholmen.

Den gl. bydel er mod ø., n., v. og sø. omgivet af de gl. voldgrave (Stadsgraven) fra den 1/4 1869 nedlagte fæstning, men en stor del af de gl. fæstningsvolde er nu nedbrudt og arealet bebygget. I den vestl. del af den gl. by ligger N. slot i smukke omgivelser (se s. 615). Hovedgaderne er de ø.-v.forløbende Nørregade, Mellemgade med forlængelsen Kirkegade-Nyenstad samt Kongegade; de forbindes ved de n.-s.gående gader Korsgade og Adelgade-Baggersgade. Byens torv ligger i den gl. bys nordvestl. del ved sammenløbet af Korsgade og Nørregade. Inden for Stadsgraven og parallelt med denne forløber Nørre Voldgade, Øster Voldgade og Vester Voldgade, der tilsammen danner en bue, som er åben mod v. S.f. den gl. by ligger byens havn, og ø.f. denne Statsbanernes færgehavn for jernbanefærgerne over Store Bælt. Ø.f. den gl. by befinder banegården og jernbaneterrænet sig; over dette fører en højbro ud til forstadskvarteret Holmen, hvis hovedgade, Knudshovedvej, fortsætter s. om Svanedammen ud på Østerø. Nø.f. den gl. by ligger bydelen Birkhoved, hvorfra en viadukt under jernbanen og en bro over motorvejen fører ud til N. Strand, der ligger ud mod det åbne Store Bælt n.f. Østerø. N. Strand har dels karakter af forstad, dels af badeby (med sommerhuse, badehoteller m.m.) og er desuden en yndet lokalitet for afholdelse af kongresser o.a. møder. Her ligger også parken Kristianslund og n. derfor bebyggelsen omkr. Strandalleen ud mod det åbne Bælt i skønne omgivelser – ved Teglværksskoven s. 598 danner kysten en indtil 6 m høj klint. Fra den gl. by går Vestergade mod nv. og fortsætter i landevejen til Odense og Kerteminde. Mod sv. fører Strandvejen n. om havnen forbi Nyborg Syd (på jernbanen mod Svendborg); den deler sig i Vindingevej og Dyrehavevej. Vindingevej forløber mod v., s. om N. Statsfængsel til forstaden Pilshuse (i Vindinge kom.), mens Dyrehavevej fører gennem forstæderne Avnslev Dyrehave og Hjulby Dyrehave og derpå fortsætter mod s. som landevej til Svendborg. Ø.f. Dyrehavevej skyder den lille halvø Avernakke sig ud i N. fjord; på denne er anlagt store oliedepoter med tilhørende anløbsbro for oceangående tankskibe. s. 599 Fra Vindingevej går en forbindelsesvej v. om Statsfængslet og den lille Ladegårdssø, over Ladegårdså, der er afløbet fra Hjulby sø (se under Vindinge hrd.), til Odense landevej.

N. er ikke i første række oplandsby, skønt omegnen er frugtbar, veldyrket og tæt befolket. Den stilles her til dels i skygge af Odense og Svendborg. Alligevel har den en del handel og industri til dækning af oplandets behov og enkelte industrier med landsomfattende marked (jernstøberi). Vigtigere for befolkningens beskæftigelse er byens trafikale nøglestilling ved Store Bælt. Som udgangspunkt for jernbane- og bilfærgerne til Korsør berøres den af meget betydelige indenlandske og internationale transporter af enhver art, og selv om mange af disse ikke direkte medfører større erhvervsmæssige konsekvenser, bliver byen som bosted for en trafikalt beskæftiget befolkning og som forsyningsbasis for transporternes behov af stor vigtighed. Desuden rummer N. et stort antal anstalter og institutter (statsfængsel, døveinstitut, sanatorium, hospitaler, skoler) samt en centralhavn for fordelingen af mineralolie, der udlosses fra store tankskibe og spredes med mindre fartøjer og landtransportmidler til forbrugsstederne i store dele af Danmark. N. passeres af hovedvej 1 (Kbh.-Esbjerg) og er udgangspunkt for hovedvej 8 (N.-Fåborg-Mommark-Tønder). Motorvej til den nye bilfærgehavn ved Knudshoved under anlæg.

Nyborg kom.s samlede areal var 1950: 825 ha, og den samlede længde af gader 1956: 35,5 km.

Af arealet var 1951 209 ha landbrugsareal, 15 ha gartnerier og frugtplantager, 124 ha skove og plantager, 46 ha bebygget grund og gårdsplads, 158 ha private haver, 93 ha gader, veje, jernbaner, hegn o.l., 37 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 132 ha heder, klitter, sumpe o.l. og 11 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 69,0 mill. kr., deraf grundværdi 12,7 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 117 mill. kr.

På markjorderne n.f. byen ligger Nyborg Avlsgård, tilhørende kom. (28 tdr. hartk., 163 ha; ejdsk. 509, grv. 399).

Bygninger og institutioner.

Kirken er et treskibet, gotisk langhus under eet sadeltag med ottekantet messeklokkespir over ø.gavlen og et tårn i v. samt korsarmskapeller, der ligesom hele langhusets nuv. ydre stammer fra en hårdhændet rest. 1870–71 (V. Tvede). Kirken skal if. et ubevisligt sagn (præsteindberetning til Worm 1623) være opf. af dronn. Margrete, da hun havde overvundet kong Albrecht (1389); denne datering kan stemme med de fire vestl., ældste fag af langhuset, mens de to ø.fag må være identiske med »koret i det hellige hus«, som biskop Nafne indviede 1428 til s. 600 Jomfrumoderen, Gertrud og andre himmelske jomfruer. Langhusets to byggeperioder skiller sig tydeligt ud fra hinanden i det indre; de fire v.fag har ottekantede arkadepiller med små rundstave på hjørnerne, spidsbuede, profilerede arkader (til sideskibene) og på højkirkemurene spidse, tredelte blændingsgrupper (genfremstillet 1908–10); pillerne har profileret sokkel og kragbånd, men soklerne ligger skjult under gulvet (på den sydvestre pille er der 1908–10 muret en kopi i højde med det nuv. gulv). Alle hvælv i v.afsnittet har profilerede ribber og gjordbuer, i sideskibene udgående fra konsolhoveder, i midtskibet fra rå kampesten. Adgangen til skibets loft var vistnok gennem et trappehus udvendig på v.gavlen (nu indbygget i tårnet); over sideskibshvælvene ses spor af de halvgavle, der inden ø.afsnittets opførelse lukkede sideskibene mod ø. (fundamenter afdækket 1908). Midtskibet derimod har været bygget sammen med et enskibet (midlertidigt?) kor, el. også er det placeret for enden af en ældre og enskibet kirke, thi over sdr. sideskib ses murværk, der er ældre end det nuv. ø.afsnit og i forbandt med v.afsnittets midtskib.

Ø.afsnittets to fag har rigt profilerede arkadepiller, hvis profiler uden afbrydelse af kragbånd fortsætter op i de spidse arkader; højkirkevæggene har her brede, spidsbuede blændingsfelter, og hvælvene, som stort set svarer til de vestre, er uden konsoller. Mod ydermurene har sideskibene dybe skjoldbuefelter kantet af rundstave ligesom de tre store arkader, der forbinder de to bygningsafsnit; til midtskibets to hvælvfag slutter der sig i ø. et lille fag (ca. 1 m bredt), dækket af sit selvstændige krydshvælv, hvorover messeklokkespiret er rejst. Den lige ø.gavl har tre store, spidsbuede vinduer, hvis stavværk stammer fra Tvedes rest., og det gælder også langhusets øvr. vinduer, støttepillerne (tidl. var der vist kun støttepiller på v.afsnittet), fladbuegesimsen og kamtakkerne. Gavlens dek. med blændinger og friser af profilsten er gl., og det sa. gælder tilsyneladende den murede del af klokkespiret, mens dets løgformede hætte skal stamme fra 1779.

Det kraftige v.tårn er opf. 1581, og hertil skænkede kongen grå, hugne sten (fra de nedlagte Gammelkirken og Hjulby kirke?), der skulle have været benyttet til den påtænkte fæstning; p.gr.af pengevanskeligheder rejstes det slanke spir først 1588–89 (hver landsbykirke ved magt i Fyn måtte yde 1/2 dlr. af indkomsten af hvert pund korn); tårnrummet stod indtil 1834 åbent i s. og n. for byens trafik.

Indtil Tvedes rest. var kirken nærmest 5-skibet og dækket af tre sadeltage; det ekstra sideskib i s., som lå ud for v.afsnittet, bestod i virkeligheden af tre middelald. kapeller, af hvilke det midterste og yngste optog hele pladsen ml. de to ældre, alle dækket med krydshvælv og i forb. med kirken ved spidsbuer. Det ene kapel var viet Skt. Gertrud (1412 nævnes en evig lampe i kapellet) og bekostet af medlemmerne i Skt. Gertruds gilde; et andet, mul. det østligste af dem, havde lensmanden til Nyborg, hr. Steen Basse, selv ladet bygge og deri stiftet et vikarie 1427. Det ekstra ndr. sideskib bestod af et gotisk kapel (pendant til det østligste i s.), der af Chr. III var udbygget mod ø. og v. langs hele kirken og sat i forb. med denne gennem en række arkader. Det gotiske n.kapels nø.hjørne og det tilsvarende s.kapels ø.mur indgår i de nuv. moderne korsarmes ø.mure.

Kirkens ydre står i blank mur, af røde teglsten i munkeformat; en indvendig istandsættelse gennemførtes 1908–10 (A. Colding), og derved afdækkedes i langhusets to ø.fag rester af kalkmalerier, scener af lidelseshistorien, fra beg. af 1400t.

Inventar. Altertavlen (med alterbord) er en nygotisk opbygning fra 1834 m. malerier af Eckersberg og elever, i topfeltet bjergprædikenen, herover Gudfader m. verdenskuglen, i sidestykkerne Tro og Håb; hvidlakeret og forgyldt 1914. Den tidl. altertavle fra 1592, m. maleri af opstandelsen, hænger i ndr. korsarm. Kalk og disk skænket 1585 af lensmand Laur. Brockenhuus og Karen Skram, oblatæske og vinkande 1626 af deres datter og svigersøn, lensmand Jak. Ulfeldt. Malmstager skænket 1649 af rådmd. Niels Bosen og hustru Inger Jensdatter. Alterskranke, m. støbejernsbalustre, fra sidste halvdel af 1800t. Korskranke af træ, i nygotisk stil, m. fritstående statuetter, de eneste rester af Anders Mortensen »Bildthugger«s pragtfulde forværk for koret 1655, de fire evangelister samt David, Johs. Døberen, Moses og Aron; to profeter står nu på den murede skranke ved ndr. sideskibs østligste fag, mens to andre, af hvilke den ene synes at være et arbejde af den fynske billedsnider Hans Nielsen, er anbragt over prædikestolsindgangen. Forværket ødelagdes ved rest. 1834, og figurerne anvendtes til stoleben. Lucas og Johs. fik plads ved døren med kirkebøsser på deres afhøvlede hoveder. Smukt smedejernsgitter 1649 for sdr. sideskibs østligste fag, antagelig af Chr. IV.s kunstsmed Caspar Fincke, m. våben for Friis, Krabbe og Rosenkrantz samt initialer for Johan Friis, Karen Krabbe og Holger Rosenkrantz (hvis kapel det opr. afskilrede). Nygotisk døbefont af marmor, udf. 1876 af O. Evens. En romansk granitdøbefont, der en tid lang var afgivet til Hjørring Skt. Hans kirke, opstilledes 1918 i s.kapellet ved siden af en renæssancefont m. himmel, af træ, fra 1585 (tidl. en tid i Nationalmuseet), begge ottesidede m. bosserede arkader og himlen med løgkuppel; foruden bladværk i de hermeflankerede felter har den skjolde m. initialer: P I S (og bomærke) og I P S (og gudslam) for Peder Jensen Skriver og hustru. Korbuekrucifiks fra slutn. af 1300t., sikkert kirkens opr., stærkt lidelsesbetonet, på samtidigt, rigt skåret kors, i hvis endefelter der er smårelieffer fra det gl. testamente. Prædikestolen er et rigt skåret arbejde fra 1653 af »mester Andreas Bildthugger« alias Anders Mortensen i Odense (FynskeAarb. II. 1942–46. 159) med opgang gjort af en medhjælper. Stolen skal if. en ubekræftet kilde være gjort af to ældre arbejder, dels den prædikestol, som skænkedes af borgm. Mads Lercke 1605 til det nyopførte kapel uden for byen i Humlevænget, dels den opgang, som Karen Skram 1620 lod lave til prædikestolen i slotskirken. Intet i stolens snitværk røber de ældre stole, men sammenstødet ml. stol og opgang er ubehjælpsomt, og i døren ses Skrams våben, mens Brockenhuus’ ses i himmelen side om side med Fr. III.s og Sophie Amalies navnetræk. Den prægtige, virtuost skårne stol er på seks fag, af hvilke de fem danner siden i en regelmæssig polygon, mens første felt slutter sig til opgangen; i felterne, der kantes af gennembrudte rammer og adskilles af snosøjler m. vinranker, er der frit udarbejdede relieffer: Zakarias modtager forkyndelsen om Johannes’ og Jesu fødsel (?), Jesu dåb, forklarelsen på bjerget, nadveren, opstandelsen og himmelfarten (13 apostle og Maria), skåret med kraft og elegance. Gesimsens englehoveder, postamentfremspringenes fantasimasker, de brede, til dels profilvendte englehoveder i hængestykkerne, vindrueklaser, bølgelister, alt bidrager til livligheden i dette barokke mesterværk. Opgangen på fire fag er mere tør, reliefferne af de fire evangelister dog meget velskårne, dørfeltet med et relief af en apokalyptisk scene. Af de to frie figurer over dørens snosøjler er den skæggede apostel vist af Hans Nielsen, Johs. evangelist snarest af Anders Mortensen, der også ganske har præget den rige himmel m. Kristus s. 603 på verdenskuglen som topfigur og småengle m. lidelsesredskaber på gesimsen. Stol, opgang og himmel står mørkbejdsede, døren brunmalet. De enkle, nygotiske stolestader er formentlig fra sidste rest. Fire lysekroner: 1) gotisk, rig, 3 × 6 arme, Madonna i solgisel som topfigur, skænket 1589 af borgm. Mads Lercke og hustru Maren, i midtskibet mod v. 2) 1640, kæmpestor, 3 × 6 arme, Kristus m. verdenskuglen som topfigur og de 12 apostle på prydarmene, skænket af »Peder Neelsøn«, borgm. og »Tolder i Belt«, og hustru Sidsel, i midtskibet mod ø., 3) 1685, 2 × 8 arme, m. Jupiter på ørnen som topfigur, skænket af Karen Pedersdatter, sal. rådmd. Søffren Thomasens, i ndr. sideskib, 4) 1728, 2 × 8 arme, skænket af Maria Johansdatter Borchenfeldt, »Sal. Borgmester Peder Sørensens«. Fire kirkeskibe (i sideskibene): 1) »Staden Nyborg«, bygget 1720, skænket 1773 af sølavet (ved n.døren), 2) »Nyborg« 1834, 3) »Nordskov« 1867(?), skænket 1887 af grosserer P. G. Klein, 4) uden navn, 1925 (Henningsen. KK. 170). Otte Malerier: 1) Opstandelsen, slutn. af 1500t., nederlandsk stil, olie på træ, i ndr. kapel, 2) Kristus som 12 årig i templet, o. 1700, el. lidt før, måske noget overarbejdet, olie på lærred, ndr. sideskibs næstøstl. fag, 3) Gravlæggelsen, skænket 1721, if. Pont.Atlas »en nydelig Copie« af det, som findes i Kbh. i Skt. Nicolai kirke, gjort uden tvivl af Carl v. Mander, i n.-kapellet. 4) Korsnedtagelsen, olie på træ, ældre kopi efter Rubens, skænket 1876 af Mine Nielsen, f. Theilgaard, i sdr. sideskibs østligste fag. 5) Nadveren, olie på lærred, kopi efter Rubens, skænket 1814 af H. C. Borring, bag orglet. 6) Bedende Kristus i Gethsemane, kopi 1852 efter Eckersberg ved C. V. Schønstrøm, sdr. sideskib, korfaget. 7–8) På hver side af »skabet« bag alteret, olie på lærred, Kristus på korset ml. Maria og Johannes, sign. Schønemann, Maria m. barnet, se i øvrigt under epitafier. Orgel 1871 (Demant), 21 st., 2 man., pedal. Tårnur 1847 (Kyhl, Kbh.), opr. bestemt for Viborg domkirke. Fem klokker: 1) Hosiana (Mariaklokken, opr. på Nyborg slot), 1450, 2) tolvklokken 1480, 3) vægterklokken 1525, støbt af Oluf Kegge, 4) stormklokken 1615, støbt i Rostock og 5) tiklokken 1642, støbt i Lybæk af Antoni Wisen (med hvilken der stadig ringes hver aften kl. 21,45, den s.k. »svenskeringning«, der efter et alm. kendt sagn skal stamme fra den sv. besættelse 1658–59, da byens borgere på dette signal skulle have hugget de indkvarterede svenskere ned; formentlig er ringningen et levn fra fæstningstiden, da byens porte lukkedes kl. 22 (H. Henninsen i Nyborg Soc.-Dem. 31/10–16/11 1944. Johs. Høirup. Nyborg. Danehoffernes By. 1950. 66–68). Et klokkespil, skænket af firmaet C. F. Schalburg, vil blive opstillet 1957.

