Parker og anlæg samt kolonihaver

Langelinieparken omfatter ca. 20 ha og består af de offentligt tilgængelige dele af Kastellet, anlæggene langs Grønningen, Esplanaden, oven på pakhuset på Nordre Toldbod samt omkring Lystbådehavnen. Parken begrænses i n. af Frihavnen, s. 782 mod v. af Folke Bernadottes Allé, mod s. af Grønningen og Esplanaden og mod ø. af havnen.

Københavns Kastel (Citadellet Frederikshavn) blev opf. 1662 og efterfølgende år, bestående af fem bastioner og en voldgrav, som på landsiden var dobbelt; mod n. lå glaciset med udenværkerne, mod vandet en lav vold, som senere blev til det nuværende Langelinie og mod s. en esplanade, et fladt, ubebygget område ind mod byen. Om Kastellet se iøvrigt s. 612–15.

Allr. ca. 100 år efter foreslog man esplanaden tilplantet med træer og indrettet til alleer og spadsereplads. Arbejdet udførtes mellem 1782 og 1785. Mellem Øresund og Kastellet lå på den lave ydervold den yndede Langeliniepromenade, som forsvandt ved Frihavnens anlæg 1894, og samtidig blev Strandpromenaden nedlagt, hvor nu Strandboulevarden ligger. Til erstatning anlagde Frihavnen en promenade på taget af lagerbygningerne på østmolen, som sammen med lystbådehavnen 1893 blev overdraget Kbh.s kom. Tre år senere overdrog staten kommunen resten af det gamle Langelinie samt arealerne ø.f. forbindelsesvejen mellem Frihavnen og Toldboden.

Smedelinien blev offentlig tilgængelig 1918; arealet ejes stadig af staten (krigsministeriet), men vedligeholdes af kommunen. Kbh.s havnevæsen byggede 1952 et pakhus med fladt tag på Nordre Toldbod, hvorpå der blev anlagt en promenade med siddepladser, staudebede og buskplantninger. I forb. hermed blev arealerne omkring Ivar Huitfeldts statue omlagt. Efter bygningen af Frihedsmuseet 1956–57 blev det grønne område ved Esplanaden omlagt.

I de senere år er der foretaget betydelige gennemhugninger af trævæksten på voldene, således at disses geometriske former træder tydeligere frem, og karakteristiske træer er blevet bevaret.

De oprindelige anlæg er projekteret af haveinspektør H.A.Flindt 1894–1900, og de nye omlægninger ved Nordre Toldbod og Esplanaden er anlagt under ledelse af stadsgartner J.Bergmann.

Litt.: Fra Fremtidens Langelinie. Illustreret Tidende. 1895–96. 274–76. 758–59. Eigil Knuth. Langelinie. Forskønnelsen. 1941. 1–3.

Skt. Albans engelske kirke, se s. 149. Kastellet, se s. 612–15.

Den ny Langeliniepavillon er fuldendt 1958 efter tegning af Nils og Eva Koppel. Trods det funktionalistiske udseende og interiør er ideen med den overdækkede kørebane sikkert overtaget fra den ældste Langeliniepavillon, der opførtes 1884 af Vilh. Dahlerup og 1902 afløstes af Fritz Kochs yachtpavillon, som juni 1944 ødelagdes ved schalburgtage. Billede s. 780.

Parkens mest populære monument er Edv. Eriksens bronzestatue af »Den lille havfrue«, der er anbragt på en kampesten i strandkanten ved promenaden (skænket af brygger Carl Jacobsen og opstillet 23/8 1913), og dens mest karakteristiske springvandsgruppen »Gefion, der med sine øksne pløjer Sjælland ud af Sverige«, modelleret i bronze af Anders Bundgaard (afsløret 14/6 1908). Som støv står vandet ud af dyrenes næsebor, og bag plovjernet vælder det frem og fylder et øvre bassin, hvorfra det i kaskader styrter ned i et lavere liggende stort bassin. Springvandet er omgivet af granitindfatninger, på hvis kant er anbragt to bronzeslanger og udhugget to jætter, der spyr vand ud i bassinet. Se billede s. 779 og 781.

Blandt Langelinieparkens øvrige monumenter bør af historiske grunde fremhæves: Mindesmærket for søhelten Ivar Huitfeldt (1665–1710) og hans mænd, s. 783 rejst 1886 til minde om slaget i Køge bugt 4/10 1710 efter tegn. af Vilh. Dahlerup med skulpturer af F. E. Ring. Øverst på en granitsøjle står »Sejrens gudinde«, medens soklen er smykket med 4 medaljoner og omgivet af en række kanoner, der 1872–75 er fisket op fra Ivar Huitfeldts skib »Dannebrog«. I nærheden af dette afsløredes 2/5 1912 et mindesmærke for prins Valdemars hustru, prinsesse Marie (1865–1909), udf. efter tegn. af Carl Brummer med skulpturer af Carl Martin-Hansen: En bronzebuste af prinsesse Marie er opstillet på en høj granitsokkel, på hvis nederste fremspringende del er anbragt en sørgende kvinde med sin søn.

Ved Lystbådehavnen afsløredes 1928 Dansk Dampskibsrederiforenings store monument for de under verdenskrigen 1914–18 forliste danske søfolk; det skyldes Ivar Bentsen i samarbejde med billedhuggeren Svend Rathsack. En bronzeengel på en kalkstenssokkel med navnene på de forliste skibe og de omkomne søfolk er anbragt på en større sokkel, hvis reliefprydede sider viser skibe, der minesprænges, de sørgende efterladte og guderne Mars og Merkur. På havnens nordside står mindesmærket for polarforskerne Mylius-Erichsen (1872–1907), N. P. Høeg Hagen (1877–1907) og grønlænderen Jørgen Brønlund (1877–1907), udf. i natursten af Kai Nielsen med indskrift på forsiden til minde om Danmark-ekspeditionen 1907, tegnet af arkt. Kaare Klint, og med relief af en slædekørsel på bagsiden. Endvidere er 1918 på promenaden rejst et obeliskformet mindesmærke for Frihavnsingeniøren Holger Hammerich (1845–1915) efter tegn. af arkt. H. Wenck med portrætmedaljon i marmor af Anders Bundgaard.

På Kastellets flagbastion afsløredes 2/4 1902 Bindesbølls mindesmærke for Slaget på Rheden skærtorsdag 2/4 1801, medens Danmarkssamfundet 1920 i Smedelinien rejste Anders Bundgaards mindesmærke for de i kampene for Sønderjylland 1848–50 og 1864 faldne norske, svenske og finske frivillige; det er udført af granit og består af en kvindelig kolossalfigur, symboliserende Danmark. På soklen er bl.a. indhugget de faldnes navne.

Østre Anlæg er ca. 14 ha stort og ligger mellem Østerbrogade, Stockholmsgade, Sølvgade, Øster Voldgade og Boulevardbanen. Denne del af det gamle fæstningsterræn blev overdraget kommunen af staten 29/10 1869 og under ledelse af O. Høegh Hansen omlagt til park, hvoraf der senere er afgivet betydelige arealer, således 1893 Rosenkrantz’ bastion til anlæg af Østerbro, nu Østerport station, og 1897 Quitzows bastion til byggegrund for Statens Museum for Kunst, et areal ved Stockholmsgade 1910–11 til Den Hirschsprungske Samling og endelig hele resten af den egentlige Østervold 1912–17 til anlæg af Boulevardbanen. I det 3 ha store anlæg ved Kunstmuseet afsløredes 1897 Danmarksmonumentet, som ved forskellige omlægninger i forb. m. banegravens udførelse blev flyttet til Pücklers bastion i selve Østre Anlæg. Disse arbejder var projekteret af stadsgartner Fabricius Hansen 1915–20. Ved Pücklers bastion anlagdes 1944–46 en rosenhave og 1947 en rhododendronhave nær ved det sted, som hollandske tropper under oberst Pückler forsvarede under den svenske storm på København 1659. Rhododendronplanterne er skænket af det hollandske folk som tak for den danske hjælp under sidste verdenskrig. Endelig er der i Østre Anlæg et par legepladser for børn, boldplæne og soppeplads i voldgraven.

S.f. Sølvgade fra den gamle polytekniske læreanstalt til Mineralogisk Museum findes et smalt parkbælte med gangstier, populært kaldet »Hundeparken«. Se billede s. 285.

Danmarksmonumentet på Pücklers bastion (opr. afsløret 26/5 1897 foran Kunstmuseet, flyttet til sin nuværende plads 1919) skyldes Louis Hasselriis og er udført i anledning af Chr. IX.s og dronning Louises guldbryllup. En kvindefigur af bronze, symboliserende Danmark, er anbragt på en høj granitsokkel med indskrifter og relieffer i bronze af kongen og dronningen, deres børn og svigerbørn og af begivenheder i kongehuset. Tre løver symboliserer løverne i det danske våben.

I parken er endv. bl.a. opstillet bronzebuster af forfatteren Sophus Bauditz (1850–1915), modelleret af Aksel Hansen; forfatteren Sophus Schandorph (1836–1901), modelleret af P. S. Krøyer, og statuen af komponisten N. W. Gade (1817–90), modelleret af Vilhelm Bissen og opr. opstillet på Skt. Annæ Plads ved Bredgade 1897, men flyttet til sin nuværende plads 1954. Ved Kunstmuseet er ud til Sølvgade anbragt en afstøbning i bronze af den florentinske billedhugger Michelangelos statue »David« fra 1503, skænket 1896 af brygger Carl Jacobsen og anbragt her efter prøveopstillinger ved Helligånds kirke og ud for Vartov.

På voldterrænet s.f. Sølvgade ligger universitetets botaniske have, omfattende et areal på ca. 10 ha.

Haven har haft tre forgængere: den første botaniske have lå på Zoologisk Museums nuv. plads ved det daværende Skidenstræde (nu Krystalgade). Den blev oprettet 1600 og sløjfet o. 1770. S.å. omdannedes Oeders have ved Amalienborg til en botanisk have, og denne afløstes 1778 af den tredje botaniske have ved Charlottenborg (nedlagt 1877).

