Refs Vindinge sogn

(Kullerup-R. V. kom.) omgives af Vindinge, Ørbæk, Herrested, Ellinge og Kullerup so. Ved grænsen til Herrested so. en enklave af Kullerup so. Det ret højtliggende, men nogenlunde jævne og kun i nø. lidt bakkede terræn kulminerer i Bøgebjerg med 58 m og begrænses i ø. af Ørbæks smukke, skovbevoksede tunneldal med dens grusterrasser langs siderne. De noget sandede og stedvis stenede jorder er afsat af rindende vand, da isen endnu lå over Østfyn, så at smeltevandet måtte skaffe sig afløb i nordvestl. retning til Odense fjord. Mærker af disse vandstrømme ses endnu i erosionsskrænterne ved Bøgebjerg og i åernes forløb. Kastel el. Villumstrup å, der danner skel til Herrested so., løber først i retning af Odense fjord, men bøjer senere af og munder i stedet for ud i Nyborg fjord, som et tilløb til Vindinge å. Lermuldede jorder findes næsten kun ved Hedemarken og helt i s. Foruden skoven langs Ørbæk ligger i so. en del af Nyhave, Aspen, Liselund skov samt den store tørvemose Lunget. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fåborg (Refs Vindinge stat.), hovedvej 8 samt landevejen Svendborg-Kerteminde.

Areal i alt 1950: 1079 ha. Befolkning 7/11 1950: 844 indb. fordelt på 236 husstande. (1801: 379, 1850: 710, 1901: 783, 1930: 868).

I sognet byen: Refs Vindinge (1435 Rofswynninge, 1497 Reffswynninge; u. 1798) m. kirke, skole (opf. 1896), friskole, forsamlingshus m. sognebogsaml. (opret. 1860; 2200 bd.), ml., andelskølehus, sprøjtecentral, maskinstrikkeri, møbelfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat. – Saml. af gde og hse: Stenhave; Hedemarken; Lunget; Kildemose; Toftehuse. – Lillemølle (1610 Lille Mølle), vandml. (se ndf.); Åsmølle (o. 1540 Aaszmøllæ), nedlagt vandml.

Refs V. so., der sa.m. Kullerup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 69. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, som if. Jacob Madsens visitatsbog fordum var indviet til Skt. Dionysius, består af tårn mod v., skib m. våbenhus mod n., samt et langstrakt kor. Fra romansk tid stammer i den nuv. bygn. skibet og den vestl. halvdel af koret, opf. af tilhugne granitkvadre. Hertil sluttede sig en nu forsv. halvrund apsis, hvis krumhugne kvadre sen. fandt genanvendelse som sokkelsten under korforlængelsen. I den romanske kerne spores på s.siden et vindue og en dør, begge tilmurede. N.døren er endnu i funktion og har bev. sin opr. form m. skrå karme ind mod kirken, foroven dækket af vandret bjælke. I det indre står korbuen m. blank mur af tilhugne kvadre; bueslaget hviler på kragsten m. skråkant. I den sen. middelalder undergik kirken flere ændringer. Apsis nedreves, og koret udvidedes mod ø. til sin dobbelte længde; materialet var tegl, men m. genanvendte kvaderhjørner. Samtidig fik kirken hvælv, 2 fag i skibet og 2 i koret. I sengotisk tid opførtes et tårn, hvis ø.mur ved en aflastningsbue er bygget ind over skibets vestl. hvælving. Tårnet har »forkerte« (ɔ: n.-s.-vendende) kamtakkede og blændingsprydede gavle, af hvilke den sydl. er ommuret m. små sten i ny tid. I det krydshvælvede nedre tårnrum, der åbner sig m. en lav, rundbuet arkade ind mod skibet, er der langs siderne muret faste bænke af munkesten. Kirkens yngste tilføjelse er våbenhuset, der er opf. af teglsten i krydsskifte og m. høj gavl i renæssancestil; skibets ø.gavl er af lign. støbning, og motivet kan føres tilbage til Juulskov. – Kgd., der i ny tid er udvidet mod v., har ældre kampestensdiger; i køreport og ganglåge på n.siden er på kampestensportene indhugget årst. 1841.

Altertavle, nyere maleri: Kristus, i samtidig ramme, hvori er indsat fire halvsøjler fra o. 1600, sikkert fra en †altertavle. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont m. hoveder og kors på foden (Mackeprang. D. 111, 138); nederl. dåbsfad o. 1625. Prædikestol i renæssance m. malet årst. 1605, m. arkader og hjørnesøjler. Lysekrone, skænket 1737. Een klokke, støbt 1848 af M. P. Allerup, Odense. – Mindetavler: 1) af kalksten, over Fr. Bagger til Juulskov, † 1791, m. lang, af ham selv forfattet indskr., opsat 1789 i korets ø.mur over hans gravsted; 2) marmortavle over birkedommer Hans Haastrup, † 1846, og hustru Mathilde Cathrine Elisabeth, † 1834, i skibets n.mur.

Ved Ørbæk å ligger i en dyb slugt Lillemølle, hvis stråtækte bindingsværksbygn. opførtes efter en brand 1827. Det ene overfaldshjul fjernedes 1918, mens det andet stadig bruges. Rest. 1955.

Skove: En del af Nyhave, der er opdelt i mange parceller med forsk. ejere, endv. Liselund skov (21 ha), hvoraf en del dog ligger i enklaven af Kullerup so. En del (7 ha) af Æbleskov mod ø. tilhører Ørbæklunde (i Ørbæk so.). Desuden hist og her lidt småskov, som Aspen mod nv.

Dastrupgård, nu Stenhave, har navn efter en landsby Dastrup (1682 Daxtrup, Dastrup Lyche), som før 1682 er blevet nedlagt, og hvis jorder er blevet lagt ind under hgd. Juulskov, Kullerup so. Forsv. er møllerne Lundemølle el. Nymølle (o. 1600 Nymølle el. Lundemølle, 1610 Nyemølle), der vistnok lå s.f. Lillemølle, og Rullemølle (o. 1600 Rulle Mølle) nær grænsen til Vindinge so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i dettes østl. del har været 6 høje; i en af dem er der fundet et bronzesværd. – Ved Lunget findes en boplads fra ældre stenalder.

Et hospital i Refs Vindinge, stiftet af Knud Urne til Juulskov, † 1705, og hustru, opret. efter deres død 1725 af etatsråd Erik Skeel til Arreskov m.m. og oberstløjtn. Sigvard Urne, m. et hus ved kirken til 4 fattige, er nu nedlagt og salgssummen indgået i det opr. legat (1000 rdl.).

En gildeskrå for Refs Vindinge fra o. 1730 er trykt i Vider. I. 1904–06 498–504. – Smst. 480–98 er trykt en bylov for Refs Vindinge fra 1773, der skyldes den ovenn. ejer af Juulskov Fr. Bagger, der også er kendt som forf. af landøkonomiske skrifter, og som lod byloven trykke i Odense 1773.

If. klemmebrevet af 1555 blev Refs Vindinge annekteret til Kullerup (efter den dav. præsts død; 26/9 1554 havde præsten i Vindinge nemlig fået livsbrev på kaldet mod at holde kapellan).