Øster Nykirke sogn

(Ø. N. kom.) omgives af Skanderborg a. (Hammer og Tørring so. i Vrads hrd.) samt Hvejsel, Givskud, Give, Thyregod og Vester so. Grænsen til Skanderborg a. følger den gl. tunneldal, hvori Skjern å og Gudenå har deres udspring, neden for Tinnet gd. 1/2 km nv. herfor krydses dalen af den gl. hærvej på strækningen fra Hundshoved til Ø. Nykirke forbi Margrethediget. Den nordl. del af so. er et rigt kuperet bakkeland, mere el. mindre dækket af lyngvegetation og plantage ml. de magre, sandede marker. Det højeste punkt er Tranebjerg (138 m) i Tinnet krat, sa. højde som Bavnen (1638 Baunhøy; trig.stat.) v.f. Nr. Kollemorten, mens Oksebanke ved Øksenbjerge er 127 m. Bakkernes v.rand er gennemsat af et stort antal parallelle erosionsfurer, dannet ved afsmeltningen af en isrand, der havde sin plads her i istidens slutn. Sydl. i so. ligger et mere udjævnet landskab, rigt på moser (Østermose, Kulsømose, Storemose) og småplantager, der i øvrigt har stor udbredelse i so. Mere bemærkelsesværdige er dog de berømte egekrat, Tinnet krat og Kollemorten krat, der er en stor attraktion. De bedste jorder s. 1055 findes i sø., hvor Alsted Mølleå danner skel til Tørring so., og her ligger Alsted skov. Ind i so. strækker sig en landevej fra Grejsdalen til Vonge.

Areal i alt 1960: 5267 ha. Befolkning 26/9 1960: 1728 indb. fordelt på 493 husstande (1801: 381, 1850: 1215, 1901: 1290, 1930: 1761, 1955: 1823). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1100 levede af landbr. m.v., 245 af håndv. og industri, 55 af handel og omsætning i øvrigt, 63 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 174 af formue, rente, understøttelse olgn.; 19 havde ikke givet oplsyning om erhverv.

I so. Ø. Nykirke kirke (o. 1330 Nykyrky) og præstegd. og byerne: Vonge (*1471 Wongh, 1500 Wangh, Wonghæ; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 331 indb. fordelt på 118 husstande (1930: 317, 1955: 337); fordelingen efter erhverv var 1960: 45 levede af landbr. m.v., 122 af håndv. og industri, 33 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 67 af formue, rente, understøttelse olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. metodistkirke, skole (en ny centralskole påbeg. 1963), bibl. (i skolen; opret. 1940; 1450 bd.), kom.kontor (i tidl. stationsbygn.), Ø. Nykirke Sogns Sygeforenings Spare- og Laanekasse (opret. 1875; 31/3 1963 var indskuddene 3,4 mill. kr., reserverne 198.000 kr.), kro, ml., andelsmejeri (Sandalholm, opret. 1886, omb. 1898 og 1907, udv. 1914), cementstensfabr., sportsplads, posteksp. og telf.central; Nørre Kollemorten (*1504 Nørre Kollemorthen; u. 1792) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 205 indb. fordelt på 75 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960: 25 levede af landbr. m.v., 76 af håndv. og industri, 13 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse olgn. – m. skole (opf. 1950), bibl. (i skolen; opret. 1933; s. 1056 1700 bd.), forsamlingshus (opf. 1899), privat alderdomshjem, afholdshotel, andelsmejeri, savværk, posteksp. og telf.central; Sønder Kollemorten (første halvdel af 1400t. Kallæ Martin; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Nr. Tinnet (her el. Sdr. Tinnet *1489 Tinditt; u. 1804); Sdr. Tinnet (her el. Nr. Tinnet *1489 Tinditt; u. 1804) m. skole og dambrug; Ørnsholt (1638 Ørnshollt; u. 1801); Haustrup (1610 Haustrup; u. 1787); Oksenbjerge (1578 Oxenberig, -berg; u. 1797) m. skole; Mølgde (1638 Møllgaardt); Vonge Mark; Vongeskov; Alsted Mark; Sønderhede; Mosen; Østermark; Sdr. Kollemorten Mark; Tyskland; Lindbjerg. – Gårde: Alstedgd. (1434 Alstet); Alsted Mølle (mølleri nedlagt); Lottruphøj; Trasborg; Damgd. (1664 Damgaard); Tinnetgd.