Den nuv., fjerde botaniske have blev anlagt 1871–74 efter planer af landskabsgartner Flindt, efter at arealet af krigsministeriet var overladt undervisningsministeriet (universitetet). De gl. bastioner og stadsgraven indgik som smukke, landskabelige elementer i haven. I dalbunden mod ø. lå resterne af voldgraven som en ca. 3 meter dyb sø, hvorfra terrænet hævede sig videre mod ø. og nø. til observatoriebakken, mens havens øvr. terræn var forholdsvis plant. Plantesamlingerne blev anbragt dels i væksthusene mod v. langs Øster Farimagsgade, i det medicinske kvarter, i det danske kvarter og på stenhøjene, dels grupperet i plantesystemets familier. Jfr. i øvrigt s. 260–62.

Gennem årene har Botanisk Have flere gange måttet afgive arealer til byggeri af forsk. art: 1888–90 til Botanisk Laboratorium ved hjørnet af Farimagsgade og Gothersgade og 1904–05 til en udvidelse af Polyteknisk Læreanstalt. Som erstatning lejede man et kommunalt areal langs Sølvgade. Endelig byggedes Biologisk Institut 1958–59 mellem Botanisk Laboratorium og palmehusene.

Inden for haven er der foretaget forsk. mindre omlægninger, bl.a. af stenhøjene, nyanlæg af stenhøj ved observatoriebakken, og anlæg og omlægning af biologisk kvarter. 1929–33 omlagdes partiet s.f. palmehuset med vandbassin og rosenplæne efter tegn. af havearkt. Georg Georgsen.

Haven ledes af en direktør (under universitetet) og den gartneriske leder er s. 785 den botaniske gartner. Der er åbent dagligt for publikum, ligesom væksthusene er åbne på nærmere bestemte tider. Om natten er haven aflåset.

Ørstedsparken.

Som spadsere- og hvilepark er haven meget besøgt – i gennemsnit over en halv million om året – og ud over havens egl. mission som universitetets plantesamling og forsøgshave er den således af stor betydn. som off. anlæg.

De to voldparker Botanisk Have og Ørstedsparken er på uheldig måde adskilt af et typisk byggeri fra 1870erne langs Rømersgade og Linnésgade, men en fremtidig omlægning af det 1958 nedlagte grønttorv kan formentlig skabe ny forbindelse mellem de to parker.

Ørstedsparken er ca. 6,5 ha stor og begrænses af Ahlefeldtsgade, Nørre Farimagsgade, Østifternes Kreditforenings bygning mod Gyldenløvesgade samt af Nørre Voldgade. Den blev anlagt 1876–79 efter planer af landskabsgartner H.Flindt på en del af Nørrevold med delvis bevaring af voldskråninger og grave. Jernbroen (Fr.VII.s Bro), som førte over voldgraven med adgang til Nørrebropassagen, blev anbragt i parken og findes stadig her som bro over søen. Hegn og portpartier blev tegnet af arkt. J. D. Herholdt 1881. Parkarealet omfatter stadig, som foreslået af Flindt, åbne plæner, trægrupper, busketter og blomsterpartier. Mod Nørre Farimagsgade er indrettet en 1600 m² stor legeplads. Parken benyttes som spadsere- og gennemgangspark, og de talrige siddepladser er stærkt benyttet.

Foruden en række afstøbninger efter antikke skulpturer samt franskmanden Henri Chapu’s statue af Jeanne d’Arc og Louis Hasselriis »Vinsugende satyrdreng«, der alle er skænket af legatet Albertina, er i parken anbragt flere betydningsfulde monumenter. Ved broen over den tidl. voldgrav Vilh. Bissens buste af handelsmanden og politikeren L. N. Hvidt (1777–1856), udført på grundlag af H. W. Bissens originalbuste og opstillet 1879 på en høj kalkstenssokkel, flankeret af to bænke (efter tegn. af arkt. Vilh. Dahlerup); endvidere en bronzestatue af fysikeren H. C. Ørsted (1777–1851) på en høj sokkel af granit med tre siddende bronzefigurer, symboliserende »Fortiden«, »Nutiden« og »Fremtiden«, udført af J. A. Jerichau og afsløret 1876; en siddende bronzestatue af juristen og statsmanden Anders Sandøe Ørsted (1778–1860), modelleret af Vilhelm Bissen efter H. W. Bissens originalstatue (afsløret 1902), samt Ludvig Brandstrups statue af skolelederen Nathalie Zahle (1827–1913) i færd med at undervise en lærerinde (afsløret 1916).

Litt.: Charles Haugbøll. Ørstedsparken. Dens Historie, Statuer og Mindesmærker. 1933.

Jarmers Plads s.f. Ørstedsparken omfatter et lille anlæg med plæner, blomsterbede og busketter omkring den 1874 udgravede ruin af Jarmers Tårn, den sidste rest af byens fæstningsmur fra 1520erne.

I anlægget den franske billedhugger Auguste Caïn’s bronzegruppe: »En løve og en løvinde i kamp om et vildsvin«, modelleret 1878, opstillet 1889 som gave fra legatet Albertina.

Litt.: O. C. Nielsen. Jarmers Taarnet. Historisk-topographisk beskreven. 1924.

Christianshavns Volds offentligt tilgængelige del ejes og vedligeholdes af Kbh.s kom. og strækker sig fra Langebro til Bådsmandsstræde, mens den øvrige del videre mod nø. ud til Øresund stadig hører under forsvarsministeriet og er lukket for offentligheden.

På initiativ af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse dannedes 1916 »Komiteen for Bevarelsen af de københavnske Volde«. Planer til voldenes istandsættelse fra Amagerbrogade til Bådsmandsstrædes kaserne blev udarbejdet af afdelingsingeniør O.K.Nobel og arkt. Holger Rasmussen, hvorefter voldkomiteen fik ministeriets tilladelse til at istandsætte volden. Den fornødne kapital blev fremskaffet ved en offentlig indsamling. Kommunen overtog vedligeholdelse og bevogtning samt opstillede bænke. 12/7 1916 fik publikum adgang til voldene. 1918–300 år efter Christianshavns grundlæggelse – overtog kommunen voldpartierne fra Amagerbrogade til skydeskolen, ligeledes istandsat af voldkomiteen, og 1919 blev Elefantens bastion, hvor Christianshavns legepladsforening i en årrække havde drevet en børnelegeplads, sammen med foreningens kasse overdraget kommunen.

Først ved en overenskomst af 27/11 1925 blev hele volden fra Bådsmandsstræde til Langebro kommunens ejendom. Herefter blev de forskellige voldpartier istandsat i flere etaper. Panthers bastion, hvor skydeskolen ligger, tilhører dog indtil s. 787 skolens nedlæggelse staten, og Kalvebod bastion er indtil 31/12 1962 udlejet til Hjælpekorpset på Kalvebod Bastion.

Christianshavns Vold.

1935 blev arealerne mellem voldgraven og Amager Boulevard samt Ved Stadsgraven istandsat ved regulering af voldresterne og anlæg af plæner og gangstier. Endelig blev Amagerbros ravelin ved Christmas Møllers Plads reguleret 1939 ved anlæg af stier langs vandet. Acciseboden her ligger på sin oprindelige plads, mens den ældre accisebod, som fandtes lige inden for Amagerport, ved Torvegades regulering 1936 blev flyttet 12 meter tilbage. Endelig er en strækning af det ydre voldterræn fra Christmas Møllers Plads og 400 meter mod øst åbnet for publikum sommeren 1959.

Parkarealerne på voldene består udelukkende af græsarealer, buskplantninger og gamle trægrupper, siddepladser og gangstier.

På volden (Elefantens bastion) mindesmærke af granit, opstillet 1943 til erindring s. 788 om voldens istandsættelse og den indsats, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse ved dens tidl. formand gross. Chr. Holm øvede på dens bevaring.

I de tidligere udenværker i anlægget ved den nuværende Christmas Møllers Plads: Mindesmærke rejst af modstandsbevægelsen på Amager til minde om faldne kammerater, udført af Morten Nielsen og afsløret 5/5 1949. Ved Enveloppevej (ud til stadsgraven): Mindesmærke for danske flyvere, udført af Einar Utzon-Frank og rejst af Foreningen Danske Flyvere 18/8 1938.

Den smukke Grønnegård i Kunstindustrimuseet, et enkelt og roligt anlæg med ærværdige linde i græs, brostensgange og sandstensornamenter, er et af hovedstadens fineste haveanlæg, tilgængeligt for publikum i museets åbningstider.

Andre anlæg med præg af »gårdhaver« er Bibliotekshaven og Glyptotekshaven.

Glyptotekshaven omfatter en indhegnet have på 0,75 ha væsentligt sv.f. Ny Carlsberg Glyptotek, anlagt 1908 af Kbh.s kom. efter plan af stadsgartner Fab.Hansen. Haven består af plæner med rosenbede og busketter samt en rig samling mindre skulpturer.

Bibliotekshaven administreres af staten (inspektoratet for de off. lysthaver) som en del af »Haveanlægget på Slotsholmen«, der omfatter samtlige gårdhaver i og ved de forskellige ministeriebygninger på Slotsholmen. Selve haveanlægget ved Det kgl. Bibliotek ligger på det sted, hvor Chr. IV.s krigshavn i sin tid lå. I de gamle murstensmure i haven findes endnu et par fortøjningsringe for krigsskibene, og det rektangulære åkandebassin angiver havnens plads. Det øvrige areal er senere blevet opfyldt.

Bibliotekshaven begrænses nu af Tøjhusmuseet, Rigsarkivet, Proviantgården og kajgaden Christians Brygge. Haven er i sin nuv. skikkelse udformet som en s. 789 hvilehave med talrige siddepladser mellem rosen- og staudebede omkring det centrale vandbassin, langs Proviantgården er der busketter og en allé af paradisæbletræer, og ved Proviantgårdens sydgavl står et ca. 300 år gammelt morbærtræ.