Varberg kirke, Halland, ejer en alterkalk med flg. indskr. på lat.: Christiern Larsen, skriver på Antvorskov lod mig gøre til hellig brug for Johs. Døberens kapel i »Nyburgh« 152?. Sandsynligvis har denne kalk, der vel er kommet til Sverige som krigsbytte, tilhørt et af de s. 600 nævnte kapeller i Nyborg kirke.

Epitafier og mindetavler. I Nationalmuseet er dep. de to ældste epitafier, 1) over Axel Vifferts og Anne Lindenovs søn, Tønne Viffert, † 1571, og Axel V.s søn med hans anden hustru Ane Krabbe, Iver, f. og † 1577, og 2) 1594 over rådmd. Jep Mand, † 1576, slotsskriver Laur. Jensen, † 1579, rådmd. Giert ter Borch, † 1603 og deres hustru Kirsten Matzd., † 1603.

I kirken (de opr. pladser er angivet på opmålingerne 1862) findes: 3) 1607. »Peder Ienssøn Schriffuer B. och hans kiere Hustrwe loed Thenne Thauffl bekoste s. 604 1607«; af træ, m. maleri i storfeltet: kobberslangen m. ægteparret i forgrunden og vel hendes første mand, udf. af Flensborgmaleren Johan v. Enum (jf. trædøbefont), ndr. sideskib. 4) 1607, bekostet og stafferet af borgm. Mads Lercke og hustru Sidsel Knudsdatter; tør højrenæssancetavle af træ m. maleri (på træ): Korsfæstelsesgruppe m. talrig familie i forgrunden; udf. af Joh. v. Enum (jf. lysekrone nr. 1), s.kapellet. 5) Efter 1624. Claus Rasmussen, berider, † 1603, og hustruer og søn; sort stentavle i ndr. sideskibs v.væg. 6) 1625. Hans Walter, borgm., † 1603, og hustru Giertrud Pedersdatter, † 1621; af sten, m. gravskr. i storfelt og tre frie dydefigurer. 7) Efter 1626. Anders Hansen [Scheffer], Danmarks riges skriver, rådmd., † 1626, m. to børn og hustru († 1635) og dennes anden mand, rådmd. Peter Walter; bruskbarokt stenepitaf m. fritstående dydefigurer, rigere end foreg., og maleri, Jesu fødsel (efter Joh. v. Aachen) m. A. H., første hustru, 4 levende og 2 døde børn i forgrunden, sdr. sideskib. 8) 1628, sat af borgm. Peder Nielsen og hustru Sidsel Knudsdatter (jf. lysekrone nr. 2), han † 1638, hun 1648; af sandsten m. maleri på kobber, Lazarus’ opvækkelse og i forgrunden ægtepar m. 4 børn; midtskibets v.væg. 9) »Her ligger Lamberdt Jensen byfoged, hans barn, sal. Karen Lamberd Daater«, † 1630; lille figursten, indmuret under nr. 27. 10) 1649. Johan Friis til Ørritslev, befalingsmand på Tranekær, † på Løgtved 1635, Holger Rosenkrantz til Glimminge, kgl. maj. mand på Hammershus, † i »Otense« 1647, samt deres hustruer Lene Gyldenstierne, † 1640, og Karen Krabbe, † 1662; vægepitaf: stafferet kalkstensplade m. våben og til siderne Moses og Kristus, hvorunder sortmalet stentavle m. skrift. Opr. stod de 4 tilh. forgyldte kister i kirkens sydøstl. rum under epitafiet bag smedejernsgitter; 1683 nedsattes kisterne under sakristiets gulv, og 1870 kom epitafiet til sin nuv. plads i s.kapellet. 11) 1653. Knud Bjørnsen og hustru Mette Clausdatter; bruskbarokt sandstensepitaf m. ovalt maleri på metalplade, halvfigurer af K. B. m. fam., udf. af Heinrich Dittmers; midtskibets v.væg. 12) 1653. Opsat af den efterladte hustru Inger Jensdatter og børn over Niels Bosen, rådmd., † 1653, og tre hustruer, den sidste I. J. † 1660 (jf. alterstager); barokt sandstensepitaf, flankeret af engle og kronet af den opstandne frelser; sa. værksted som nr. 14; i tårnrummet. 13) 1653. Bertel Hansen, ridefoged, rådmd., tolder, † 1652, sat af hustruen Anna Pedersdatter m. børn. Cifferbomærke 2 ( = B) og 8 ( = H) sammenslynget. Sandstensepitaf m. 4 evangelister og tronende Kristus; to malerier, i topstykket korsnedtagelsen (efter Rubens) og i hængestykket familien; n.kapellets n.væg. 14) 1654. Jens Madsen [Rosenberg], slotsskriver og rådmd., og hustru Pernele Otisdatter; stort sandstensepitaf m. fritstående evangelister og to stridsmænd samt maleri i storfelt på metal af ægtepar m. børn og lurblæsende engle; i hængestykket våben; sa. værksted som nr. 12; n.kapellets ø.væg. 15) 1656. »Denne Taffle haffuer Jacob Lercke R. og T. i Nyborg og hans Hustru Karen Nielsdatter ladet bekoste oc opsette«; epitaf m. træramme flankeret af store, fritstående kvindefigurer (henført til Anders Mortensen) og malerier, i storfeltet: korsbæringen m. Veronica sign. H. Schütte (kopi efter Rubens) og i forgrunden familien, i topstykket forklarelsen på bjerget; s.kapellets ø.væg. 16) Efter 1656. Peder Thomassen, borger, † 1621, Peder Nielsen Arndrup, borgm., † 1653 og deres hustru Gertrud Clavsdatter, † 1656; sortmalet, glat sten indmuret i sdr. sideskib. 17) Efter 1658. Hans Jensen, kirkeværge, † 1658, og to hustruer, Margrete Fransdatter, † 1629, og Maren Pedersdatter Lercke, † 1649; sandstensepitaf; forneden i storfelt maleri på kobberstrimmel af H. J., s. 605 hans to hustruer og vel en søn; ndr. sideskib. 18) O. 1662. Peder Jensen, borger, † 1638, Christen Jacobsen, ridefoged på Ælensborg [Holckenhavn] og borger her, † 1645 og deres hustru Anne Zonesdatter, † 1662; sortmalet, glat sten indmuret i sdr. sideskib. 19) Efter 1664. Johan Beckman von Aderndorf, kaptajn, † 1664, og hustru Maria Qverenheims, † 16□; sortmalet sten m. to våben i relief og affasede hjørner, indmuret i sdr. sideskib. 20) 1672. Niels Jensen Riber, rådmd., † 1669, og to hustruer Anne Lauritsdatter og Karen Wandal; maleri på kobber af N. J. m. talstærk familie under lille himmelfartsfremstilling, i ottesidet profilramme; n.kapellets v.væg. 21) 1688. Hans Mule Clausen, magister, sgpr., provst, † 1692, og to hustruer, Ellen Christensdatter Vellejus og Christence Backer; sortmalet stentavle indmuret i ndr. sideskib. 22) Efter 1692. Peder Lauridsen, sgpr., † 1692, og hustru Kirstine; brunmalet stentavle indmuret i ndr. sideskib. 23) 1694. »Søfren Thomasøn«, rådmd., † 1669, og hustru Karen Pedersdatter, † 1702 (sml. lysekrone nr. 3); sortmalet stentavle indmuret i ndr. sideskib. 24) Efter 1723 (måske 1728, sml. lysekrone nr. 4). Peder Sørensen, rådmd., borgm., fattigforstander, negotiant, † 1723, og to hustruer, Maren Nielsdatter, † 1695, og Marta Kirstine Borchenfeld, † 1750; sortmalet, glat sten, indmuret i sdr. sideskib. 25) O. 1745. Jørgen Thomasen Brun, toldinsp., † 1733, og to hustruer, Anna Sørensdatter, † 1699, og Anna Margretha Friis, † 1745; brunmalet stentavle m. »Tiden«, indmuret i s.kapellets s.væg. 26) Efter 1745. Anders Larsen, rådmd., borgm. † 1745, og to hustruer, Anna Elisabeth Kirstine Rosenberg, † 1727, og Cicilia Friborg, † 1762; sort stentavle, indmuret i ndr. sideskib. 27) O. 1757. Rasmus Poulsen Boson, kammerråd, tolder, † 1757, og hustruer, Karen Hansdatter Wiborg, † 1706, og Gyde Hansdatter With, † 1731; sort stentavle, indmuret i væggen over nr. 9; den tilh. gravsten, af sort, skånsk el. bornholmsk kalksten, en 100 år ældre, genbenyttet gravsten, er løst stillet op ad s.kapellets vestvæg under nr. 4. 28) O. 1777. Hans Hansen Frick, sgpr. i Nyborg og herredsprovst til Vindinge hrd., † 1746, m. hustruer, Else Margrethe Burenæa, † 1720, og Petronelle Henriette Hjort, † 1777; sandstensepitaf m. brudt topgavl, maleri på træ af fam. under englebørn i skyer; i tårnrummet. 29) 1797 Johan Balthazar Rieffesthal, apoteker, † 1789, og hustru Karen Braadt, † 1796; sat af børnene; sortmalet stentavle, indmuret i sdr. sideskibs v.væg. 30) Efter 1800. Peder Schonning, sgpr., † 1800; lille stenflise, indmuret under nr. 26. 31) 1871. Mindetavle for rest. 1870–71; formål: at give kirken en til den opr. skikkelse og form svarende stil; sat af kirkeinspektionen. – Vedr. de nu stærkt medtagne gravsten, der 1871 blev sat ud af kirken, og bl. hvilke der er flere af kunsthist. og personalhist. interesse, henvises til Th. Løgstrup. Nyborg Kirke. 55–56, hvor der også er gjort rede for de 11 kister, der 1871 nedsattes i krypten under kirkens s.kapel (bl.a. Holger Rosenkrantz, † 1647; arkt. E. D. Häusser, † 1745; amtmd. B. de Cederfeld, † 1783).

Kirkegårde og kirkegårdsmonumenter. Den opr. kgd. omkr. kirken har ikke været benyttet siden 1875, men er omdannet til anlæg. Foruden en del stærkt slidte baroksten, mere el. mindre hele samt nogle yngre sten, kan nævnes et empiremonument fra 1817 over Frantz Holst, † 1817, gift 1. m. Walborg Rye 1802, 2. m. Adelheid, f. Larsen 1814; hun rejste dette minde; omtales må også de fornemme, men medtagne renæssancesten v. ndr. korsarms ø.mur, en stor figursten over en borger og hans hustru, o. 1600 el. lidt før, samt stenen over s. 606 Jens Sørensen, rådmd., † 1603, og hustru Dorrite Nielsdaater, † 1601, m. opstandelsesscene. – Assistenskirkegården, n.f. byen uden for Landporten, er anl. 1537; en del af den blev afgivet til fæstningen 1665, men den udvidedes atter 1738, 1816, 1856 og sen., 1872, 1879, 1881 og 1886 med jord fra fæstningsterrænet, atter 1914 og sidst 1922; den er meget malerisk med terrasseanlæg. Her står bl.a. en høj obelisk til minde om faldne i 1848, 1849, 1850 og 1864, rejst 1874. Endv. kan nævnes gravsten over general Joh. v. Freiesleben, † 1873, oberstløjtn. C. F. F. v. Freiesleben, † 1888, og Emilie Freiesleben, f. Wittusen, † 1929, viceskoleinsp. Enevold Slot, † 1951, m. marmorfig. af den knælende hyrde m. lam, udf. af hans søn billedhugger Slot; endv. er her begr. skoleinsp. Ernst Petersen, † 1924, politikeren Aug. Birch, † 1926, borgm. Ludvig Hansen, † 1935, borgm. Jul. Bjerring, † 1940, arkt. Aug. Colding, † 1941. – Den nye kirkegård n.f. byen, anl. 1928, 8 ha; her er begr. forf. Hans P. Lunde, † 1949.

