Ravnstrup sogn

(Dollerup-Finderup-R. kom.) omgives af Viborg kbst., Finderup so., Fjends hrd. (Mønsted, Gammelstrup og Nr. Borris so.) samt Romlund so. Ved skellet til Gammelstrup og Nr. Borris løber Fiskbæk å, og her ligger den lille Bredsgård sø. Gennem so. fra sø. mod nv., strækker sig en bred, flad sandslette, hvori Gårsdal bæk og Fiskbæk å strømmer mod nv. og n. Denne dal, kaldet Faldborgdalen, er dannet af en smeltevandsstrøm, som gennem nogen tid førte smeltevand fra isranden til Hjarbæk fjord. På begge sider af dalen hæver terrænet sig langs markerede grænser til et bakket morænelandskab s. 317 af sandet beskaffenhed, og heri når Gilhøj 56 m. De tidl. heder er under kultur, og der er noget plantage og løvskov (Gårsdal krat). Gennem so. går banen Viborg-Skive (Ravnstrup stat.) og hovedvej A 16 (Viborg-Holstebro).

Areal i alt 1955: 1762 ha. Befolkning 26/9 1960: 503 indb. fordelt på 144 husstande (1801: 171, 1850: 210, 1901: 365, 1930: 447, 1955: 521).

I so. byerne: Ravnstrup (*1440 Raffestrup, *1451 Raffnstrup; u. efter 1805) m. kirke, skole (opf. 1888), forskole (opf. 1915, arkt. Vig-Nielsen, Viborg), missionshus, forsamlingshus, sportspl., vandml. m. savskæreri og dambrug, andelsmejeri (opret. 1901, omb. 1911, arkt. E. V. Lind, Skive), jernbanehpl. og posteksp.; Jegstrup (*1461 Jestrop; u. 1904). – Saml. af gde og hse: Bredsgde (*1461, 1492 Bredskoff, 1548 Bredzgaarde); Gårsdai (*1461 Goszdall, 1533 Gossdall); Ravnstrup Hede. – Gårde: Over Hallum (*1440 Halme, 1488 Hallum); Neder Hallum (*1470 Halme, 1488 Hallum); Kærgd. (1683 Kier Gaard, Kierre Gaarden).

R. so., der sa. m. Dollerup-Finderup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 139. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken er fra romansk tid, opf. af kampesten m. tilhugne hjørnekvadre (uden sokkel) og består af kor, skib samt sen. tilføjet v.tårn og et våbenhus mod n. Korets ø.- og s.mur er 1887 skalmuret m. røde teglsten, mens den øvr. kirke er hvidkalket. Koret er blytækt, skib og våbenhus er teglhængt, tårnet skifertækt. Udover den i sengotisk tid omdannede n.dør findes i kirkens mure ingen sikre spor af vinduer og portaler fra den ældste tid. Tårnet, hvis hvælvede underrum åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade, er ligesom våbenhuset opf. i den sen. middelalder, overvejende af tegl, i de nederste dele af tårnet tillige genanvendt kampestensmateriale. – I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er korbuen sen. omdannet til en trykket fladbue. Alterbordet, der har forsidepanel m. staffering fra 1700t., bærer en altertavle fra tiden o. 1600, m. sidevinger og topstykke, opdelt ved korintiske søjler m. prydbælter; i storfeltet et maleri fra o. 1850 (Kristus i Gethsemane); den øvr. staffering dateret 1792. To alterstager, som i Dollerup, o. 1680. Romansk font af granit m. udhugget bladkrave forneden om den ægformede kumme, på romansk søjlebasis. Stort korbuekrucifiks fra senmiddelalder, ophængt på skibets n.mur. Prædikestol i senrenæssance, dateret 1634 (skåret årst.), har rundbuede felter, som er adskilt ved søjler m. prydbælter af diamantbosser, og som har malede evangelistbilleder hidrørende fra staffering sidst i 1700t. Alt kirkens træværk er 1939 renset for sen. maling, og stafferingen fra 1700t. er overalt på ny fremdraget. Det øvr. stoleværk fornyedes 1893; bev. er to gavltoppe fra 1640. Gl. dørfløj m. jernbeslag og ring, vistnok sen middelalder, er anbragt ml. våbenhus og skib. Nyt orgel 1947 (Marcussen & Søn). Ved kgd.s ndr. hegnsmur ligger en gl. kirkelade, nu anvendt som materialrum.

Ravnstrup var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke; fra 1574 var det henlagt til biskoppen.

I so. har ligget gden Grimsholm (*1461 Grimsholm) og Ravnstrup Mølle (*1461 Rauentorp mølle, 1683 Ravnstrup Mølle).

Ved Jegstrup skal der have været en hellig kilde (Schmidt. DH. 139).

Ved hovedvejen nær brugsforeningen er rejst en genforeningssten, ved vejen til møllen en mindesten for befrielsen 1945.

Skove: Udover spredte småplantninger findes mod s. Gårsdal krat, der er opdelt på flere gårde.

Ved tørveskær i en mose i Jegstrup fandtes 1878 samlet i en tut 32 mønter, slået for Knud den Hellige i Viborg.

Litt.: Aarb. 1934. 131 ff.

Fredede oldtidsminder: 23 høje og en langhøj. Større høje ligger v.f. Bredsgde og ved Gårsdal; den sidste ligger i en markeret højrække, utvivlsomt langs en gl. færdselsvej, der strakte sig fra skellet mod Viborg langs randen af det høje land s. om Gårsdal og Bredsgde. Nær Nybro ligger de 5 Dyngvad høje. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en tokamret jættestue (ved Gårsdal), 3 langhøje og 124 høje. En del af disse har ligget i den omtalte højrække, andre i større grupper v.f. Bredsgde og ved Nybro. – Bopladser fra gudenå-kulturen kendes fra Fiskbæk å. Ved Jegstrup er fremkommet et offerfund fra yngre stenalder, bestående af 3 smukke, slebne, tyndnakkede flintøkser, deriblandt den længste der kendes. Fra Bredsgde stammer et yngre bronzealders offerfund med 3 svære, manchetformede armringe m.m.

Litt.: Mogens Ørsnes i Aarb. 1958. 45–46.