Statuen af Søren Kierkegaard i Bibliotekshaven.

I gården bag Rigsarkivet opstilledes i anledning af kancellibygningens tohundredårs dag 21/10 1922 en bronzestatue af statsmanden, rigskansler Peder Griffenfeld (1635–99), udført af Carl Martin-Hansen. I den egentlige park ses en statue af filosoffen Søren Kierkegaard (1813–55), modelleret under Carl Aarsleffs tilsyn på grundlag af Louis Hasselriis’ statuette på Statens Museum for Kunst og afsløret 27/10 1918.

Rosenborg Have (Kongens Have) administreres ligesom Bibliotekshaven af staten. Den omfatter nu 12,14 ha og begrænses af voldgraven om Rosenborg slot, af Øster Voldgade, Sølvgade, Kronprinsessegade, Gothersgade og Rosenborg eksercerplads. Den er hovedstadens ældste, bevarede haveanlæg, idet den første have blev anlagt 1606, da Chr.IV på indkøbte grunde n.f. stadsgraven (hvor nu Gothersgade ligger) indrettede nogle mindre haver (»Viridium extra Hafniam«) med adgang gennem en port i volden nær Møntergade. Slottet blev opf. 1606–34 som en sommerbolig, adskilt fra den tidligere anlagte have ved volde og grave. Haven bestod af fire dele: 1) En lille lysthave umiddelbart op til slottet og inden for dettes volde. 2) Den egentlige lysthave med buegange af espaliers, urtebede indrammet af malede træstakitter, statuer af ler, træ og bronze, som delvis er s. 790 bevaret og opstillet i den nuv. offentlige park, jfr. s. 791–92. Gennem en åben rende blev de små vandkunster forsynet med vand fra Sortedamssøen. 3) En økonomihave til forsyning af bl.a. hoffet, Holmen og opdragelsesanstalten Børnehuset. 4) En krydderhave, af hvis urter de ansatte destillatører udtrak lægende medikamenter. Ledelsen af haven bestod af en gartner for lysthaven, en gartner for køkkenhaven og endelig af slotsfogeden, som havde tilsyn med slottet, graven, dammen og plankeværkerne.

Den førstkendte haveplan fra 1649 viser et kompliceret system af gange, bede og hække. Af bygninger opførtes flere lysthuse, bl.a. Det blå Hus, samt et overvintringshus for »pommerantser og andre exotiske planter«. S.f. haven opfyldtes en del af stadsgraven med dagrenovation.

»Husalleen« n.f. den nuværende parterrehave (rosenhave) er plantet o. 1650. Et stort blomsterparterre med hække og omgivende beplantninger af lind, avnbøg og taks blev anlagt o. 1700. Enkelte af de dengang indkøbte laurbærtræer findes endnu, dyrket i store træbaljer, i vinterhalvåret opbevaret i overvintringshuset, den sidste rest af det 1701 påbegyndte orangeri n.f. slottet.

De store lindealleer langs Kavallergangen og Damegangen i retning n.-s. blev plantet o. 1700 og er bevaret i fuld udstrækning. Haven smykkedes i øvrigt af talrige statuer, lysthuse, grotter, springvand og en labyrint. En kanal var anlagt i hele havens længde.

Under havearkt. J.C.Kriegers ledelse 1721–49 opnåede Rosenborg Have sin glansperiode, hvor man især lagde vægt på laurierhus, orangeri og drivhusene med champignon- og ananaskulturer. Fra 1723 kunne særligt udvalgte frit køre om i haven, og fra 1746 var der adgang for »alle skikkelige folk«. Ved Københavns brand 1728 var en del af haven overladt de brandlidte som evakueringsplads, og haven led naturligvis stor skade derved. 1771 blev den endnu afspærrede del af haven åbnet for publikum. Samtidig blev en del af voldgravene om slottet opfyldt, vindebroen sløjfet og parterrehaven delvis anvendt som paradeplads for landkadetterne. Året efter blev parterrehaven etableret på ny, men allr. 1785 måtte den atter nedlægges til fordel for opførelse af eksercerhus og eksercerplads. 1799 ff. blev haven yderligere beskåret ved anlæggelsen af Kronprinsessegade. Om hegnet og butikspavillonerne se s. 752.

Også andre dele af haven var udsat for attentater. 1821–27 ryddedes således de fleste alleer, hække og blomsterpartier. Gangene blev omlagt efter krumme linjer i tidens smag. I Herkulespavillonen indrettedes restaurant 1810.

Fra 1849 blev haven overtaget af staten, som siden da har administreret denne gennem inspektoratet for de offentlige lysthaver. 1930–33 blev haven restaureret efter planer af havearkt. I.P.Andersen, hvor der blev lagt stor vægt på bevaring af de gamle alleer og øvrige elementer af historisk interesse. Statuer m.v. blev omgrupperet, og der indrettedes legeplads for de omgivende, tætbefolkede kvarterers børn. Flere forsøg på atter at henlægge den militære eksercerplads under den offentlige lysthave og genskabe 1700t.s enestående parterrehave er desværre ikke lykkedes.

I sin nuv. form er slotshaven – som i de foregående århundreder – en udpræget spadserepark og benyttes i øvrigt som gennemgangspark og »frokostpark« for forretningskvarterernes personaler. Blomsterne er samlet i rosenhaven ved voldgraven og i staudebedet langs den maleriske mur langs Sølvgade. Plænerne i s. 791 havens sydl. og østl. del skæmmes af en række permanente luftbeskyttelsesrum. Alleerne søges bevaret ved hensigtsmæssige beskæringer og udtyndinger. Havearealerne umiddelbart op til slottet er kun offentligt tilgængelige, når de museale samlinger er åbne. Selve slotshaven er fra gammel tid – i lighed med enkelte andre parker i hovedstaden – lukket for publikum om natten.

Parti af den gamle lindeallé »Kavallergangen« i Rosenborg Have, set mod Herkulespavillonen for enden af alléen.

I Kongens Have fandtes opr. adskillige lysthuse. Under Chr. V blev et af disse, det »Blå Lysthus«, ombygget af Lambert v. Haven og en såkaldt eremitagemaskine installeredes i det. Det var en slags madelevator, hvorved man var i stand til, når kongen ønskede at spise »en famille«, at hejse et dækket bord op fra køkkenet i nederste etage til spisesalen ovenpå. Bygningen forfaldt imidlertid, og med benyttelse af de gamle mure ombyggedes den 1773 af C.F. Harsdorff i nyklassisk stil til den endnu eksisterende Herkulespavillon. Som point de vue for Kavallergangen virker den i virkeligheden som en meget fornem havedekoration, selv om den indeholder en mindre lejlighed. Midt på façaden er der en niche med to søjler, som indrammer den florentinske billedhugger Giovanni Barattas statue: »Herkules med løven«, kaldet »Samson«, som Fr. IV havde indkøbt i Italien sammen med de to statuer på siderne af Orfeus og Eurydike, hvorover der er anbragt to relieffer af Wiedewelt.

Blandt parkens monumenter er nogle af Københavns ældste skulpturer, således en bronzegruppe af en løve, der sønderriver en hest – en efterligning af en antik s. 792 marmorgruppe i det kapitolinske museum i Rom, påbegyndt 1617 af Peter Husum og fuldendt efter dennes død af Jørgen Wulff 1624, opstillet i parken før 1673. De to ringridningssøjler, der er anbragt i nærheden, stammer muligvis fra Chr. IV.s tid og har været anvendt ved karruseller eller turneringsspil. De to kobberløver på sokler af sandsten, der flankerer Grønnebroen over voldgraven, fandtes ligeledes i haven før 1673, to positurbørn af bly (Herkules og Mars) er tilskrevet den franske billedhugger Abraham César l’Amoureux og er de eneste bevarede af 77.

Betydelig yngre er den kendte springvandsgruppe i bronze af en dreng, der rider på en svane, som er anbragt midt i et stort bassin. Den nuværende figur er fra 1914, men er en kopi af H.E. Freunds fra 1837, der erstattede en ældre gruppe af den franske billedhugger le Clerc.

For enden af Damegangen står A. V. Saabyes berømte bronzestatue af H. C. Andersen (1805–75), afsløret 26/6 1880. Soklens relieffer er modelleret efter Vilh. Pedersens illustrationer til »Årets historie« og »Den grimme ælling«. I haven er endv. anbragt en bronzestatue af Chr. VIII.s dronning, Caroline Amalie (1796–1881), modelleret af Vilh. Bissen og rejst af »Foreningen Dronning Caroline Amalies Asylskoles Minde« 28/6 1896. 22/11 1908 afsløredes I. F. Willumsens monument for politikeren Viggo Hørup (1841–1902) ud for hj. af Gothersgade og Kronprinsessegade. Det opr. monument ødelagdes ved schalburgtage natten til 1/3 1945, men genskabtes i sin originale skikkelse 1949. Arkitekten Frederik Kiørboe har givet tegning til det obeliskformede mindesmærke, som Anders Bundgaard udførte for juristen, professor Henning Matzen (1840–1910) med to sørgende kvindefigurer i bronze på soklen (afsløret 1915). De 17 kugler af italiensk marmor, som omgiver det, er de sidste af 20, som opr. var opstillet på murede fundamenter.

Til parken har brygger Carl Jacobsen skænket den engelske billedhugger Sir Thomas Brock’s gruppe fra 1881 af en rytter i kamp (a moment of peril), franskmanden A.J. le Due’s »Hjorte«, der opstilledes 1910, samt Aksel Hansens bronzefigur fra 1888 »Ekko«, der opstilledes 1909.

