Søndersted sogn

(Undløse-S. kom.) omgives af Sdr. Jernløse, Kvanløse, Ugerløse og Undløse so. samt Tuse hrd. (Frydendal so.). So. er rigt på bakker, der i sø. overvejende er stærkt uregelmæssige og med højder på over 80 m (højeste punkt 88 m på Galge Overdrev), men i v. derimod mere regelmæssigt storformede og optræder som fladbakker, kulminerende på Bregnebjerg med Hestehøj (86 m). Mellem de to bakkepartier findes omkr. Søndersted et lavereliggende og mere fladt område, der i n. sænker sig til mosearealerne ved Søndersted Lyng. Jorderne er for en stor del sandede, dels alm. morænesand og dels lagdelt smeltevandssand. Sv.f. Søndersted et parti med stenfrit ler, der også udgør hovedparten af fladbakkerne v.f. Frederikshøj. Skove findes dels mod v. (Bregnebjerg skov, Skrædderkrog og en del af Helledeskov) og dels mod sø. (Galge Overdrev).

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1154 ha. Befolkning 7/11 1950: 537 indb. fordelt på 151 husstande. (1801: 298, 1850: 678, 1901: 587, 1930: 610).

I sognet byerne: Søndersted (1344 Synnærstweth, o. 1370 Swndersthweth; u. 1796) med kirke, skole (opf. 1875, udv. 1932) og forsamlingshus (opf. 1904 rest. 1941) med afholdsrestauration; Sibberup (1344 Sibbæthorp; u. 1793) med alderdomshjem; Kagerup (*1319 Kaghetorpp, 1377 Kagærp; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Søndersted Borup (u. 1795); Jukkerupvænge (1688 Jocherop Ladegaard, Pont.Atlas: Junkerup Ladegaard; u. 1798) med sten- og grusleje; Lærkehuse. – Gårde: Frederikshøj (24,7 tdr. hartk., 159 ha; ejdsk. 370, grv. 137); Lynggd.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

S. so., der sa.m. Undløse so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 25. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er et hvælvet langhus bestående af senromansk kampestensskib og sengotisk ø.forlængelse, bæltemuret af kamp og munkesten. Ø.f. s.døren et ret stort, smiget, sikkert opr. vindue. Våbenhuset i s. af munkesten, med blændingsgavl og asymmetrisk dør, er sengotisk ligesom det lave kampestenstårn i v. – Ø.f. kirken nyt ligkapel.

Elna Møller arkitekt

Renæssance alterbordspanel og altertavle 1620, fra sa. værksted som Sdr. Asmindrup, m. krucifiks i midtfeltet og evangelistmalerier i sidefelterne. En senromansk og en sengotisk Mariafigur i Nationalmus., sengotiske figurer af Gudfader m. Kristus og Anna selvtredie i Holbæk mus. Sengotiske alterstager. Romansk granitfont af Roskildetype; sydty. dåbsfad o. 1550. Lille gotisk krucifiks fra slutn. af 1400t. Barok prædikestol 1642 af Abel Schrøder i Næstved, rest. 1938. Renæssance stolestader 1588–90, svarende til Undløse fra 1587. Rest af renæssance præstestol o. 1600 bag altertavlen. To klokker: 1) 1633 (Felix Fuchs), 2) 1855 (H. Gamst og H. C. Lund).

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Jukkerup Ladegd. under Løvenborg omtales i 16–1700t. (1688 12 tdr. hartk., 72 tdr. land under plov). Nær ved den lå Bregnebjergs to gde, som blev nedlagt i 1700t.

Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.

Skove: I den sydøstl. del af so. ligger Galge Overdrev (61 ha), der hører til Løvenborg gods. Terrænet er højt, bakket og med brat fald mod sø. til den der liggende mose. Undergrunden består af ret tarveligt rullestensgrus. Helt mod v. findes den til Torbenfeld hørende skov Bregnebjerg skov og Skrædderkrog (ca. 60 ha). Terrænet er her ligeledes højt og stærkt bakket. s. 418 Jordbunden er lettere, til dels sandet. Bøgen er den dominerende træart. Endelig skal nævnes, at en mindre del af Hellede skov (under Knabstrup) ligger i so.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer ved Frederikshøj, et andet lignende med talr. skålgruber på dækstenen ved Borup; ved S. højen Uglehøj. – Sløjfet eller ødelagt: En runddysse og 4 ubest. dysser og stengrave.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I Søndersted fødtes 1870 gartneriejer H. O. Larsen, en tid ejer af Tølløsegd.