Sønder Vilstrup sogn

(Eltang-Sdr. V.kom.) omgives af Herslev so., Elbo hrd. (Taulov so.), Eltang, Almind og Viuf so. samt Holmans hrd. (Smidstrup so.). Den nordl. del er et jævnt bølget morænelersplateau (højeste punkt 67 m), som dog s.f. Sdr. Vilstrup afløses af et sandet, kuperet bakkestrøg (Taulovmorænen), dannet ved et sent isfremstød gennem Lille Bælt og Gudsø vig. S. herfor igen ligger Elbodalen, som under dette fremstød må have været delvis fyldt af dødis. På skellet til Eltang den smukke Hulskov dal. Eneste større skov er Sdr. Vilstrup skov længst i n.

Areal i alt 1960: 1153 ha. Befolkning 26/9 1960: 551 indb. fordelt på 143 husstande (1801: 241, 1850: 497, 1901: 551, 1930: 559, 1955: 594).

I sognet byen: Sdr. Vilstrup (1298 Wilstrup, 1325 Wylsthorp; u. 1772 og 1774) m. kirke (ca. 1 km v.f. byen), filialbibl. (i gl. skole), forsamlingshus (opf. 1923) og missionshus (opf. 1890). – Saml. af gde og hse: Skovsgde (*1484 Skouffszgaard; u. 1772 og 1774). – Gårde: Landerupgd. (1325 Langhthorpbiergh, *1329 Langhorpbyergh), skolehjem (25,0 tdr. hartk., 143 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 1400, grv. 426); s. 1196 Vilstrupgd. (12,6 tdr. hartk., 70 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 376, grv. 171); Buhlsminde. Skibdræt Vandmølle (*1416 Skibdorp, 1524 Skibdrette mølle) (mølleriet nedlagt) m. dambrug.

Sdr. V. so., der sa. m. Eltang so. og Nr. Bjert so. udgør én sognekom. og sa. m. Eltang so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, hører under 50. retskr. (Fredericia) m. tingsted i Fredericia, under 37. politikr. (Fredericia) og 32. lægekr. (Fredericia), men i øvrigt under de sa. kr. som Eltang so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 457. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Den hvidkalkede kirke består af kor, skib, lavt tårn mod v. og våbenhus ved s.siden, samt en klokkestabel ved korgavlen. Koret er påfaldende skævt i forhold til skibet. Materialet i kirkens romanske dele, kor og skib, er granitkvadre og frådsten over profileret dobbeltsokkel. I koret er, navnlig i hjørnerne, anv. en del kvadre, medens skibets mure over soklen synes at være utilhugne. Begge døre er bev.; s.døren m. glat tympanonfelt udad og dyb rundbue ind mod kirken er endnu i funktion, medens n.døren er tilmuret. Et romansk vindue ses som blænding i kormuren bag alteret; et andet, helt tilmuret, skimtes på n.siden. Af det senmiddelald. tårn står nu kun underdelen, m. talr. bomhuller i n.muren, mens den lave top synes helt ommuret i nyere tid (16–1700t.); materialet i underdelen er munkesten og talr. genanvendte kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl; tårnrummets indre dækkes af en ottedelt hvælving og åbner sig mod skibet m. en høj, spidsbuet arkade. Våbenhuset, der ligeledes er senmiddelald. m. faste, murede bænke i det indre, er af sa. type som i Eltang, m. sidemurene opdelt i nicher under en gesims af træ; i to af s.gavlens blændinger samt over s.døren er indmuret tre romanske gravsten (Løffler. Gr. pl. XI.). I kirkens indre, der dækkes af gipslofter, er den romanske korbue bev., m. blank mur og m. svært profilerede kragsten. På det nye alterbord af fyrretræ står en altertavle, if. Pont.Atlas. V. 957 skænket 1667 af Sigvard Lützow, et senbarokt snitværk (m. det gl. topstykke i de opr. stafferinger genopsat 1922) som ramme om et nyere maleri, Nadveren, 1872. De to alterstager er if. indskr. skænket til kirken 1714 af Peder Pedersen Kyd og Maren Clausdatter. Altersølv fra 1717. Fonten, der ved sidste rest. flyttedes fra koret til skibets ø.ende, er romansk, af granit på sokkel m. hjørneblade; messing-døbefad fra 1600t. m. den norske løve. Den enkle prædikestol m. spinkle pilastre som ramme om panelfelter er vistnok samtidig m. altertavlen og har malede evangelistfremstillinger; i dens murede fod fandtes 1960 en gl. bærestolpe. Af skibets to gl. krucifikser er et velbev. fra senmiddelalderen ophængt på skibets n.væg over fonten, medens et ældre, gotisk fra o. 1300 og noget defekt, hænger på tårnrummets s.væg. Klokken i stabelen ved korgavlen er omstøbt 1803 på kirkeejeren Thomas Flensburgs bekostning. Kirken er i årene o. 1960 grundigt istandsat ved arkt. Aksel Skov; der kom nyt varmeværk, skibets gulv omlagdes m. brug af gl. astrag, mens et ældre murstensgulv bibeholdtes under stolestaderne, og koret fik nyt blytag (årst. 1958 er stemplet i en af pladerne). Ved sa. lejlighed fandtes en rest af en gl. stolegavl, en række mønter fra Kristoffer II.s tid samt nogle senmiddelald. kalkmalerier i tårnrummet, atter tildækkede.