Da Kronprinsessegade efter byens brand 1795 blev anlagt på en del af Kongens Haves tidl. terræn, opførtes som afgrænsning langs den nye gade efter tegning af stadsbygmester Peter Meyn 1803–04 det smukke gitter med de små butikspavilloner, der opr. kun fik lys gennem et halvrundt vindue over indgangsdøren på façaden. De nuværende butiksvinduer er alle indsat efter 1851, ligesom »Kongens« eller »Hørups Port« med de to små butikspavilloner på siden ved Gothersgades udvidelse 1929 er blevet flyttet længere ind i haven. Se s. 752 og billede s. 754.

Litt.: Emil Madsen. Rosenborg Have. HistMKbh. V. 1915–16. 214–30. Steen Eiler Rasmussen m. fl. Kongens Have, en Nyorientering. Arch. Månedshæfte. 1931. 57–104. Peter Linde. Monumenterne i Rosenborg Have (i: Det kuriøse København. 1931. 59–64).

I byens egentlige centrum ligger Kongens Nytorv, hvis midte virker som en grøn oase af stor betydning midt i asfaltørkenen og trafikmylderet.

Stedet bar fra gammel tid navnet Hallandsåsen, som o. 1670 blev reguleret og brolagt, og en udsparet, oval plads i midten blev tilplantet med buske og blomster og omgivet af en dobbelt trærække. Som centrum opstilledes Lamoureux’s rytterstatue af Chr.V 1688. Den kraftige trærække holdt sammen på torvets lave s. 793 randbebyggelse og gav det en fin karakter. Gyldenløves Palæ (det nuv. Charlottenborg) var den eneste bygning med fast tilknytning til ovalens akser. O. 1750 ryddedes beplantningen, og kun de senere opvoksede elme omkr. statuen udfyldte det nu øde torvs midterparti. 1916 blev torvet reguleret og »Krinsen« genskabt ved plantning af en dobbelt række elme, først som fritvoksende, sen. (o. 1930) som en klippet stammehæk. Den ovale allé har uvurderlig betydning ved at holde sammen på det udstrakte, uens indrammede torv. Den er en yndet spadsereplads, og de talrige bænke er stærkt benyttet. Midterpartiets fritvoksende træer har lidt en del skade i de strenge vintre og har derfor måttet beskæres stærkt. Arealet mellem rytterstatuen og det omgivende gitter består af en velholdt græsplæne med mindre blomsterarrangementer. I modsætning til Københavns øvrige større torve – især Rådhuspladsen – er Kongens Nytorv således både arkitektonisk og parkmæssigt af stor værdi i bybilledet.

H. C. Andersen.

Viggo Hørup.

»Søerne«, Skt. Jørgens sø, Peblingesøen og Sortedamssøen, kan medregnes til Københavns parkarealer. Bredderne er reguleret og vedligeholdes gartnermæssigt s. 794 med gangstier, siddepladser, græsskråninger og ved Søpavillonen plæner og rosenbede (efter planer af stadsarkt. Holsøe 1928).

Opr. var søerne vandreservoirer, som Skt.Jørgens sø stadig er det, og dæmningerne (dosseringerne) rundt om blev først offentligt tilgængelige efter demarkationslinjens flytning 1851–55.

Selve søarealerne indgår i byens friluftsliv om sommeren ved bådeudlejning (fra 1906) og om vinteren ved etablering af skøjtebaner på Peblingesøen. Det rige fugleliv er en særlig attraktion.

Talrige forslag til ændringer og forbedringer af søerne, bredderne og omgivelserne er i tidens løb blevet udarbejdet, bl.a. ved konkurrencer. Ved den fremtidige omlægning af søgaderne til en ringgade vil der forhåbentlig blive taget ligeligt hensyn til såvel søerne, den især på afstand smukke randbebyggelse og til arealernes rekreative betydning.

Som følge af brokvarterernes bebyggelse blev det nødvendigt at forbedre de trafikale forbindelser over Søerne. 1885 opførtes derfor under ledelse af Vilh. Dahlerup Dronning Louises Bro mellem Frederiksborggade og Nørrebrogade, og 1904 fik Fredensbro mellem Sølvgade og Fredensgade sin nuv. skikkelse. En halv snes år tidligere havde Dahlerup 1893 på en »halvø« i Peblingesøen ud for Gyldenløvesgade bygget den hyggelige restaurationsbygning Søpavillonen. Ved sin lette, opadstræbende trækonstruktion og med sine aftrappede tårne og spir er den ligesom Dr. Louises Bro blevet en uundværlig del af Søernes fysiognomi. Fire kalkstensstatuer af »Årstiderne«, udført af Jens Lund, smykker siden 1930 plænerne på hver side af pavillonen, medens Johannes Hansens bronzegruppe fra 1942 »Unge mennesker« er opstillet i hjørnet af Sortedam Dossering og Dr. Louises Bro. To afstøbninger i bronze efter antikke originaler, symboliserende »Nilen« og »Tiberen«, er placeret i de små anlæg mellem broen og Søtorvet.

Litt.: Johannes Tholle. De københavnske Søer. Havekunst. 1950. 33–40.

Fælledparken omfatter nu ca. 58 ha og begrænses af Jagtvej, Nørre Allé, Rigshospitalet ved Fr.V.s Vej, bebyggelsen langs Blegdamsvej og Østre Allé, Per Henrik Lings Allé, Staunings Plads med Idrætsparken og Stadion, samt Serridslevvej.

Parken omfatter Blegdams Fælled, Nørre Fælled og Øster Fælled, indtil 1893 øvelsesterræn for militæret, som efter overenskomst 1/10 1893 overlod benyttelsen til Kbh.s kom. Et nedsat udvalg udskrev 1905 en konkurrence om den fremtidige benyttelse af arealerne. Ingen af projekterne blev benyttet fuldtud, men hovedideerne i ing. O.K.Nobels og Sv.Kochs forslag blev samarbejdet med dele af andre præmierede forslag, som derefter blev endeligt udformet af stadsingeniørens kontor sammen med landskabsgartner Glæsel.

Parken blev anlagt 1908–12 og har siden været en af Københavns mest besøgte brugsparker med plæner til boldspil og hvile, siddepladser, sommerservering, musiktribune og plads til politiske og religiøse møder. Der er legepladser med soppedam, om vinteren skøjte- og kælkebaner. Hele arealet er omgivet af lægivende grønne busketter, gennem årene desværre hårdt trængt af stadig flere randbebyggelser, der ikke alene virker æstetisk forkerte, men desuden indskrænker parkarealet og på uheldig måde skiller det fra de omgivende boligkvarterer.

Fælledparken.

I tilknytning til Fælledparken ligger den ca. 10 ha store Københavns Idrætspark og Stadion. Se s. 394–95.

Ved indgangen til Fælledparken fra Trianglen afsløredes 1930 Axel Poulsens genforeningsmonument: To kvindeskikkelser af bronze, symboliserende Danmark, der modtager Sønderjylland (den arkitektoniske udformning skyldes arkt. Holger Jacobsen). I parken findes mindesmærker for afholdsbevægelsens stifter, lærer Ole Syversen (1801–1847), udført af Rikard Magnussen 1913–14; for fredsvennen og kvindesagsforkæmperen Fredrik Bajer (1837–1922) (portrætrelief af Einar Utzon-Frank) og hans hustru, Matilde Bajer f. Schlüter (1840–1934); for den socialdemokratiske politiker Fr. H. J. Borgbjerg (1866–1936), udført af Svend Lindhart 1939 i form af »en sædemand« af bronze anbragt på en høj marmorsokkel med portrætrelief, og for havnebygmester, sen. borgmester H. C.V. Møller (1854–1943), der var en af idrættens forkæmpere (portrætrelief i bronze af Harald Quistgaard, 1940). På en af de store plæner er opstillet Jean Gauguins statue af en fodboldspiller.

Litt.: A. Oppermann. Fælledparken. Det ny Aarhundrede. Aarg. 3. II. 1905–06. 68–76.

Lersø Parkallé og Bispebjerg Parkallé vil med tiden danne en grøn forbindelse mellem Fælledparken og Utterslev Mose, men er endnu på uheldig måde afbrudt af Tuborgvejens tætte trafik.

Classens Have på Østerbro i kvarteret mellem Classensgade, Livjægergade, Arendalsgade og Strandboulevarden er ca. 1 ha stor. Den blev omlagt 1925–26 af stadsgartner Fab.Hansen, efter at arealet af Det Classenske Fideikommis var overdraget til kommunens vedligeholdelse.

I Classens Have opstilledes 1942 i anledning af 150 års dagen for Det Classenske Fideikommis’ stiftelse efter tegn. af arkt. Gotfred Tvede et obeliskformet mindesmærke for generalmajor Johan Frederik Classen med hans portrætmedaljon, udført efter Johannes Wiedewelts original. 1951 rejste »Livjægerskydeselskabet af 1817« et mindesmærke for Kongens Livjægerkorps, udført af Kai Weischer, ligeledes i form af en obelisk med et relief i bronze efter Eckersberg-Lahdes stik: »Udfald mod de Engelske i Classens Have under Kiøbenhavns Beleiring d. 31. August 1807«.

Litt.: Classens Have. Før og Nu. 1916. 73–82.

Det egentlige Nørrebro er fattigt på parker. Udover Nørrebroparken og Hans Tavsens Park består de grønne arealer kun af en smal parkstribe over den nedlagte Ladegårdså langs grænsen til Frederiksberg, græsplæner på det nedlagte jernbaneterræn langs Hørsholmsgade og anlægget ved Skt. Johannes kirke.

Nørrebroparken mellem Hillerødgade, Krogerupgade, Stefansgade og Nordbanegade er anlagt 1934–35 på 6 ha af den tidl. Nørrebro stations areal.

Den egentlige park på det tidligere godsbaneareal ejes af kommunen, og en dobbelt række lindetræer indrammer legeplænerne, legepladser med legeredskaber, en stor soppedam og rulleskøjtebane, boldplads m.v. Den vestl. del er udlejet til kommunen af D.S.B., som også ejer de ovenfor nævnte tidligere sporarealer på strækningen fra Hillerødgade til Jagtvej langs Hørsholmsgade, nu udlagt som off. tilgængelige græsplæner.

