Sahl sogn

(S. kom.) omgives af Estvad, Sevel, Ryde og Ejsing so. Den nordøstl. del af so. m. Stokholm mose og Skallesø på skellet til Estvad og Sevel so. hører til sa. hedeslette som Flyndersøs omgivelser, mens resten af so. er et ujævnt bakket morænelandskab af noget vekslende, men jævnt god beskaffenhed. På skellet til s. 301 Ejsing so., hvor Skærbæk løber, findes marint forland, der strækker sig helt ind n. om Vinderup stat.by. Gennem so. går jernbanen Struer-Skive (Vinderup stat.) og landevejene Holstebro-Skive, Struer-Vinderup og Vinderup mod Sevel.

Areal i alt 1962: 3682 ha. Befolkning 26/9 1960: 3043 indb. fordelt på 997 husstande (1801: 536, 1850: 850, 1901: 1830, 1930: 2732, 1955: 2975). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 960 levede af landbr. m.v., 931 af håndv. og industri, 335 af handel og omsætning i øvrigt, 168 af transportvirksomhed, 164 af administration og liberale erhverv, 65 af anden erhvervsvirksomhed, 384 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sahl (1330–48 Salæ; u. 1784) m. kirke, skole (for børn til 12-års alderen), hvilehjem (i tidl. præstegd.) og Spare- og Laanekassen for Sahl Sogn (opret. 1875; 31/3 1963 var indskuddene 5,8 mill. kr., reserverne 266.000 kr.); Vinderup (*1274 Windorp) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1910 indb. fordelt på 696 husstande (1930: 1433, 1955: 1840); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 62 levede af landbr. m.v., 844 af håndv. og industri, 299 af handel og omsætning i øvrigt, 147 af transportvirksomhed, 145 af administration og liberale erhverv, 63 af anden erhvervsvirksomhed og 334 af formue, rente, understøttelse olgn.; 16 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, præstebol. (opf. 1962), menighedshus (opf. 1952, efter at det gl. var nedbrændt under den tyske beslaglæggelse 1943), skole (opf. 1905, udv. flere gange), realskole (opret. 1918), handelsskole (lokaler i kom.skolen), bibl. (opret. 1893; 5650 bd.; egen bygn. 1938), kom.kontor (opf. 1958), politistation, De gamles Hjem (opf. 1925, 20 pl.), Vinderup Bank (opret. 1906; 31/12 1963 var aktiekap. 450.000 kr., reserverne 864.000 kr., indskuddene 11,2 mill. kr., udlånene 11,0 mill. kr.), filial af Andelsbanken, lystanlæg (opret. 1917), Hotel Vinderup (opf. 1904) m. teatersal i særl. bygn. (opf. 1916), Højskolehotellet, biograf (opf. 1939), apotek (opf. 1905), kommunalt elektricitetsværk, Falckstation, fjernvarmeværk, Folkets Hus (opf. 1949 af Arbejdsmændenes Fagforening), andelsmejeri (Skovlund, opret. 1884, flyttet 1897, udv. 1902 og 1907), A/S Vinderup Ml. (tidl. vindml., nu stor handelsvirksomhed), A/S Alfred Priess (fabr. for transformatortårne, master olgn., opret. 1921, ca. 150 beskæftigede), Vinderup Fjerkræslagteri (opret. 1952, 60 ans.), tekniskkemisk fabr. »Ago«, 4 møbelfabr., V. Bogtrykkeri (udgiver siden 1932 V. Avis), cementstøberi, jernbanestat., rutebilstat., postkontor og telf.central; Svenstrup (1378 Swensthorp). – Saml. af gde og hse: Hasselholt (*1406 Haselholt, 1454 Hassleholt, Haslæholt; u. 1797 og 1799) m. forskole og teglværk; Nr. Bjert (*1422 Byærtæ, 1688 Nørre Biertnebye; u. 1797) m. skole (for børn indtil 12 år); Sdr. Bjert (*1422 Byærtæ, 1688 Sønder Biertne bye; u. 1797); Ål (1457 Aal; u. 1797 og 1799); Ålskov; Agerbæk (*1460 Ackebeck, 1485 Agerbek); Nr. Sahl; Stokholm Hse; Hovgd. (1388 Swensthorp houegaar, 1444 Howgard); Godrum, delvis i Sevel so.; Nold (1510 Nøldher mark, 1688 Noldgaard); Obitsø (1510 Obbysø mark, 1688 Obeedtzgaard); Svenstrup Hede; Hverremose. – Gårde: Buskov (1511 Bosko, Boscho); Bulig (1591 Buling, 1688 Boelig); Vindelev (1467 Winderløff, 1510 Windeløff); Agerbækskov; Trængsel; Damsgd. (1591 Damsgaard); Gulfælgd.; Kirkegd.; Ø. og V. Skovlund (1467 Wester Skofflending, 1547 Vester-, Øster Skovflendt); Sevelstedgd. (1489 Søffweltwedh; 1688 Søuelstedgaard); Mårbjerggd.; Brendtang (1510 Brentange).