Litt.: Fr. Crone. Epitafier i Nyborg Kirke, PersonalhistT. IV. 1883. 33–49, 257–76. T. Løgstrup. Nyborg Kirke. 1923. P. Severinsen. Nyborg Kirke, SvendbAmt. 1927–28. 3–34.

Stella Maris Kirke, Vindingevej, romersk-katolsk, opf. 1928, arkt. C. J. Tidemand Dal, rest. 1950, arkt. E. Nestel og A. Nielsen, røde mursten, romansk stil, klokketårn ved indgangsportalen. Over portalen et relief (billedhugger A. Theilmann), Guds moder m. barnet som »havets stjerne« (stella maris). Det indre er hvidkalket, loftet er af ufarvede bjælker. Alter og sidealtre af gule mursten. I apsis har den flamske maler Jon Huet malet Treenigheden og Adam og Eva til højre, Maria som havets stjerne til venstre. Nederst i kirken dåbskapel m. døbefont af rødbrunt, belg. marmor, skriftestol og korsbillede af Birgitte West. Prædikestol og stolestader udskårne i eg af kunstnere i Belgien; 100 pl. En sidedør ud til en klostergang, der forbinder kirken m. søstrenes huse. Ejes af de belg. Mariasøstre. – Desuden erhvervede Mariasøstrene 1911 en bygn., udv. 1955, arkt. A. Jensen og M. N. Nielsen, indret. som rekreationshjem for kvinder, kapel, alderdomshjem, katolsk skole og børnehave. – Præstegården (Vor Frue præstegd.) lå allr. 1405 i Korsbrødregade (se s. 621) (Th. Løgstrup. Danmarks ældste Præstegaard og Bidrag til Nyborg Bys Historie i 500 Aar. 1925). – Menighedshjem, Nørrevoldgade, opf. 1891. – Baptisternes kirkesal, Kirkegade 15. – Odd Fellow-logen, Nørrevoldgade, opf. 1904, arkt. A. Colding. – K.F.U.K.s forsamlingshus, villa »Solhøj«, Østervoldgade, opf. 1876, mødelok., restauration og pensionat.

Rådhuset, Torvet, genopf. 1803, ombygget 1862 (ekstra etage, arkt. V. Tvede), 1899 (arkt. A. Colding) og 1931–36 (stadsing.). 3 etager, røde mursten, takkede gavle, på façaden er anbragt byvåbnet, på bagsiden findes murværk fra renæssancetiden m. rester af malede ornamenter. Kontorer for socialvæsenet, skattevæsenet, bogholderi, kasserer, stadsing., bygningsinsp. og borgmester samt byrådssal m. udvalgsværelser, vielseslokale og arkiv. (Her lå også det gl. rådhus, opf. 1586 ved »nye« Torv skænket af Fr. II (tidl. turneringsplads, anl. af Chr. III), kvader og mursten, 2 etager, restaureredes 1642, nedbrændte 1797 under den store ildebrand). – Ting- og Arresthuset, Stendamsgade, opf. 1921, arkt. A. Colding, nyklassicistisk stil, 2 etager, røde mursten, rummer retslokale, motor- og kriminalpolitikontor samt arrester og arrestforvarerbol. – I bygn. overfor politimesterkontor siden 1950.

N. Statsfængsel (21,3 ha), v.f. byen på den gl. Avernakkegårds grund. Inden for ringmuren (4,7 m høj, 900 m lang; et område på 5 ha) ligger n.- og s.fløjen, opf. 1913, arkt. V. Nyebølle, økonomi- og vaskeribygn., sygehus (udv. 1921, 20 pl.), tuberkulosesygehus for hele landet, værksteder, samt en ny midterfløj, opf. 1920, arkt. K. Varming, m. skole- og bibliotekslokale samt gymnastiksal; de 3 fængselsbygn., der står i indbyrdes forbindelse, ligger alle i retning n.-s. m. cellerne vendende mod ø. og v.; gartneri. Uden for ringmuren ligger tjenestemandsbol., avlsgård, Carlsmindegården. Desuden findes en kirkebygn., opf. 1923, m. katolsk kapel, arkt. K. Varming, ombygget 1943, arkt. C. Borch og K. V. Barfoed; en insp., en viceinsp., en præst, en ordineret medhjælper, en fængselsforvalter, en forsorgssekretær, en bogholder, en overlærer, 4 lærere, en læge, en psykolog, en psykiater samt opsyns- og håndværkspersonale; 350 pl. for unge mænd idømt fængselsstraf, 50 pl. i ungdomsfængsel.

Det kommunale skolevæsen omfatter 2 folkeskoler og gymnasiet. Folkeskolen består af en 5årig grundskole og en 3årig hovedskole; gymnasiet har 4 mellemskoleklasser, realklasse og nysproglig og matematisk-naturvidenskabelig retning. I alt 1771 elever og 71 lærere. – Nørrevoldskolen, Nørrevoldgade (på Gregers Andersens bastion), 3 bygn., den ældste opf. 1876, arkt. C. Lendorf, de 2 andre opf. 1906 og 1916, arkt. A. Colding; det tidl. af militæret benyttede gymnastikhus over Landporten er, efter garnisonens flytning 1913, ombygget til brug for skolen, arkt. A. Colding; i alt 18 klasselokaler, faglokale, bol. for skoleinsp. og pedel s. 608 samt kom. badeanstalt. – Birkhovedskolen, Svanedamsgade, opf. 1898, arkt. E. Schwanenflügel, 18 klasselokaler, faglokale, skoleinspektørbol. og 2 gymnastiksale (opf. 1954, arkt. F. Harrebek). – Gymnasium, Kongens Bastionsvej, opf. 1888 på den nedrevne Kongens bastion, arkt. E. Schwanenflügel, udv. 1916, arkt. J. Madsen; 2 etager, spidsbuestil, takkede gavle, 15 klasselokaler, faglokale, gymnastiksal; desuden findes en barak m. 2 klasselokaler; rektorbol. Gymnasiet opret. 1945 (tidl. realskole), samtidig overtog kom. en kostskolebygn. m. 24 værelser ved Frisengårdsvej, opf. 1940, arkt. Vagn O. Kyed, da der 1937 blev opret. et privat studenterkursus, nedl. 1945, nu pigekostskole, 24 pl.

Den private Mellem- og Realskole, Æblegade, 1 realklasse, 4 mellemskoleklasser og 6 underklasser; 1 bestyrer, 4 lærere og 4 lærerinder, 260 elever. – Teknisk Skole, Nørrevoldgade, opf. 1894 på den sløjfede Nørrevold, arkt. E. Schwanenflügel, renæssancestil, 2 etager, røde mursten m. bånd af gule, glaserede sten, vestibule m. søjler, 190 elever, 14 klasser og 15 lærere. – Handelsskolen, opret. 1891, har lokaler i Birkhovedskolen; 1 forst. og 6 lærere, 106 elever i 8 klasser.

Statens Kostskole for Døve (tidl. Den kgl. Døvstummeskole) mod n. på fæstningsglacis’et ved Vestergade, opf. 1891, arkt. Fr. L. Levy, 4 etager, hovedbygn. m. klasselokaler, forstanderbol. m.m., gymnastikhus (opf. 1938), for stærkt tunghøre og døvblevne; 1 forst., 15 lærere, 13 lærerinder, 1 børnehavelærerinde samt læge og døvepræst; 175 elever i 20 klasser. – Hjemmet ved N. for døve mænd, n.f. byen ved Teglværksskoven, opf. 1907, opret. 1917 (tidl. landbrugsskole for døvstumme), arbejdshjem og asyl for døve, 22 husfæller, ledes af en bestyrer.

Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser, opret. 1889, hed tidl. »Den danske biologiske Station«, siden 1889 station i Nyborg (hovedsæde på Charlottenlund slot), udfører videnskabelige undersøgelser på fiskeriets område, er en af de ældste institutioner i verden af denne art, hører under fiskeriministeriet; under stationen sorterer undersøgelsesskibene »Biologen« og »Havkatten«, der har station i Nyborg, »Dana«, Kbh. og »Jens Væver«, Frederikshavn.

Nyborg kommunes folkebibliotek, Torvet, opf. 1938–39 på den gl. kommandantgårds plads, arkt. F. Lassen og E. Møller, opret. 1902, har oplandsvirksomhed, 20.000 bd.; børnebibl. m. 6000 bd. Indret. mindestue for apoteker Albert Sibbernsen m. dennes møbler, malerier, kobberstik og betydelige bogsamling af sjældne værker (Arch. 1940; T. Brandt-Pedersen. Nyborg kommunes folkebibliotek. 1902–1952. 1952).

Museum, indret. 1918 i Mads Lerckes gård (se ndf. s. 622), der blev købt, rest. og skænket til Nationalmuseet af brødrene bankdir. Ingvard Sibbernsen i Omaha og apoteker Albert Sibbernsen i V. Skerninge, 30 stuer, lokalmuseum for Nyborg og folkemuseum for Østfyn. Ved museets v.fløj er 1918 opf. tilbygn., arkt. M. Clemmensen, skænket af kom. og private, m. saml. af prof. Carl Aarsleffs efterladte modeller i gips, skænket museet af hans datter. Museets samlinger ejes af Museumsforeningen, opret. 1911.

Biograf, »Kino«, Vægtergade, opf. 1927 ved sammenlægning af »Biografen« (opret. 1908, Højskoleforeningens nuv. ejendom) og »Fotorama« (Kongegade), udv. 1943, drives af kom.

Sygehuset, Odensevejen, på fæstningsjorderne på tidl. markedsplads, opf. 1878, arkt. V. Tvede, 2 bygn., røde mursten, 2 etager; den østl. bygn. opr. militær, stod ubenyttet efter garnisonens bortdragning 1913. Udv. 1921, arkt. A. Colding, m. operationsstuer, elevatorer, forbindelsesbygn. 1893 opf. epidemisygehus, arkt. N. P. Jensen, 1 etage, denne afd. er gradvis nedlagt og overtaget af med. afd.; kapel, opf. 1939, arkt. A. Colding. 1 overlæge, 3 reservelæger; 83 pl. (ny udv. vedtaget); tidl. sygehuse i Kongegade, opf. 1817, og Nørregade-Vægtergade, opf. 1837.

Børnehospitalet, Provst Hjortsvej, opf. 1899, arkt. E. Schwanenflügel, 2 etager, røde mursten, udv. m. sygehus 1909 og i de flg. år m. 2 bygn. (for småbørn og meget svage patienter), arkt. A. Colding. Særforsorgsanstalt for epileptiske børn (godkendt 1933), sen. benyttet også til anden forsorg for børn, 1955 anbragtes således 25 børn i ventetidsforsorg under »De jyske åndssvageanstalter«; 14 ha., 85 pl. (1893 oprettede Stefansforeningen en skole i villa på Christianslundsvej, til uddannelse af kristne mænd til diakoner og som skole for epileptiske drenge; 1905 blev diakonskolen nedl., navneændring til »Epileptikeranstalten«).

Kystsanatoriet, på Østerøen, opf. 1913, arkt. C. Schiøtz, ejes af Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse, rekreationshjem, pl. til 33 drenge.

De gamles hjem, på Birkhoved, indret. i tidl. »Arbejdernes Forsamlingsbygn.« (opf. 1898, arkt. A. Colding), købt 1914 af kom., udv. 1917 og 1921 m. 2 anneksbygn., 63 pl.

Af stiftelser nævnes: Baggers Stiftelse, Svanedamsgade, opf. 1914, arkt. A. Colding, i stil fra slutn. af 1700t., bol. for 12 uformuende kvinder (opr. bygn. opf. 1791, hj. af Nørre- og Baggersgade, opret. 1790 af etatsråd F. Bagger til Juulskov, † 1791, m. kapital på 8300 rd., bestod af hospital og arbejdsanstalt; 1914 blev de gl. bygn. nedrevet for at afgive plads til udv. af Nørregade). – Jespersens Stiftelse, Mellemgade, 2 etager, opret. 1882 af mølleejer J. C. Jespersen, m. fribol. for 2 ældre, trængende familier eller enlige personer uden børn i hjemmet, bestyres af byrådet. – Kruuses Friboliger, Søndergade, 2 etager, opret. 1884 af etatsråd J. Kruuse til Nordskov, fribol. for medl. af »Understøttelsesforen. for Skibsredere og Søfarende i Nyborg Tolddistrikt«. – Borger- og Haandværkerforeningens Stiftelse, Nørrevoldgade, opf. 1881 på Prins Carls bastion, 2 etager, fribol. for 10 fam. – Jørgensens Stiftelse, Kirkegade 5, 3 etager, 8 lejligheder for familier el. enlige personer uden børn, opret. 1912 af snedkermester Fr. Jørgensen og hustru, bestyres af frimurerne. – Boronea Sylvestra Saxtorphs Stiftelse, Bredalsgade, 2 etager, opf. 1929, arkt. A. Colding, opret. af majorinde Alma Apollof, Malmø, til minde om hendes moder, for enligt stillede kvinder, evt. fribol., 12 pl. – Sparekassen for Nyborg By og Omegns Friboliger, Svanedamsgade, opf. 1930, arkt. A. Colding, 2 etager, 4 lejligheder.

Foreninger: Nyborg Fugleskydningsselskab, opret. 1801; Borger- og Haandværkerforeningen, opret. 1867; Handelsstandsforeningen, opret. 1872.

N. Børnehave og Vuggestue, Blegdamsgade, opf. 1954, arkt. K. Børgen, byggesum 1/2 mill. kr., selvejende, bestyrelsen vælges af byrådet, 40 pl. i børnehaven og 23 i vuggestuen. – Børnehjemmet, Hyrdegyden, opf. 1873, udv. 1949, 2 etager; bestyrelsen vælges af byrådet, 5 medl. (heraf mindst 1 kvinde), 30 pl.

Vandrehjemmet, Østerøvej, opf. 1939, arkt. A. Colding, 88 pl. – Feriekolonien »Skærven«, Knudshovedvej, indret. 1954 i ombygget restaurant, for sukkersyge børn, ejes af »Landsforeningen for sukkersyge«, 60 pl. – Diabetikerhjemmet »Dyrehavehus«, Dyrehavevej (Avnslev-Bovense kom.), opret. 1952, rekreationshjem for voksne sukkersyge patienter, ejes af »Landsforeningen for sukkersyge«, 24 pl., i sommertiden yderligere 12 pl. (ferieophold i en havepavillon). – Kbh.s kommunelærerforening har 2 feriekolonier ved kysten: »Øen« og »Knudsminde«. – Den kommunale lejrplads, Knudshovedvej, telte. – Sommerbyen, Knudshovedvej, sommerhuse, beboes af folk fra N., Odense, osv. – Storebæltsbadet, opf. 1950 af kom.