I Nørrebroparken opstilledes 1936 Jens Jacob Bregnøs gruppe af kunststen »Herkules på skillevejen mellem dyden og lasten«.

Hans Tavsens Park er anlagt 1907–08 efter tegning af havearkt. Erstad-Jørgensen på nedlagte dele af Assistens kirkegård. Parkens nabo mod n. er således kirkegården og på de øvrige sider Jagtvejens skole, Hans Tavsens Gade og Hellig Kors kirke. Den 2,9 ha store park er en udpræget brugspark med legeplads for større og mindre børn, grusede boldbaner, især benyttet af de mange nærliggende kommuneskoler, samt plæner, busketter og blomsterbede. I mange år var den det eneste grønne »åndehul« i det tætbebyggede Nørrebro, men naboen, Assistens s. 797 kirkegård, må ikke underkendes som et betydeligt rekreativt område med spadseregange og siddepladser.

»Artemis med hjorten« i Hans Tavsens Park.

Den store springvandsgruppe »Artemis med hjorten«, der er anbragt i et bassin, skyldes Johs. C. Bjerg, 1933. I parken findes desuden en afstøbning i bronze af Laokoonsgruppen i Vatikanet.

I Nørrebros nordl. dele samt tilstødende distrikter ligger en række mindre parker, som kort skal omtales:

Lersøparken omfatter 13,7 ha, hvoraf 9,9 ha er offentlig park med store plæner til boldspil og rekreation, mens de øvrige 3,8 ha er udlejet til Københavns skolevæsen, som har indrettet skolehaver på arealet. Parken blev anlagt 1909–10 på trekanten mellem Bispebjergvej, Tagensvej og Hareskovbanen.

I Lersøparken er 1949 opstillet Knud Nellemoses bronzestatue »Ung mand s. 798 med diskos« fra 1942 og Poul Søndergaards bronzestatue »Pige, der sætter sit hår«, der opstilledes 1951.

Emdrup Søpark omfatter 1,1 ha ved Emdrup søs vestl. og sydl. bred, anlagt 1929–31 med græsarealer og gangstier. De store, smukke træer på private grunde langs søens nordside er fredet. I forb.m. søparken ligger den lille, skovagtige park Lundehusskoven ø.f. Lyngbyvej, på et areal indtil 5 meter under hovedvejens niveau.

1941 anbragtes i parken Anders Bundgaards granitgruppe »Sneen smelter«.

Genforeningspladsen omfatter en idrætsplads på ca. 5 ha, anlagt 1918–22 med omgivende busketter, gangstier og siddepladser. Den er på alle sider indrammet af boligkarreer mod Hulgårdsvej, Hvidkildevej og Borups Allé.

På Genforeningspladsen står Povl Søndergaards bronzegruppe fra 1934 »Mand og pige«.

I umiddelbar tilslutning hertil ligger Bellahøj med den græsklædte dyrskueplads, lejrplads for udenbys og udenlandske turister samt en ligeledes græsklædt parkeringsplads. Mod s. fortsætter de åbne arealer i Rødkildeparken, anlagt 1927, med legepladser, soppebassin og græsplæner. Af de 5,05 ha er en del afgivet til bygning af Rødkildeskolen.

Vest for Bellahøjvej ligger Bellahøjparken, det tidligere haveanlæg til gården Bellahøj. Her er 1952–53 anlagt en smuk, amfiteatralsk friluftsscene med en enestående akustik. Selve parken er omlagt 1938 og omfatter 7,62 ha.

Gangstier fører fra Bellahøj til den 3,13 ha store Degnemosen, hvis bredder og skråninger er reguleret 1926 med indretning af bl.a. kælkebaner. Parken er på alle sider omgivet af villabebyggelse.

N.f. Frederikssundsvej, mellem Hyrdevangen, Højlandsvangen og tilstødende villakvarterer, ligger den 3,11 ha store Brønshøjparken med plæner og busketter omkring en lille sø, anlagt 1936.

I parken afsløredes 25/5 1940 en bronzegruppe af Svend Lindhart: »Moder med børn«.

Grøndalsparken hedder det 3 km lange, meget smalle parkbælte langs Grøndalsåen fra Borups Allé til Ålekistevej ved Damhussøen. Parkens naboer er på den ene side Grøndalsvænge Allé og Grøndals Parkvej, på den anden side statsbanernes sporarealer. De 12,7 ha parkareal udgør en udpræget spadserepark s. 799 med sortsrige busketter, især bærbærende buske, samt liggeplæner med små legepladser og kunstige kælkebakker.

»Venus med æblet« i Enghaven.

Vesterbro er Københavns dårligst parkdækkede bydel. Inden for rækkevidde findes ganske vist store parker med god plads for friluftsliv: Valbyparken, Søndermarken og Tivoli, men af haveanlæg i selve bydelen findes kun Enghaven, Skydebanehaven og Rektorparken.

Enghaven i kvarteret mellem Enghavevej, Lyrskovgade, Ejderstedgade og Ny Carlsberg Vej har samme betydning for Vesterbro som Nørrebroparken har for Nørrebro. Den 3,6 ha store park blev anlagt 1927–29 efter tegninger fra stadsingeniørens og stadsarkitektens kontor. Elmealleer opdeler på en smuk måde haven i flere haverum med forskellig udformning og anvendelse, idet den vestl. del er forbeholdt aktiv rekreation (legeplads, boldplads, soppedam, asfaltbane s. 800 til rulleskøjteløb – om vinteren overrislet til skøjtebane – samt koncert- og mødeplads). Den østl. del er udformet som rene haveanlæg med en righoldig samling af rosensorter i rosenhaven og en smukt tilplantet staudehave med flisegange og siddepladser. Ved denne opdeling må Enghaven anses for at være et af hovedstadens mest effektive parkanlæg.

Samtidig med parkens indvielse 26/4 1929 afsløredes Kai Nielsens statue i bronze »Venus med æblet« fra 1918–20. 30/5 1952 opstilledes Einar Utzon-Franks bronzegruppe »Ungdom« fra 1933.

Skydebanehaven på 1,07 ha ligger helt omgivet af bebyggelsen inden for kvarteret Vesterbrogade, Dannebrogsgade, Istedgade, Absalonsgade. Samtidig med kommunens overtagelse af Det kgl. Skydeselskabs bygninger, som blev indrettet til bymuseum, overtog stadsgartnerens kontor havens vedligeholdelse 1/10 1948, men allr. 1945 anlagde kommunen en 0,40 ha stor legeplads på området. 1952 blev hele haven omlagt med smukke blomsterbede, siddepladser og gangstier med hensyntagen til de eksisterende gamle træer.

Rektorparken mellem Vigerslev Allé og Vestre Kirkegårds Allé omfatter 3,4 ha med offentlig, oval legeplads, plæner og busketter samt parkeringspladser ved kollegiet og hotellet. Haveanlægget blev åbnet 1958.

I parken er opstillet en sandstensstatue »Carina«, der er udført af Anker Hoffmann 1942–46.

Utterslev Mose kaldes den 200 ha store mosepark, som foruden den egentlige Utterslev mose også omfatter Brønshøj Kirkemose, Brønshøj holms jorder samt Søborg mose. Vandarealet udgør ca. 97 ha og administreres af Københavns vandforsyning, mens det øvrige areal med plæner, boldbaner, legepladser, skøjtebaner, kælkebakker og et 17,5 km stort net af gang- og cykelstier henhører under stadsgartnerens kontor.

Moseparken er anlagt som nødhjælpsarbejde 1939–43. Ved dræning af mosearealerne og uddybning af de egentlige vandarealer er der opnået betydelige s. 801 landvindinger, hvis græsarealer for en stor del holdes tætklippede. For at hindre adgangen til de tætte rørskove, som danner rammen om et ualmindelig rigt og i en storbys nærhed sjældent fugleliv med rugende grågæs, rørdrummer, gravænder m.v., er der gravet grøfter eller lavvandede kanaler om disse. Tilplantningen af randbevoksningerne og busketterne i øvrigt er fortrinsvis udført med planter af dansk oprindelse, bl.a. tætte fuglekrat med forskellige tjørnearter, vildroser olgn. Opførelse af bygninger er indskrænket til det mindst mulige (toiletbygn., traktørsted, klubhuse for boldspillerne). Alle bygninger er forsynet med rørtag for at falde sammen med omgivelserne.

Utterslev Mose.

Ved et net af grønne stier for gående og cyklende står Utterslev Mose i forbindelse med Vestenceinten, Kagsmosen og Krogebjergparken mod v., Gyngemosen og Gentofte sø mod n. og Lersøparken og Fælledparken mod ø. og s.

De krydsende trafikveje er ført igennem som parkveje. På den nedlagte gård Brønshøjholms jorder er det smukt kuperede terræn med enkelte gamle trægrupper bevaret, og nyplantningerne her er foretaget således, at udsigten over moseområdet er holdt åben.

Litt.: Naturparken i Utterslev Mose. Udg. af Stadsingeniørens Direktorat. 1944. S. Kaulberg. Søborg Mose. 1947.

Gyngemosen nv.f. Utterslev Mose er som denne en mosepark, anlagt 1939–43, på i alt 47,5 ha, delvis beliggende i Gladsakse kommune.

De egentlige mosearealer er farlige at færdes i og er derfor adskilt fra de tilgængelige områder ved lavvandede kanaler af forskellig bredde. Mose- og engvegetationen s. 802 er holdt i naturtilstand, og kun i selve parken er der foretaget supplerende plantninger. Stianlægget har forbindelse med stierne i Utterslev Mose og fortsætter mod n. langs Hareskovvej til Hareskoven.