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s s. 302 provsti, Viborg stift, hører under 91. retskr. (Struer) m. tingsted i Struer og under 61. politikr. (Holstebro), men i øvrigt under de sa. kr. som Estvad so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 188. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Den anselige, opr. til Skt. Michael indviede kirke, der nævnes som herredets fjerdings- og hovedkirke, består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt tårn mod v. og våbenhus mod s. Det romanske anlæg, hvis skib måler 16,3 × 9,7 m, er af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Apsis har desuden profileret gesims. Af opr. vinduer er bev. ét i apsis, fire i koret (to i hver side, det ene dog rekonstrueret) samt tre i skibets n.side. Rester af flere romanske vinduesrammer af egetræ opbevares i Nationalmuseet. Af dørene, som indvendig markeres af murfremspring, har den tilmurede n.dør ét, s.døren to par frisøjler af granit, og begge har tympanon m. tovsnoning om det glatte felt (Mackeprang.JG. 31 f.). Ved hver side af den store korbue findes en rundbuet sidealterniche, hvoraf den sdr. dog er gennembrudt af en opgang til prædikestolen. Apsis, hvis halvkuppelhvælv vistnok er forhøjet, er skilt fra koret ved en senmiddelald. mur og tjener som sakristi. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet er en senmiddelald. tilbygn. af granitkvadre og munkesten (skalmuret mod s. og v.); if. Pont.Atlas skal det m. spir have været 70 alen højt. Et spinkelt, firsidet pyramidespir er fornyet og ændret ved en hovedistandsættelse af kirken 1916 (efter lynnedslag i skibet 1915); det tidl. spir var måske opsat 1784, hvilket årst. tillige m. stiftamtmand Niels Sehesteds og hustrus initialer læses på tårnets v.side. Tårnrummet har krydshvælving og rundbue ind til skibet; et trappehus er indbygget i skibets nv.hjørne. Våbenhuset, m. blændingsgavl, er en munkestensbygn. fra omtr. sa. tid som tårnet. Den delvis hvidkalkede kirke er tækket m. tegl, apsis dog m. bly. I de gl. n.vinduers smige findes kalkmalerier (helgener og helgeninder) fra o. 1500. – Kirkens fornemste prydelse er det rige gyldne alter, vistnok af hjemligt arbejde fra o. 1200 og et af de bedst bevarede i sin art. Alterprydelsen, der består af to dele, et firkantet frontale, som opr. har dækket alterbordets forside, samt retablet, en rundbuet opsats, der har hævet sig over alteret, er udf. af forgyldte, drevne kobberplader på en egetræs baggrund. På frontalet fremstilles Kristus som verdensdommer, scener af Frelserens historie samt apostlene. På retablet ses ligeledes Kristus og apostlene samt en krucifiksgruppe og øverst »visdommen«; på spirene Isaks ofring og Skt. Michaels dragekamp. I renæssancetiden er hele udsmykningen hævet op over bordet og øget m. et fodstykke og to sidefløje m. malerier. Efter en rest. i Nationalmuseet 1934 er tilføjelserne atter borttaget og opstillet ved korets n.væg, mens det gyldne alter fortsat i sin helhed er anbragt over alterbordet. (Nørlund.GA. 177ff. JySaml. V. 169 ff.). Små alterstager af senmiddelald. type. Romansk granitdøbefont m. liljeagtige palmetter på kummen (Mackeprang.D. 167f.). Nederl. messingdåbsfad fra 1600t. Prædikestol i renæssancestil m. malerier af evangelisterne, istandsat m. renæssancefarver 1947. En lydhimmel opbevares på loftet. Stort, sengotisk korbuekrucifiks. Anselige, lukkede stolestader af egetræ fra renæssancetiden; dele af et stoleværk af vestjy. type fra 1584 er genanv. som gavle ved væggen. I apsis en skriftestol, delvis fra 1622, samt en series pastorum fra beg. af 1800t.; en nyere fortsættelse hænger i skibet. Pengeblok af egetræ. En egetræs dørfløj fra renæssancetiden, opr. tilhørende s.døren, er nu opstillet i den ndr. dørniche. Et orgel i tårnrummet er skænket 1910. Klokken er fra 1878. Kgd. hegnes af smukke stendiger, hvori gl. portaler mod v., s. og ø.