Lystanlæg. Bibliotekshaven (tidl. Kommandantens have) på en halvø i Slotssøens afløb, er tilgængelig for publikum, når bibl. er åbent. – Voldene, v. og n.f. slottet og Slotssøen, m. spadserestier. Dronningens bastion har smuk udsigt, her vandtårn. Kronprinsens bastion n.f. Landporten, 1945 anl. friluftsscene, 2000 pl. På Kongens Bastionsvej står endnu »Jomfrutårnet« (»Den hvide Jomfru«), levning af befæstningslinien »Kammen«, anl. 1660. – Plantagen, Knudshovedvej, plantet på militært øvelsesterræn, da garnisonen flyttede. – Den lille Svanedam, opr. mose, udfyldt og beplantet 1934. – Lystskoven Kristianslund opkaldt efter prins Chr. (Chr. VIII), tidl. Hesselskoven, badehotel, ejes af kom., den ældste bygn., af bindingsværk, opf. 1837, den egl. hotelbygn. opf. 1868, udv. 1913 (arkt. A. Colding) og 1934. – S.f. skoven ligger hotel »Nyborg Strand«, opf. 1899, arkt. E. Schwanenflügel (»Nyborg Badehotel«), udv. 1912 (Foreningen for Indre s. 611 Mission) og 1920 (arkt. A. Colding, Klosterfløjen), 29/8 1943 brændte tyskerne forsamlingsbygn. »Hermon«. Hotellet er rest. 1948, arkt. Mortensen, Svendborg. Hotellet, der er selvejende, drives som hotel og kongressted og har åbent hele året, her afholdes ca. 100 møder årl. af kristelig, kulturel og faglig art, mødesal m. 800 pl. I juli kun feriegæster, 450 pl. – I skovens nordl. del traktørstedet »Det nye Hesselhus«, opf. 1913, arkt. A. Colding; på en plæne en grundlovseg, plantet af Nyborgkvinder 1915. – Længere mod n. på Flæskholmsjorderne, lystskoven Teglværksskoven, m. restauration, samt Fredskoven, der ejes af herregården Juelsberg og er henlagt under Avnslev-Bovense kom. – På Flæskholmsjorderne, nv.f. Teglværksskoven ligger den s.k. »Slotsbanke« m. spor af tidl. volde og grave; i en præsteindberetning fra 1623 omtales en herregård, Flæskholm på banken. – Stadion (»Idrætsparken«) på Østerøen, anl. 1926. – Fyns golfbane ved Nyborg Strand, Knudshovedvej, anl. 1954, 60 ha, 18 huller.

Af mindesmærker og monumenter nævnes: Bronzestatue af Chr. IX, Torvet, rejst 1908 af N. Turistforening, billedhugger Pedersen-Dan. – Mindesten for Slaget ved Nyborg 14. Nov. 1659, på hovedvej 1 ved Lindealleen, rejst på 250-års dagen af Svendborg Amts hist. Samf., 2 m høj granitsten m. indskr. af arkt. A. Colding. – Mindesten for viceadmiral Peter Bredal, på havnemolen (opr. i Adelgade), rejst 1900 af N. Turistforening til minde om Bredals kamp mod svenskerne i Nyborg fjord febr. 1658. – På kirkegården et minde for de i de s. 612 slesvigske krige faldne soldater fra Nyborg. – Buste af borgm. Ludvig Hansen, ved bibl., hvortil han havde testamenteret 45.000 kr., rejst 1939, billedhugger Gunnar Slot. – Granitsten ved hotel »Nyborg Strand« m. navnene på danske soldater, dræbte 29/8 1943, da tyskerne angreb og afbrændte hotellet, der var dansk kaserne. – På plænen foran Kristianslunds badehotel skulptur af ung kvinde, Solbad, udf. af Gunnar Slot. – Ved indgangen til Idrætsparken bronzestatue Atleten af Johs. Bjerg, rejst til minde om modstandsbevægelsen.

Der er 2 jernbanestationer: Nyborg H. (tidl. Statsbanegården), opf. 1891, arkt. kapt. Harboe; Nyborg Syd, opf. 1934, arkt. baneing. Bagger, banen N.-Svendborg, der også fører til Nyborg H. – Posthuset og Telegrafstationen, ved jernbanestationen (Nyborg H.), opf. 1891, arkt., kapt. Harboe, 2 etager, røde mursten. – Telefonstationen, Baggersgade, siden 1939, ejes af Fyns kom. Telefonselskab, bygn. tidl. kommuneskolernes gymnastikhus. – Toldkammeret, Havnen, opf. 1856–57, 2 etager.

Som tidl. garnisonsby har byen flere tidl. militære bygn. – Landporten, ved Stendamsgade, opf. 1666, en 40 m lang og 10 m bred portbygn. m. 2,8 m tykke mure, kom ved salget af fæstningsjorderne i kom.s eje. Oven over porten er i 1820erne opf. Eksercerhuset, rest. 1914 og indret. til gymnastikhus for det kom. skolevæsen, 1 etage. I Slipshavn har det militære hjemmeværn stat. fra 1956. – Over stadsgraven fører nu flg. broer: Nybro for enden af Æblegade, opf. 1857 ved privat initiativ; broen til jernbanestationen, Nørrevoldgade, opf. 1892 af staten; broen til Birkhovedvej, opf. 1896, udv. 1927, broen til Ravelinsvej, opf. 1936, og broen fra Landporten til Lindealleen. – 1844–45 anlagdes uden for Strandporten en dæmning (den nuv. gade »Strandvejen«), så den nordl. del af fjorden afspærredes; den dannede sø »Kamhullet« opfyldtes 1872.

Af andre bygn. nævnes: Borger- og Haandværkerforeningens bygn., Prins Christians Bastion, opf. 1897, arkt. Hagemann & Møller, Kbh., hovedbygn. og sidefløj, m. teater (800 pl.), forsamlingslokale og restaurant; Løveapoteket, Kongegade, opf. 1800, opret. 1668; Nørrevold Apotek, Nørre Torv, opret. 1926; Varehus Wilde, Gammeltorv, opf. 1937, arkt. A. Colding og ing. A. Nielsen, 3 etager, beton, 65 funkt.

Hoteller: Hotel »Nyborg« (opret. 1730); Missionshotellet; Hotel »Storebælt«; Kristianslund Badehotel; hotel »Nyborg Strand« og Sommerpensionatet på Øen.

Banker og sparekasser: Filial af Den danske Landmandsbank, hj. af Nørre- og Korsgade, i nuv. bygn. siden 1931, opret. 1906 (»Nyborg Bank for By og Omegn«, var en gren af sparekassen og havde kontor i dennes ejendom på Torvet, sen. omdannet til A/S, 1918 overtaget af Landmandsbanken). – Sparekassen for Nyborg By og Omegn, Baggersgade, opf. 1939, arkt. prof. Palle Suenson, 4 etager, beklædt m. Hasleklinker, byggesum 1 mill, kr., opret. 1847 (Otto Andrup. Sparekassen for Nyborg By og Omegn. 1847–1947. 1947). – Landbosparekassen for Fyn, hj. af Adel- og Skippergade, opf. 1956, arkt. Ricka & Lange, 3 etager, røde mursten, opret. 1869, 1901 blev hovedsædet flyttet til Odense.

I N. udgives 2 aviser: Nyborg Avis, opret. 1851, og Nyborg Social-Demokrat, opret. 1901, siden 1908 trykt i N. – Fyns Tidende og Fyns Venstreblad har kontorer i byen.

Brand- og Redningsstationen, Nr. Voldgade, indret. 1936 af kom., forpagtet af Falcks redningskorps, der samarbejder m. brandvæsenet.

Gasværket, ved Kongens Bastion, opf. 1898 for 1/4 mill. kr., udv. 1927, 1942 og 1955 (første gasværk, Kongens Bastion, opf. 1855), årl. prod. 1 3/4 mill. m³. – Elektricitetsværket, ved gasværket, opf. 1907, arkt. A. Colding, for 1/4 mill. kr. senere udv. (1912, 1921, 1926, 1936). 1936 blev transformerstationen ved Knudshoved opf., siden 1953 tilsluttet Fynsværket, prod. årl. 5 mill. kwt. – Vandværket ved foden af Dronningens Bastion, anl. 1876, 1899 opf. vandtårn på kronen af Dronningens Bastion, arkt. E. Schwanenflügel (røde mursten m. forsiringer af kamp og kridtsten, 350 m³), anneksvandværk ved Kristianslundskoven (anl. 1936) og Holmen; årl. prod. 1 1/2 mill. m³; indtil 1876 lededes vandet fra Slotssøen gennem de 1540 anl. trærør ind i byen; den gl. vandforsyning, filtreret overfladevand, blev 1949 afløst af den moderne m. grundvand. – Administrationsbygn. for gas-, elektricitets- og vandværket, »Tårnborg«, Tårnvej, opf. 1881, arkt. Lendorf, 2 etager, røde mursten (var 1881–1929 fattiggård; den gl. fattiggd., hj. af Vægter- og Nørregade, opf. 1800, solgtes 1888). – Nyborg offentlige Slagtehus, Knudshovedvej, opf. 1934, ing. L. Damgård.

Af fabrikker og industrielle anlæg nævnes: mejeri (40 arb.), cikorietørreri, s. 614 hermetikfabr., honningfabr., eddikebryggeri og konservesfabr., bryggeriet Carlsminde (opret. 1856, A/S siden 1895, aktiekap. 225.000 kr., 20 arb., årl. prod. 3500 hl bayersk øl, 3000 hl hvidtøl og 1 mill. flasker mineralvand), konfektionsfabr., dukkefabr., rammefabr., møbel- og listefabr. (aktiekap. 140.000 kr.), 2 betonvarefabr., kemisk fabr., ammoniakfabr., Danske gasværkers tjærekompagni, metalvarefabr., 2 maskinfabr., jernstøberi (Hans L. Larsen, A/S, aktiekap. 400.000 kr., 150 arb.), skibsbyggeri (45 arb.), bådebyggeri, DSBs værksted (136 arb.).

Dansk Esso A/S, har 1919 anl. Nordens største tankanlæg på Avernakkepynten s.f. byen, for benzin og brændselsolie, der fordeles herfra til de andre havne, kapacitet 82 mill. liter, tapperier, vandværk, administrationsbygn. m. anlægsmole for de største tankskibe, dybde 10 m.

Havnen ligger inderst i N. fjord, bag halvøen Østerø (Knudshoved i sø., Slipshavn i sv.). Fjorden er ca. 4 km lang og 2–6 km bred og afgiver en god red under alle vindforhold, selv for de største skibe; havnen anlagdes i sin nuv. skikkelse først i 1800t. Den første skibsbro nævnes allr. 1446, sen. kaldt »Holmens Skibsbro«, den lå på Holmen s.f. nuv. jernbanestat., Nyborg H., og benyttedes af de større fartøjer, bl.a. smakken over Bæltet (1828 begyndte dampskibsfarten), den blev nedl. 1827. I midten af 1500t. anlagdes en mindre skibsbro (1548 skænkede kongen byen den inderste del af fjorden »Griffensund« til en skibsbro) ud for Adelgade (tidl. Færgestræde), kun for mindre fartøjer, da fjorden var grundet. 1739–52 uddybedes sejlløbet, 1823 gjordes beg. til havnen ved anlæggelsen af en fangarm (træbro) for at holde tangen borte, Østerhavnen opstod, og 1826 forandredes broen til en mole af sten og jord. Efter anlægget af dæmningen ud for Strandporten 1845 udvidedes havnen, og ved anlæg af nye bolværker 1852 og 1855 fremstod Vesterhavnen, 3,1 m dyb. Dampfærgehavnen anlagdes 1883 (sen. lejer anlagdes 1892, 1910, 1933 og et 5. leje 1953; en ny færgelinie Halsskov-Knudshoved skal tages i brug 1957), sejlløbet uddybedes (kom. havde forpligtet sig til at vedligeholde også dampfærgens) til 5,7 m, bredde 38–44 m, og samtidig fik Østerhavnen sa. dybde. 1886 anlagdes mindre bådehavn i v. Dampfærgehavnen benyttes kun af dampfærgerne; en 200 m lang mole ml. dampfærgehavnen og Øster havnen anlagdes 1872 til storebæltsdampskibene; samtidig lagdes her N.s anden banegd.; molens v.kaj benyttes især af DSB under sommertrafikken. 1899–1900 udvidedes havnen mod s., og sejlløbet udvidedes. Det nye vestl. havnebassin anlagdes 1901, og sejlløbet uddybedes til 7,5 m, der indvandtes areal på 25 ha, hvor der opførtes siloer, pakhuse, fabr. og indrettedes oplagspladser (kulpladser) samt skibsbyggeri; pladsen forsynedes med fornødne jernbanespor. Ved denne udvidelse nedlagdes den 1886 anl. mindre bådehavn, idet der dannedes en naturlig bådehavn v.f. den nye havneplads. 1921 fjernedes »Ballastmolen«, hvorved Vesterhavnen udvidedes til også at omfatte »Den nye Havn«, dybde 7,5 m; 1928 afløstes den naturlige bådehavn af en anlagt fiskeri- og bådehavn, 3,0 m dyb, m. 2 dækmoler i s. og opfyldning i v. m. roklubbens bådehus (opf. 1938) og sejlforeningens klubhus (opf. 1954); skibsbyggeri m. flydedok (løfteevne 700 t). I bunden af Vesterhavnen anlagde DSB 1930 et færgeleje ved midtermolen for bilfærger (m. parkerings- og tilkørselsplads). Østerhavnen, 1,1 ha, 400 m bolværk; Vesterhavnen, 4,4 ha, 700 m bolværk og 200 m mole (anl. s. 615 1872); Bådehavnen, 1,9 ha, 450 m bolværk og 200 m bro. Der er 2 ledefyr: ved Jomfruhøj (2 hvide, faste fyr) og på vestre havneplads (2 røde, faste fyr). Knudshoved fyr: postvæsenet havde før 1750 opret. fyr, 1809 opf. bygn. m. lanterner på taget; 1894 opførtes jerntårn m. linseapparat, men klinten undermineredes, så at tårnet og vagtbygn. styrtede i havet 1947; 1948 opførtes murstenstårn (flammens højde 16 m o.h.; hvidt, rødt og grønt lys med formørkelse). Hovedlodsstation, Slipshavn på gl. skanse, m. bol. for bådsmand, udkigstårn og vagtlokale, ejedes indtil 1859 af generaltolddirektoratet. Borgm. er formand i havneudvalget; ved havnen er ansat havneing., havnekasserer, havnefoged og en bromand. Slipshavns fyr, opf. 1847, omb. 1934; flammens højde 6 m o.h.; hvidt gruppeblink.