V.f. S-banen mellem Husum og Herlev stationer ligger den 15,2 ha store Kagsmose, anlagt 1939–41, et naturområde med et rigt fugleliv i de 6 ha vandområder og rørskove, som er blevet til ved regulering og yderligere udgravning af et tidligere tørveareal. En tunnel under banelinjen giver adgang for gang- og cykelfærdsel fra Frederikssundsvej, og mod s. fortsætter parken i Krogebjergparken, som er et 2 km langt, ret smalt parkbælte langs Harrestrup å, der danner grænsen mellem Københavns og Rødovre kommuner. N.f. Islebro vandværk findes langs de gamle afvandingsgrøfter en smuk bevoksning af piletræer, plantet o. 1870.

Damhusengen kaldes den nu tørlagte, tidligere i vintertiden oversvømmede Bagsø, som anvendtes som vandreservoir af Kbh.s vandvæsen. 1941 blev engen drænet og omdannet til en 23,5 ha stor græsslette, på alle sider omgivet af smukke, gamle piletræer. Harrestrup å, som tidligere løb gennem engen, er nu forlagt til det gamle kildevandsløb langs engens østside. Dæmningerne her samt andre mindre arealer bringer det samlede parkareal op på ca. 32 ha. Fire boldbaner er indrettet her.

Damhussøen og dens bagsø hed på Chr.IV.s tid Langvertsdam, et navn der er bevaret i villavejen Langvaddam. Senere fik søen navn efter acciseboden Damhuset, som lå på Damhuskroens nuv. plads. Selve søen er nu på 46,5 ha og hører under Kbh.s vandforsyning, mens de omgivende friluftsarealer på 6,5 ha med græsskråninger, busketter og et udmærket system af gang- og cykelstier sorterer under stadsgartneren. Gamle bevoksninger af el, pil og poppel danner en smuk ramme om søen.

Litt.: C. Blixencrone-Møller. Damhussøen og Damhusengen. Forskønnelsen. 1939. 25–29.

Damhusåen, som Harrestrup å kaldes på den sidste del af sit løb, danner grænsen mellem Københavns og Hvidovre kommuner på vejen langs og gennem den 36 ha store Vigerslevpark, det grønne forbindelsesled mellem Damhussøen og Valbyparken ved Kalvebod strand. Den nordligste del af Vigerslevparken var gamle græsningsarealer, overdraget til kommunen 1917. Her påbegyndtes parkanlægningerne 1929 med boldbaner, tætte randplantninger, legepladser m.v. Den øvrige del er udført 1941–44. Flere tværgående veje samt Vestbanen deler parken op i flere dele.

Valbyparken omfatter 60 ha tidligere vand- og strandområder, indvundet ved opfyldning med dagrenovation. Første del af parken åbnedes for publikum 1939, s. 803 men den blev i krigstiden helt opgravet af kokspillere og først retableret 1944. Parken omfatter nu udstrakte græsplæner med fodboldbaner, i vintertiden overrislet til skøjteløb; endvidere et par smukke staude- og rosenhaver samt to vedvarende havekolonier og ungdomshaver, administreret af skolevæsenet.

Lergravsparken er en mindre lund med gamle træer, græsplæner og gangstier mellem Sundparken, Lergravsvej, Østrigsgade og Øresundsvej. Opr. var arealet en vildtremise, der samtidig fungerede som lodsmærke, plantet i tiden efter 1659. Siden 1898 har det været offentlig park, 1925 overladt kommunen af staten. Parken fik sin nuværende skikkelse 1941, hvor bl.a. de oprindelige hegn af kampestensgærder blev restaureret.

Kastrupfortet blev bygget 1887 som del af fæstningsanlæggene omkring hovedstaden, og 1925 blev det overladt til kommunen. 1933 begyndte man at istandsætte fortet til brug som folkepark. Under krigen var fortet beslaglagt af besættelsestropperne og senere anvendt som flygtningelejr, så en hovedistandsættelse blev nødvendig. Man byggede en friluftsscene og en friluftsbio med fortgården som tilskuerplads, og der blev indrettet en restaurant og salgsboder. Arealet er på ca. 11 ha og danner sammen med Amager Strandparks 26 ha et uundværligt åndehul ved Øresundskysten. Strandparken strækker sig i et bælte mellem Amager Strandvej og kysten fra Øresundsvej til Tårnby kommunegrænse s.f. Kastrupfortet. Arealerne består dels af sandstrand, dels af plæner til solbad og teltslagning og er for en stor del anlagt på opfyldte arealer. Lave høfder og spunsvægge hindrer bortskylning af sandet. Parken er anlagt i flere etaper fra 1933 til 1949.

Litt.: Da Københavnerne erobrede Kastrup Fortet. 1933.

N.f. Sundby Idrætspark ligger mellem Englandsvej og Irlandsvej den 2,4 ha store Sundbyvesterpark med plantninger, plæner og soppedam.

Granitstatuen i parken af »en sportspige« er udført af Povl Søndergaard og opstillet 1941.

Fr.bergs parker består ud over de tidl. kgl. lysthaver: Fr.berg Have og Søndermarken af Landbohøjskolens have under landbrugsministeriet samt af en række mindre kommunale haveanlæg på i alt ca. 5 ha: Lindevangen på 3,1 ha, anlagt 1931–32 ml. Finsensvej, P.G. Ramms Allé og Dalgas Boulevard. Foruden plæner, blomsterrabatter og siddepladser findes en udmærket legeplads. Endv. de små anlæg ved Allégade, Femte Juni Plads, Langelands Plads (1947–48) og Godthåbshave (1959).

I Lindevangen opstilledes 1938 Frantz V. Hansens statue »Eva«; i anlægget ved Allégade er anbragt buster af digterne Meïr Goldschmidt (1819–87), afsløret 1920, og H. V. Kaalund (1818–85), afsløret 1919 (begge udført af Aksel Hansen), af forfatteren Henri Nathansen (1868–1944), afsløret 1953, udført af Gottfred Eickhoff, samt en statue af digteren Holger Drachmann (1846–1908), afsløret 1924, udført af H. C. Holter. En statue på Femte Juni Plads, »Kvinde med spejl«, skyldes Gunnar Hammerich, modelleret 1937–38.

Frederiksberg Have og Søndermarken omfatter nu 64 ha (henh. 31,7 og 32,3 ha). Allégade, Pile Allé, Valby Langgade, Fasanvej og Smallegade danner grænserne, mens Roskildevej deler de to haver. Grundlaget for Fr.berg Have var Fr. III.s anlæg 1651 af Ny Hollænderby (på Allégades nuv. plads). Den sydligste af landsbyens gde blev overdraget kongens fire døtre, og sen. – 1680 – blev den overtaget af kronprins Frederik – den senere Fr. IV, efter hvem den kaldtes Prinsens Gård. Bygningerne lå på den plads hvor sen. haveselskabets og haveinspektoratets bygninger kom til at ligge. Pladsen ø. herfor var ridebane (nu Fr.berg Runddel). Mod s. lå to mindre anlæg, østligst et menageri bestående af en gd. med et bassin i midten og bure langs ydergrænserne. V. herfor lå et regelmæssigt haveanlæg med blomsterkvarterer og en bakke med terrasser til alle sider. V.f. Prinsens Gård fandtes formentlig også et regelmæssigt haveanlæg med buskeller urtekvarterer, hegnet af hække, med bassiner, springvand og fiskedamme. Gennem havens midterakse førte en allé mod v. ud til en fasanhave. I øvrigt var gden i sin enkle bindingsværksstil omgivet af åbent land på alle sider.

Omkr. 1697 brændte Ny Hollænderby, og netop på den tid planlagdes de store anlæg, som blev til Fr.berg Have. Det er formentlig ingeniørofficeren Hans Hendrick Scheel, som har udført planerne for Fr. IV. I tidens stil var anlægget meget storslået med tredobbelte, 24 m brede lindealleer, som opdelte haven i 8 kvadratiske kvarterer, hvert delt i 8 trekantede busketter hegnet med avnbøgehække ud mod gangstierne. N.f. slottet anlagdes en række terrasser, ligesom der indgik særlige blomsterhaver, bassiner, et friluftsteater og et menageri i anlægget. Det er værd at bemærke, at parken fra sin begyndelse var off. tilgængelig for publikum. Dog var der i havens nordvestlige hjørne planlagt en »retræte« for publikum, når herskaberne færdedes i haven. Her anlagdes sen. køkkenhave og planteskole (baumhauge), som har givet denne del af parken sit nuv. navn, Bomhaven.

Frederiksberg Have med broen ved det kinesiske lysthus.

Omkr. 1720 ombyggedes terrasserne n.f. slottet formentlig efter planer af J. C. Krieger, og der indrettedes et kaskadeanlæg i midteraksen. Det nuv. underjordiske vandreservoir i Søndermarken umiddelbart s.f. slottet blev anlagt som et åbent bassin for at forsyne kaskaderne med tilstrækkelige vandmængder. De egl. terrasser med de flerdobbelte linderækker er bevaret næsten uændret siden da, men kaskaderne forsvandt allr. før havens omlægning omkr. 1800.

Ved slottets udvidelse 1733–36 blev Søndermarken anlagt efter samme retningslinjer som den øvr. have med lindealleer og busketter. Af de bevarede allerester kan det ses, at lindetræerne efter plantningen har fået lov at vokse frit, mens de omkr. 1750 har været holdt som klippede stammehække, for senere atter at vokse frit, hvorved de smukke kandelaberformer dannedes.

1797 begyndte omlægningen af slotshaven efter slotsgartner Peter Petersens plan. Den æstetiske begrundelse var den nye tids smag, den tekniske ønsket om s. 806 bedre afvanding af de sumpede partier. De fleste alleer og hække blev ryddet – kun trævæksten mod v. og n. blev bibeholdt af hensyn til lævirkningen.

Søndermarken.