Filialkirken i Vinderup er opf. 1905 (indv. 4/2 1906) efter tegn. af arkt. K. Varming. Den røde murstensbygn., på granitsokkel og m. detaljer af huggen granit, består af kor, skib og v.tårn. Det 23,2 m høje tårn, hvis underrum tjener som våbenhus, har pyramidetag af sortglaserede sten, svarende til kirkens øvr. tage, samt øverst et forgyldt kors. Skibet har bjælkeloft, koret er hvælvet. Altertavle m. maleri af Axel Hou (Johannes og Maria ved korset). Prædikestolen, m. opgang fra et præsteværelse, har udskårne relieffer (evangelisterne). Døbefont af granit. Mod v. et stort pulpitur m. et nyt orgel på 8 stemmer (Marcussen & Søn). Et tårnur er skænket 1940. Kirken rummer i alt ca. 300 siddepl. og kostede i opførelse ca. 35.000 kr., hvoraf staten ydede 18.500 kr.

Vinderup Hovgård har været en hovedgd., der nævnes 1274 (»Wynderopgaardt«), da fru Lucie skødede den til fhv. marsk Jens Kalf bl.a. mod en ydelse til Stubberkloster. 1349 boede Jens Kalfs datter Inger på V., g. m. hr. Albert Albertsen Eberstein; også hendes brodersøn Erland K., der levede endnu 1377, ejede den. 1422 nævnes væbner Henrik Friis af Wyndropp, hvorefter den ejedes af Eske Friis og hans datter fru Mette, g. m. Oluf Nielsen (Sort) til Fovsing Hovgd. Sen. var den en bondegd., som 1615 af Palle Rosenkrantz solgtes til Claus Maltesen s. 303 Sehesteds enke Anne Nielsdatter Lykke († 1645), hvis søn Malte Sehested († 1661) oprettede den til ladegård under Rydhave o. 1650 (1660: 22, 1683: 16 tdr. hartk.). Efter hans enke Margrethe Frederiksdatter Reedtz’ død 1693 tilfaldt den deres svigersønner Gregers Ulfstand Høg til Vang og Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg. Høgs enke Anne Cathrine Sehested skødede 1696 s. 304 sin part i V. ladegård og gods (43 tdr. hartk.) til Kaas, hvis enke Birgitte Sophie Sehested († 1721) 1714 skødede den (16 og 74 tdr. hartk.) til sin broder major Frederik S. til Rydhave († 1726). Hans enke Birgitte Sophie Sehested († 1755) testamenterede 1754 V. og halve Stubbergd. (i alt 348 tdr. hartk.) til sin søn oberstløjtn. Jens Sehested til Rydhave. Derefter fulgte V. Rydhave til 1812, da kmh. Niels Sehested solgte V. uden gods for 18.000 rdl. til N. L. Boserup (sen. til Stubbergd.), hvis arvinger 1840 skødede den for 10.340 rbdl. rede sølv til sønnen Jacob Boserup til Stubbergd., som 1842 skødede den (16 tdr. hartk.) for 12.500 rbdl. rede sølv til H. D. Fabricius († 1874), hvis søn Vilh. F. 1877 solgte den til Søren Sejersen, der 1878 solgte den (10 1/2 tdr. hartk.) for 71.000 kr. til E. Boel. 1885 blev den ved auktion tilslået Overformynderiet for 44.000 kr., hvorefter den kom til frøknerne Petersen. Sen. har den tilhørt Carl Ferd. Petersen, efter hvem den 1897 på auktion købtes af svigersønnen Claudius Hansen Windfeldt til Landting, der 1913 solgte den til et konsortium, som udstykkede den til villabebyggelse m.m. i Vinderup stationsby.