Litt.: H. C. Holst i SvendbAmt. 1914. 3–33; 1922. 93–110.

Jernbaner til Odense, Ringe-Fåborg og Svendborg (jf. ovf. s. 103).

Fra N. udgår 8 rutebiler til Kerteminde, Odense, Fåborg, Ringe, Svendborg og Hesselager.

Nyborg Slot bærer sit Navn i Modsætning til en anden og ældre Borg, der efter Traditionen skal have ligget paa en naturlig Banke, Gammelborg, ved Vindinge Aa i Vindinge Sogn (se under Vindinge hrd.), men maaske snarere er identisk med Nonneborgen i Odense (jf. s. 105). Huitfeldt beretter, at Slottet er rejst Aar 1170 af Knud Prizlavsen, en Søstersøn af Vald. d. Store. Ingen af de nu kendte Bygninger kan dog være saa gamle. 1265 omtales Kongens »palatium« (SRD. V. s. 616 615). Slottet fik tidlig stor Betydning; Kongerne tog ofte Ophold her, navnlig under de jævnlig tilbagevendende Rigsforsamlinger, Danehoffer (se ndf. s. 627); her fødte Dronning Christine 1481 Sønnen Chr. II og 1485 Datteren Elisabeth. Paa Slottet boede Lensmændene over Nyborg Len, hvortil hørte Gudme og Vindinge Herreder, Hindsholm og 1/3 af Sallinge Hrd. Af Lensmændene kan nævnes: Nicolaus Jura 1349, Lydike Skinkel 1362–64, Henning Moltke 1369–70, Fikke Moltke 1386, Henneke Olsen (Bjørn) 1387, Jens Andersen 1396, Steen Basse 1423, Claus Rønnow 1442, Jørgen Marsvin 1491–93 m.fl. Den ældste Borg var helt omgivet af Vand og bestod af en Ringmur af Teglsten, der dannede en skæv Firkant. Ringmuren var forsynet med flankerende Taarne, alle aabne indadtil, kraftigere runde Hjørnetaarne, samt halvrunde, svagt fremspringende Taarne i nordre, vestre og søndre Ringmur. Midt i østre Ringmur stod det svære og opr. høje Hovedtaarn (Donjon’en), hvis nederste Del endnu er bevaret; ø.f. dette har antagelig Porttaarnet og Udenværkerne ligget, i Forbindelse med Broen over Graven. Lige over for Hovedtaarnet laa Beboelseshuset, Palatiet, bygget op imod den vestre Ringmur og samtidigt med denne. Det danner Midtpartiet i den nuv. Fløj og har bestaaet af to Stokv., hvoraf det nederste nu har smaa tilgitrede Kældervinduer og en romansk profileret, rundbuet Portal; øvre Stokv. har haft en lign. Portal med udvendig Trappe samt romanske, rundbuede Vinduer, hvoraf et endnu er bevaret; begge Stokv. var delt i tre Rum, det midterste i øvre Stokv. har været Sal, som det synes med Tøndehvælving af Træ og Træbænke langs Væggene. En skematisk Afbildning af Borgen har man villet se i Byens ældste Segl (1371). – I Slutn. af Middelalderen blev den romanske Bygning forhøjet med en Etage og samtidig forlænget mod S. helt ud til søndre Ringmur, der tillige med det sydvestre Hjørnetaarn ligeledes blev forhøjet, og Bygningen fik her en høj kamtakket Gavl. De smaa romanske Vinduer blev erstattet med store rundbuede. Lofterne bestod af svære Egebjælker med udskaarne Konsoller og tætliggende spinkle Bjælker paa tværs ml. de store; disse gik helt igennem Muren mod Slotspladsen og bar en udvendig Svalegang uden for øverste Stokv. Tre af Rummene fra denne Tid havde Væggene dekorerede med Terningmønstre malede med Kalkfarve i sort, graat og hvidt. I V.muren indrettedes »Hemmeligheder«, og i hvert Rum var murede Kaminer. Disse Rum fremtræder nu – efter Restaureringen – for største Delen i deres opr. Skikkelse, og i et af dem maa Chr. II antages at være født. Ved Midten af 16. Aarh., da Chr. III moderniserede Nyborg Bys Fæstningsværker, lod han i Sammenhæng hermed Slottet betydeligt ombygge og udvide, saaledes som det bl.a. fremgaar af et nu i Riddersalens Sydvæg indmuret Relief (se CAJensen. Gr. I. 158) med Rigsvaaben og en tilhørende Indskrift, der nu sidder over Døren til Knudstaarnet (Christianus Rex, Friderici Primi Filius, Turrim instauratæqve Arcis Ædificia simul Oppidi Propugnacula posuit Anno Dni. MDXLI Regni sui XIIII). Det kan formodes, at Kongens Bygmester, Morten Bussert († 1553), har haft Del i Arbejdet, men noget sikkert Bevis haves ikke derfor. Vist er det derimod, at Byggearbejderne paa Slottet spændte over et betydeligt længere Tidsrum end det ene Aar 1549, thi i 1550erne udgaar en Mængde kgl. Ordrer vedr. Byggearbejdet. Den Skikkelse, under hvilken Slottet nu kom til at fremtræde, bevarede det i Hovedsagen lige til sin Nedlæggelse 1722. Det bestod af 4 sammenhængende Fløje, tilvejebragt ved Sammenbygning af Huse fra forsk. Perioder; s. 617 saaledes maa fx. den vestligste Ende af N.fløjen have hidrørt fra sengotisk Tid. For hvert af de 4 Hjørner blev de halvrunde romanske Taarne forhøjede, og hertil kom flere andre Taarne, saaledes et lille rundt, som det synes, omtr. midt for sdr. Fløjs S.side, et lign. for den ndr. Fløjs N.side, det store Hovedtaarn blev indbygget i Ø.fløjen og et moderne, med Rundbuegavle smykket Trappetaarn (Stranges Taarn) opført ml. N.fløj og V.fløj, der blev forlænget helt ud til ndr. Ringmur og forsynedes med en Vægtergang mod V. og N. Dette Hjørne af Slottet indgik som et Led i Fæstningen Nyborg, hvorfor det blev forstærket ved en Fortykkelse af Murene. Hjørnetaarnets underste Etage blev gjort massiv for at kunne modstaa Rystelserne fra det Kanonskyts, som anbragtes i 1. Etage. Paa V.siden anbragtes Karnapbygninger. V.fløjen udgjorde Hovedbygn.; her fandtes bl.a. paa Førstesalen med Adgang fra Stranges Taarn Kongens og Dronningens Værelser (et af Kongens kaldtes »det grønne«, et af Dronningens »det røde«, efter Farven af det Klæde, hvormed Væggene var beklædte), Hertug Hans’ Kammer, Hertug Adolphs Kammer (Chr. III.s Brødre) og Slotskirken (»var under Dronning Mai.s Gemak« ɔ: i Stueetagen). I den ndr. Fløj var Borgestuen, Køkkenet, Bryggerset, Bagerset m.m. I den ndr. Del af Ø.fløjen havde Lensmanden sine Værelser, og i øvrigt fandtes i denne Fløj Skriverstue, Slotsfogedens Kammer og vistnok ogsaa Badstue. Man har næppe med Sikkerhed Kendskab til alt, hvad den sdr. Fløj indeholdt; i den sydøstl. Runddel var s. 618 Ridefogedens Kammer. Lofterne over N.- og V.fløjen benyttedes til Korn, Malt og anden Proviant. Allr. i første Halvdel af 17. Aarh. maatte Vægtergangen mod N. og V. tjene til Opbevaring af Proviant »for Rums Skyld«. Tæt uden for N.fløjen stod et »Vandhus« og ved Ø.fløjen et Vaskehus. Over Graven mod Ø. førte en Vindebro. Desuden hørte der til Slottet Stalde (en opf. 1576), Kornlader (en opf. 1574), Smedie, Mælkehus, Møller (deribl. Slotsmøllen) m.m.; disse Huse laa i det væsentlige paa den anden Side af Slotsgravene; en af Staldene, Dronningegaarden, stod inde i Byen, i Kongegade. – I Tidens Løb underkastedes Slottet gentagne Gange Reparationer, og der foretoges mindre Om- og Tilbygninger, saaledes som det navnlig fremgaar af Lensregnskaberne (disse gaar ikke længere tilbage end til Slutn. af Fr. II.s Tid) og Synsforretninger. 1571 siges Husene paa Slottet og i Ladegaarden at være meget forfaldne og taglamme; og i den følgende Menneskealder er der atter Tale om Bygningsistandsættelser, saaledes fx. 1607, da Dominicus Bygmester (utvivlsomt Domenikus Baetiaz) slutter Kontrakt med Lensmanden om Arbejdet. Stor Skade forvoldte en Storm 28/1–29/1 1628; 1631 hedder det om den nordre Del af Ø.fløjen, at »den er opbygt for kort Tid siden«; nyopførte var da endv. Staldene paa Slotsvolden, Slagterhuset, Vandhuset m.m. 1641–42 fik det store gamle (nu kaldet hvide) Taarn et nyt Spir »efter Kongens Afridsning«, saaledes som det forekommer paa Prospekter i Pufendorfs Atlas. – Sit egl. Knæk fik Slottet under Svenskekrigen 1658–60. Fjenden holdt Slottet besat 1658–59 og huserede slemt allevegne, navnlig i Ladegaarden. Af en Synsforretning 8/11–9/11 1660 fremgaar det, at Lader og Stalde m.m. var ganske afbrudte, og at flere af Værelserne i selve Slottet var ramponerede. 1663 vurderedes Skaden paa Vinduer, Døre, Lofter, Paneler m.m. i Slottet til 1344 Rdlr. 32 Sk. Efter Krigen benyttedes Slottet ikke længere som Kongeborg, og der gjordes ikke meget for at istandsætte det; det sydøstre Hjørnetaarn skal allr. i det væsentlige være nedbrudt 1670. 1695 noterer Søkortdirektør Jens Sørensen, at »Husene derpaa ere meste forfaldne«; den udenlandske Diplomat de Vrigny kunde i sin Rejseberetning fra 1702 beskrive det som »un vieux château, qui tombe en ruine, sans tuilles et avec plusieurs breches«.

Omkr. Aar 1722 nedbrødes Slottet paa nær V.fløjen, en tilstødende lille Del af N.fløjen samt det store firkantede Taarn mod Ø.; Materialerne anvendtes hovedsagelig ved Opførelsen af Odense Slot og Strandbastionen. V.fløjen staar endnu; 1789 blev det op til dens Ø.side stødende, firkantede Taarn nedrevet (»Stranges Taarn«, »hvorfra Opgangen var til Kornlofterne«) og 1828 Vægtergangen. Denne Fløj, engang Kongebolig, benyttedes i en længere Aarrække som Magasin for det Skattekorn, der opkrævedes af Amtsforvalteren; senere blev den Tøjhus. Det lille Parti af N.fløjen, i to Stokværk med Kælder, stod indtil 1873 (benyttedes om Vinteren, under Istransporter, til Opbevaring af Postvæsenets Pengeeffekter); i Slottets Velmagtsdage efter Chr. III.s Ombygning tjente Kælderen til Fængsel. Det store Ø.taarn har været benyttet til Opbevaring af Krudt. Slotsbanken omgives endnu paa de 3 Sider af Grave, mod N. Slotssøen, mod Ø. og S. Slotsgraven; mod V. er den derimod siden Anlæggelsen af Fr. III.s Fæstningsværker landfast.

V.fløjen er en 61 m lang og 10,7–11,9 m bred Bygning i 3 Stokv. (nederste benyttedes som Kælder) opf. af røde Mursten (de har været dækkede af Cementpuds). Den er, som det fremgaar af det foran fremførte, ikke af een Støbning.

Siden 1898 har Nationalmuseet, Ingeniørkorpset og Nyborg Byraad i Forening (efter en mindre Undersøgelse 1896) ladet foretage Gravninger paa Slotspladsen for at fremdrage Fundamenterne af de nedbrudte Bygninger. Men først efter at Garnisonen 1913 var forflyttet fra Nyborg, blev det muligt at iværksætte en indgaaende Undersøgelse af Slottet. 1914 paabegyndte Nationalmuseet Arbejdet, og efter at der ved Finansloven 1917–18 var opnaaet et senere forøget Statstilskud til Restaurationsarbejder, er disse foretaget i Aarene 1917–22 ved Arkt. Mogens Clemmensen, hvem ovenst. Redegørelse delvis skyldes.

Litt.: ArkivMus. I. 1899–1902. 82–83. Ill. Tid. XL. 1898–99. Nr. 12. Arch. 7/11 1895. Om de sen. undersøgelser se Ernst Petersen. Bogen om Nyborg. 3. udg. 1923. J. Høirup. Danehof. 1939. O. Norn i DSlHerreg. III. 1943. 9–16. Sa. Christian III.’s Borge. 1949. Sa. Nyborg Slot. 1950.

Efter slottets restaurering blev det 1923 åbnet for besøgende. Det er udstyret med en del gl. møbler og våben, der ikke hører til slottets opr., under svenskekrigene ødelagte inventar, men dog stammer fra tiden før 1658. Malerier af de konger, der har boet på slottet, er deponerede her af Fr.borg-museet. To historiske malerier af Agnes Slott-Møller, en model af slottet i ældre tid og en relieffremstilling afslaget ved Nyborg 1659 er anskaffet for private midler. Kopi af Chr. III.s anetavle på Gripsholm. Chr. IV.s anetavle deponeret på slottet af Fr.borg-museet. Efter restaureringen opsattes 1923 ved slottets ø.mur en mindesten for Chr. II udf. af A. Bundgaard.

1939, 1949, 1954 og 1956 er der i slotsgården af amatører opført fire meget besøgte »danehofspil«, hvis indhold har tilknytning til begivenheder foregået på slottet (J. Høirup om Erik Klipping og marsk Stig og om Chrf. II., den kullede Greve og Niels Ebbesen, Thit Jensen om Vald. Atterdag og Grethe Harboe om Chr. II).