Der blev udgravet kanaler, bygget øer og broer, og gangstierne blev slyngede. I de to hovedakser bibeholdtes dog som lysninger de åbne udsigter fra slottet mod n. og fra Prinsens Gård mod v. I den skrå akse fra Apistemplet udsparedes ligeledes en udsigtslinje til Kineserøen med det kinesiske lysthus. Efter kongens ønske ændredes terrasserne og disses beplantning kun lidt. For enden af den nyplantede Frederiksberg Allé opstilledes en jernport efter tegn. af Harsdorff. Den blev 1909 anbragt ved Søndermarkens indgang ud for Slotskroen.

Siden denne gennemgribende omlægning omkr. 1800 har de to slotshaver kun undergået uvæsentlige ændringer. Nærmest Pile Allé blev det tidl. menageri og blomsteranlæg 1884 overdraget til Det kgl. danske Haveselskab, hvis have i væsentlig grad har fået sin nuv. udformning af overgartner Jens K. Jørgensen. Stadige forbedringer og utallige udstillinger sætter sit præg på denne have, en af hovedstadens smukkeste, hvortil der kun er adgang for medlemmer samt mod betaling.

Et areal på godt 5000 kvadratalen blev 1900 overdraget restauratør Josty til indretning af konditori.

Frederiksberg slotshaver administreres siden 1851 under inspektoratet for de off. lysthaver og benyttes som en udpræget spadsere- og hvilepark. Der er store s. 807 s. 808 liggeplæner og der er lejlighed til at leje robåde på kanalerne. Haven er meget benyttet til afholdelse af politiske og religiøse møder samt koncerter.

Frederik VI’s statue i Frederiksberg Have.

Ved udvidelse af haven ved Fr.berg nye rådhus planlægges en sammensmeltning ml. denne og slotshaven ved Andebakken, hvorved slotshaven påny kan komme i forbindelse med boligkvartererne mod nord.

Ved indgangen til Frederiksberg Have fra Runddelen opførte Lauritz de Thurah 1755–56 i stedet for den nedbrændte hovedbygning til »Prinsens Gård« det nuværende smukke indgangsparti, der mellem to pavilloner består af et gitter med fire sandstenspiller med rokokovaser, udført af J. F. Hännel. I den samtidig af Thura fornyede nordfløj har inspektoratet for de offentlige lysthaver nu kontor, medens sydfløjen, som Niels Eigtved ombyggede 1744, tilhører Det kgl. danske Haveselskab.

I denne del af Fr.berg Have ligger den gamle restaurant Josty, egentlig et schweizerkonditori, grundlagt 1813 og fra 1825 til 1937 i slægten Josty’s besiddelse. Den opr. pavillon fra 1813 moderniseredes 1834 af Jørgen Hansen Koch, men har senere gennemgået betydelige ombygninger. Den store, gulkalkede villa, i parkens modsatte ende er Fasangården, opr. opført 1723–24 af Johan Cornelius Krieger til fasaneri; efter dettes nedlæggelse 1785 ombygget til sin nuværende skikkelse 1827 af Jørgen Hansen Koch. Fra 1842 til sin død 1850 disponerede Oehlenschläger over den til sommerbolig.

I forb. m. havens omlægning omkring 1800 opførtes som udtryk for tidens romantiske indstilling på »øen« af hofarkitekt Andreas Kirkerup »Det kinesiske lysthus«. Det udstyredes med endnu bevarede kinesiske møbler og benyttedes af Fr. VI og den kgl. familie, når de om sommeren lå på landet på Fr.berg, til at drikke te i. I haven byggedes desuden af Abildgaard det idylliske Schweizerhus og det lille Apistempel (sammen med Kirkerup), hvorigennem der siden 1873 har været indgang til Zoologisk Have, og hvis søjler stammer fra vestibulen i Moltkes, senere Chr. VII.s Palæ på Amalienborg; endvidere et vandfald (af sten fra Marmorkirkens ruin), en endnu bevaret kildegrotte og en dysse.

Ved indgangen til parken fra Runddelen står H. W. Bissens statue i bronze af Fr. VI (1768–1839). Billede s. 807.

I lighed med Fr.berg Have udstyredes også Søndermarken med romantiske templer, lysthuse etc. Bevaret er alene bjælkehuset i Norske Allé, det såkaldte »Norske Hus«, som er beliggende ud til et af de kunstfærdige »vilde bjerglandskaber«, romantikken sværmede for. Springvandsbassinet ud for slottet, der opr. strakte sig over hele plænen, benyttedes tidligere som vandreservoir, men overdækkedes 1890–91, hvorefter springvandet og plænen anlagdes ovenpå.

I den vestl. ende af Norske Allé står Julius Schultz’ statue af digteren Adam Oehlenschläger (1779–1850), afsløret 24/10 1897 ved Allégadekrydset, opstillet 20/1 1953 i Søndermarken, skænket af bankdirektør Axel Heide; i alleens østlige del Vilh. Bissens statue af politikeren C. C. Hall (1812–88), afsløret 1890. I Søndermarken indviedes desuden 9/8 1925 en mindehøj til erindring om dem, der udvandrede og aldrig vendte tilbage, med skulpturer i granit af Anders Bundgaard. Indvendig på en femtakket stjerne i gulvet, der skal symbolisere de fem verdensdele, er opstillet en statue af en moder, der favner sine børn, symboliserende s. 809 Danmark, medens reliefferne på væggen skildrer afskeden fra hjemmet, kampen og livets vilkår i det fremmede.

Om Det kgl. Haveselskabs Have se s. 654.

Af skulpturer i Haveselskabets Have skal her nævnes »Siddende kvinde« af Gerhard Henning; Triton, springvandsfigur i bronze af Max Andersen 1924; »Druepigen«, springvandsfigur af bronze, modelleret af J.J. Bregnø 1929.

Om Zoologisk Have se s. 407–08.

Litt.: O. Smith. Frederiksberg Have og Ny Hollænderby. Bidrag til deres ældste Historie og Topografi. HistMKbh. 2. Rk. II. 1925–26. 1–25. C. Th. Sørensen. Frederiksberg Have. Havekunst. 1924. 61–69. 73–78. 85–94. Frederiksberg Have. Tegninger af Ebbe Sadolin. Tekst af Tom Kristensen, Jøren Rubow, Oluf Friis. 1935.

Hellerup strandpark på 1,8 ha ml. Onsgårdsvej, Strandparksvej og Hellerup lystbådehavn er anlagt 1912 for staudehavens vedkommende, mens den smukke rosenhave udførtes 1917–18. Begge særhaverne samt de forbindende alleer er meget besøgt, bl.a. af mange haveejere, da såvel stauder som roser i lighed med plantesamlingerne i Enghaven i Kbh.s kom. er omhyggeligt etiketterede.

Statuen »En ung atlet«, der opstilledes 1929, skyldes Carl Mortensen.

Ø.f. Strandvejen ml. Øregårds Allé og Tranegårdsvej ligger på den tidl. Øregårds jorder Øregårdsparken, der omfatter 6,5 ha.

1765 blev Oregård udskiftet fra Bernstorff gods, 1806 opførtes den nuv. hovedbygn. af Johs. Søbøtker, som også lod parken anlægge i landskabsstil. 1917 købtes ejendommen af kommunen, som året efter åbnede parken for publikum. Den omfatter nu store åbne græsplæner, bl.a. en crocusplæne, busketter, kanaler samt en 1958 omlagt legeplads. Hovedbygningen rummer den Hegelske samling (topografisk museum).

Foruden tre karyatider af sandsten, der stammer fra Rygård, er i parken opstillet »Moder med to børn«, modelleret i bronze af Kai Nielsen 1917, erhvervet af Gentofte kom. 1954; en bronzestatue af Gottfred Eickhoff, »Guapa«, opstillet 1959; en dobbeltherme i sandsten af Harald Quistgaard, opstillet 1918 samtidig med tre figurer af Thyra Boldsen: »Befrielsen«, »Hvilende svømmer« og »Sisyphos«.

Ordrup park er ligeledes anlagt på en gl. lystejendoms jorder, nemlig Adelaide, som kommunen overtog 1943. I villaen er indrettet vuggestue og børnehave og s. 810 1,2 ha af haven er 1946 omdannet til off. park (ml. Morescovej, Ordrupvej og Ejgårdsvej).

Gentofte park på ø.siden af Gentofte sø ml. Mitchellsstræde og Fiskebakken omfatter et areal på ca. 2,5 ha, indkøbt 1918 af kommunen. En del heraf lejes dog ud til kommunen af den da. diakonissestiftelse. Arealerne hørte opr. (1186) til Gentoftegård, som 1667 ejedes af dronn. Charlotte Amalie. Den smukke lindeallé gennem parken ned til Gentofte sø blev plantet ca. 1750 af Hermann Kløcker, som indrettede haven i stil med »de kongelige hauger«.

Charlottenlund strandpark hørte opr. til Chr. IV.s »Gentofte dyrehave ved stranden« (1622), hørte sen. under Gyldenlund (nu Charlottenlund slot), men blev 1886 delt i to dele ved anlægningen af fortet på strandarealets sydl. del, mens den nordl. del blev indrettet til køkkenhave for Fr. VIII.

1926 blev køkkenhaven åbnet for publikum og 1932 blev fortet åbnet. Hele arealet på 13 ha blev året efter (1933) overtaget af kommunen. Strandparken omfatter sandbadestrand, store liggeplæner samt badekabiner, badeanstalt m.v. I fortets indre gård blev 1950 indrettet campingplads for især udenlandske turister.

Strandparken skilles ved Strandvejen fra Charlottenlund skov og slotshave (se ndf.), og danner sammen med disse værdifulde udflugtsområder med gode trafikforbindelser fra byens centrum.

Gentoftes øvr. kommunale parker er fortrinsvis anlagt på tidl. sø- og mosearealer: Gentofte sø danner som tidl. en reservebeholdning for hovedstadens vandforsyning. Arealerne s. og v.f. søen blev overtaget af kommunen henh. 1920 og 1928–36 som en begyndelse til parkanlægget. 1938 blev hele arealet fredet og 1948 fortsattes etableringen af parken ved Søslippen og sen. stianlægget mod n. til Brogårdsvej, og omfatter nu ca. 12,4 ha.