1329 skænkede hr. Lars Jonsen (Panter) gods i Vilstrup so. til et nyt præbende ved Ribe domkirke. Bl. godset var Landerupgård, som kronen 1546 erhvervede ved mageskifte med Peder Ebbesen (Galt). 1552 havde Bent Dyrskytte den i forlening på livstid. 1636 fik fænrik Peder Mund livsbrev på gden, men den blev »flux brøstfældig«, hvorfor han 1639 måtte afstå den til delefoged Søren Jensen, der sa. m. en søn fik livsbrev på den (1662: 11 tdr. hartk.). 1765 købtes L. (6 1/2 tdr. hartk.) til selveje af Ebbe Olesen, hvis sønnedatter Mette Bertelsen døde 1863, hvorpå hendes arvinger 1867 solgte gden (16 tdr. hartk.) for 54.500 rdl. til bestyrelsen for opdragelsesanstalten Flakkebjerg, og som filial af denne (fra 1890 sideordnet anstalt under sa. overbestyrelse) indrettedes den til opdragelsesanstalt for drenge; nu er den omdannet til skolehjem.

Litt.: DLandbr. V. 292–94. H. P. Berthelsen. Fæstebønder paa L., i AarbVejle. 1948. 129–36.

Hovedbygn., der er opf. 1899–1900, er en anselig rødstensbygn. i to etager over høj, hvidkalket kælder og m. gennemgående midterrisalit. Ml. underetagens vinduer er pilastre, og det lave skifertag er afvalmet. Bygn., der rummer elevværelser m.v., er ved ø.gavlen forbundet m. s. 1197 en hvidkalket skolebygn., der er opf. 1883, og omkr. den store gårdsplads n.f. hovedbygn. ligger mindre, fritliggende skolebygninger samt ladegden.

Ved Landerupgd. findes Kongenskilde i to stensatte bassiner; den var hellig og skulle være særlig god mod øjensygdomme. Efter en præsteindberetning fra 1638 havde den fået navnet »fordi danske Konger, som til Riget skulde udvælges, skulle paa dens Sted præsentere og af den Kildes Vand aftoes«.

En befrielsessten er 1946 rejst i Sdr. Vilstrup.

I so. har ligget en landsby Løkkeholm (*1329 Lykholm).

Det hos Saxo (Scypetorp) og i Roskildekrøniken (Scipyng) nævnte sted, hvor Erik Emune 1135 fangede Harald Kesja og lod ham halshugge, henføres undertiden men næppe m. rette til Skibdræt Mølle.

Skove: Lidt skov. Sønder Vilstrup skov (el. Over Landerup skov), 64 ha, er delt ml. 23 ejere og udstykket i ca. 40 skifter, der ofte er af langstrakt form. Skolehjemmet Landerupgård ejer 9 ha af denne skov. Kobbelskov er ligeledes delt ml. flere ejere. Den danner sa. m. Herslev skov i Herslev so. og Vejlskov i Smidstrup so. et samlet bønderskovkompleks på 60 ha m. 41 ejere. Til Vilstrupgård hører 11 ha skov.

Fredede oldtidsminder: I Landerup skov to høje; den ene kaldes Rævehøj. – Sløjfet el. ødelagt: En større stengrav og to høje. – På kgd. står en større runesten, der skal være fundet ved en kilde nær Landerupgård; den er delvis sprængt og en del af runerne er gået tabt. Den bevarede del af indskr. lyder: – – lod disse kumler gøre, Harald – – rm – – (DRun. 60–61).

I Sdr. V. so. fødtes 1776 skolemanden Michael Nielsen.

Litt.: J. J. Ravn. Beskrivelse af Sønder Vilstrup Sogn. 1945. H. P. Berthelsen. Fæstebønder paa Landerupgd., AarbVejle. 1948. 129–36.