Ø. N. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under den pr. 1/4 1962 udskilte Grindsted retskr., m. tingsted i Give (tidl. bitingsted til Vejle herredsret), men i øvrigt under de sa. kr. som Uldum so., bortset fra at det hører under amtsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Nørvang hrd.). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 99. og 100. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den anselige, højtliggende kirke (viet Skt. Peder) består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra sidste halvdel af 1800t. mod s. Den romanske bygn. er opført af til dels meget store granitkvadre på skråkantsokkel. S.døren m. to frisøjler og tympanon m. halvfigurer af Kristus ml. Petrus og Paulus, et Ribe-påvirket arb., er bev. i brug (Mackeprang. JG. 174–75), n.døren, der har lav, tagformet overligger, er tilmuret. Koret har mod n. ét, skibet tre rundbuevinduer. Indvendig står korbuen m. hulkantprofilerede kragsten, og skibet har bev. sit bjælkeloft, mens der i koret i sengotisk tid er indsat et krydshvælv. Det sengotiske tårn er opført af munkesten og udflyttede kvadre, hvoraf en har et ret tarveligt relief af en løve. Tårnrummet, der åbner sig mod skibet ved en rund bue, har krydshvælv på svære, spidsbuede skjoldbuer. En fladbuet dør i spidsbuet spejl på n.siden fører ind til trappen. Tårnets overdel er ommuret og gjort lavere. Det har glatte gavle i ø.-v. Ved ø.enden af skibets s.mur ses en stor, tilmuret bue, der har ført ud til et 1769 nedrevet kapel af ukendt alder, hvorunder der var gravkælder for fam. Juel. Våbenhuset af røde mursten er fra anden halvdel af 1800t., da også korgavlen blev ommuret m. små mursten. – I koret og på skibets n.væg er der fundet fragmentariske kalkmalerier fra reformationstiden, som atter tildækkedes. – Alterbordet, der er muret af frådsten, dækkes af panelværk i renæssance fra beg. af 1600t. m. portalfelter og pilastre. Altertavlen er et anseligt billedskærerarb. i senrenæssance, o. 1635, m. helfigurer af nadveren i storfeltet flankeret af fire korinthiske søjler og evangelistfigurer. I topstykket relieffer af korsfæstelsen og opstandelsen. Den er sa. m. prædikestolen istandsat 1921 af P. Kr. Andersen og Povl Jensen. Kalk 1656 m. våben for Juel og Ulfstand. Meget svære, balusterformede barokstager. Romansk granitfont m. arkaderække, hvorunder interessante figurer: fugle, dyr og to kæmpende krigere (Mackeprang.D. 325). Glat messingfad fra 1700t. Prædikestol i senrenæssance, sikkert samtidig m. altertavlen og af sa. mester. I degnestolen rester af stoleværk m. årst. 1576 og Anne Skrams fædrene og mødrene våben. Usædvanlig smukt støbt klokke fra 1438, viet Skt. Peder, støbt af mester Peder fra Randers (Uldall. 159). – I våbenhuset gravsten over provst Søren Nielsen Smidt, † 1608, og hustru samt over forp. Niels Lauridsen Lindvig, † 1689. Nogle romansk udseende granitgravsten er o. 1825 udf. af stenhugger Riisager og lagt over børn.

Filialkirken i Vonge er opf. 1915 (arkt. N. Christof Hansen) som en hvidkalket bygn., kor og skib, på granitsokkel. Den har rødt tegltag og rummer 200 siddepladser. Opførelsen kostede 22.000 kr.