Christiansholms mose eller Ordrup mose er rester af en havarm, hvis bredder allr. i mulleruptiden var beboet. Omkr. 1500 hørte arealet under Hvidøre kongsgård, senere under Kbh.s slot. 1666 blev det givet i fæste til Vitus Bering, som nedrev kongsgården og opkaldte sin nybyggede gård efter Chr. V. Mosearealet overtoges 1920 af kommunen og 1929 begyndte man anlægningen af parken, som nu omfatter ca. 5 ha.

Ellemosen har især betydning som et botanisk reservat, hvis særegne plantesamfund betinges af mosens høje vandstand og elletrunternes ammerødder. Mosen s. 811 ligger ø.f. Vilvordes jorder ml. Mosehøjvej og Ordrupgårdvej, den hed opr. Ored sø og hørte til gden Ordruphøj.

Hundesømosen på omkr. 6 ha blev 1930 erhvervet af kommunen, fredet 1939 og 1943 forsynet med et system af ride- og gangstier.

V.f. Lyngbyvejen findes 2 mindre parker, Holmehaven og Nymosen. Den knap 1 ha store Holmehaven er anlagt i en gl. grusgrav, hvis bevoksning blev saneret og 1951 åbnet som off. anlæg. Nymosen består af den nordl. del af den gamle Wildes mose, som hørte under Enggården, Stolpegården og Mosegården. Kommunen overtog disse gde i henh. 1874, 1919 og 1939, og allr. 1937 begyndte man at anlægge en mosepark, som siden da er blevet udvidet flere gange. Den sidste udvidelse mod v. til Agertoften er endnu ikke tilendebragt. 1959 omfatter parken 6,7 ha, mens det færdige anlæg er projekteret til 11,5 ha. En stor del af pladsen optages af græsplæner til boldspil og andet friluftsliv.

Et »grønt« stianlæg langs Gentofterenden forbinder Gentofte sø med henh. Emdrup sø og Utterslev mose. Mellem denne sti og Farumbanen er Dyssegårdsparken anlagt, hvor der tidl. var en gl. granplantage og et engdrag. Parken er ca. 5,3 ha stor.

Bernstorff slotshave omgiver på alle sider Bernstorff slot, som arkt. Jardin 1759–65 opførte for grev Bernstorff. Det opr. areal bestod dels af Brødskoven med en fasanhave knyttet til Ibstrup (Jægersborg) jagtslot, dels af landbrugsjord ø. herfor. Selve slotshaven er fra begyndelsen anlagt som et bakkelandskab med udstrakte græsarealer, busketter og store trægrupper af ofte udenlandske, især nordamerikanske træarter. En del træer ved avlsgården stammer formentlig fra grev Bernstorffs overtagelse af fasanhaven 1752. Uhensigtsmæssig hugst under slottets forsk. ejere ødelagde en stor del af træbestanden og først efter hoffets køb af slottet 1842 blev parken restaureret. Fra 1851 fik landskabsgartner Rothe tilsynet med den. Græsmarkerne blev efterhånden omdannet til plæner, blomsterbede og spadseregange blev anlagt. Ved tehuset ml. slottet og driverihaven blev der anlagt en rosenhave med dronn. Louises marmorsøjle i midten. Endelig indrettede Rothe en del af driverihaven som lysthave omkr. åkandedammen. Efter Chr. IX.s død blev slottet overdraget prins Valdemar, efter hvis død såvel slot som slotshave blev overtaget af staten. Største delen af de godt 61 ha park er stadig græsarealer og skovbevoksninger. Den østl. del langs Bernstorffsvej er udlejet til springbane for sportsrideklubben. Mod s. er lysthaven om dammen bev. og indgår som et led i det off. anlæg. Nogle gl. drivhuse og en vinbakke er bev. som historisk interessante levn fra den kgl. driverihave, ligesom rosenhaven med de pietetsfuldt bevarede gl. rosensorter og smukke buksbommønstre stadig eksisterer. s. 812 Nærmest slottet benyttes nogle arealer til øvelsesplads for civilforsvarsskolen, som har til huse på slottet.

Den gl. jagtvej fra Ibstrup førte mod ø. forbi Bernstorff slot til Charlottenlund slot.

En statue af A. P. Bernstorff (1735–97), modelleret i bronze af Andreas Paulsen, afsløredes 26/9 1904 på plænen foran slottet.

Litt.: Clemen Jensen. Bernstorffs Slotshave (i: Bruun og Lange. Danmarks Havebrug og Gartneri. 1920. 280–84).

Charlottenlund slotshave udgør sa. m. Charlottenlund strandpark og skov et stort samlet rekreationsområde mellem S-banen og Øresundskysten. Slotshaven omfatter nu 14 ha rundt om slottet og begrænses mod n. af Jægersborg Allé, på alle de øvr. sider af statsskoven.

Opr. var skoven ved Charlottenlund anlagt som dyrehave for Ibstrup slot. Fr. III.s kammertjener Jacob Petersen fik her en værtshusbevilling, og 1671 overtog Ulrik Fr. Gyldenløve bygninger og jord, indrettede spadserestier og fiskedamme og kaldte stedet Gyldenlund. 1730 overtog prinsesse Charlotte Amalie stedet efter sin broder, Chr. VI, og gav det navnet Charlottenlund. Umiddelbart op til slottet fandtes en parterrehave med klippede buksbom og taks, hvoraf en enkelt endnu findes som fritvoxende. De kæmpemæssige lærketræer v.f. slottet er ligeledes plantet ved slottets ombygning omkr. 1720. Fra sa. tid daterer sig den smukke stammehæk af lind, som omgiver den rektangulære ridebane ml. de gl. staldlænger og vognporte. Lysthaven s.f. fiskedammene blev sen. indret. som økonomihave med frugttræer og drivhuse. Efter enkedronn. Louises død blev slot og slotshave overtaget af staten, som har givet forsk. videnskabelige institutioner under fiskeriministeriet husly på slottet og i de tidl. staldbygninger, bl.a. det internationale havforskningsinstitut, Grønlands fiskeriundersøgelser, udstillingen Fisken og havet, m.v. I tilknytning hertil opførtes 1939 på en del af slotshavens grund Danmarks Akvarium. Haven administreres nu af inspektoratet for de off. lysthaver. De forsk. haveelementer fra hoffets tid (driveri- og frugthave, rosenhave m.v.) er nu nedlagt og erstattet med store liggeplæner, stedsegrønne plantninger, samt staude- og rosenbede.

Foran slottet står et mindesmærke i form af en obelisk af sandsten på en sokkel af marmor med et dobbeltportræt i relief af bronze af Fr. VIII (1843–1912) og dronning Louise (1851–1926), udført af Rikard Magnussen og opstillet 1938 til erindring om kongeparrets ophold på slottet i somrene 1869–1912.

Litt.: Johs. Tholle. Slotshaven ved Charlottenlund. Medd. fra Historisk-topograf. Selskab for Gjentofte Kommune. II. 1929–32. 195–212.

Som den tredie af de gamle kongelige lysthaver ligger Sorgenfri slotshave på et 41 ha stort areal mellem Mølleåen i ø. og s., Lyngby sø i v. og Lottenborg og Frilandsmuseet i n. Efter slottets opførelse i beg. af 1700t. blev slotshaven anlagt s. 813 på det bakkede terræn om slottet, mod ø. to terrasser med forbindende trappeanlæg, buksbomparterrer med farvede sten, klippede hække og småtræer, og mod n. ligeledes regelmæssige anlæg med flere lysthuse, hele haven på alle sider omgivet af skov.

Efter arveprins Frederiks overtagelse af slottet 1789 blev haveanlægget på nær terrasserne omlagt med bakker, åbne sletter og trægrupper efter eng. smag. Dette anlæg er i hovedtrækkene bev. i dag som et kulturlandskab på bakkerne omkr. Mølleåen.

Haven administreres siden 1815 af staten (haveinspektoratet), og for største delens vedkommende er den åben for publikum døgnet rundt. Kun de nærmest slottet liggende dele er reserveret beboerne på slottet. I mange år (1912–47) var Sorgenfri sommerresidens for Chr. X, som overtog det 1898, og nu bebos det af arveprins Knud.

De tidl. driveri- og frugthaver er nu nedlagt og indgår som led i lysthaven. Slotshavens stisystem langs Mølleåen står gennem de grønne stier i forbindelse med friluftsarealerne langs åen og med Jægersborg Hegn og Dyrehave i øst.

V.f. Kongevejen ligger Norske skov som en del af lysthaven. Ved Dansebakken og det nærliggende Lottenborg afholdtes tidl. forsk. forlystelser. Mod v. grænser Norske skov til Lille Lyngby sø, som ved jernbanedæmningen er skilt fra Lyngby sø, og står ved et fortrinligt net af »grønne stier«, bl.a. Prinsessestien, gennem Lyngby åmose og Lyngby folkepark i forbindelse med friluftsområderne omkr. Bagsværd sø, Furesø, Hareskoven, Farum sø og Søndersø.

På bakken ø.f. Kongevejen opførte Nie. Abildgaard ca. 1800 »Schweizerhuset« og 1809 på bakken v.f. Kongevejen »Norske hus«. Af monumenter findes der i parken en buste af Fr. V (1723–66), udført 1764 af den fr. billedhugger J.-F.-J. Saly; en marmorstøtte med portrætrelief af arveprins Frederiks hustru, prinsesse Sophie Frederikke (1758–94), tegnet af Nie. Abildgaard; en mindestøtte for Chr. VIII.s dronning Caroline Amalie (1796–1881) med portrætrelief af Otto Evens (afsløret 28/6 1882) og en mindesten for forfatterinden Gyrithe Lemche (1866–1945). Desuden en mindebænk for digteren Viggo Stuckenberg (1863–1905) og en bautasten til minde om genforeningen 1920.