Sorterup sogn

(S.-Ottestrup kom.) omgives af Alsted hrd. (Bromme so.), Kindertofte, Ottestrup, Gudum, Sønderup og Nordrupvester so. Den nordøstl. del af so. er et yderst ujævnt og småkuperet land, der ved Næsby Huse kulminerer med 59 m (trig.stat.). Herfra sænker det sig i sydvestl. retning, idet overfladen samtidig bliver mere jævn, indtil den ved Ollerup er en næsten plan slette. Bakkelandet i ø. er resultatet af afsmeltningen af en gletsjer fra v. (Storebæltsgletsjeren). Jordbunden er næsten overalt jævnt leret. Mod ø. lidt skov (dele af Vedsø Vang). Gennem so. går landevejen Slagelse-Holbæk.

Areal i alt 1950: 1394 ha. Befolkning 7/11 1950: 546 indb. fordelt på 146 husstande. (1801: 417, 1850: 507, 1901: 608, 1930: 584).

I sognet byerne: Sorterup (1198 Swarthæthorp, o. 1370 Sworthorp; u. 1790) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1910), hovedskole (opf. 1915) og alderdomshjem; Næsby ved Skoven (*1330 Nesby Vnderskow; u. 1790) m. andelsmejeri og telf.central (Næsbyskov); Tyvelse (*1199 Thywelshøw; u. 1790) med forsamlingshus (opf. 1889); Ollerup (*1318 Oldorp; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Næsby Huse; Næsby Overdrev; en del af Vedbynørre, resten i Ottestrup so.; Dragshuse; Sorterup Huse. – Gårde: Stylsgd. (12,1 tdr. hartk., 56 ha; ejdsk. 203, grv. 115); Næsbygd. (20,5 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 300, grv. 179); Næsbyskovgd.; Bybjerggd.

S. so., der sa.m. Ottestrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 326. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den hvidkalkede kirke og præstegården ligger ene tilbage, tæt ved so.s s.grænse, efter at hele landsbyen er udflyttet. Kirken består af tårn mod v., skib m. våbenhus mod s. og kor m. sakristi mod n. Den romanske bygn. bestod opr. af skib med kor (halvdelen af det nuv.). Murene er af rå og kløvet kamp, hjørnerne af tilhugne kvadre. S.døren er bev., sidder påfaldende tæt ved skibets sv.hjørne. Af en n.dør ses udvendig svage spor. Skibet har haft 2 små, højtsiddende vinduer på hver af flankemurene; der er bev. spor af det vestl. på s.siden og det østl. på n.siden. I koret bag det sen. tilf. sakristi er spor af et lign. romansk vindue. Ml. skib og kor en bred, romansk korbue m. kragbånd. Kirken blev overhvælvet o. 1400, 2 fag i skib, et i kor. Skønt hvælvene er indbyrdes forsk., må de stamme fra sa. tid. V.gavlen blev da ombygg. m. tegl, og skibets ø.gavl blev forhøjet. Koret blev o. 1500 forlænget mod ø. m. et langt hvælvingsfag, idet man delvis anvendte materialer fra den nedrevne korgavl i det nye partis nedre dele. Det nye kor fik trappefrise på flankemurene og kamtakket ø.gavl med højblændinger. Sakristiet fra o. 1500 er overhvælvet, fra o. 1850 anvendt som gravkapel for St. Frederikslund, nu ligkapel; dets opr. gavl er forsv. og nye vinduer indsat. Våbenhuset er ligeledes sengotisk, men stærkt ommuret i ny tid. Fra sa. tid som sakristiet er tårnet, der har opr. trappehus mod s., og hvis overhvælvede rum åbner sig mod skibet ved en rundbuet arkade; det har spidsbuede dobbelte glamhuller og kam takkede gavle med højblændinger. – Altertavlen er et maleri af fru Lucie Ingemann. Gl. kalk fra 1580, m. indskr., som beretter, at præsten Steffen Povlsen Skaaning sa.m. 2 kirkeværger lod kalken gøre. Barokke alterstager af malm, dat. 1713. Den romanske granitfont er af 2 sten, skålformet m. tovsnoning; nederlandsk dåbsfad fra o. 1650. Prædikestol i senrenæssance fra o. 1630 med parvis sammenstillede søjler; i portalfelterne ses Kristus m. verdenskuglen og de 4 evangelister; en dør til opgangen til stolen er nu anbragt ved korets s.væg. Klokkerne er fra 1593 (Matthias Bennick) og 1854 (P. Meilstrup). Klokkestolen er if. indskr. fra 1589 opf. på foranledning af ovenn. Staffen Povlsen. – Kirken er rig på gravminder. På korets n.væg et af egetræ udskåret epitaf i bruskbarok, opsat af Marie Christensdatter, † 1658, over begge hendes mænd, provst Hans Jacobsen, † 1618, og sognepræst Thomas Jørgensen Morsing, † 1669 samt over hendes søn Hans Thomasen, † som hører i Slagelse 1644 (Lund Portrætter. IV. 122). På skibets n.væg et sortmalet kalkstensepitaf over etatsråd Urban Bruun, † 1742, formet som en kort sarkofag med pyramide over; figurer og indskr.tavle af hvidt marmor; rejst 1751. I korets n.væg over den nu tilmurede dør til sakristiet en rød ølandsk kalkstenstavle til minde om generalmajor Jørgen Fr. Castenschiold til St. Frederikslund, † 1819. Foran våbenhusdør en gravsten over sgpr. Elias Svane, † 1761, med næsten udslidt skrift. Det til gravkapel for slægten Grevenkop-Castenskiold omdannede sakristi er 1953 omdannet til ligkapel, idet slægtens kister førtes til St. Frederikslund (Kindertofte so.). I gravkælderen under kapellet står 2 sandstenssarkofager med ovenn. Urban Bruun og hustru, Anna Leth, † 1736. Kgd.s middelald. hegnsmur er bedst bev. mod v. På kgd. er begr. salmedigteren Th. V. Oldenburg, † 1842, sgpr. her fra 1830 (jf. AarbSorø. 1944. 70–85).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 659–66.

Skove: So. er næsten skovløst. Sogneskellet afskærer østligst en mindre del af Vedsø Vang; den tilhører St. Frederikslund.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. og der synes heller ikke at have været sådanne. Men der er fundet flere oldsager fra jernalderen, således fra Næsby et ret rigt gravfund med bronzekasserolle, glaskar og et par guldfingerringe fra yngre romersk jernalder.

Historikeren Christen Nielsen Aarsleb var sgpr. i Sorterup-Ottestrup 1692–1723.

I Sorterup fødtes 1834 overpræsident V. Oldenburg.