Gamle Huse. Blandt sine gamle Huse tæller Nyborg et middelald. Stenhus, den saakaldte Korsbrødregård, paa Hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade, lige S.f. Kirken. Ejendommens ældste, formodentlig fra første Halvdel af 14. Aarh. stammende Del er Ydermurene og de hvælvede Kældre i selve Hjørnehuset, der har Façade mod Korsbrødregade og Gavl mod Adelgade. Det ca. 18 m lange og 8 m brede af røde Munkesten opførte Hus er i 2 Stokv. over en høj Kælder, dækket af 2 Rækker spidsbuede Krydshvælvinger, 6 Fag i hver Række (om Husets Historie i øvrigt, se S. 628). 1614 købte Raadmand Anders Hansen Scheffer Ejendommen, som han ombyggede og udvidede langs Adelgade med den 2 Stokv. høje S.fløj, der har Portgennemkørsel og svungen Renæssancegavl (nu delvis skjult af det moderne Nabohus). Det middelald. Stenhus forsynedes med en lignende Pragtgavl ud mod Adelgade. Som Arkitekt for disse Byggearbejder er foreslaaet Dominicus Baetiaz (Vilh. Lorenzen. Dominicus Baetiaz, Medd. fra Foreningen til gl. Bygn. Bev. III R. III 1948. 15). Over Porten ud til Adelgade sidder en Jernplade med Indskr. og i Porten et Porttræ med Aarst. 1614. Indtil 19. Aarh. har der op til Husets Façade staaet en Karnap med omløbende Galleri. 1899 er der paa Loftsbjælkerne i et af Rummene fremdraget malede Dekorationer fra Bygningens ældste Tid.

For Ø.enden af den middelald. Fløj i Korsbrødregade lod Raadmand Jens Madtzen 1650 opføre en to Stokv.s Bygning, som i Ø. strakte sig helt hen til Præstegaarden. Under Husets vestl. Del findes en opr. Kælder, overdækket med en flad Krydshvælving. Paa Nordfaçaden staar med Jernbogstaver: Jens Madtzen 1650. Gadesiden er opf. af Grundmur, medens Gaardsiden var af Bindingsværk, s. 621 der i nyere Tid er omsat i Grundmur, saaledes som det ogsaa er sket i Adelgadefløjen fra 1614 (Carl Neergaard. En gammel Gaard i Nyborg, Aarb. 1902. 119–56).

Præstegaarden i Korsbrødregade er i sin Oprindelse et middelald. grundmuret Hus i 2 Stokv. fra ca. 1400, liggende i N.-S. med Gavl mod Gaden. Efter Grevefejden ombyggedes Huset, og fra denne Tid stammer den øverste Del af N.muren og den ældste Del af den nuv. S.mur. I det 17. Aarh. forlængedes Bygningen hen til Jens Madtzens føromtalte Hus og fik herved Længderetning i Ø.-V. 1753 gennemførtes en Nyindretning af det Indre. 1908–11 underkastedes Huset en vidtgaaende Restaurering ved Aug. Colding, ved hvilken Lejlighed man søgte at genskabe visse Rum i deres opr. Skikkelse. Mindre omfattende Restaurerings- og Ombygningsarbejder fandt Sted 1951 (ved Peter Koch).

Under Empireejendommen Torvet 3, findes et Kælderrum fra den sene Middelalder, overhvælvet med fire meget smukt udførte, spidsbuede Krydshvælvinger, der hviler paa en firesidet, muret Pille i Midten. Bygn. har opr. været det middelald. Store (el. Skt. Maria) Kalentegildes Gaard (Fynske Aarb. II. 1942–46. 283f.).

Trods en klassicistisk Iklædning fra ca. 1800 i Form af Puds og Rustikbaand er Grundstammen i det statelige Hus Kongegade 1 dog kraftige Munkestensmure i Krydsskifte fra Renæssancen, medens Sidelængen er af Bindingsværk. 1809–39 var Huset Latinskole, 1842–88 Real- og Kommuneskole, derefter Kaserne. Nu er det privat Beboelse.

Renæssancemurværk (fra 1585) findes endv. i Bagsiden af Raadhuset.

Blandt de ældste Bindingsværksbygninger kan nævnes Slotsgade 15, der bag en moderne grundmuret Façade skjuler et knægtbygget Bindingsværkshus i 2 Stokv. fra ca. 1550.

Stateligst blandt Byens Bindingsværksbygninger er den knægtbyggede, 2 Stokv. høje Mads Lerckes Gaard, Slotsgade 11, opkaldt efter en Borgmester af dette Navn, som if. Indskr. paa Porttræet opførte Gaarden 1601. Murværk i det vestl. Sidehus er tillige med en nu tildækket Kælder under Gaardspladsen Mindelser om en ældre Bygning paa Stedet. Den østl. Sidefløj er if. Dørhammerens Indskr. opf. 1637 af Jacob Lercke. Under Forhuset er hvælvede Kælderrum. I Sokkelen ses flere Apsiskvadre fra en romansk Kirke. Efter at Ejendommen var blevet erhvervet af Bankdirektør Sibbernsen og skænket til Nationalmuseet, blev den paa Giverens Bekostning restaureret 1916 af Mogens Clemmensen, hvorefter den kom til at danne Rammen om Nyborg Museum (se s. 608).

Et med Mads Lerckes Gaard samtidigt knægtbygget Bindingsværkshus i Korsgade 11 blev nedbrudt 1914. I øvrigt findes bevaret enkelte Bygningsindskrifter fra ældre nedbrudte Bygninger.

I Skippergade 26 er bevaret et ganske lille Bindingsværks Gavlkvisthus i 2 Stokv. fra det 18. Aarh. Slotsmøllens Bygning, Torvet 10, er grundmuret i 2 Etager og med brudt Tag mod Torvet, medens den har alm. gennemgaaende Tag til Bagsiden. En Tavle over Døren bærer Indskr. og Aarst. 1733.

»Dronningegaarden«, Kongegade 2 (Amtstuegaard til 1867, nu Mejeri) blev af Chr. III skænket til Dronning Dorothea. Gaardsiden har endnu Ørelisener, stammende fra en Ombygn. 1760.

Efter den store Brand 1797, hvor ca. Halvdelen af Byen ødelagdes, blev de brandhærgede Gader reguleret, og paa Grundene opførtes nye Bygninger, oftest af Grundmur el. pudset Bindingsværk i 2 Stokv. i Klassicismens Stil og flere af dem saa storslaaede i Anlæg, som man sjældent ser det i en Provinsby. Forklaringen er den, at en Kommission blev beordret til at vejlede ved Genopbygningen paa Grundlag af de Planer, der af Arkitekterne P. Meyer og J. H. Rawert var udarbejdet for Kbh.s Genopbygning efter Branden 1795. Selv om mange af disse noble Huse er blevet mere el. mindre omdannet el. nedrevet, sætter Klassicismens Arkitektur stadig sit Præg paa Byens Hovedgader. Blandt de bevarede Huse fra den Tid, ca. 1800, kan fremhæves det grundmurede Hus, Torvet 3, med lav Fronton og Guirlander ml. Konsolknægte ved Vinduerne. Et Hus af tilsvarende Udformning er Kongegade 12 (1829). Nørregade 3 (Rasmus Møllers Gaard) har 4 Fag Kvist afsluttet med en lav Frontispice. Den tredelte Façade er prydet med Kvadermuring. Apotekets Façade, Kongegade 24, karakteriseres af Midtpartiets kraftigt kannellerede Pilastre. Bygn. er opf. af Kridtsten fra Stevns. Nabohuset, Nr. 22, har derimod en ganske enkel glat Façade ligesom Hjørnehusene, Blegdamsgade 14 og Baggersgade 2, begge med Gavlkvist.

Mest imponerende af den klassicistiske Byggeperiodes Frembringelser, men dog noget yngre end de allr. omtalte Huse, er Korsgade 4. Forhuset, der dækker hele Karreen fra Mellemgade til Kongegade, er i 2 Stokv. m. en høj Kælder. En vældig Kvist rejser sig over Façaden, hvis Hjørner er skraat afskaarne.

En indtagende lille Bygning fra Beg. af 19. Aarh. er Havnekontoret, Havnegade 4, hvis Façade helt beherskes af den store Kvist med halvrund Fronton og Altan med smukt Jerngelænder. Den er opf. som Bolig for Skibsbygmester Rs. Jul. Bonnesen, der havde Værft her (hans Initialer i Frontonen). Bagved Havnekontoret ligger et Pakhus med brudte Tage fra Slutn. af 1700t.

Fra 1856 stammer Havnetoldkammeret, der er en nærmest kvadratisk Bygning i 2 Etager, udformet som en kraftig Blok med et lavt Tag. Vinduerne er rundbuede, men i Pudsens Kvaderfugning er der spidsbuede Stik over Vinduerne.

Ved Christianslundsvej (tidl. Hesselgade) ligger i en Park Lyststedet Aldershvile, opf. 1832 af Latinskolens sidste Rektor, Hans Bjørn.

En barok Magasinbygning (Bindingsværk, Mansardtag, Kælderstald) i Blegdamsgade, opr. hørende til den 1918 nedrevne Købmandsgaard i Stendamsgade, er nedrevet, men genopført i Møntergården i Odense.

Et nydeligt Eksempel paa nøgtern, men smuk Militærarkitektur er Materialskriverens (el. Voldmesterens) Hus i »Ravnekrogen« ved Dronn. Bastion.

Ved omfattende Husnedrivninger og Gadegennembrydninger 1935 ff., da Hovedvej 1 lagdes tværs gennem Byen, sloges der alvorlige Skaar i Nyborgs sluttede, smukke Bybillede. Ved den Lejlighed forsvandt bl.a. den gamle Hovedvagt i Adelgades S.ende (opf. 1645, forhøjet med et Stokv. 1855), Hotel Postgaarden (opf. 1800) og en stor Bindingsværkskarré (fra ca. 1800) i Baggersgade. Herved opstod den Plads, der efter det opr. Navn for Baggersgade kaldes »Gammeltorv«, ligesom Kirken frilagdes til Skade for dens Virkning som Dominant i dette Byparti. Byens Centrum er herved forringet føleligt i æstetisk og historisk Henseende. Samtidig blev den virkningsfuldt placerede Kommandantgaard, der dannede Point de vue for Torvet, nedrevet. Den fik dog en jævngod Erstatning i det følsomt udformede Folkebibliotek paa dens Grund.

Litt.: Opmaalinger af forsk. klassicistiske Nyborg Huse, Maaleren. 1916. Knud Voss. Klassicismens fyenske Borgerhuse 1790–1850. 1953.

Rester af den Vej, der før Fr. III.s Befæstningsanlæg førte over Avernakkedam mod V. i Retning af Pilshuse, fandtes 1944 ved Elektricitetsværket og 1953 i en Have paa Dronningensvej (Matr. Nr. 537) samt paa Statsfængslets Mark. Den viste i ca. 1,30 m.s Dybde en velbevaret, smukt lagt Stenbro (se J. Høirup. Træk af fynske Vejes Historie, FynskeAarb. V. 1955. 416 f.).

1930 udgravedes paa Helletofte ved Ladegårdssøen Resterne af en middelald. Teglovn.

Indbyggerantallet i N. kbst. var 7/11 1950: 10.775 indb. fordelt på 3534 husstande (1801: 1866, 1850: 3059, 1901: 7790, 1930: 9740), inkl. forstæderne Dyrehavekvarteret i Avnslev-Bovense kom. og i Hjulby kom. samt Pilshusekvarteret i Vindinge kom. 1950: 12.135 indb. fordelt på 3998 husstande, 1930: inkl. Dyrehavekvarteret i Avnslev-Bovense, Hjulby og Vindinge kom. 10.729 indb. fordelt på 2983 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i N. kbst. inkl. forstæder sig 1950 i flg. grupper: 209 levede af landbrug m.v., 3568 af håndværk og industri, 1789 af handel og omsætning, 2880 af transportvirksomhed, 1769 af administration og liberale erhverv og 1659 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 261 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1955 var der ved N. toldsted hjemmehørende 1 dampskib m. 143 brt., 6 motorskibe m. i alt 17.575 brt., 1 sejlskib m. motor m. 54 brt., og 1 andet skib (lægter) m. 330 brt.

Skibsfarten på N. omfattede 1954: 856 indgående skibe m. 422.692 t gods, hvoraf 188 skibe m. 409.150 t gods fra udlandet, og 856 udgående skibe m. 269.444 t gods, deraf til udlandet 153 skibe m. 4736 t gods. Af det udlossede gods var 3378 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, 23.477 t kul og koks, næsten udelukkende fra udlandet, 386.822 t mineralske olier, også hovedsagelig fra udlandet, og endelig 7150 t sten, kalk, cement m.m., udelukkende fra indlandet. Af det indladede gods var 265.700 t mineralske olier, hovedsagelig til indlandet, 3099 t forsk. styrtegods, udelukkende til udlandet.

Der var i N. kbst. 31/12 1955 i alt 492 automobiler, hvoraf 271 alm. personbiler, 28 drosker, 1 rutebil, 188 vare- og lastvogne samt 31 motorcykler af scootertypen og 153 andre motorcykler.

7 af amtets omnibusruter fra 21–50 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i N. kbst.: 297 håndværks- og industrivirksomheder m. 1670 beskæftigede og 2618 h.k. maskinkraft. s. 626 Af handelsvirksomheder var der 26 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 123 beskæftigede og en omsætning på 9,2 mill. kr., 162 detajlhandelsvirksomheder m. 547 beskæftigede og en omsætning på 24,4 mill. kr. samt endelig 30 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 228 beskæftigede og en omsætning på 3,0 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1954/55 4.196.000 kr., skatterne indbragte 3.675.000 kr. (heraf opholdskom.skat 3.357.000 kr., erhvervskom.skat 61.000 kr., aktieselskabsskat 47.000 kr., ejendomsskyld 82.000 kr., grundskyld 97.000 kr.), afgifter og kendelser 157.000 kr., overskud af vandværker 39.000 kr., elværker 162.000 kr., samt af gasværker 51.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 4.173.000 kr., var sociale udg. 1.261.000 kr., udg. til skolevæsen 707.000 kr., biblioteksvæsen 58.000 kr., medicinalvæsen 392.000 kr., rets- og politivæsen 13.000 kr., vej- og kloakvæsen 272.000 kr., gadebelysning 37.000 kr., snekastning 20.000 kr., off. renlighed i øvrigt 187.000 kr., brandvæsen 26.000 kr., off. lystanlæg 130.000 kr. og administration 379.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1955 14,2 mill. kr., hvoraf 8,2 mill. kr. i faste ejendomme og 5,7 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 5,4 mill. kr. og legatkapitalen 315.000 kr. Kom.s skatteprocent var 1954/55 10,8, ligningsprocenten 9,80, og 1955/56 henholdsvis 11,2 og 10,80.

N. havn, der er kommunal, havde 1954/55 indtægter til et beløb af 671.000 kr., udgifter til 420.000 kr. og pr. 31/3 1955 en formue på 3.891.000 kr.