I Engdraget i den nordvestl. Udkant af Vinderup By ligger det betydelige Voldsted Vinderup Vold, bestaaende af en ca. 4 m høj, firesidet Borgbanke m. stærkt afrundede Hjørner (Bankens Side maaler ved Foden ca. 25 m). Banken omgives af en Voldgrav, hvori nu en Afvandingsgrøft, samt af en ydre, nu stærkt udjævnet Ringdæmning. Maaske har der atter herudenfor været endnu en Grav. Den til Banken hørende Ladegaardsplads skal sikkert søges paa det lidt højere Land S. og Ø.f. Voldstedet. Der er her fundet Teglstensbrokker.

Svenstrup har været en hovedgd., der ejedes af Herman Knudsen, hvis broder væbneren Chr. Luggi 1378 pantsatte den til Ribe bispestol, som sen. af ham og Jens Pors fik ejendommen tilskødet. 1388 skænkede bisp Jens Mikkelsen den til Ribe domkapitel, som forlenede den til Jes Juel. 1492 nævnes Erik Pallesen Juel i S. Hovgd. Endnu 1661 lå den (9 1/2 tdr. hartk.) under domkapitlet, men 1688 var den (11 tdr. hartk.) udlagt til ryttergods og beboet af to bønder. Kongen skødede den 1717 for 575 rdl. til Christen Linde til Volstrup, og 1770 var den delt i to gde, den ene under Volstrup, den anden under Handbjerg Hovgd.

Ved Svenstrup, lidt n.f. Vejen til Sevel, laa indtil dette Aarh.s Begyndelse Voldstedet Svenstrup Vold. Dette indtil sin fuldstændige Ødelæggelse saa velbevarede og interessante lille Borganlæg bestod af en rund Borgbanke (Diam. foroven ca. 10 m) m. stejle Sider, omgivet af en Lavning, der gennemflydes af en Bæk, og som formodentlig tidl. har staaet under Vand. Paa Borgbankens Top skal der være fundet Munkestensbrokker. Paa det højereliggende Land n. herfor skal der have ligget en større Gaard, Svenstrup Hovgaard, formentlig den lille Borgs Ladegaard.

I Hasselholt har ligget en hovedgd., der ejedes af fru Gunner Bosdatter Høg, enke efter Erland Kalf, der nævnes 1411. 1489 ejedes den af Niels Krabbe, hvis hustru Kirsten Bosdatter Høg havde arvet den sa. m. sin søster Karen.

I sprækken af en gl. egekiste fra Sahl kirke fandtes 1850 8 mønter fra Erik Plovpenning – Erik af Pommern.

Litt.: Ant. Tidsskr. 1849–51. 128. Aarb. 1884. 273 nr. 6.

Skove: Sahl kommuneplantage, 86 ha, er anl. 1919. Skånsø plantage, 53 ha, hvoraf tilplantet 43 ha, tilh. herreekviperingshdlr. Vilh. Nielsen, Vinderup. En plantage på 18 ha tilh. gdr. Chr. Kjeldsen, Åle.

Af forsv. bebyggelser i so. kan nævnes gdene Lerballe (1683 Lierballe), tidl. kaldet Agerkrog (1683 Agerkroog), Brendshede (*1489 Brentzhee), Trabjerg (1494 Troberig, 1612 Thrabberigh), Abildholt (1612 Albildholt), og i Svenstrup Nørgd. (1683 Nørgaard), Meldgd. (1683 Meldgaar), Søndergd. (1683 Syndergaard) og Bjerregd. (1683 Bieregd).

Fredede oldtidsminder: 17 høje, de fleste mindre, fra stenalderens enkeltgravskultur, og beliggende i heden mod n. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje.

I S. so. fødtes 1680 præsten og forf. Christen Lassen Tychonius.

Litt.: J. Madsen, Vinderup By, i Jyske Byer og deres Mænd. X. 1917. E. Johansen. Hvordan Vinderup blev til. 1947.