Alsted tilhørte 1434 og 1459 Albrecht Barfod (Barfus) og 1490–1508 Enevold Jensen (Rafvad), hvis svigersøn Peder Skram skrev sig til A. 1512; gden tilhørte derefter hans svigersøn Jens Juel († 1563), sønnen Peder Juel († 1604), 1605 dennes søn Gregers Juel (vist † 1611), 1612 hans bror Erik Juel († 1657); søsteren Lene Juel besad 1632 halvdelen af A. og fik s.å. kongens tilladelse til at købe sin søster Maren Juels part i gden; 1649 pantsatte hun den til broderen Erik Juel og døde ugift 1655. 1638 var A. på 37 1/2 tdr. hartk.; 1661 tilhørte den Axel Sehested s. 1057 til Stovgd., og m. denne gd. havde den fælles ejer, indtil den 1792 m. tiender og gods (29, 21 og 35 tdr. hartk.) for 15.866 rdl. købtes af Johan Ludv. v. Müllen til Daugd., der udparcellerede den (først approberet 1812). På tvangsauktion hos ham 1793 købtes A. (14 tdr. hartk.) for 5000 rdl. af Poul Glud Langballe til Stovgd., som 1794 skødede den (9 tdr. hartk.) for 1596 rdl. til sin søster, præsteenken Anne Margrethe Clausen, som 1801 skødede den m.m. til sin bror Jens Kragballe Langballe († 1821). Han skødede den (11 1/2 tdr. hartk.) 1802 for 7000 rdl. til Jørgen Thomsen, sen. til Julianebjerg, som 1807 skødede den for 10.200 rdl. til pastor Hans Fønss m. fl., fra hvem den 1811 for 16.000 rdl. kom til Joh. H. Langermann († 1841). Han solgte den (10 tdr. hartk.) 1815 for 24.000 rbdl. sedler til sognefoged Jørgen Jørgensen, og på tvangsauktion hos ham 1822 købtes den (7 1/2 tdr. hartk.) for 1000 rbdl. af Carl Frederik Becker til Tirsbæk, som 1834 skødede den for 3000 rbdl. til Niels Sørensen, hvis enke Maren Rasmusdatter 1837 skødede den til sine sønner Søren og Rasmus Nielsen. De afhændede 1839 gden for 5900 rbdl. til kammerråd Thomas Peter Sabroe († 1878). 1875 overtoges den for 90.000 kr. af hans søn Niels Christian Sabroe og efter 1906 af dennes søn Thomas Sabroe. 1938 købtes den af G. Gerstrøm, som 1953 overdrog den til sønnen E. Gerstrøm.

Litt.: DGaarde. I. 657–58.

Efter Vonge har hrd. navn, og her har antagelig tingstedet ligget.

På en bakkeskråning uden for kirkegårdsmuren ligger den 1638 nævnte hellige Skt. Peders kilde, der nu er automatiseret og giver vand til kgd. og kirkebetjentens bol.; også en Helgenes kilde nævnes, lidt længere borte (Schmidt.DH. 150).

Ved gravning i Sdr. Kollemorten mose fandtes 1892 en del sølvsager og 84 dalere, de fleste nederl. og ty., yngste mønt 1654 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 125–26 nr. 8).

Fra Nr. Tinnet strækker sig i vestl. Retning og tværs over et Dalstrøg en nu ca. 250 m lang (opr. mere end dobbelt saa lang og ca. 1,5 m høj Jordvold, kaldet Margrethediget el. –volden, med foranliggende Grav (S.f. Volden). Bredden af Vold og Grave er ca. 10 m. Anlægget maa opfattes som en Vejspærring, om hvis Alder intet kan siges (AarbVejle. 1927. 139–43; se ndf. vedr. Hærvejen).

En af de landskabeligt set mest betagende Strækninger af Hærvejen passerer Sognet. Netop her ved Vejen, som sa. m. sine Omgivelser er fredet, findes Gudenaaens og Skjernaaens Udspring (Hugo Matthiessen. Hærvejen. 1930).

Skove: En del egekrat, der delvis er omdannet til plantage, tilh. so.s gde, således Tinnet krat og Kollemorten krat m. Kollemorten plantage, ca. 30 ha, anl. 1882. Af skove findes Vonge skov og Alsted skov. En del, 26 ha, af sidstn. tilh. I/S Alsted Fredskov.

Fredede oldtidsminder: 20 høje, hvoraf 5 er ganske anselige, således to ved Nr. Tinnet, Ravnshøj ved Oksenbjerg og Skægbjerghøj under Sdr. Kollemorten. – Sløjfet el. ødelagt: 248 høje. – En rig boplads fra gudenåkulturen kendes fra v.siden af Haustrup sø.

I Ø. N. so. fødtes 1591 rigsråden Erik Juel, 1839 højskolemanden Hans Rosendal, 1847 afholdsagitatoren Laurits Ethelberg.

Litt.: Biskop Blochs Saml. til Ribe Stifts Historie (Ø. Nykirke S.), AarbVejle. 1940. 119–29.