I Sparekassen for Nyborg By og Omegn (opret. 1847) var indskudene 31/3 1956 36,5 mill. kr., reserverne 1,5 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør N. kbst. (= N. bysogn) sa.m. Nyborg landsogn, omfattende hele Hjulby kom. (m. en del af Dyrehavekvarteret og Hjulby by) og en del af Avnslev-Bovense kom. (derunder bl.a. halvøen Østerø med Knudshoved og Slipshavn, en del af Dyrehavekvarteret og Skabohuse), eet pastorat under Vindinge og Gudme hrdr.s provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst og en residerende kapellan; desuden er ved Statsfængslet i Nyborg ansat en fængselspræst og en hjælpepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medlemmer.

N. kbst. hører under 32. retskr. (Nyborg kbst. m. Vindinge hrd.), har tingsted i Nyborg, hører under 23. politikreds (Nyborg) og er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Svendborg amtstuedistrikt m. amtstue i Svendborg, Nyborg lægekreds (Nyborg), 28. skattekreds (Nyborg), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) amtets 1. folketingsvalgkr. (Nyborg) og udgør 3. udskr. 79. lægd, der har sessionssted i Nyborg. Nyborg kbst. er sessionssted for lægderne nr. 61a–62, 69–79.

N. kbst. udgør 53. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 23. politikr.

Skove: Kommunen ejer lystskovene Kristianslund (30 ha) og Teglværksskoven (66 ha) samt mod s. Plantagen (ca. 40 ha). I de to første er terrænet bølgeformet, og der er gode vækstbetingelser for de fleste alm. træarter. Træartsfordelingen er i øvrigt her: bøg 80%, eg 6%, andet løvtræ 7% og nåletræ 7%. Om Kristianslund se ovf. s. 597 og 610. I Teglværksskoven en restaurant og en udsigtshøj, »Frederikslyst«. Plantagen er anl. i årene 1918–24 og består af forsk. løvtræarter samt nåletræ. Langs kysten sommerhusbebyggelse (»Sommerbyen«). Fredskoven (48 ha) hører under Juelsberg skovdistrikt. Slipshavn skov (27 ha) på Østerø hører s. 627 ligeledes under Juelsberg. Terrænet er lavt og fladt. Skoven omgives af en rand af gl. bøge til værn for de yngre bevoksninger indenfor.

Slipshavn skanse blev anlagt 1656–57 til sikring af forbindelsen ml. Fyn og Sjælland, udbyggedes 1711 og fik sin nuv. form 1801–08. 1808–14 var den bestykket m. 14 kanoner og 2 morterer. Sa. m. Kalkovnsskansen ved Holckenhavn skulle den og vore søstridskræfter skabe et sikret rum i Nyborg fjord. 1814 blev kanonerne lagt på voldene, og 1885 blev skansen nedlagt (om planer i 16–1700t. om at forlægge N. fæstning til Slipshavn se Vilh. Lorenzen. Drømmen om den ideale By. 1947. 105–19).

Stjerneskansen, s.f. Hesselskoven (nu Kristianslund), er bygget af svenskerne 1658 på den smalle tange ml. Store Bælt og Svanedammen og skulle sikre den sv. lejr på Østerøen. Grundridset var en sekstakket stjerne. Bygmester var den sv. ingeniørofficer C. H. v. Osten, der efter krigen gik i da. tjeneste og 1661 forestod byggearbejderne på Nyborg fæstning. 1808 blev skansen moderniseret til en redoute for at holde fjendtlige bombarderfartøjer i sådan afstand, at de ikke kunne skade byen og havnen. Den var bestykket med 8 kanoner og 4 morterer. Efter 1814 blev den nedlagt, og 1899 blev arealet solgt; skansen ligger velbevaret (med tørre grave) i privat have.

Kalkovnsskansen blev bygget 1808 og bestykket m. 10 kanoner og 2 morterer. Sa.m. Slipshavnsskansen skulle den lukke indløbet til fjorden. Den blev nedlagt 1814, og 1896 blev arealet solgt til baroniet Holckenhavn. Kanonerne blev opsat på voldterrænet i N.

Fredede oldtidsminder: I Kristianslund skov een, i Teglværksskoven to og i Præstevænget 4 middelstore høje. – Sløjfet: På byens marker mod n. en høj. – En ældre stenalders boplads (ertebøllekulturen) er påvist ved Svanedam. – På Østerø er fundet en stor guldhalsring fra germansk jernalder.

Historie. Byen N. skylder slottet (jf. ovf.) sin oprindelse. Ikke alene ydede borgen den fornødne beskyttelse, men selve dens tilstedeværelse var en forudsætning for en væsentlig del af byens erhvervsliv.

Navnet (*1193 Nyburg) stiller N. i modsætning til ældre borganlæg. Det skal dog næppe, som ofte antaget, ses i forb. med Gammelborg, der skal have ligget ø.f. Vindinge by (se under Vindinge hrd.), men snarere med det i Vederloven og i et dokument fra *1193 omtalte Burg(h), sen. Nonneborg, nu Nonnebakken i Odense (se s. 105) (N. Cl. Hansen i Acta Phil. Scandinavica. XI. 1936–37. 88 f.).

Måske kan der også tænkes på en borg på Avernakke (ved N. fjord), som Erik Emune if. Saxo skal have anl. o. 1135, el. på kongsgården for n.enden af Hjulby sø (hvor voldstedet til »Kongsholmen« endnu udpeges); herfra kendes kongebreve 1180 og 1183. – Den o. 1170 anl. »nye«borg gav anledning til, at et bysamfund opstod. Den havde til formål at danne et værn mod vendernes hærgning. Afgørende for dens placering var beliggenheden inde i bunden af N. fjord, hvorfra man havde en let overfart til Sjælland. Terrænet i bunden af fjorden var temmelig sumpet. Fra de udstrakte enge og moser hævede enkelte øer sig op, og på en af disse anlagdes slottet, omgivet af sø og kunstig grav mod ø., forsynet med vindebro. Nø.f. slottet opstod det første bysamfund, omtr. hvor nu sygehusene er beliggende. Her lå også byens ældste kirke, sen. kaldet Gammelkirken, da den nye kirke, indviet til Vor Frue, var blevet opført. I 1300t. forskubbedes bykernen mod s. til en vandomflydt højning i terrænet. Dens ø.kant nåede i middelalderen til den nuv. Skippergade. Det middelald. N. var omgivet af lave volde med »planker« og grave.

De ældst kendte privilegier stammer fra 1292, men der har eksisteret tidl. privilegiebreve, idet dokumentet fra 1292 stadfæster de af kong Valdemar givne friheder; den ældste stadsret skal være givet af Erik Klipping 1271 el. 72 (efter sen. undersøgelser er denne dog kun et privatarbejde, en dansk redaktion af den lat. Ribe-ret, men har utvivlsomt været anset for ægte og efterlevet). Et nyt beskyttelsesbrev udfærdigedes 1299. S.å. modtog borgerne et andet brev, det gjorde onsdag til byens torvedag og henlagde Vindinge herredsting til N. 1313 og 1320 stadfæstedes de gl. privilegier. 1410 fik N. sa. privilegier som Odense, og disse blev bekræftet 1415 og 1416. Da privilegierne på ny stadfæstedes 1446, indeholdt brevet nærmere bestemmelser om grænser for overdrev og kålhaver, ligesom byskatterne blev fastsat. 1447, 1449, 1457, 1484 og 1514 udstedtes nye privilegiebreve.

Hvad der navnlig skabte byens ry i middelalderen, var afholdelsen af de store møder ml. kongen og de gejstlige og verdslige stormænd, der i Vald. Atterdags rigslov af 1/7 1354 benævnes »Danskernes almindelige rigsdag, kaldet Danehof«. Byen lå bekvemt for disse store s. 628 rigsmøder, omtrent midt i riget og let at komme til pr. skib. Selve danehoffet holdtes omkring midsommer enten i slottets kongesal el. i slotsgården. Danehofferne fandt sted i perioden ml. 1183 og 1413, i visse perioder hvert år. En række meget vigtige politiske begivenheder har fundet sted under disse møder, og dokumenter af vidtrækkende betydning for land og rige er blevet beseglet. Nævnes kan Erik Klippings og Christoffer II.s håndfæstninger af henh. 1282 og 1320, af hvilke det sidste dokument er bevaret i original. For danehoffet indankedes striden ml. ærkebiskop Jacob Erlandsen og Chrf. I, og kendt er kongens hånlige velkomst til ærkebispen, da denne omsider indtraf: Sent kom studedriverne. 1326 indfandt grev Gert sig på danehoffet og lod sig af Vald. III forlene med hele hertugdømmet Slesvig, en forlening, som danehoffet derefter skriftligt bekræftede. Vald. Atterdags rigslov af 1/7 1354, hvori kongen bl.a. lovede at holde danehof hvert år, blev ligeledes til i N. Også under dronn. Margrethe afholdtes flere betydningsfulde møder på N. slot. Her besegledes således 1/7 1377 den s.k. landefred.

Det kan ikke være andet end, at det vældige rykind næsten hvert år af kongen og hans følge og af de talrige gejstlige og verdslige stormænd, ligeledes ledsaget af hjælpere og svende, i høj grad har haft betydning for det lille bysamfunds trivsel. Der har skullet bruges mange varer til underhold af mennesker og dyr, og der var brug for tjenesteydelser af enhver art. Omvendt betød det et stort tab for byen, da danehofferne i N. fra 1400t.s begyndelse ophørte. 1428 indviedes Vor Frue kirke, som et ubevist sagn tilskriver dronning Margretes initiativ. N.f. kirken lå latinskolen, der først nævnes 1538. Af kirkelige stiftelser i N. i middelalderen kan nævnes et Skt. Gertruds, et Skt. Knuds og et Jomfru Marie Kalente gilde. Derimod opstod der aldrig noget kloster i N. Johannitterklosteret i Antvorskov havde et hus i byen, den s.k. Korsbrødregård på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade (jf. s. 620), hvoraf kælderen og de nederste ydermure endnu er bevaret. Her boede enkelte brødre af ordenen, men der blev aldrig indrettet kirke og egl. klosterliv. Bygn. blev 1560–1742 benyttet af toldvæsenet, er nu privat beboelse. Den blev 1614 af kronen solgt til en privatmand. 1464 skænkede rigsråden Torben Bille til Svanholm nogle gårde til oprettelse af et karmeliterkloster i N., men denne institution trådte, uvist af hvilke grund, aldrig ud i livet.

I slutn. af Chrf. af Bayerns regeringstid brændte byen, og der blev tilstået den skattefrihed i 40 år. Byen blev genopbygget, og kong Hans og dronn. Christine boede ofte på slottet. Da Fr. I var blevet valgt til konge, ønskede man meget, at han ville opslå sin residens på slottet, men han foretrak at blive boende på Gottorp slot.

Under grevefejden sluttede borgerne i N. sig til den fangne Chr. II.s parti. Grev Chrf. angreb slottet, der forsvaredes ihærdigt af sin besætning. Under et udfald, som blev gjort fra slottet, afbrændtes den nordvestl. del af byen med den gl. kirke. Snart efter kom dog slottet i grev Christoffers hånd. Efter slaget ved Øksnebjerg vendte Johan Rantzau sig mod N., der hurtigt erobredes sa.m. slottet. Borgm. Rasmus Rostocker flygtede ud af byen.

Den afbrændte del af byen blev ikke genopbygget, derimod trak byen længere s. på, og terrænet ø.f. kirkebakken udfyldtes og bebyggedes ud mod den større ø mod ø., Holmen, hvor der fra Holmens bro var færgefart over bæltet. Denne nye bydel kaldtes Nyenstad (jf. gadenavnet). Byen blev befæstet efter moderne principper og fik 3 runde jordbastioner (»runddele«, rondeller), en s.f. slottet, der indgik i fortifikationslinien som vestl. flanke, og to mod ø.; de blev forbundet med en jordenceinte mod s. og ø., og formentlig blev også et stykke af n.fronten opf. En ny grav blev gravet i forbindelse med disse for datiden betydelige anlæg, og den gl. grav løb nu inde i byen. Slotsgraven gravedes som afløb for Ladegårdssøen, der omgav slottet på alle sider. Chr. III opholdt sig ofte på slottet, der ombyggedes og udvidedes 1549, og han interesserede sig meget for byen, hvis næringsliv blomstrede hurtigt op. Hertil bidrog naturligvis i høj grad den gode beliggenhed ved den vigtige overfart til Sjælland. 1537 købte kongen en del afgrundene langs Nørregade og lod her anlægge en stor turneringsplads. Under efterfølgeren skænkedes pladsen til byens nye akseltorv. Her opførtes 1585 et rådhus. Det gl. torv ved kirken kaldtes fra da af Gammeltorv. 1548 skænkede kongen byen den inderste del af N. fjord, Griffensund, og en ny skibsbro blev anlagt. I forb. hermed anlagdes nye gader. 1555 henlagdes Hjulby kirke som anneks til byens sognekirke, og den gl. Hjulby kirke blev nedbrudt. Betydning for byen fik det ligeledes, at der 1560 udstationeredes et vagtskib i Store Bælt, som skulle opkræve told af alle skibe, der foretrak Bæltet for Øresund. Denne strømtold opkrævedes indtil 1857.

Årene 1550–1650 var en opgangstid for byen, og handel og søfart blomstrede. 1624 blev N. en vigtig station på postruten Kbh.-Hamborg. Postliniens oprettelse medførte regelmæssig besejling ml. N. og Korsør med de fra Holland indførte færgesmakker. En ny skibsbro blev s. 629 anlagt, og en nødhavn indrettedes ved Slipshavn, når fjorden var lukket af isen. Overfartens opretholdelse påhvilede til at begynde med magistraten, sen. overtoges hvervet af et særligt færgelav. 1634 fik byen bevilling til at lade afholde et heste- og kreaturmarked 16/10 (Skt. Galli dag).

Efter krigen 1643–45 gennemførtes en forstærkning af fæstningen, og man opførte den s.k. Strandport (opr. kaldet Vandporten). Befæstningen udvikledes yderligere under Fr. III, og der opførtes ligeledes en skanse ved Slipshavn (se ovf.). 1646 indrettedes på slottets grund det s.k. Stokhus for de til fæstningsslaveri idømte fanger (nedlagt 1852).

Svenskekrigen betød for N. som for de andre fynske byer et afgørende vendepunkt. Byen blev besat 31/1 1658, og i mere end 1 1/2 år havde byen sv. besætning. Dette medførte ikke alene ophør af blomstrende handel og næringsliv, men også alm. forarmelse af borgerne som følge af indkvarteringer og tunge udskrivninger. Svenskerne udbyggede fæstningen yderligere. Da svenskerne kom til byen, overgav fæstningen sig straks, medens kommandør Bredal, der lå på fjorden med nogle få skibe, isede sig ud og slap bort. Da da. og allierede tropper var gået i land ved Kerteminde og havde erobret Odense, rettedes et angreb på byen 14/11 1659. Svenskerne optog kampen i en stilling støttet til Store Bælt, de store skove om Juelsberg og Hjulby sø, men blev tvunget tilbage til fæstningen. Da fjorden var spærret, kunne man ikke slippe bort, og man overgav sig 15/11 1659. Kun de to sv. generaler Stenbock og fyrsten af Sulzbach slap over Bæltet til den ventende Karl Gustaf i Korsør.

Da krigen var forbi, tog man fat på at bygge byen op, men de flg. år var trange. Fæstningen sattes i stand af den berømte Henrik Rüsensteen og udbyggedes stærkt. Nye bastioner opførtes, og ligeledes anlagdes Landporten. Vindebroer førte over gravene, og man havde nu kun een forbindelsesvej med oplandet.

For at hjælpe næringslivet på fode, blev N. 1661 gjort til stabelstad og fik eneret på indog udførsel af varer til udlandet. 1698 udvidedes dette privilegium til andre fynske byer. Man gav endv. byen visse skattelettelser. 1664–89 stod den kendte borger Claus Rasch i spidsen for bystyrelsen m. titel af præsident. Da Nyborg len ophævedes, bortsolgtes en del af slotsjorderne til præsidenten, borgmestrene og rådet, men det lykkedes Rasch efterhånden at sikre sig hele ejendommen. Hans tanke var at oprette en hovedgård og blive optaget i adelstanden. Det lykkedes 1680 (hgd. Raskenberg, nu Juelsberg, se under Vindinge hrd.). Med årene forsøgte Rasch at tilrane sig flere friheder på byens bekostning, og magistraten indgav klage over ham 1697. Ved højesteret fik byen 1700 dom over den selvrådige præsident.

Da præsidentembedet oprettedes, bortfaldt det ene af de to eksisterende borgmesterembeder, og 1665 indskrænkedes rådmændenes antal fra 8 til 4. 1682 indskrænkedes magistraten yderligere, og kom nu til at bestå af en præsident, en borgm. og 3 rådmænd. 1689 ophævedes præsidentembedet. Fra 1745 forenedes borgm.- og byfogedembedet på een hånd, og 1772 afskaffedes rådmændene helt.

Slottet var blevet stærkt beskadiget under svenskekrigen, og efter 1664 boede hverken lensmand el. kommandant mere på slottet. Det anvendtes dels til fængsel, dels til proviantgård. En del af bygningerne blev nedrevet 1722 (jf. ovf. s. 618).

N. bevarede stadig sin fæstning, og 1737 udvidedes den ved anlæggelse af Strandbastionen. Vindebroen uden for Landporten omdannedes 1765 til en fast bro. Det kunne dog ikke undgås, at fæstningens opretholdelse i nogen grad hæmmede byens udvikling. Fra borgerskabets side udfoldedes energiske bestræbelser for at udvikle næringslivet, navnlig samlede man sig om en forbedring af havneforholdene og en uddybning af sejlløbet. Den inderste del af fjorden havde altid været meget grund, og i middelalderen måtte skibene ankre op et stykke fra byen. 1738–52 uddybedes sejlløbet, og skibsbroen forlængedes, således at større skibe kunne nå helt ind til byen. Man havde to skibsbroer, kaldet Holmens skibsbro og byens skibsbro. Den første nedlagdes dog 1826. 1758–78 eksisterede der et grønlandsk kompagni i byen, der drev robbefangst i de nordl. farvande.

11–12/9 1797 hærgedes byen af en voldsom brand, der udbrød i Adelgade, og som ved den kraftige østenvind bredte sig v. på og ødelagde ikke mindre end 143 gårde og huse, ca. halvdelen af byen; herved mistede denne for en stor del sit præg af renæssance og barok. Også det gl. rådhus brændte. Der foranstaltedes en landsindsamling for de brandlidte, og der tilstodes byen konsumtionsfrihed. Branden medførte adskillige gadereguleringer. Man forsøgte ligeledes at forbedre byens forbindelser m. oplandet, men det mislykkedes. Derimod medførte branden, at en bebyggelse begyndte uden for Landporten omkr. den nuv. Vestergade og Christianslundsgade og på Holmen ø.f. byen. Omkr. århundredskiftet havde N. ca. 1850 indbyggere.

1802 oprettedes der en optisk telegrafstat., korresponderende m. Korsør (over Sprogø) mod ø. og Pårup (Ellinge so.) mod v., på »Telegrafbakken« s.f. Ladegårdsåen, hvor tårnet med tagstillads (fornyet 1952; sømærke) stadig står. 1853 lagdes det første elektriske kabel i Store Bælt, og en elektr. telegrafstat. indrettedes 1854 i Stendamsgade.

1808 fik N. på ny besøg af fremmede tropper, idet spanske soldater indkvarteredes i byen. Fra N. foregik udskibningen af disse tropper på eng. skibe under ledelse af general Romana. Kommandanten forsøgte at hindre flugten, men hverken besætningen i fæstningen el. nogle små da. orlogsfartøjer kunne hindre denne.

1800t. blev en støt og jævn opgangstid for byen, der bedst kan aflæses af befolkningstallets vækst. 1850 var indbyggertallet over 3000, og 1901 havde man passeret 7700. Gennem hele årh. udvikledes havnen (se ovf. s. 614). Overfarten til Korsør fik stigende betydning. Når vinteren lukkede bæltet, måtte man dog anvende den gl. istransport. 1856 ophævedes det gl. færgelav, og postvæsenet overtog overfarten.

Af stor betydning for byen blev de forbedrede vejforbindelser m. oplandet. 1844–45 afløstes den gl. vindebro uden for Strandporten af en dæmning, og selve porten blev nedbrudt 1855. 1865 åbnedes jernbaneforbindelsen m. Odense, og oplandet fik en bekvem adgang til byen, der stimulerede erhvervslivet noget. Trafikken voksede yderligere, da man fra 1883 fik dampfærgeforbindelse m. Korsør. Der var dog mest tale om gennemgangstrafik.

1869 nedlagdes omsider N. fæstning, og byen erhvervede de tidl. fæstningsarealer, det s.k. Humlevænge og Nærmerøen, i alt 83 1/2 td. land, hvoraf dog en væsentlig del var vandarealer. En del af voldene blev sløjfet, men voldgravene bevaredes i det hele og store. En ny bebyggelse voksede op på de gl. fæstningsarealer og på de områder, hvor al bebyggelse hidtil havde været forbudt foran voldene af militære grunde. Byen fik luft og kunne udvikle sig i flere retninger. 1892 vedtoges en af stadsingeniør Ambt udarbejdet plan for bebyggelsen af fæstningsterrænet. Borgervæbningen i N., der 1556 omfattede 164 md., blev 1870 opløst og omdannet til et ordenskorps, som ophævedes 1901. – N. var Fyns garnisonsby; efter hærreformen 1842 lå her 3. jægerkorps (fra 1860 kaldet 19. bataillon); 1865 kom 7. batl., og 1867 25. bat. til (tilsammen »den fynske brigade«, efter 1882 5. regiment). Soldaterne var privat indkvarterede; de brugte eksercerpladsen på Kronprinsens bastion (den »høje vold«) og Østerøen som øvelsespladser. Hovedvagten lå i 1700t. på Torvet, senere i vagtbygn. inden for Strandporten (»Hovedvagten«, nedrevet 1935). – 1913 blev garnisonen ophævet og forlagt til sjæll. byer, hvad der var både et økonomisk og traditionsmæssigt tab for byen. Under krigen 1914–18 blev sikringsstyrken for kortere tid indkvarteret i byen og på Knudshoved. Under sidste krig lå en afdeling i byen (afvæbnet 1943).

Byens ældgamle næringsveje havde været handel og søfart. Efterhånden opstod også en del industri, nemlig jernstøberier og maskinfabrikker. Også en cigar- og tobaksfabrik samt en konservesfabrik blev oprettet. Et par banker og sparekasser grundlagdes, og byen blev et lokalt forretningscentrum for det omliggende opland.

Også efter århundredskiftet er byen vokset, og indbyggertallet har nu passeret de 10.000. Forbindelserne m. oplandet er blevet stadig forbedret ved nye vejanlæg og jernbaneforbindelser. 1897 åbnedes statsbaneforbindelsen N.-Ringe, og s.å. indviedes ligeledes en jernbaneforbindelse til Svendborg. N. er et af de vigtigste trafikknudepunkter i landet, og færgefarten og jernbanerne beskæftiger et stigende antal funktionærer. Også åbningen af Nyborg straffeanstalt 1913 medførte tilflytning af adskillige tjenestemænd. For byens erhvervsliv har det også haft stor betydning, at der i tilslutning til havnen fra 1915 er blevet udbygget et stort benzin- og olietankanlæg på Avernakke. 9/4 1940 gik tyskerne i land i N. Byen forskånedes dog for større ødelæggelser under den ty. besættelse.

Siden 1849 har N. været et vigtigt politisk centrum. I N.-kredsen har Venstre og Højre afløst hinanden, dog har de første haft overvægten. Efter 1918 har socialdemokratiet gjort sig stærkere gældende. Inden for kommunallivet erobrede socialdemokratiet allr. 1913 flertallet, støttet af de mange tjenestemænd. Den soc.-dem. redaktør Ludv. Hansen udnævntes 1918 til kongevalgt borgm. og fortsatte som folkevalgt borgm. indtil sin død 1935. Han var en myndig og meget økonomisk natur, der skænkede 45.000 kr. til byens bibliotek. Som borgm. efterfulgtes han af trafikassistent J.J. Bjerring, der døde 1940. Hans efterfølger blev kommunelærer Chr. S. Andersen, der atter afløstes af den nuv. borgm. overassistent C. E. Bjerring. En splittelse inden for det soc.-dem. parti medførte, at man overraskende tabte flertallet 1943, men det blev genvundet 1946. Socialdemokratiet i N. har m. stor interesse udviklet skolevæsenet. Den gl. latinskole var blevet ophævet 1839. 1937 fik man oprettet et studenterkursus, der 1946 omdannedes til et kommunalt gymnasium m. en kostskoleafdeling for unge s. 631 piger. Også m.h.t. oprettelsen af en eksamensfri mellemskole er man dristigt gået i spidsen. Byens eneste selvstændige avis er venstrebladet »Nyborg Avis«, grundlagt 1851.

Litt.: Nyborg Stadtz Speyel og Policey Ordning (hdskr. fra beg. af 1600t. med afskrift af bestemmelser vedrørende Nyborg, i byarkivet). Beskrivelse over Nyborg i Odense Adresse Contoirs Efterretninger 1776, nr. 25–30. Fr. Crone. Oplysninger angaaende Nyborg Kjøbstads, Fæstnings, Lehns og Slots Fortid i »Fyens Stiftstidende« 1883, nr. 123, 124 og 126 og i »Nyborg Dagblad« s. å., nr. 1, 9, 21, 42, 50 og 76 (efter sa. forf.s håndskrevne saml. til byens historie m. m. i Nyborg byarkiv). O. Staggemeier. Jordebog for Nyborg Købstad. I–II. 1891–93. H. F. Rørdam i KirkehistSaml. 3. Rk. V. 1884–86. 159–63; 5. Rk. I. 1901–03. 55–82, 316–26. Chr. Pedersen. Et Bidrag til Færgefartens Historie, AarbSorø. II. 1913. 54–66. [A. Bertelsen.] Nyborg Handelsstandsforening 1872–23. Aug.–1922. 1922. Ernst Petersen. Bogen om Nyborg. 3. udg. 1923. H. C. Holst. Storebælt, AarbSorø. XVIII. 1930. 5–36. Niels Egebjerg. Nyborg Avis. Gamle Aargange. I–IV. 1934–42. Axel Pontoppidan. Nyborg omkr. Midten af forrige Aarh., SvendbAmt. 1935–36. 3–28. FynskHj. XII. 1939. 33–41. Johs. Høirup i AarbTurist. 1940. Sa. Nyborg. Danehoffernes By. Danmarks gamle Hovedstad. 1950. Henning Henningsen i Nyborg Avis 25/10 ff. 1944. Sa. i Nyborg Soc.Dem. 31/10–16/11 s.å., 2/1–12/1, 3/2–24/2, 26/2–17/3, 23/4–9/6 1945, 28/2–5/5 1948, 2/12 1951. Sa. Nyborg under krigene i det nittende årh. 1950. Sa. Dystløb i de danske søkøbstæder. 1949. 57–66. Sa. Bådeoptog i danske søkøbstæder. 1953. 59.

I Nyborg var provst B. C. W. L. Hjort sgpr. 1870–1907, J. T. N. Løgstrup 1908–23.

I Nyborg fødtes 1481 kong Chr. II og 1485 hans søster Elisabeth, kurfyrstinde af Brandenborg, 1552 stiftslensmand Laurids Brockenhuus, 1579 hans datter Rigborg Brockenhuus, 1613 købmanden og godsejeren Peder Pedersen Lerche, 1615 hans broder diplomaten, stiftamtmand Cornelius Pedersen Lerche, 1701 højesteretsass. Poul Boson, 1726 vejviserens grundlægger Hans Holck, 1731 botanikeren Theodor Holmskiold, 1737 forf., bogsamleren Peder Topp Wandall, 1751 mæcenen, godsejer Johan Bülow, 1813 gross. Ole B. Suhr, søofficeren Ove Pedersen og politidirektør i Kbh. V. Crone, 1815 maleren Alexander Wilde, 1817 præsten og litteraturhist. C. J. Brandt, 1822 præsten Andreas Leth, 1823 blindelæreren C. E. Guldberg, 1825 landøkonomen E. Møller-Holst, 1827 forf., journalisten P. Mariager, 1829 juristen og politikeren C. V. Nyholm, 1833 fysikeren og meteorologen Adam Paulsen, 1835 smørgross. E. F. Esmann og politikeren, birkedommer Harald Høst, 1839 tekstilfabr. C. F. Geismar, 1844 den naturhist. tegner Carl Cordts, 1846 generalkonsul Alexander Koppel, 1848 havebrugshistorikeren og gartneren Chr. Pedersen, 1850 mæcenen apoteker A. E. Sibbernsen, 1852 billedhuggeren C. Aarsleff, 1854 sygeplejersken Thora Fiedler, 1855 astronomen Victor Nielsen, 1857 sangeren og komponisten Sextus Miskow, 1862 tegneren Chr. Kongstad Petersen, maleren og keramikeren Oluf Jensen og handelsmanden og politikeren August Birch, 1863 skuespilleren Frederik Jensen og markedsgøgleren J. M. D. Petersen (»Professor Labri«), 1866 landmanden H. C. F. W. Cederfeld de Simonsen, 1870 skuespilleren og forf. Holger Rasmussen, 1872 matematikeren Johannes Mollerup.